The first 200 lines.
EN REALITYSERIE FRA NETFLIX
Jeg hedder Georgina Rodríguez, og jeg er 27 år.
For fem år siden forandrede mit liv sig.
HOLA! AFSLØRER CRISTIANO RONALDOS NYE KÆRLIGHED
HAR CRISTIANO RONALDO EN NY KÆRESTE?
CRISTIANOS NYE KÆRESTE VENDER TILBAGE TIL JOBBET
GEORGINA STRÅLER I CANNES
Takket være min elskede er mit liv en drøm nu.
HVEM ER GEORGINA RODRÍGUEZ?
Jeg gik fra at sælge luksus til at bære den på den røde løber.
Jeg har millioner af følgere og er sammen med verdens mest fulgte mand.
Cristiano skyder…
-Mål! -Cristiano!
Mange kender mit navn.
Få ved, hvem jeg er.
Jeg hedder Georgina.
Georgina! Kig herhen, smukke.
-Et billede, Georgina. -Kom nu.
Intet har været nemt for mig.
Jeg ville gerne have inviteret mor og far.
Det var ikke muligt.
Historien om hendes liv
og hendes familie
minder meget om min.
Hej!
Vil I tage billeder af mig hele dagen?
Jeg mener ikke, jeg er noget særligt, men jeg er en heldig kvinde.
Hvordan har I haft det, mine elskede?
Jeg har prøvet at have ingenting, men også at have det hele.
-Hvad så? -Fantastisk.
-Jeg må beslutte mig. -I ved, hvilken en jeg kan lide.
Det skal være Jean Paul.
-Vi hepper på Portugal! -Olé!
Kom så!
Olé!
Tillykke med fødselsdagen!
Jeg har opbygget mit liv
og fortsætter med at opbygge det med kærlighed.
Jeg kom gående ind, og Gio stod der.
Hun havde lige fået fri.
Det var første gang, jeg så hende.
-Kys. -Jeg ringer senere, skat.
Okay.
Gud giver mig inspiration og styrke til at kæmpe…
"Georgina, du har et stort hjerte.
Jeg ville ønske, der var flere som dig i verden."
…og vide, hvad der er bedst for mig.
Og brylluppet?
Det er ikke op til mig!
Georgina er den rette for mig.
Jeg er håbløst forelsket i hende.
TIL MIN ELSKEDE MED KÆRLIGHED
Den dag, jeg mødte Cristiano,
var en torsdag om sommeren.
Jeg tog på arbejde
på Cartagena Street, Ortega og Gasset Street.
Jeg ankom til Gucci, som hver dag.
Jeg fik fri fra arbejde klokken fem.
En af mine kolleger ringede og sagde: "Jeg er på ferie,
men en af mine kunder er på vej
for at købe nogle frakker."
"Vær sød
at blive en halv time mere og tage dig af hende."
Da jeg forlod butikken,
fik jeg øje på en rigtig flot fyr
på næsten to meter med et barn og nogle venner.
Jeg stoppede brat op.
Júnior stoppede foran mig,
super høflig og sagde hej.
De drillede ham lidt.
Her er et barn, der siger hej til en ung pige. En smuk pige.
Jeg havde sommerfugle i maven.
Jeg tænkte: "Hvad er der galt med mig?"
Jeg turde ikke engang se på ham.
Det var det øjeblik,
jeg kom ind, og Gio var der. Hun forlod arbejdet.
Det var
en øjeblikkelig…
Jeg kan ikke sætte ord på det. Noget klikkede.
Det var sådan, hun kom ind i mit hoved.
Det er hele sandheden.
Han var min klient på Gucci. Han sagde, han skulle til et event.
Han spurgte, om jeg kom,
og jeg sagde: "Ja, jeg er også blevet inviteret."
Jeg tænkte over det hele dagen.
"Hvad skal jeg tage på,
og hvilken frisure?"
Da jeg ankom, så han supergodt ud.
Jeg husker præcis, hvad vi begge to havde på.
Vi fik lidt champagne.
Bagefter skulle jeg til firmamiddagen.
Jeg havde slet ikke lyst til at tage med,
men det var godt, for så ville vi have mere.
Vi begyndte at tale mere og mere,
og tingene udviklede sig naturligt. Det gik ikke hurtigt,
fordi
det tog os to måneder,
og i den periode
så vi ikke særlig meget til hinanden.
Han havde en masse kampe og træning med landsholdet,
og så skete der det med min far.
Jeg var væk et stykke tid og var ked af det.
En dag mødtes vi til en anden begivenhed.
Han var sammen med sine venner og sin bror Hugo.
Han spurgte: "Gio, vil du med ud at spise?"
Jeg sagde: "Endelig. Nu sker det."
Vi begyndte at komme tættere på hinanden,
fordi vi mødtes til forskellige events.
Vi talte lidt mere,
og jeg inviterede hende ud at spise sammen med min bror.
Det ville hun gerne.
Jeg var så spændt.
På vej hen til restauranten rørte vores hænder ved hinanden.
Og det føltes, som jeg havde rørt de hænder
mange gange.
Og efter det øjeblik holdt vi i hånd.
Vores hænder rørte hinanden.
Det øjeblik var
helt specielt.
Hans hænder føltes bekendte.
De passede til mine.
Vi tog ud at spise.
Så tog jeg hjem.
Jeg skulle tidligt op næste dag, og han skulle spille…
Nej, han spiser ikke ude før en kamp. Han havde træning.
Han satte mig af, og mit hjerte sagde: "Bum, bum."
Det næste særlige øjeblik var en lørdag.
Han spillede mod Athletic.
Jeg længtes efter at se ham, men jeg ville ikke skrive til ham.
Hvad skulle jeg sige?
Han sms'ede mig efter kampen.
Han spurgte: "Hvordan går det? Hvor er du?"
Jeg kunne ikke fortælle ham, at jeg var parat og havde gjort rent,
at jeg havde købt ind
og været i bad og bare sad og ventede.
Så jeg svarede bare: "Jeg slapper af og var på vej i seng."
Han skrev: "Er du sulten"?
Jeg sagde: "Ja", selvom jeg lige havde spist.
"Lad os tage ud at spise."
Han hentede mig efter kampen.
Jeg boede i stueetagen.
Jeg vaskede gulvet og åbnede vinduerne for at lade det tørre.
Pludselig hørte jeg bilen og sagde: "Det er ham."
Jeg greb min rygsæk. Så glad.
Jeg skulle arbejde tidligt næste dag.
Vi kom hjem til ham,
og han havde suppe klar
med grøntsager og kylling. Jeg spiste igen, som en høflig dame.
Hun var en meget tiltrækkende pige
og meget moden for sin alder.
Jeg er lidt ældre end hende.
Det faldt jeg for.
Jeg var begyndt at blive interesseret.
Han kom efter arbejde, og jeg fik fri klokken ti.
Han kom i…
Nogle gange ankom han i en Bugatti, og mine kollegaer gik amok.
Jeg ankom med bus og kørte i en Bugatti.
Ingen fattede det.
For mig var alt det der "normalt".
Hun var min kæreste,
og jeg har biler, så jeg henter hende ikke i en taxi.
Det var sjovt, for hun kom ud, og så ventede jeg på hende
i en af mine prangende biler.
Hun tog det pænt.
Hun skyndte sig ud i bilen, og så kørte vi hjem.
Hun plejede at få sent fri.
Vi tog hjem og ind i vores "verden".
Starten på vores forhold var noget helt enestående og smukt.
Jeg var vanvittigt forelsket i hende.
Det kom faktisk bag på mig.
Efter et stykke tid følte jeg, at…
At hun var den rette for mig.
TORINO, ITALIEN
-Det er det… -Sådan er det.
-Hej. -Godmorgen.
Går det godt?
Det bedste for mig ved alle rejserne
med Cris' jetfly
er uden tvivl besætningen.
Jetflyet gør livet så meget lettere.
Jeg ville ikke orke to timer i en lufthavn med Cristiano.
Så ville jeg hellere blive hjemme.
Skal jeg tage det, mens du går op og ser på mig?
Måske derovre, for jeg har solen i øjnene.
Når jeg rejser, tager jeg tit en ven med,
så hun kan prøve lidt af det, jeg oplever.
-Vil du tage et billede? -Ja.
Den bedste vinkel er herfra. Se.
-Her. -Hun skal stå her.
Folk spørger altid:
"Hun har masser af fotografer, ikke ?"
Jeg siger: "Folk tror ikke på det,
men Gio har ingen fotograf. Ingen redigerer hendes billeder."
Så hun skinner.
GODMORGEN, PARIS
Ikke sådan.
Den vej.
Lidt længere derhen, okay?
Når jeg er med, tager jeg billedet,
eller også gør Júnior det. Han tager gode billeder.
No comments yet. Be the first to leave one.