The Messenger (Kurier)

Det femte år af den mest dødbringende krig i historien.

Selvom Nazityskland er svækket, virker landet stadig uovervindeligt.

Stormagterne kortlægger den nye verdens grænser.

Polen kan enten blive frit eller slavebundet af Sovjetunionen.

Polakkerne er klar til kamp.

Man afventer nyt fra London for at kunne påbegynde oprøret.

Kampen mod tiden begynder...

Ud!

Hr. officer.

Min datter er kun seks år.

Jeg lærer hende tysk.

Hun kan synge for Dem.

Jadzia.

Syng.

- Er I folketyskere? - Nej.

Jeg har studeret kunst i Wien i fire år.

Kun én side er den rigtige. De har et valg.

Jeg forstår ikke.

- Skal vi skifte side? - Bestem Dem.

Denne eller den anden.

Hvorfor?

Denne eller den anden?

Jeg kan ikke.

Vælg! Hvilken rolle spiller det? Halvdelen af os skal alligevel dø!

Nej.

Halvdelen skal dø.

Krone-jer. Plat-dem.

Det er okay.

Plat. De her bliver.

Mænd, på min ordre!

Venstre om!

Klar!

Sigt! Fyr!

- Det var på tide. En god morgen? - Ikke værst.

Giv mig et øjeblik.

Hej, søde. Hvad med at gå ud med mig?

- Vær nu ikke fjollet, Tom. - Nej, tak.

- Lad mig se. - Officerer!

Det her vedrører ikke dig.

Min far lærte mig at være en gentleman, så jo, det vedrører mig.

- Tom, lad nu være. - Nej, han er ikke englænder.

- Hvad sagde du? - De hørte mig klart og tydeligt.

- Du er ikke engang brite. - Nej, det har De ret i.

Men jeg er en god ven af oberstløjtnant David Schilling.

Ud fra uniformen at dømme er han Deres overordnede. Så er der andet?

Kom nu, Tom. Det er ikke det værd.

Kom nu, lad os gå.

Jeg er her stadig, søde.

Jeg sætter mig her. Lad os få noget at spise.

Gider du lige servicere os?

Har De noget imod, at jeg sætter mig? Jeg har fået nok af officerer for i dag.

Jeg er desværre også officer.

Løjtnant Jan Kwiatkowski. Den polske hær.

Den polske? Jeg tager chancen.

Dorothea Andersson. Doris.

Tag plads.

Kender De virkelig deres overordnede?

Ærlig talt, nej, men tillad mig at vise dem noget.

Jeg er god til at huske navne og ansigter.

Og så kender jeg de allieredes grader.

På personalets vegne vil jeg bare sige, at De altid er velkommen her, sir.

Tak.

- Bor De på hotellet? - Nej, i nærheden. På Burleigh Street.

Da jeg ikke har rationeringsmærker nok, spiser jeg her.

Det har jeg heller ikke. Jeg er lige ankommet fra Sverige.

Jeg kender ingen her endnu.

Jeg byder gerne på morgenmad, men må desværre forlade England.

Premierminister?

Det var en overraskelse.

Rejser De?

Ja, til Skotland. For at træne faldskærmsudspring.

- Og så vender jeg tilbage. - Vi må af sted.

- Følg mig. - Men jeg...

Og tal ikke om det.

Ikke et ord til nogen.

Ikke om så de skærer Dem i stykker.

Det er en regeringshemmelighed. Ikke et ord til nogen!

Englænderne er ikke just glade.

- De presser citronen. - Ikke hårdt nok.

Jeg har forsøgt at få et møde med Churchill i et halvt år.

Men som polak har jeg ikke en chance for at få et møde.

En russer ville have større chance.

Det er, som det er.

Kun tyskerne er til mere besvær end os.

Mine herrer, kom med mig...

Premierministeren vil mødes med jer om et kvarter.

I får tolv minutter af hans tid.

Hvordan er De lykkedes med det?

Jeg er landets premierminister.

Teoretisk set har vi samme position.

Men han møder os i en fremmeds hjem.

- Har De brug for hjælp? - Nej tak.

Jeg er på vej hen til min enhed og havde bare brug for at hvile mig.

- Deres papirer, tak. - Har jeg gjort noget galt?

Jeg er officer i den amerikanske hær.

Jeg har mine papirer her et sted.

"Donnerstag" betyder torsdag. Du var smart.

- Hr. premierminister. - Winston.

Tillad mig at præsentere løjtnant Jan Nowak, direkte fra Warszawa.

Nowak, så De er mirakuløst sluppet ud af Warszawa?

Og nu vil De tilbage dertil?

Jeg ville være en ussel kurer, hvis jeg kun rejste den ene vej.

Fortæl Deres venner i Warszawa, at vi altid vil være venner af jeres land.

Men nu er det blevet en del af det sovjetiske krigsteater.

Derfor er ingen militære operationer mulige uden sovjetisk samtykke.

Premierminister, det handler ikke om, om Polen trækkes mod øst eller vest.

Polen bliver deres 17. republik. Det handler om landets frihed, -

- hvilket Hans Majestæts regering og den tidligere premierminister...

Nowak! Jeg sender hverken RAF-

- eller Sosabowski-brigaden ind i Warszawa.

Jeres hær bliver nødt til at glemme det her oprør-

og afvente Sovjetunionen.

Vi kommer til at tilbringe et årti under sovjetisk besættelse.

Ikke nødvendigvis.

Jeg har et forslag til Stalin.

Kun Bór, hjemme i Polen, kan hjælpe mig.

Vi er magtesløse her i London. Det bliver Bór nødt til at forstå...

- ...så jeg kan påvirke Stalin. - Påvirke?

Et angreb.

En åben kamp mod tyskerne. For Warszawa.

Det er selvmord. Hørte De ikke, hvad Churchill sagde?

Det er ikke op til Dem.

Deres opgave er at overbevise Bór om at starte et oprør.

Uden den øverstbefalende.

Uanset, hvad hr. Churchill må mene om sagen. Er det forstået?

Ja, premierminister.

Tag af sted til træningen og vend så tilbage til Warszawa hurtigst muligt.

Klar?

Kom så, løjtnant! Er det Deres første spring?

Nej, mit tredje og forhåbentligt ikke det sidste.

Mål i sigte!

Løjtnant! Hold armene mod brystet!

- Løjtnant! Er De okay? - Jeg tror, at jeg brækkede armen.

De kommer ikke til at springe mere. Ikke før krigen er slut.

Obersturmbannführer! De er tilbage?

Det må man sige. Himmler har sendt mig.

Jeg benytter Deres kontor.

Disse er kommet fra vores agent i London med diplomatpost via Madrid.

Talentfuld. Godt tegnet.

Men hvorfor tog han ikke et fotografi?

En nydelig ung mand med arisk udseende.

Hvorfor betragter vi ham?

Den nydelige unge mand er løjtnant Jan Kwiatkowski.

For seks måneder siden rejste han til London via Stockholm-

- med hjælp fra organisationen "Zaloga."

- Deres informant... - Jarach.

Jarach har rapporteret, at de allerede har smuglet et dusin til Storbritannien.

Hvorfor er han så noget særligt?

De har hjulpet Kwiatkowski ind to gange.

- To gange i samme retning. - En kurer...

Javel, ja...

Hvem mødte han i London?

Mikolajczyk, Anthony Eden og Churchill.

Ja, Sir Winston Churchill.

Så hvem skal han mødes med i Warszawa?

- Witze? - Bór.

Mine herrer...

Reichsführeren har sendt mig for at finde lederne af hjemmefronten, -

- før russerne indtager Warszawa, og de falder i deres hænder.

Indtager russerne Warszawa?

Sturmbannführer, De er officer i SD.

Få ikke Deres informationer fra ministerens radiotaler.

Denne Kwiatkowski...

Hvis Herren virkelig er på vores side, kan vi ændre krigens gang.

Premierministeren vil tale med Dem.

Hvad har De gjort?

Det er ingenting. Den gror sammen igen.

Men jeg kan ikke springe. Jeg må rejse over havet via Stockholm.

Og hvor lang tid tager det?

I morges gik de allierede i land ved Normandiet.

Det er ekstremt vigtigt, at vi får opbygget en relation til Sovjet...

- ...og så brækker De armen? - Hvilken relation? De invaderer os.

Jeg er ligeglad med hvordan, men find øjeblikkeligt frem til Bór!

Javel, hr. reichsführer.

Kwiatkowski er vores bedste mulighed for at få fat på Bór.

Javel.

Godt sagt, hr. reichsführer.

"En simpel kurer kan blive Herrens budbringer."

Sikken idiot.

Warszawa...

Vent.

De burde være mere forsigtig, løjtnant. Vi kører i venstre side.

Det var ikke officerens skyld. Det var den skide yankee bag rattet.

- Hvor idiotisk... - Undskyld?

- Ser en tysk spion sådan der ud? - Jeg har aldrig mødt en. Har De?

Kommandøren er her ikke. General Tatar tager imod Dem.

Følg mig.

Jeg er kommet for at tale med kommandøren.

Har De ikke hørt det? Kommandøren er bortrejst i et par måneder.

- Hvad drejer det sig om? - Jeg skal tilbage til Warszawa.

Jeg ville gerne hjælpe Dem, men jeg har dårlige nyheder.

Gestapo har infiltreret "Zaloga."

Ruten over Stockholm og Gdynia er lukket.

- Så hvis det var alt... - General.

Jeg har hørt tale om en luftbro fra Brindisi til Tarnów.

Der findes en luftbro.

For vigtige embedsmænd og essentielle leverancer.

Til V2-raketter, og ikke til Dem.

- Må jeg minde Dem om... - Nej, det må De ikke.

Jeg bestemmer her. Så vigtig er De heller ikke.