Another Day of Life

Året er 1975.

Vietnamkrigen er forbi, men den kolde krig er stadig i gang.

De to supermagter, USA og Sovjetunionen,

splitter verden for at øge deres indflydelse.

Samme år brød det portugisiske koloniimperie sammen.

Efter fem århundreders herredømme

forlader Portugal sine afrikanske kolonier.

Den sidste og mest eftertragtede, Angola.

Denne kronjuvel skulle snart blive et selvstændigt land.

Uafhængighedsdagen er markeret i kalenderen.

Den 11. november, blot en måned senere.

Men som sædvanlig er det aldrig så enkelt.

Mens portugiserne flygter og tager mest muligt med sig,

bryder en borgerkrig ud mellem to angolanske grupperinger.

Sejrherren vinder et land, der er rigt på diamanter og olie.

Derfor har verdens to supermagter valgt side.

Pludselig har Angola forvandlet sig til den kolde krigs nye skakbræt.

Rusland støtter det socialistiske MPLA.

Samtidig har de kapitalistiske FNLA og UNITA USA's støtte.

De er væbnet til tænderne og vil opnå magten for enhver pris.

Oftest er prisen deres brødres blod.

Mange er overbeviste om, at landet vil forvandles til et helvede.

Dem, der kunne, flygtede fra Angola.

Mig? Jeg havde besluttet mig for at rejse dertil.

DØD OVER KOMMUNISTERNE! DØD OVER MPLA!

Mor, jeg kan ikke lide det her!

Taxi! Kan du køre mig til lufthavnen?

Dette land overlever ikke! Jeg gav det 40 år af mit liv!

Vær sød at skynde dig!

Hvem betaler mig tilbage?

Hurtigere! Vi skal væk herfra!

Hold nu op! Ser du nogen soldater?

Har du tænkt dig at vente, til de kommer?

- De siger, de slår folk ihjel i aften. - Rolig. Ingen angriber i aften.

Ingen kommer. Jeg har mine kilder.

Kom så. Ud af bygningen.

Det er et stort rod, og det har de et ord for her.

Confusão, confusão, confusão!

Det er et godt ord. Et sammenfattende ord. Altomspændende.

Jeg har ikke vand på værelset. Vandet fungerer ikke.

Vand? Jeg ved det ikke! Confusão!

Hvis USA støtter FNLA og UNITA, vil krigen så ikke slutte?

Jeg ved det ikke! Confusão!

Hvornår sejler fragtskibene?

Jeg skal laste mine ejendele. Hvornår sejler de?

Rolig.

Spørger du mig? Tal med havnekontoret.

- Doña Cartagina! - Hej Ricardo!

Mit navn er Ryszard Kapuściński. Jeg arbejder for det polske pressebureau.

Deres eneste udenrigskorrespondent, og jeg dækker 50 af verdens lande.

Et nyt Afrika fødes i Angola.

Ikke tale om, at jeg ville være andre steder.

Og dette er Luanda.

En paranoid by. En kaotisk by.

Min yndlingsby. Velkommen til mit bur.

HVORNÅR REJSER DU TIL SYDFRONTEN?

FÅR TILLADELSEN I DAG. NOGET STORT VIL SKE.

Er det ham igen? Laver du sjov med mig?

Jøsses!

Godmorgen. Du er skideirriterende, hr. Kapuściński.

Nelson!

- Hvad handler det om denne gang? - Jeg vil rejse sydpå.

Er du vanvittig? Du tager ikke et skridt ud af denne by!

Kom nu! Sydfronten. Jeres eneste forpost der... Pereira d'Eça?

Det er nøglen. Sydafrika er tæt på, og vi ved, USA støtter dem.

Det sidste, MPLA har brug for, er en død journalist.

Giv mig nu navnet på den øverstbefalende.

Farrusco.

Godt. Farrusco.

Nej, nej, nej. Det er 1.500 kilometer herfra.

- Pereira d'Eça. - Nej!

- Hvor mange måder skal jeg sige nej på? - Min historie er derude.

- Nai. - Nie.

Præcis. Nie.

- Hvorfor griner du? - Jeg får tilladelsen.

- Tror du det? - Jeg kommer tilbage i morgen.

Tag dit smil med.

Det skal jeg nok. Min kone sagde, det var det første, hun lagde mærke til.

Jeg taler om et frit land, Friedkin. Et frit land.

- Tre øl. - Det samme her. Jeg mistede også alt.

- Du tager fejl. - Tak.

Den 11. november, Angolas uafhængighedsdag.

Så starter de igen. MPLA's daglige nyheder.

Takket være MPLA kontrollerer vores soldater Lubango...

Undskyld! Var det med sovjetisk eller cubansk hjælp, hr. Nelson?

Jøsses, stop så, Friedkin. Det er ved at blive kedeligt.

Den eneste udenlandske magt,

der forsøger at etablere sig her, er dit eget CIA,

- der støtter kannibalerne i UNITA. - Cubanerne er her. Indrøm det, Artur!

- Det er bare rygter. - Ligesom rygterne om CIA.

- CIA er ikke rygter. - Rygter! Jo, det er rygter!

Ikke mere. Dette er mit land. Det er det, du ikke forstår.

Jeg voksede op med uretfærdighed og begrænset frihed.

Ikke for mig, men for andre. Jeg glemmer aldrig, hvad min mor sagde:

"Søn, vi skal altid stå på de svages side."

Og jeg stillede mig ubetinget på MPLA's side.

Vi var en folkehær. Det var folket, der greb til våben.

Det var dig, det var mig, det var hvem som helst.

Og i den periode, 1975, befandt jeg mig midt i striden,

da jeg mødte Kapuściński. Ricardo.

Kom nu. I taler kun om rygter.

Jeg vil tale om frontlinjen. Ikke Luanda, ikke Benguela, men her.

Pereira d'Eça. Sydfronten.

Der vil krigen blive afgjort. Der rejser jeg til.

Held og lykke.

MPLA's øverstbefalende dernede hedder Farrusco.

Jeg har hørt om ham.

Han kontrollerer sydfronten. En mand. Hele fronten.

Du jagter spøgelser, Kapuściński.

Tror du, Nelsons nyheder er mere pålidelige?

- Der er ingen fakta her. - Kun confusão?

Ja, og ingen tør sige noget, hvis nu CIA skulle høre dem.

CIA!

Hvor ved du alt det fra? Nåh jo, Ricardo kan lide at lege spion.

Jeg vil bare gå i dybden med tingene.

Farrusco. Han er historien.

Jeg kender ham! Det forbandede svin!

- Han stinker af whisky. - Den skiderik!

- Farrusco er en forbandet forræder! - Forræder?

Ja. Han er en forbandet portugiser.

Ligesom mig.

Vi kom til Angola sammen som portugisiske faldskærmsjægere.

Men han er en desertør. Han sluttede sig til MPLA.

Og nu er den forbandede skid villig til at dø for kommunistsvinene!

- Fald ned. - Ja! Kommunistsvin!

Hvis jeg ser ham igen, skærer jeg halsen over på ham fra øre til øre.

- Ja, ja, ja. Er det din ven? - Rør mig ikke.

Følg ham hjem. Lær ham at drikke.

Jeg formoder, du kalder det en pålidelig kilde.

Den eneste MPLA-mand i syden, der beskytter Angola,

er en portugisisk forræder. Det er for godt til at ignorere det.

Nej, nej, nej. Ingen giver dig rejsetilladelse.

Så tag med mig, Artur.

Du er angolaner. Jeg behøver ingen tilladelse, hvis du ledsager mig.

- Du er jo bindegal! - Jeg mener det helt alvorligt.

Syden er anderledes.

Du kan ikke skelne mellem fjende og ven dernede.

De bærer ikke engang uniform. Det er som russisk roulette, Ricardo.

Tag med mig, Artur.

- Ved du hvad? - Hvad har fyren røget?

- Lad os tage til byens bedste sted. - Lad os det.

Han elskede stemningen der.

Især i forstæderne, slumkvartererne.

Det var de steder, MPLA havde sin største støtte.

MPLA-militsen var væbnede til tænderne der.

Når vi var der, var vi hjemme. Vi var i sikkerhed.

Angolas uafhængighed påvirker hele kontinentet.

Afrika vågner op.

Det føles godt, ikke?

Men ved du hvad? Hun har brug for navne.

Navne?

Slavehandlerne tog millioner af folk, men kan du nævne et offer?

- Afrika behøver ingen ofre. - Nej, nej, nej.

Men hendes historie har været anonym. Nu har hun brug for en stemme.

- En afrikansk Che Guevara. - Hvorfor ikke?

- Gud hjælpe os. - Kom nu, Friedkin.

Da Che Guevara ankom til Congo, var kommandostrukturen numerisk.

Den øverstbefalende var nummer et. Under ham var nummer to.

- Og Che var nummer tre. - Tre? Nummer tre?

Ja, bare som oversætter.

Sådan holder han hovedet lavt og sætter den sorte mand over den hvide.

Så den første kugle rammer den sorte mand! Genialt!

Så er det nok! Det er nok med al den snak!

Lad os danse nu. Kom så, Friedkin.

Du holder fast i hvert eneste ord, Friedkin.

Força amigo! Dança camarada! Vamos polaco!

Força Angola! Dança polaco, dança polaco!

Ricardo, de har gennemsøgt hele hotellet.

Alle rum er et stort rod. Det var FNLA.

Ricardo. Tag tilbage til Polen.

Du er ikke i sikkerhed her.

DU ER ALLEREDE DØD SOCIALISTREPORTER!

Når man lever på grænsen,

og ens liv ikke er meget værd,

er det meget nemt at få venner.

Et venskab, hvor ingen forventer noget.

PORTUGISERNE FORLADER LANDET

INGEN NYHEDER

DER HERSKER KAOS

INGEN SANDE NYHEDER

Nej.

Igen? Nej.

Mine kære elever...

Sig mig, hvad lokker en mand ud i verden?

Nysgerrighed? Sult efter oplevelser?

Den, der ikke længere forbløffes, er tom.

Hans hjerte er slukket.

Hvis han tror, han har set alt, er noget dyrebart i ham dødt.

Nydelsen ved at leve.

- Politiet løber hen ad gaden! - Hjælp mig!

Byen er ved at dø. Den forsvinder.

Først rejste det portugisiske politi, og anarkiet brød ud i landet.

Så rejste brandmændene og derefter skraldemændene.

Til sidst koloniherrerne.

De sagde farvel til deres afrikanske hjem med en blanding af fortvivlelse og vrede.

En ny træby begynder at rejse sig på Luandas havn.

Portugisiske liv pakket ned i kasser.

Jo rigere folk, jo større kasse.

Alt skal klemmes ned.

Det eneste, der er tilbage, er at låse døren og sige et sidste farvel.