불한당: 나쁜 놈들의 세상
The first 200 lines.
Du spiser mange fisk.
- Kan du lide dem? - Jeg kan ikke få nok.
Rå, grillet, stegt... Det er lækkert på alle måder.
- Jeg spiser ikke fisk. - Hvorfor ikke?
Den stirrer på mig, selv efter den er død.
Den kigger næsten anklagende på mig.
Jeg nægter at spise fisk.
Hvad med ansjoser? Dem spiser du.
De går an.
Det er også fisk med øjne.
Øjnene er bittesmå. Man ser dem ikke.
Jeg kan ikke se folk i øjnene, når jeg udfører et job. Jae-ho kan.
Han ser folk i øjnene, når han slår ihjel.
Han elsker fisk. Han spiser ikke andet.
Når du taler om Han Jae-ho, lyder du som et lille barn.
Han føler ingen skyld.
Skyld er ikke kun noget negativt.
Det har forbedret vores arbejdsmetoder.
I stenalderen dræbte man folk med sten.
I bronze-og jernalderen huggede man med knive og økser.
I dag bruger man pistoler.
Man føler mindre skyld, fordi der skabes afstand.
Hvad taler du om?
Øv...
Jeg vil ikke se det.
Flot, Nikolaj.
THE MERCILESS
LØSLADELSE
Det her er pinligt.
Det cirkus er pinligt.
Farven på bilen er pinlig.
Og den tofu er for nederen.
Det er min.
Hvor er min?
Din?
Natasja!
De er den eneste kvinde, jeg respekterer, inspektør Cheon.
Især Deres frækhed.
Vores advokater ville sagsøge for tabt arbejdsfortjeneste.
Men jeg stoppede dem.
Man må udvise respekt, før man kan blive respekteret.
Hvordan kan der være så mange direktører i et så lille land?
Jeg har intet personligt imod Dem, direktør Ko.
Men mit job består af at fange narkohandlere, som Dem.
Det er mit levebrød og vejen til forfremmelse.
Hjælp mig.
Hvorfor fanden skulle vi? I må selv finde beviserne.
Dette er russisk belugakaviar.
Det her svarer til Deres månedsløn.
Vil De smage?
Kan De kun bruge fingrene?
Fungerer den ikke mere?
Din kælling. Sig tak, og tag imod.
Det er længe siden. Du er stadig lige smuk.
Et nyt ansigt.
Hvem er du?
Kender De mig? Er vi allerede blevet dus?
Hvor latterligt.
Som I vil.
Spis en masse god mad, og knep mange smukke kvinder.
Snart får I kun vand og brød og kan spille den af til et foto.
Ikke, Han?
GYEONGGI FÆNGSEL TRE ÅR TIDLIGERE
Sten, saks, papir!
- Hvem vil udfordre? - Kom så!
Her er en.
Skal jeg virkelig? Han flyver jo ind i væggen.
Okay. Sten, saks, papir!
Bid sammen, knægt, ellers bider du dig i tungen.
Din skiderik! Det var en knytnæve.
- Han knyttede sin næve. - Drop det. Det er for pinligt.
Du knyttede næven, snydetamp.
Min hånd var åben, bredrøvede nar.
Lille skiderik.
For helvede da...
Tag ham!
Undskyld.
Din satan. Jeg slog dig sådan her.
Sådan her.
Det er en knytnæve.
Sikke en galning!
Hvad sker der?
Der findes kun to typer bag disse mure.
Dem, man lægger sig ud med, og dem, man ikke lægger sig ud med.
Dem, du generede i dag tilhører sidste kategori.
Og du?
Hvad tror du?
Dem, man ikke lægger sig ud med?
Nej.
Jeg er ham, der sætter grænserne.
Rod dig ikke ud i noget, som forlænger din straf.
Selv dine blå mærker er smukke.
Sikke en gunstbevisning, broder.
De herrer lader ellers intet ligge.
Men det gør de med hændelsen.
- Vi er Guds børn. Vær min ven. - Jeg er ikke religiøs.
Hvis vi ses sammen, lader de andre mig være.
Efter lussingekampen har du skabt dig et navn.
- Han kender vist vagterne. - Det handler om cigaretskat.
Cigaretter?
- Del ikke det hele ud på en gang. - Jeg betaler tre kartoner i morgen.
Cigaretskat er en vigtig indtægtskilde.
Monopolet har kostet meget blod.
Han Jae-ho vandt den krig, da han først satte fod herinde.
Halleluja.
Han begyndte at pushe som teenager.
Han er ingen rigtig gangster, men selv rigtige gangstere-
- deler sig for ham som Det Røde Hav.
Alle ved, at han har en mobil.
Jesus bag tremmer.
Køkkenet er omdannet til hans private spisesal.
Fyld glassene.
Lad os skåle.
Okay. Vi er...
...en familie!
Vi elsker dig, bror!
13 DAGE EFTER LØSLADELSE
Han Jae-ho har talt pænt om dig.
Du er klog og slår en proper næve.
Klog ved jeg ikke, men han kan ikke slå.
Vil De prøve?
- Hvilket? - Han vil tage en omgang med dig.
Jeg vil ikke ydmyge Dem.
- Så er det nok. - Jae-ho...
- Hvem holder dig tilbage? - Mig, naturligvis.
Hør, snothvalp...
Hvis du vinder, sutter jeg dig af, mens jeg synger nationalsangen.
Jeg er ikke til den side.
Din forbandede...
Er det en rigtig pistol?
Din lille...
Kom her.
Kære nevø.
Du må lære at adskille arbejde og fritid.
Begå ikke samme fejl, som din far.
Alt vel?
Gå tilbage til festen. Hvad laver du her?
Græder du?
- Græd jeg? - Undskyld?
- Græd jeg, din nar? - Ja, det gjorde De.
Skiderik. Skulle jeg græde?
Hvordan var Han Jae-ho i fængslet?
Han opførte sig nok som en konge.
Nej, som en præsident.
- Hvad er forskellen? - En præsident har en valgperiode.
Bagefter kan han udskiftes.
Dagen er oprindet, Herre.
For hvad?
Kim Sung-han. Du har nok hørt om ham.
Han er en rigtig gangsterboss.
Vent og se.
Nu starter præsidentvalget.
Det er en ære at møde Dem. Jeg er Han Jae-ho.
Du er altså opkomlingen.
Jeg går lige til sagen. Lad os dele cigaretsalget.
Samme pris som nu, mængden...
Hallo.
Jeg er Kim Sung-han. Ligner jeg en cigaretsælger?
Jeg hørte, at du var pusher.
Hvem vil mon vinde denne krig?
Skal vi få det af vejen nu?
Vagterne tog Ho-yul, chef.
Kan vi tale sammen?
Sikkerhedschef...
Hvad sker der?
- Kendte du ikke til inspektionen? - Spøger du?
- Hvad? - Det er Kim Sung-han.
Har han bestukket dig bedre?
Hvad sagde du, skiderik?
Dit svin.
Ækle kakerlak.
Det er nok.
Det er nok. Dræb ham ikke.
Hjælp ham op.
- Sæt ham i isolation. - Forstået.
Valget er forbi. Kim Sung-han kender fængselsinspektøren.
Ud med dig, 631.
Han Jae-ho er ude i kulden, chef.
Sikkerhedschefen har flyttet hans folk, så han er alene nu.
Han er en hård nød, men ingen klarer sig alene.
- Drik. - Alle sammen.
Vagt!
Han har en kniv. Vagt!
- Er det din? - Nej!
Han tog den ud af ærmet.
Kan du bevise det?
Hvordan? Med et foto?
Er dit liv kun en karton værd?
De udreder hændelsen i morgen.
Det er ligegyldigt.
De har allerede bestemt sig.
Men én ting er sært.
Jeg har jo allerede tabt, så hvorfor vil de af med mig?
Hvorfor hjalp du mig?
Min mor siger, at man skal hjælpe dem, man har ondt af.
Vi ses i morgen.
Okay.
Har du stadig mobilen?
Vil du anmelde noget?
Jeg fandt den herinde. I bør kigge på den.
No comments yet. Be the first to leave one.