She-Wolf of London

- Hvad gør du, hvis de ikke vil med? -Så går jeg alene.

Pax vobiscum.

Et cum spiritu tuo.

- I er begge englændere, ikke sandt? -Jo, fader.

De er den første hvide mand, vi har set i tre måneder.

I to er de første, jeg har set i 40 år.

Jeg hedder Glendon.

Hugh Renwick er min assistent. Vi er botanikere.

Han er botaniker. Jeg er ikke. Han tog mig med for venskabs skyld.

Jeg ville se verdens ende.

Hvorfor er I her?

Vi leder efter Mariphasa lupina lumina...

en ukendt blomst, der kun gror i Tibet...

og som siges at leve af månen.

Findes der virkelig sådan en blomst?

Der er visse ting, det er bedst ikke at tænke på.

Hvorfor siger De det?

- De er ikke bange, vel? -Nej.

Men jeg respekterer en det af andres overtro.

Ofte viser det sig begrundet.

Vores kulier siger, at dalen vi vil besøge, er fyldt med dæmoner.

Jeg er bange for, de troede, De var en af dem.

Det var derfor, de stak af.

Jeg har aldrig været i den dal...

og jeg har aldrig mødt en, der har været der.

Så havde vi ret. Det er det rette sted.

Ifølge kortet ligger den lige bag højdedraget...

væk fra stien.

- Er du klar? -Ønsk os held og lykke, fader.

- Tag hestene. -Okay.

I er tåbelige...

men uden tåber ville der ikke være nogen viden.

- Pax vobiscum. -Tak, fader.

Tænk på alt det besvær, vi har været igennem de sidste 6 måneder...

bare for en lille blomsts skyld.

Ja. Men det er den eneste af sin slags i hele verden.

Vi fortsætter med at klatre.

- Hør engang, Glendon! -Hvad er der?

Jeg kan ikke bevæge mig! Mine fødder bliver holdt af noget!

Vrøvl. Løft dem. Kom nu.

- Er alt i orden nu? -Det lader det til.

- Hvad var der i vejen? -Det ved jeg ikke.

Det er en underlig fornemmelse. Ligesom i en drøm.

Hvor man ikke kan bevæge sig.

Tag dig ikke af det, gamle ven.

Selvsuggestion, selvhypnose, det er roden til overtro.

Hvad skete der?

Der var noget, der ramte mig.

Hvad laver du, Wilfred?

Jeg beklager. Jeg mistede tidsfornemmelsen.

Alle spørger efter dig.

Jeg har arbejdet på et eksperiment.

Hvad er der i vejen? Er der noget galt? Er jeg præsentabel?

Min kæreste.

Intet interesserer dig længere...

kun dine gamle, mugne hemmeligheder.

End ikke din kone.

Min skat, jeg lover dig...

at så snart jeg har fuldendt eksperimentet...

vil jeg prøve at være mere... Tja, mere menneskelig.

Det ligger ikke til dig.

Siden du kom tilbage fra Tibet...

er det som om, du vil skilles og gifte dig med et laboratorium.

Jeg vil ikke kun skilles fra dig, men jeg vil også slå dig...

hvis du får mig ud i sådan et rod igen.

Det er Botanikerselskabets skyld.

Det ved jeg, men...

Der er tante Ettie. Kom med ud...

ellers slår hun døren ind, og så har jeg ikke flere hemmeligheder.

Wilfred, hvor er det sødt af dig sådan at invitere os.

Kan du virkelig lave kunstigt måneskin?

Jeg kan ikke vente med at se dit nye laboratorium.

Her går grænsen, tante Ettie.

Selvjeg får ikke lov at gå derind.

Chanel. Hvor sødt.

Du ser lidt trist ud. Hvad er der i vejen, Lisa?

Min kære kone har lige skældt mig ud.

Jeg forstår ikke, hvordan du kan holde på din søde kone.

Sådan som du forsvinder og efterlader hende alene i månedsvis.

Jeg kendte risikoen, dajeg giftede mig...

med en berygtet Glendon fra Malvern.

Det er altid en risiko at gifte sig.

Men at gifte sig med en kendt mand er en katastrofe.

Kom nu, Wilfred. Vi ses, tante Ettie.

Ih, du milde! Hvad laver den slemme tingest?

Dionoea Muscipula - (Venus Fluefanger)

Den fangede den stakkels, lille flue.

Den spiser den stakkels lille flue.

Hvor afskyeligt.

Hvor mon den skrækkelige plante fra Madagaskar er?

Den der spiser mænd og mus.

Mus og edderkobber, frøken Ettie.

Den er derovre. Skal vi se på den?

- De fodrer den snart. -Nej. Jeg vil have min te først.

Den kommer måske op igen, når jeg ser den...

men jeg vil have te alligevel.

Træk ikke sådan i mig, Paul. Det generer mig at blive trukket i.

Undskyld, bedstemor.

Jeg har lige set en, jeg vil snakke med. Der er hun.

- Alice, min kære. -Åh, hvordan går det?

- Kender du hr. Renwick? -Hvordan går det?

- Hr... -Hvordan går det, Ames?

Jeg vil have min te nu.

Jeg er hundetørstig.

Du har de mest besynderlige udtryk, ikke sandt Ettie?

Jeg har lært dem af din yndige sønnesøn.

Du tager Lady Forsythe. Jeg tager Kaptajn...

- Ames. -Selvfølgelig.

Jeg kender ingen...

der kan pile af sted så hurtigt som Ettie Coombes.

Lisa.

Her er en ung mand, som siger, han var din ven.

Paul! Jeg læste, du var i England.

- Jeg tænkte om... -Lisa, hvor er det skønt at se dig.

Jeg elsker at rejse. Jeg elsker det bare.

Han var hendes ven.

I har søreme en dejlig have her.

Har vi ikke?

Jeg sitrer helt over at skulle til Java. Jeg sitrer helt.

Ja.

"Sitrer helt over at skulle til Java.

"Jeg sitrer helt over at skulle til Java."

Wilfred, hils på en rigtig god ven, Paul Ames.

Hvordan går det?

Fru Glendon og jeg smed marmelade i håret på hinanden som børn...

og svævede ned fra staldtaget med hjemmelavede faldskærme.

Jeg har hørt om Deres seneste bedrifter, som alle andre.

Min kone har aldrig sagt, hun kendte Dem.

- Vi har kendt hinanden i årevis. -Ja, temmelig længe.

Ja. Han friede til hende engang.

Dajeg var 6, og han var 12.

Det er en evighed siden.

Har De planer om at blive længe i England?

Nej. Jeg tager tilbage til Californien den 4.

Nu er det mit hjem.

Hvordan er det at have sin egen flyveskole?

At kunne flyve fra San Francisco til Tokyo...

På et øjeblik?

I øjeblikket er der ikke mere, jeg kan ønske mig.

Virkelig?

Det er en bedårende tilstand:

Ikke at kunne ønske sig mere.

Har du det sådan, Lisa?

Sådan har jeg det. Alle disse vidunderlige blomster.

Det er sandt. Kun Gud kan skabe en påskelilje.

Digteren sagde: "Kun Gud kan skabe et træ."

Er det ikke lige så svært at skabe en påskelilje, Wilfred?

Meget sværere.

Her er en dejlig, tyk frø, min kære Carnelia. Værsgo.

DET ER FORBUDT AT RØRE VED PLANTERNE I UDSTILLINGEN

Hvad er der, Ettie Coombes?

- En plante har lige spist en frø. -En hvad?

- En hvad? -En frø.

Ugudeligt! At tage sådan en bestialsk ting til kristne England.

Naturen er meget tolerant. Den har ingen trosbekendelse.

Nemlig.

Må jeg lykønske Dem med...

denne forbløffende plantesamling.

Tak.

Udviklingen var i et underligt lune...

-da denne her blev skabt. -Ja.

Det får en til at tænke på...

hvor planteriget ender...

og dyreriget begynder.

Har vi mødt hinanden før?

I Tibet. Men kun et kort øjeblik...

-i mørket. -I mørket?

Jeg præsenterer mig igen.

- Jeg hedder dr. Yogami. -Hvordan går det?

Som Dem er jeg en studerende, en planteopfostrer.

Dr. Yogami.

Undskyld?

Sagde De, vi har mødt hinanden i Tibet?

Ja.

Hvis jeg ikke tager fejl, var vi begge på den samme mission.

Var vi?

Er det påtrængende, hvis jeg spørger om...

-det lykkedes for Dem? -Hvad?

At skaffe et eksemplar...

af Mariphasa lumina lupina:

Den fosforescerende ulveblomst.

Ser De...

den blomstrer kun i måneskin.

Mine eksemplarer døde på hjemrejsen.

Som videnskabsmand, som botaniker...

tror De virkelig at denne blomst...

-lever af måneskin? -Det gør jeg.

Indtil nu har jeg ikke haft held til...

at få mine til at blomstre i måneskin...

eller i anden slags lys.

Lad mig se dem.

Jeg beklager meget. De må have mig undskyldt.

Må jeg følge med Dem?

Lee!

- Undskyld mig. -Selvfølgelig.

Ingen har kaldt mig Lee i årevis.

Hvad er der sket med dig?

Du var det muntreste, lykkeligste menneske i verden.

Hvad er der sket med dig?

Jeg har tandpine.