The first 119 lines.
I junglen langs grænsen mellem Thailand og Burma er det endnu muligt-
-at finde primitive stammer uden kontakt med omverden.
Denne historie er filmet på stedet med en af de stammer.
De grusomme ritualer, som vises, er skildret, som de finder sted.
Det er kun historien, som er opdigtet.
- Jeg keder mig, lad os gå hjem. -Efter den her kamp.
Kom nu, sådan ja.
Jeg synes, det er åndssvagt. Jeg hader det.
- Jeg sagde, det er idiotisk. -Jeg synes, det er underholdende.
- Det gør jeg ikke. -Kom nu... Hvad sagde du, skat?
Hej, kom her!
Jeg satser fem dollars.
Undskyld. Ville du have noget at drikke?
Ad Vejen!
Den her vej,
Klar? -Mon ikke, mere Bradley.
Det er godt, Chuan.
- Hvor er vi i Kan Koy? -Ved solnedgang.
- Hvorfor begyndte du med det her? -Det er et godt job at være guide.
Lad dem overhale.
Det støver ikke så meget, hvis bussen er bag os.
Det er min far som kører bussen, Tuan.
Jeg forstår, Chuan.
Pas på rickshawen. Går alt vel, er vi tilbage om en uge.
- Tuan... To dollars til parkeringen. -Værsgo.
Hold jer til den store flod, sejl ikke ind i bifloderne.
Ja, jeg kender turen, vær ikke nervøs.
Jeg vil bede dig gøre mig en tjeneste.
Hvis nogen spørger efter mig, har du aldrig set mig. Forstår du mig?
Det ser godt ud.
- Du kan lide? -Ikke dårligt. Hvad er det for en fisk?
- Den er fuld af æg, sådan er den bedst. -Ja, men hvad hedder fisken?
Vandslange. Den bider, du er død.
Tag lidt, whisky er det bedste til at skylle vandslange ned med.
Meget stærk!
Jeg går til køjs, vi ses i morgen.
Glem ikke at slukke ilden.
Hvil du dig også, i morgen bliver en hård dag.
Jeg ville ønske, rejsen var overstået.
- Chuan... -Ja, Tuan Bradley.
Tak... Der dukker ikke flere byer op nu.
Det ville være bedre, hvis vi vendte om.
- Jeg har aldrig været så langt. -Vær ikke bekymret.
Med lidt held er vi færdige i morgen, så tager vi tilbage.
Jeg må hvile mig lidt, og så vil jeg have billeder af de selvlysende fisk.
Gør det noget, jeg spiller fløjte? det beroliger ånderne.
- Spil bare, jeg lægger mig. -Mange tak.
Chuan, ved du, hvor langt væk London er?
10000 kilometer. 24 timeri et fly og en måned til havs.
- Er London som Bangkok? -Nej, den er meget anderledes.
Den er meget større. Men alligevel er den fascinerende.
- VI får lidt tåge om vinteren. -Hvad er det?
Du ville tro, det var røg. Den kryber omkring husene.
Det får alt til at se uvirkeligt ud.
Ind i mellem er den så tyk, at man ikke kan se en hånd for sig.
Så smutter man ind på pubben og får en drink.
Skal du fotografere nu? Tuan Bradley?
Chuan!
Chuan!
Chuan... Hvor er du, Chuan?
Bind ham! Hurtigt!
Lahunà...de fangede en fiskemand. En stor en.
Bind ham til pælen.
Lad alle se, lad det være et forbillede for alle kannibaler.
Før dem herhen.
- Vis os nåde. - Det fortjener I ikke, I bæster.
Hold dem!
Nej...I mordere!
Marayà.
Skær ham ned.
Han er en fiskemand, som lever i floden dyb, han kan være farlig.
Han er ikke en fiskemand. Han er en almindelig mand.
Han kan arbejde, far. Jeg vil have ham som slave.
Kom nu, fisk. Kom nu!
Ned i vandet. Kom nu fiskemand.
Lad mig være! Jeg har fået nok!
Jeg har fået nok.
Hvornår ender mareridtet? Hvad vil de med mig?
De tror nok, jeg er en slags fisk på grund af våddragten.
Bare jeg kunne tale med dem, eller flygte herfra.
Du er smuk, Marayá.
Bind for Guds skyld rebene op!
Jeg kan ikke klare det mere. Forstår I det, I vilde sataner?
Løs rebene!
Jeg er et menneske som jer.
Jeg er en mand, ikke en fisk!
Tuan, sørg for at han arbejder i vandet. Nøgen.
Spis, det er godt.
Væk med dig!
Forsvind herfra!
- Du...amerikaner? -Du godeste, taler du engelsk?
Du stille. Jeg barn...missionærbarn.
Jeg blev fundet i junglen. Ingen her ved. Jeg hjælpe dig.
I dag du fri. Solfesten. Marayá er brud om ti måner...
I dag arbejder du ikke. Solfesten. Løs rebene.
Stop! Jeg er her!
Karen, stop! Du må ikke dræbe ham. Han tilhører mig. Væk med dig!
Helikopteren betyder civilisation... men hvor langt væk?
Du slemt skadet.
Lyt kvinde, hjælp mig til at flygte.
Ikke nu, du skal være rask først.
Karen ikke god. Marayá ulykkelig. Meget ulykkelig, gifte sig før regn...
Hjælp mig med at finde kanoen.
Langs floden og forbi bjergene... stor fare. Kurustammen bor der.
Kannibaler. Du må være stærk for at klare det.
Jeg har været her i over en måned. Den gamle kvinde skyr mig som pesten.
Hun er den eneste, som kan hjælpe. Hvorfor gør hun ingenting?
Et gammelt ritual. Hun tilhører ikke mere den døde, Hun kan vælge ny mand.
Det er det bedste tidspunkt at flygte. Skynd dig. Flygt!
- Karen! Fiskemanden er væk. -Skynd jer! Følg mig!
Herovre!
Stop! Han er min!
Her er han!
Stop! Dræb ham ikke.
Jeg var ikke hurtig nok.
Fat mod.
Før ham væk. Skad ham ikke. Han vandt kampen.
Hvil, Karen... Hvil...
Om tre måneder er du medlem af stammen, takket være Marayá.
No comments yet. Be the first to leave one.