Hedningen, heksen og hyldemor - First Season

Påkalder enebærs rensende, beskyttende energi.

Beskyt mig og mit hjem og mine.

Der er et kæmpestort meningstab hos det moderne menneske.

Det er længslen efter noget dybere.

Vi har skubbet alt det religiøse væk. Bum, det findes ikke.

Men det gør det.

Verden er beboet af andre end bare os mennesker.

Der sker for øjeblikket en opvågning.

Der er en stigende interesse for den nordiske spiritualitet.

Jeg tror på, at magien og åndeligheden kan hjælpe os.

Godmorgen, alle jer, der altid følger mig.

Hil dig, dag.

Hil dagens sønner.

Når jeg går ud om morgenen og hilser dagen -

- er det en måde at forbinde mig med mine åndefæller og jorden på.

Men børnene synes bare, jeg er underlig.

Jeg tror bare, jeg er kommet overens med, at ja, det synes de.

Og det er fint nok.

Nu kommer ravnen.

Det er en dejlig bekræftelse på, at jeg er hørt.

Det er næsten planlagt.

Her. Ja tak.

Jeg er et spirituelt menneske -

- som tror på de nordiske guder og følger den animistiske tradition.

Jeg er lige flyttet ind på det her kvistværelse, hvilket er fedt -

- fordi jeg drømte om at være lidende kunstner, da jeg var 20.

Så fik jeg børn og alt sådan noget.

Men kunstner på et kvistværelse med udsigt over Københavns tage.

20 år senere, here we are. Det er det, der er konceptet.

Nej, der er månen!

Det, jeg vil gøre nu, er at rense det her sted for negativ energi.

I vores daglige liv sætter der sig mørke og negativitet.

Det må godt være der, men det er godt at lave det her renselsesritual.

Især når man flytter ind et nyt sted.

Jeg er vølve, og det er en form for magisk specialist.

Man kan også kalde det heks.

Jeg lever i det, jeg kalder den bredere virkelighed.

Jeg oplever verden anderledes end andre.

Det er lidt nyt for mig.

Jeg plejer at bo langt ude på landet, hvor jeg kan skrige og råbe.

Nu er jeg fandeme flyttet ind i en etageejendom i indre København.

Jeg er lidt bekymret over at skulle bo inde i byen -

- hvor der er så meget uro fra omverdenen.

Jeg mærker energier ret meget og bliver påvirket af dem.

Når jeg skal bo i København, er det vigtigt at gøre det her tit.

At rense mig selv for de her...

Der er for meget, ikke?

Jeg holder et rent space her. Det er vigtigt for mig.

Der er en bevægelse i verden i dag -

- mod andre måder at opleve og interagere med verden på.

Hvor det før har været kikset at gå rundt med torshammere -

- så har alle pludselig en torshammer eller en Vikings-frisure.

Det er blevet populært.

Vi ser en opblomstring -

- eller søgen mod at finde en dybere mening.

Her har jeg de urter, jeg bruger til eget forbrug -

- i den urtemedicin, jeg laver og underviser i og synes er spændende.

Her er der lægeplanter -

- og herovre har vi de giftige eller de stærke planter, kalder jeg dem.

Mine hjertebørn.

Den her afblomstrede sag, som nu kun står med sine frøstande -

er bulmeurt.

Her er pigæble, og den her, der ingen bær har tilbage, er belladonna.

Alruneroden kan man ikke se. Den er afblomstret.

De fire planter er dem, der indgår i de gamle flyvesalver -

- som heksene smurte sig med, inden de rejste til Bloksbjerg -

- som jo nok mest har været det, jeg kalder for en sjælerejse.

Jeg var arkæolog og museumsinspektør på et museum i Storkøbenhavn -

- i næsten ti år, og det var spændende.

Men jeg havde kolleger, der elskede deres job højere.

Jeg var lige så vild med at kigge på planter ved udgravningerne.

Jeg havde en inderlig længsel efter at høre til et fællesskab -

- eller føle, at vi ikke bare var små legoklodser på overfladen.

At der var dybde.

Jeg har altid været underlig.

Jeg har levet i en anderledes virkelighed end andre mennesker.

Jeg hører stemmer, og det kan man forstå på forskellige måder.

Man kan sige, det er forkert og crazy, og det skal behandles.

Eller man kan spørge: Hvad vil de der stemmer? Hvad siger de?

Jo ældre jeg blev, jo mere skæv var jeg i forhold til virkeligheden.

Min lillesøster døde i en ulykke, og det var mere, end jeg kunne klare.

Og jeg blev... Altså sorg.

Jeg faldt ned på knæ og skreg. Man kan ikke forklare den der vilde sorg.

Så begyndte jeg at undersøge, hvad folk tror på.

Jeg tænkte egentlig, at jeg var kristen, fordi det er alle jo.

Jeg fandt ud af, at der er andre som mig, og dem fandt jeg så.

Og det er de asatroende i Danmark.

Jeg fandt en gruppe, som var rockstjerner for mig.

Det er de eneste mennesker, jeg stadig ser op til. De var så seje.

Der forandrede alting sig for mig.

Jeg oplevede for første gang med dem, at jeg kunne gå ind i en tilstand -

- som jeg altid havde fået at vide var crazy -

- men jeg kunne gå ind i det med dem, når vi stod i kredsen.

Og de var også i den sindstilstand, men de var ikke crazy.

Det var stort for mig at møde de andre.

Vi beder dig lytte. Vi beder dig være med os, som vi er med dig.

- Hil det hellige forbund. - Hil det hellige forbund.

Jeg forbinder mig til den første og største af de ældste.

Den ild, der brænder inderst inde i jorden.

Kære ild, jeg beder dig, hør min bøn.

Kære ild, jeg beder dig brænde stor.

Kære ild, jeg beder dig nu, jeg beder dig, hør min bøn.

Kære ild, jeg beder dig brænde stor.

Det virker hver gang.

Når jeg har sunget den her sang, så brænder ilden altid så fint.

Hvis jeg har lidt travlt og lægger brændet op på samme måde -

- men skipper sangen eller den indledende forbindelse til jorden -

så skal jeg tænde op igen.

Men mine børn synes, jeg er åndssvag.

Jeg har to teenagedøtre, og de ville ønske, at jeg arbejdede i banken.

De er i en alder, hvor de gerne vil være som alle de andre.

Men når de kommer ud på den anden side af deres rejse, håber jeg -

- at de kan være stolte af, at jeg turde tage nogle valg -

- og fulgte mit hjerte og gjorde det, jeg længtes efter.

Jeg tænker, det må være hårdt at have en mor som mig.

Det er fint nok, men grænsen går, når man begynder at synge til ilden.

- Det er fucking underligt. - Det giver ingen mening.

Ja, pludselig kan jeg bare høre en skinger stemme fra stuen.

Det er fucking underligt.

Når man begynder at arbejde med urter, kalder jeg det at være heks.

- Ved I, hvem det er? - Hvor skulle jeg vide det fra?

- Jeg tror, Alrune ved det. - Nej, jeg troede, det var en mand.

Det er Freja. Hun er husets ånd -

- og jeg indgik en pagt med Freja, dengang jeg fik huset.

Så hun er altid med mig.

De nordiske guder kender man måske fra tegnefilmen "Valhalla".

Der er de velkendte guder som Thor og Odin -

- og Loke, og så er der selvfølgelig Freja.

For mig er Freja en del af kvindekraften.

Og som "heks" eller vølve er det en bestemt sti at gå på -

og energi at gå ind i.

Freja er for mig gudinden for kærlighed og for vildskab -

- og også en andel kaos og utæmmelighed og passion.

Det, Freja har givet mig, er, at når jeg går i trance eller ekstase -

- kan jeg mærke noget, der er så gammelt -

- og har været her og giver så meget mening.

Jeg hylder mange forskellige guder, men Freja er speciel -

- fordi det var hende, der lærte Odin sejd, som er magi.

Det er hende, der er den originale heks.

Hvis jeg siger, jeg tror på Thor, ser folk en tegneseriefigur for sig.

Det er supernederen for mig, for jeg tror ikke på tegneserie-Thor.

Og for mig er Freja ikke en blondine med store bryster.

For mig er Freja en kæmpe kraft i verden, som er vild.

Og når jeg har oplevelser med det her væsen, er hun kæmpestor.

Og jeg synes, det er ret smukt -