Planet Earth

Vidtstrakte åbne sletter.

Vældige vidder.

Uhyggelig stilhed.

Men enhver fornemmelse af tomhed er en illusion.

Sletterne på vores planet huser den største samling dyr på jorden.

I centrum for alt det, der sker her, står en eneste vækst.

Græsset.

Den mirakuløse plante dækker en fjerdedel af jordens landoverflade.

Græsjord findes der, hvor regner lidt -

men dog ikke nok til en skov.

Nogle af dem er kolossale.

Den centralasiatiske steppe strækker sig en tredjedel rundt om jorden.

Det er sommer, og ørne svæver på termikken -

- og kigger søgende efter byttedyr på jorden.

I det ydre Mongoli er en af jordens store vandringer i fuld gang.

Kun få mennesker bevidner denne mærkelige årlige begivenhed.

Mongolske gazeller. Man mener, at to millioner individer lever her -

men ingen ved det med sikkerhed.

Det meste af tiden er de spredt ud over det store landskab -

- men en gang om året samles de for at kælve.

De nedkommer næsten alle sammen i løbet af de næste ti dage.

I det åbne landskab er kollektiv kælvning det sikreste.

Med så mange årvågne øjne -

- er det svært for rovdyr at komme snigende.

Der er hverken buske og træer. Der er kun en ting at gemme sig bag.

Græs.

Og det er ikke særlig effektivt.

Det er også svært for rovdyrene at opfostre unger på græssletterne.

Der er ingen træer, så ørnene må bygge rede på jorden.

Alle, der lever på de store sletter, er udsatte for elementerne.

lld spreder panik i flokken.

Gazeller er de fødte løbere, og selv små kalve løber fra ilden -

- hvis de kan undgå at blive trampet ned.

Intet står i vejen for flammerne, som fortærer dem, der ikke kan flygte.

Store mængder græs, værdifuld føde, er gået tabt.

Og med dem de gamle og de svage.

Gazellerne drager videre til nye sræsgange og forlader elendigheden.

Fugl Føniks rejser sig af asken.

Græs er en utrolig overlever.

Græs vokser ud fra en beskyttet del ved roden -

og er derfor uforgængeligt.

Det kommer og regenerer sig hurtigt -

- og dækker mere af jordens overflade -

- og udgør føde for flere dyr end nogen anden plante.

Blodnæbsvævere, halvanden milliard myldrer hen over Afrikas savanne.

Det er verdens talrigeste fugl.

Nogle flokke er så store, at det kan tage fem timer for dem at flyve forbi.

Græs er det eneste, der kan mætte plager af denne størrelse.

De glubske sværme sluger alle frø.

Og bladene og stråene lever de store antilopeflokke af.

Den østafrikanske savanne udgør hjem og føde for knap to millioner gnuer.

De æder græsset ned til rode og levner kun ganske lidt.

Men græsset kommer sig på få dage -

- og bliver ved med at ernære verdens største flokke.

Græs findes ikke kun i troperne.

Det formår også at vokse under Arktis' iskolde betingelser.

Bag trægrænsen er vores planet ufrugtbar og dækket af is og sne.

Et tilfrosset ingenmandsland ved verdens ende.

Men i en kort periode hvert år slipper den lange mørke vinter sit hårde tag.

Temperaturen stiger og græs, som har ligget dybfrossen om vinteren -

spirer på ny.

Arktis bliver atter grønt.

Den smeltende is afslører et sletteland på størrelse med Australien.

Dette er den arktiske tundra.

Det er en øde og stille vildmark, men det bliver der snart lavet om på.

Snegæs.

De overvintrer ved Den Mexicanske Golf -

- og flyver op over Nordamerika om foråret -

for at nå den arktiske tundra.

Fem millioner fugle gør denne rejse hvert år.

Den næsten 4800 kilometer lange vandring har taget dem tre måneder.

Udmattede og udhungrede lander de inde i polarcirklen.

De er omsider tilbage på deres sædvanlige yngleplads.

Snegæs holder sammen hele livet.

Parrene må omgående finde en redeplads.

Der er knaphed på gode steder, og der er hidsige naboer overalt.

Tvisterne kan være voldsomme.

Forstået!

Det er en lang rejse, men i en kort periode er tundraen perfekt til dem.

Græsset vokser hurtigt under den korte sommer, og her er kun få rovdyr.

Her er det forholdsvist sikker at bygge rede på jorden.

ikke desto mindre må hunnen ruge på sine æg i tre uger -

- og i den tid er hun meget sårbar.

En polarræv tager bestik af kolonien.

Hun har ventet på gæssene hele vinteren.

Det er umuligt at snige sig ind på dem.

Måske står lykken den kække bi.

Kolonien forsvarer sig godt. Man kommer ikke let til føden her.

Hun jages væk fra alle reder, men sulten får hende til at blive ved.

Der er flere æg, end hun orker at æde.

Men rugetiden er kort, så hun gemmer meget af rovet til senere -

når gæssene er væk.

Længere sydpå lusker større rovdyr rundt på tundraen.

Ulve. For dem er det en endnu større udfordring at finde føde på sletterne.

Deres bytte er svært at finde.

De har ledt i dagevis uden at finde et tegn.

Et eller andet sted i dette uendelige landskab er der føde til dem.

Her er den: karibuer.

De tilbagelægger små 50 kilometer om dagen og 3200 om sommeren.

Ulvene dør af sult, hvis de ikke finder nogen karibuer.

Men det er ikke let at finde et bytte, der hele tiden er i bevægelse.

Irriterende insekter og jagten på nye græsgange driver dem videre.

En ulv har omsider fået færten af dem.

Karibuerne er i nærheden.

Omsider en chance.

Jagten begynder.

Ulvene spreder panik i flokken, så de svage og unge udskilles.

En kalv kommer væk fra moderen.

I såsekolonien er det højsommer, og æggene klækkes.

Ungerne klækkes i løbet af en dag eller to med utrolig præcision.

Der er nu en million gæslinger i kolonien.

Ræven tager stadig så meget, hun kan.

Sommetider slår en mund bare ikke til.

Hun må nøjes med en.

ikke al maden gemmes af vejen. Noget af den skal bruges her og nu.

Hun har syv sultne unger at mætte.

Deres appetit vokser, så moderen må arbejde hårdt for sine unger.

Kun fede og raske unger overlever den arktiske vinter.

Langt flertallet af gæslingerne overlever.

Forældrene fører dem til trygheden i vandet, så snart de er stærke nok.

For rævene er overflodets tid slut.

Men moderen har givet sine unger den bedst mulige start i livet.

Gæssene bliver på tundraen sommeren ud -

- hvor de tvinges sydpå vinteren over.

På disse kanter er solens stråler svage -

- og græsset vokser kun et par måneder om året.

Men længere sydpå er somrene længere, og græsjorden trives.

Nordamerikas prærieland.

Disse frodige græsgange var engang hjemsted for de største flokke -

vores planet har oplevet.