The first 200 lines.
Sig noget, Ernie!
- Satans, batteriet er ikke opladt. - Film, til den dør!
Politiet skal se det hele!
Nate? Åh, du godeste!
Fandens!
Hvad fanden er der sket med dig?
Ernie. Vi må hjælpe Ernie!
Jerod, lad os gå.
- Han bevæger sig ikke. - For fanden!
Ernie?
Klarer du det her?
Nu går vi. Kom!
For helvede!
Godmorgen, mine damer og herrer.
De optagelser, I skal se, blev fundet et sted i Everglades.
Det ser ud til at være Mentalhospitalet Black Grove.
Hvis I har nogen spørgsmål efter visningen, er jeg på kontoret.
Jeres opgaver står på opslagstavlen udenfor.
Mel, må jeg lige tale med dig?
- Professor, jeg... - Det er vist det her, du har ventet på.
Tak, professor.
Hvad helvede?
Hvad er det der?
Det kan ikke passe!
Denne video blev filmet for seks år siden af videobloggeren Brian Resner.
Den fik straks fænomenstatus. Trist nok blev det hans sidste film.
Da politiet ledte efter mulige spor, fandt de...
- Drenge, det lykkedes. - Er det sandt?
Vi fik en nat.
Sådan, folkens! Nu går vi.
- Er alt i orden? - Ja.
Okay, det her er vores gyldne billet.
Det er den dato, skal vi præsentere vores fund for fakultetet.
Og indgravere vores navne i historien. Vi vil forandre videnskaben.
Bare så vi kan registrere alt
spoler vi lige tilbage informerer alle om, hvad vi vil gøre her.
Der er mange bloggere, som vil bevise, at Gud findes
men de har ingen rigtige, videnskabelige beviser.
Har I nogensinde set optagelserne og spurgt jer selv, om det var sandt?
Og hvis det er det, er det overhovedet muligt.
Min onkel sagde altid: Beviset er i puddingen.
Og ved I hvad? Denne gruppe kan sin videnskab.
Vi har lavet tidligere undersøgelser. Men lad os kalde den her for Undersøgelse 13.
Undersøgelse 12.
Vi kan bevise videnskabeligt, at ånder findes.
Vi kan endda forklare, hvordan det er gået til.
Men ingen detaljer, før fakultetet har set på det.
Det bliver startskuddet på det første parapsykologiske kursus nogensinde.
Det her kan revolutionere vores syn på os selv og dem på den anden side.
Vi vil helt enkelt kunne svare på spørgsmålene, hvorfor de er her,
hvor de er på vej hen, og endda hvad de vil.
Vores kroppe er måske kun kar. Forstår I, hvad det betyder?
Vi vil kunne lære at flytte vores sjæle og ånder.
Opleve universet med lysets hastighed, som en efter-døden-oplevelse.
Det her er det første trin, og vi har en masse forskning at udføre.
Men det her kan inspirere nutidens og fremtidens unge til at gøre noget stort.
- Det her kan forandre verden. - Vi er forandringens pionerer.
Lad os ikke blive linselus.
Det her handler ikke om os, selv om Jerod gerne så det.
I vestsiden af lokalet sidder filmens billedproducent - Terry!
- Og bag kameraet er... - Hvad laver du?
- Gode, gamle Nate. - Du ved, at jeg er kamerasky, Mel.
Tag det roligt.
Ja, det lyder fint. Vi ses på lørdag.
Folkens, så er vi inde!
Lad mig være! Jeg mener det!
Så er der frokost.
- Jeg ved, hvad du har gjort. - Lad mig være, mr.
Du er ham, der... Mor og far. Og jeg troede, at jeg var tosset.
- Jeg er ikke tosset. - Nej, selvfølgelig ikke.
Det er ingen af os.
Hold op! Hold op med at grine!
Vær stille!
Før ham til sygestuen.
Og du følger med mig.
Slip mig! Slip!
Hvad er det der? Hvad vil I gøre ved mig?
Tag det nu roligt, mr Craven. Jeg vil udføre en procedure, som beroliger dig.
Tre, to, en...
Tre, to, en...
Alle gode gange tre, mr Craven.
Tre, to, en.
- Hvorfor er lyset slukket? - Han holder af mørke.
Han er som en muldvarp.
- Udskift pærerne med det samme. - Ja, ma'am.
Lille stakkel. Jeg gør dig ikke noget.
- Det der er ikke en god idé, ma'am. - Han er ikke et dyr.
Gør ham i stand.
Hvordan går det, mr Craven?
- Lad os være alene. - Det fraråder jeg, ma'am.
Jeg klarer mig. Vent udenfor.
Så er det vist kun os to.
Synes du om den? Det er en drømmefanger.
Den fjerner ens mareridt. Jeg elsker den oprindelige befolknings kultur.
Hvad med dig?
Efter det, de andre udsatte dig for, forstår jeg din mistro til mig.
Nu hvor jeg bestemmer, bliver tingene anderledes her.
Efter at jeg set på hans tidligere adfærd
tror jeg ikke, det er klogt at give ham så meget opmærksomhed.
Han kan ikke blive rehabiliteret, hvis han er fanget i et sort hul.
Hullet er en påmindelse om, hvem der er de tossede.
Og der skal ikke meget til, før vi havner der sammen med dem.
Jeg har ikke set det ske så tidligt efter solnedgang. Min ven blev skalperet.
Skalperet, skalperet, skalperet...
Skalperet, skalperet, skalperet...
- Så er vi endelig vågne, mr Craven. - Nej, ingen stød!
Jeg vil ikke give dig nogen stød. Den behandling er barbarisk.
- Hvad vil du så gøre ved mig? - Kender du til shamanisme?
De er kendt som healere. De kommunikerer med åndeverdenen og andre dimensioner.
Jeg har rejst verden rundt og studeret dem. Jeg vil befri dig.
- Fra hvad? - Den ondskab, der er dybt inde i dig.
Jeg ved, at du ikke er ond.
Vil du gerne have, at jeg hjælper dig?
Godt. Så går vi i gang.
Begynd at filme, så snart vi er kommet ud. Film alt.
Undersøgelse 13 sker her på det legendariske mentalhospital Black Groves.
Vi skal møde ejendommens ejer, miss Layla Parrish.
- Jerod, en glæde at møde dig. - Goddag.
- Hvorfor har I et kamera med? - Vi dokumenterer alle trin...
så seerne kan se, at vi ikke manipulerer noget.
Nævnte jeg det ikke i emailen, ligesom et kort interview?
Godt. Jeg vil takke dig, fordi du giver os denne mulighed.
Ingen har fået adgang til bygningen i fem år, vel?
Det stemmer... men der er jo af og til nogen, som sniger sig ind.
Der er vel ikke fundet nogen lig, og der ingen tegn på snyd?
Hvor mange er forsvundet herfra?
Kan vi tage det uden for citat?
- Okay... - Ingen kameraer.
- Nej. Sluk det. - Det er slukket nu.
Hvad er der galt?
Altså... inden vi fortsætter interviewet...
er der noget, I skal vide.
Jeg er ikke typen, som tror på spøgelser.
Og jeg bliver heller ikke bange, når det blæser lidt om natten.
Politiet har finkæmmet steder, og bortset fra nogle gnavere, som er flyttet ind,
og en masse støv...
så er her tomt.
- Så har vi intet at frygte? - Du ved...
Jeg har brug for pengene. Tog du de 750 med?
Jamen godt så.
Er det her ikke indgangen?
De døre er permanent forseglet indefra.
Der er kun en indgang.
Denne vej.
På grund af gamle ledninger har dele af bygningen ingen strøm.
Anlægget har helt sikkert set bedre dage.
Du ved vist en masse om bygningens historie.
Min oldefar, Leon Parrish
var en af de oprindelige investorer.
Og med tiden blev jeg en stolt ejer af dette mareridtsanlæg.
Mentalhospitalet Black Grove. Det kom i brug i anden halvdel af 1800-tallet.
Det blev oprindeligt kaldt Mental- og dåreanstalten Black Grove.
Men omkring 1915 blev ordet "dåre" politisk ukorrekt.
Navnet blev ændret til Mentalhospitalet Black Grove.
- Men mange kalder det et dårehus? - Ja, det gør man stadig.
Hvad kan du fortælle om de tidlige år?
Som jeg forstår, var det ved åbningen
lidt over 18.000 kvadratmeter stort.
Det blev bygget til at huse 300 patienter.
I 1945 var der langt over...
1600 patienter, som boede på plejeafdelingerne.
Det er jo vanvittigt. Hvem blev behandlet her?
- Hvilke metoder anvendte man? - I starten husede anstalten...
mænd og kvinder, som man betragtede som mentalt syge eller sindssyge.
Forestil dig at blive anbragt inden for disse mure.
Det var den største årsag til sindssyge.
I dets glansperiode...
udførte lægerne det hvide snit
og elektrochokterapi som behandlingsmetoder.
Igennem årene...
indtraf en række dødsfald på anstalten.
Der var tale om flere hundrede.
Har du mærket, om nogen af de tragiske sjæle har hjemsøgt anstalten?
Nej. Nu vil jeg vise jer, hvor I skal sætte jeres udstyr op.
- Det her bliver perfekt. - Ja, det tænkte jeg nok.
Terry, begynd at rigge til her, mens Layla viser os det sidste.
Jeg har min walkie med, hvis du vil noget.
Nå, miss Parrish?
Vi har gemt det bedste til sidst.
Her havde man de voldeligste og mest ustabile patienter.
Der skete en række frygtelige hændelser på denne etage.
Det er et utroligt sted. Skal Melanie holde dig i hånden, Nate?
Knyt, Jerod.
Ville stedet stadig være åbent, hvis det ikke var for Craven?
De sidste 15 år inden lukningen blev tingene voldsommere.
Økonomiske problemer og mangel på personale
førte til vanrøgt af patienter.
Der var fysiske overfald.
Endda mord... mellem patienter og personale.
Men...
Men, ja...
Leonard Craven blev den sidste dråbe.
Kan du fortælle om legenden om muldvarpemanden?
Det er bedre, at jeg viser jer det.
Denne celle, nr. 363...
var Leonard Cravens hjem.
Efter jer.
Okay. Har I ikke fået hår på den endnu, drenge?
Atmosfæren i dette rum føles... anderledes.
Vi skal have et IR-kamera her og et i korridoren.
No comments yet. Be the first to leave one.