Image of Victory (תמונת הנצחון)

INSPIRERET AF HISTORISKE BEGIVENHEDER

Der findes øjeblikke, hvor man prøver at forstå sit liv.

Man overvejer, om man har brugt tiden, Gud har givet os på Jorden, godt.

Man søger en at sammenligne sig med. En, som virkelig har levet livet.

Og til tider overraskes man over personen, man tænker på.

Det var hende, jeg tænkte på.

Det er tosset. Af alle de mænd og kvinder, jeg har mødt i mit liv,

er hun den, jeg ikke kan glemme.

Og det giver ikke mening, for hun er da fjenden, ikke?

Men jeg kan ikke få det billede ud af hovedet.

Hvorfor smilede hun? Vidste hun, hvad er ville ske?

Havde hun regnet det ud, jeg har prøvet at forstå hele livet?

Endelig, efter en 30 år lang krig, har Egypten og Israel sluttet fred.

-Egyptens præsident tog det modige... -Din skabede køter.

Vi har kæmpet mod Israel i årevis for at hjælpe vores palæstinensiske brødre,

men denne fred løser intet.

-Sadat er en forræder, og jeg er fej. -Hassanin... Går alt godt?

Du har været deprimeret i en uge.

-Maden er klar, skat. -Er der ingen årsag til krigen...

...og hvis freden kan opnås så let,

så har jeg ført mine læsere bag lyset ved at sige, at krigen var berettiget.

De kæmpede og døde.

Hvis skyld er det, hvis de døde forgæves?

Hvis? Min! Jeg burde skrige, at vores præsident er en forræder.

Hvis jeg havde modet og ikke var bange for at gøre noget så ekstremt...

Du skrev, hvad du troede på om vores konge og om vores land.

Du er Egyptens bedste journalist. Et egetræ knuses af stormen.

Bambussen bøjer sig derimod, men retter sig op senere. Lad os spise.

En bøjet bambus... Er det, hvad jeg er blevet? Hvor ynkeligt.

Jeg tænker atter på hende og det, hun turde gøre.

Hvad siger det om mig? Hvad skal jeg gøre?

Jeg tænker tilbage på, da jeg var 24 år.

Da jeg ikke frygtede noget. Nytårsaften 1947.

GODT NYTÅR 1948

Hvilken galskab. Kom. Han er i forevisningslokalet.

Han bad mig hente dig.

Hvad går jobbet ud på? Hvorfor alt hemmelighedskræmmeriet?

Det får du tidsnok at vide. Du elsker vel film?

-Ja, men hvorfor alle hemmelighederne? -Producenten fortæller alt.

EGYPTENS UGEREVY

Årets royale velgørenhedsbanket blev afholdt i Cairo i denne uge.

Kong Faruk, elsket af sit folk, gik bag kulisserne

for at takke danserne, som underholdt gæsterne.

Sluk fremviseren. Hvad tænkte du på der? Hvad?

Kongen omgivet af disse unge damer? Skal dronningen da se det?

Vores konge går kun op i velgørenhed, ikke kvinderne. Eller hvad? Så svar dog.

-Jeg beklager, sir. -Beklager? Skal de lukke os?

-Bruger du nogensinde knolden? -Undskyld mig.

Du ville straks møde min ven. Du sagde, at det hastede.

-Ham, der skriver for avisen? -Ja, men film er hans lidenskab.

Er din ven modig? Hvad hedder du?

Hassanin.

Dit id-kort.

Zionisterne opfører sig som rovdyr og fortjener gengældelse.

Jeg har studeret den jødiske sjæl og ved, at de har grænseløse ambitioner.

De tror, det er deres forfædres land.

De kommer til Palæstina alle steder fra. Fra Europa, Sydamerika og Asien.

De er som en sværm græshopper. Hvorfor skal de overtage land

fra araberne, som har boet der i århundreder?

Udlændinge, som koloniserer vores hellige land og jager vores brødre væk.

Kig på den fredelige by Hamama, på vejen fra Gaza til Jaffa og Tel Aviv.

De svin byggede bosættelsen Nitzanim.

Det var der, i Nitzanim,

at kvinden med det gådefulde smil boede, fik jeg senere at vide.

Jeg havde aldrig hørt om stedet.

Den aften blev jeg fascineret af lidenskaben

og den ideologiske gnist hos de unge frivillige, jeg sluttede mig til...

...for at kunde sende nyhedsfilm fra slagmarken,

som skulle vises inden biograffilmene.

I begyndelsen var det skræmmende at tage til en krigszone,

men det var en mulighed for at filme, min største lidenskab.

Som Tolstoj skrev, så er kærligheden og frygten uadskillelige.

Hold fast i ham, hvis han løber, før lastbilen standser. Det er farligt.

Hør her! Jeg forventer, at I opfører jer som soldater og ikke bøller.

Danny, lad os løbe om kap! Lad os se, hvem der først får gaver.

Det er svært at sige, hvem der er mest barnlig.

Et barn skal være barnligt. En barnlig mor er farlig.

Far!

Hvem har savnet far mest?

Hvem af jer damer vil tilbage til fængslet?

Hvem kalder han damer?

Elyakim! Fandt du bogen om Holsteinkøer?

Det gjorde jeg.

Hav altid jeres rifler på jer. Vi skal beskytte disse mennesker.

Romek!

Hvorfor har de sendt værdiløse soldater direkte fra fængslet?

-Burde vi klage? -Det er bedre end ingen soldater.

Naomi, hent madrasser til soldaterne.

Hør efter, hvis I vil sove i nat!

-Tag en sæk, fyld den med hø... -Tak.

...og lav jeres madras.

Luk den ordentligt, så den ikke går op midt om natten.

For så får I alt muligt

under jeres nattøj...

Jeg ville gerne have mit grej under hendes nattøj.

Har du været sammen med en rødhåret, Jamus? De er selvlysende dernede.

-Rødhårede eller ildfluer? -Undskyld mig.

Jeg har spillet violin, så jeg har perfekt hørelse, ligesom en hund.

-Og hun bjæffer som en hund. -Så er det nok!

Havet er 1 km bort.

Vil du svømme om vinteren? Er du gal?

Ikke svømme. Fra kysten er der 50 km til Tel Aviv.

-Vi sad i spjældet for desertering. -Var det ikke det værd?

Mira, må hærføreren tale med bataljonen?

Hvorfor fik I ingen radio?

-De kunne ikke undvære en. -Jeg vil tale med bataljonschefen.

-Jeg skal fikse en traktorkarburator. -Gør det.

Hvorfor står du? Sid ned.

Jernport, Spurv her. Hører I mig?

-Din søn er sød. -En stor dreng. Selvstændig.

-Kan du lide hende? -Hvad?

-Marlene Dietrich, skuespilleren. -Jeg går ikke så meget i biffen.

-Har du en pladespiller her? -I spisesalen.

Det gør ondt. Hjælp mig. Forbandede arabere.

Forbandede arabere!

Rør jer ikke! Vi trækker deres ild mod os.

Ild!

Angrib!

-Det er overstået her! -Også her!

Habani, sig, at de kan evakuere den sårede.

Infirmeriet er på anden sal.

Skal vi binde svinet til et træ? For at skræmme andre mordere.

Han er ingen morder. Han er kun et barn.

Nogle af mændene kan anvende våben, men der er for få af os.

Dette er kun begyndelsen. Nu er det arabiske bønder, men det kan blive værre.

Jeg vil bringe mad til vagterne. Kan du fylde madkasserne?

Jeg gør det.

-De kan vel sende flere våben? -Der er ikke nok af dem.

Otte malkekøer giver 160 liter om dagen. 30 til os, og vi sælger 130.

Vi ville behøve 380 liter for at tjene på det.

Det er ikke godt at have børn et sted, hvor folk skyder og såres.

Et sted uden børn er livløst.

Lægen.

-Han klarer den. -Gudskelov.

I er faktisk overraskede over, at han ikke døde.

Selv en blind høne finder også et korn til tider.

Bravo, doktor. Godt klaret!

I morges da jeg vågnede

O bella ciao, bella ciao bella ciao, ciao, ciao

I morges da jeg vågnede opdagede jeg fjenden

Ziggy! Spil, som du gjorde i Berlin. Spil med dem.

-Jeg vil ikke trænge mig på. -Du savner ellers at spille klaver.

Spil med. Men spil moderne.

Ziggy, mere moderne. Gør det mere moderne.

Dekadent musik her? Det her er ingen natklub!

Undskyld os. Musik er musik. Vi er ikke puritanere. Intet er forbudt her.

-Jeg siger bare, det ikke er vores stil. -Det argument er fortærsket.

-Men det er stadig vigtigt. -Må jeg, señorita?

Skal vi? Jeg er en sand gentleman. Det lover jeg.

-Kilometer, lad mig tage en svingom. -Lad mig danse lidt.

-Hvorfor kalder de dig Kilometer? -Han vejer et kilo og er en meter høj.

Kilometer.

-Danser du ikke, Ben Gigi? -Sergent Ben Gigi.

Vi er fra samme kvarter, men her kalder du mig sergent,

sergent Ben Gigi eller sir. Men ikke Ben Gigi. Er det forstået?

-Vil du danse? -Er det en spøg? Jeg danser ikke med dyr.

-Dyr? -Dyr. Du hedder da Jamus, ikke?

-Og? -Betyder det ikke "okse" på arabisk?

Så er du jo et dyr, ikke?

-Så er det tid. -Til hvad?

At gå til køjs.

-Bed Hadassa om en dans. -Nej, hun danser med soldaten.

-Og hvad så? -Du er en ballademager, Mira.

I lytter til radio Alexandria, 82 MHz.

Cigaret?

-Tak, hr. Hassanin. -Bare kald mig Hassanin.

Youssef, har du set dokumentarserien "Why We Fight" af Frank Capra?

Jeg arbejder dagen lang. Jeg må slide for at tjene mine penge.

Vi burde blive inspireret af Capra.

Rørende historier om almindelige mennesker i en moralsk og retfærdig krig.

Vi filmer nyhedsfilm,

men der er ingen grund til, at det ikke kan være kunst

og virkelig sige noget om menneskeheden.

Er du enig?

Store drømme...

Vi kørte kun om natten, så ingen ville se os.

Planen var at dele os op, og hver styrke skulle angribe en bosættelse.

Godmorgen.

Du må undskylde, at jeg vækker dig.

Men jeg skal til byen og er tilbage i morgen.

-Hvis du vil have noget derfra... -Hav en god tur.

-Mira? Mira. -Elyakim, altså...

Jeg vil bare have, at du holder mig tæt ind til dig, som du gjorde, før vi...

Elyakim, du ved godt, at vi ikke længere...

Vil du have, at jeg spiller komedie? Ikke er ærlig?

Jeg beklager. Jeg ville sige det, hvis jeg følte noget andet.

-Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. -Samme her.

Du bad mig om ikke at gøre noget drastisk og opføre mig, som om alt går fint.

Men hvad... Hvad er problemet? Hvad?

Jeg klandrer dig ikke.

-Hvad har ændret sig? Og hvorfor? -Det ved jeg ikke.

Jeg beklager. Du ved, du betyder meget for mig.

Angriberens størrelse betyder intet.

Ikke mere pjat, Habani.

Forstået? Skal jeg vise det igen? Det er let. Jeg prøver ikke at slå dig.

-Godt, prøv at slå mig. -Rigtigt?

Brug modstanderens impuls for at få ham ned.

Igen. Langsommere denne gang.

-Har du et godt øje til nogen? -Næppe.

-Du tænker for meget. -Det er let for dig at sige.