Dickinson

ELLER

LIVET I SKOVENE AF HENRY D. THOREAU

I biens

og sommerfuglens

og brisens navn.

Amen!

Jeg fandt dig.

Vær sød at gå.

Jeg er lige kommet.

Jeg prøver at være alene.

Vil du have et hvæs?

Okay.

Hvad læser du?

Walden.

Af Thoreau. Har du læst den?

Jeg kom ikke igennem den.

Jeg synes, den er fantastisk.

Et liv i ensomhed, alene i naturen.

Sådan vil jeg leve.

Hvorfor?

Fordi naturen er...

...ærlig.

Pålidelig.

Hvorimod mennesker sårer én.

Hvem har såret dig?

Sue.

Åh.

Er du stadig ked af, hun er flyttet til Boston?

Jeg vil ikke tale om det.

Hun skrev til Austin, men har ikke svaret mig.

I bliver venner igen.

Hvis du ikke har noget imod det, har jeg brug for at være i fred lige nu.

At være sammen med mit træ.

Jeg er vist ikke er alene om at forstyrre dig.

...og så løber den igennem lige her.

Hvad laver de her?

Det er nok inspektører.

Til jernbanen.

Arbejdet begynder i morgen.

Det ved jeg, men de kan da ikke bygge jernbanen i vores skov.

Det er privat ejendom.

Måske har din far givet dem lov.

ALENE KAN JEG IKKE VÆRE

Far. Det kan du ikke gøre.

Undskyld? Gøre hvad?

Du kan ikke lade dem fælde vores skov.

Kommer du sådan ind på mit kontor? Hvad med at banke på?

Beklager, det er en nødsituation.

De er derude lige nu.

Selvfølgelig.

I morgen starter anlæggelsen af Amherst Belchertown-jernbanen.

Du må være spændt. Mine døtre glæder sig.

Nu kan de købe kjoler i de fineste butikker i New York.

De har alle fået jernbanefeber.

- Jeg har bestemt jernbanefeber. - Hele byen har jernbanefeber.

Så bør byen gå til lægen,

hvis de tror, der skal køre et tog gennem vores skov.

Der vil køre et tog gennem vores skov.

- Det er den mest praktiske rute. - "Praktiske"?

Hvad er praktisk ved at fylde vores fredfyldte, rolige skov

med larm, røg og mennesker?

Jeg er bange for, du ikke kan stå i vejen for udviklingen.

Papirerne er underskrevet.

Står der i papirerne, at de må fælde mit træ?

"Dit træ"?

Det store egetræ. Det, som oldefar plantede.

Om nødvendigt, så ja.

Far, vær sød. Jeg beder dig.

Jeg elsker det træ.

Jeg har brug for det træ.

Det er der, jeg går hen for at tænke og lytte.

Hvis du lader dem dræbe træet, dræber du mig.

Taler dine døtre sådan til dig?

For det meste, ja.

Jeg har ikke opdraget hende til at være en gal hedning.

Emily, jeg skammer mig over dig.

"Skammer dig"?

Hvorfor? Fordi jeg bekymrer mig mere om et egetræ end kjoler fra New York?

Jeg har også bestilt et jakkesæt.

Forræder.

Jeg beklager, Ithamar.

Det er unødvendigt.

Min datter har valgt at ydmyge mig,

men måske min søn vil gøre et bedre indtryk.

Austin, jeg har en idé.

Som du ved,

tages det første spadestik til jernbanen

ved en ceremoni i morgen.

Hele byen vil være der.

Og det vil være passende,

hvis én fra vores familie bidrager.

Hvad har du i tankerne?

Jeg tænkte, du kunne skrive et digt.

Er du sikker på, du vil have mig til det?

Selvfølgelig, min kære søn.

Hvem ellers?

William Austin Dickinson, du er min eneste søn.

Og du er en mand med høj intelligens og stort talent.

Jeg er sikker på, du vil være opgaven voksen.

Jeg kan vel gøre et forsøg.

Sådan, min dreng.

Det vil være godt for familien Dickinson.

Jeg er enig.

Og lige så snart toget kører...

...er jeg sikker på, du glemmer det træ.

Åh.

Hun har rædselsfulde manerer.

Hvad skete der? Har du talt med din far?

Jeg har ingen far. Og ingen bror. Jeg har ingen.

Du har mig.

Jeg vil ikke have nogen, George. Jeg vil bare være alene.

Sikke en skam.

Jeg håbede, vi kunne hænge ud.

Jeg kan ikke. Jeg skal et sted hen.

Hvor skal du hen?

Til Walden.

Hele vejen til Concord? Hvorfor?

For at finde Thoreau.

Jeg tror, han kan hjælpe mig.

Hvordan? Er han ikke bare en sur, gammel eneboer?

Han er miljøaktivist, George.

Han elsker naturen mere end nogen anden i hele verden.

Eller i det mindste Massachusetts.

Hvis jeg fortæller ham om træet,

vil han sikkert gøre noget.

Måske kan han skrive et protestbrev.

Folk lytter til ham, selv hvis de ikke lytter til mig.

Okay. Så tager jeg med dig.

Nej. Jeg vil alene afsted.

Hold op. Du må ikke rejse alene. Det er ikke sikkert.

En dame har brug for en ledsager. Og...

...jeg har lyst til at tage på tur.

Så meget for et liv i ensomhed.

GRÆSKAR

KØBMAND

Hej.

Den kjole er så glamourøs.

Hej.

Kom nu, George.

Endelig. Hvorfor tog det så lang tid?

Jeg har købt så mange snacks.

Jeg er slet ikke sulten.

Vi har en lang rejse foran os.

Vi får brug for næring.

- Okay, hvad har du købt? - Jordnødder.

Popcorn. Peberkager.

- Doughnuts. - Okay.

Jeg får allerede mavepine.

Der er også karameller.

Vi nåede ikke den vogn, der kørte direkte til Northampton.

Nu må vi vente på den næste.

Det bliver så meget nemmere, når toget kører til Amherst.

"Nemmere." "Praktisk."

Vi behøver ikke fremskynde alting.

Det kan være godt at sætte farten ned.

Hvorfor hader du teknologi?

Thoreau siger: "Vi kører ikke med toget, toget kører med os."

Jeg tror ikke, jeg kan lide ham.

Hvorfor tager du så med?

Fordi jeg kan lide at være sammen med dig.

Er det...

Lavinia!

Jeg troede, du var den mærkelige.

Endnu et brev til Sue?

Hun kan ikke ignorere mig for evigt.

Det venskab betyder meget for dig.

Måske skrev hun til mig, men brevet blev væk.

Eller måske stjal Austin det.

Det kunne ligne ham.

Eller måske blev hun ked af mit sidste brev.

Hvorfor? Hvad skrev du?

At hun havde spærret mig inde på kærlighedens galeanstalt.

Skrev du det til mig, ville jeg være ellevild.

Tak.

Tror du stadig, Sue og Austin bliver gift?

- Får jeg ikke lov til at skrive mere? - Jeg vil have en samtale.

Vi sidder sammen på et tog.

Det er en god mulighed for at interagere.

Vi kan grine sammen.

Erklære vores kærlighed til hinanden.

Tale om, hvor mange børn vi vil have.

Tre drenge, to piger?

Forestille os at blive gamle sammen på den veranda, jeg bygger til os.

Du ved, lære hinanden bedre at kende.

Det håber jeg ikke, de gør.

Hvad?

Austin og Sue. Jeg håber ikke, de bliver gift.

Fordi for Sue...

...tror jeg, det ville være et fængsel.

Hvorfor er du imod ægteskab? Nogle mennesker holder af at være gift.

Ja. Nogle mennesker kaldet mænd.

Nej, ikke kun mænd.

Hvis jeg var en mand, ville jeg have en kone.

En, der kunne lave mad, gøre rent, opdrage mine 500 børn.

Alt imens jeg lavede lige det, jeg havde lyst til.

Du er så kynisk.

Ægteskabet kan være trygt.

Hyggeligt.

Jeg mener bare, at ville være alene for altid?

Det er mærkeligt.