Hitler's Last Stand

Maj 1945.

Under krigens sidste dage i Europa-

- fører en amerikansk kampvognsfører et hold amerikanske og tyske tropper.

De skal redde franske VIP-fanger fra et østrigsk slot.

Lees strategi, da han arrangerer deres forsvar-

- er at sørge for, at SS er nødt til at gætte på styrkerne på slottet.

De ved ikke, at han kun har 25 mand og tre officerer.

Men da SS-styrker angriber-

- kan han ikke vide, hvem mændene er loyale overfor.

Den 6. juni 1944 landsætter de allierede styrker i Normandiet.

Vestfronten skal åbnes.

Men de nazister, der ikke vil give op, kæmper fortsat for livet.

D-dag var et slag. De allierede skal stadig vinde krigen.

4. maj 1945 i Tyrol i Østrig.

331 DAGE EFTER D-DAG

Den tyske major Josef Gangl og hans chauffør er nær Kufstein.

Byen blev dagen inden besat af amerikanerne.

Den tyske modstand er mere eller mindre kollapset.

Men Tyskland har ikke overgivet sig endnu.

Tyske tropper trækker sig tilbage til Alperne-

- hvor rygtet siger, at der er en fæstning.

Nazisternes sidste bastion.

Da de drejer om et hjørne, ser de fire amerikanske kampvogne.

Ud af bilen!

Godt. Hvad vil I?

På overfladen ligner Gangl måske en af flere tusind tyske soldater-

der overgiver sig.

Men Gangl er kommet til Kufstein med en mission. Den kan være farlig.

Nogle dage tidligere begyndte den amerikanske hær-

at befri koncentrationslejren Dachau.

Efter at have set rædslerne der, tænkte mange soldater-

at de ikke længere tog fanger.

Gangl er i Østrigs modstandsbevægelse-

for at besejre nazisterne indefra.

Gangl tages med til løjtnant Jack Lee-

som er leder for kompagni B-

- 23. kampvognsbataljon, 12. amerikanske panserdivision.

Måneders hård kamp giver ham selvtillid på grænsen til overmod.

Tidligere ville en tysk oberst overgive sig-

og mange af sine folk.

Men ikke til en løjtnant.

Lee udnyttede, at værdighedstegnet for en løjtnant er én barre-

- og to for en kaptajn, og tog en ekstra på.

Han var kaptajn i de få minutter, det tog tyskeren at overgive sig.

Gangl overgiver sin besked på engelsk.

Han forklarer, at han ved besked om nogle franske fanger-

nazisterne holder fanget tæt på dem.

Fra et amerikansk synspunkt-

- er man klog, hvis man vælger kun at stole på sine egne.

Men man må også kunne indse-

- at der kan være mange, der har brug for hjælp.

Man vil gøre mere skade end gavn-

hvis man skyder først og spørger efter.

Gangl har et brev skrevet af en af de franske fanger.

Deri beder de om at blive reddet.

Der var gået rygter om et fængsel i Alperne med den slags fanger.

Historien kunne være sand, eller en fælde.

Det er svært for en som Gangl-

- at få amerikanerne til at forstå, at han tager med dem.

At han faktisk ikke støtter nazismen.

Lee kalder sin overordnede over radioen.

Lee her.

Han deler informationen om de franske fanger.

Lee får tilladelse til at fortsætte, som han finder bedst.

Godt, vi gør det. Over.

Det viser, hvor hurtigt situationen kan ændre sig.

Der er ikke altid tid til at spørge.

Bataljonens leder siger-

at Lee skal bruge sin dømmekraft.

Lee beslutter at undersøge historien.

Han tager derhen, hvor Gangl påstår at fangerne holdes.

Han tager kun en artillerist og de to tyskere med.

Lee kører med Gangl-

for at afgøre, om han er pålidelig.

Han vil bekræfte forbindelsen til modstandsbevægelsen.

I Østrig var situationen-

overmåde kompleks.

Adolf Hitler begik selvmord fem dage før-

den 30. april 1945.

Tysklands militær falder fra hinanden.

Nogle overgiver sig, andre trækker sig tilbage eller deserterer.

Gangl repræsenterede de tyske styrker i maj 1945.

Han vidste, at krigen var tabt.

Nok også, at han havde tjent den forkerte sag.

Nu skal han undgå yderligere skade på hjemlandet.

Selv hvis han skal samarbejde med en tidligere fjende.

Men mange støtter stadig op om nazismen.

Især Waffen-SS, nazistpartiets militære arm.

Der var en del Waffen-SS-tropper i det nordlige Østrig.

De fleste ville kæmpe til det sidste. De var fanatiske.

Når vi i dag hører ordet fanatisk, tænker vi på skøre folk-

som kæmper, til det er dumt.

Men nazisterne regnede begrebet fanatisk for positivt.

Blev man kaldt en fanatisk nazist, var det et kompliment.

Waffen-SS vil kæmpe til den bitre ende.

Et par dage før krigen sluttede, tænkte man-

- at man var ved at tabe, men i det mindste skulle fjenden ikke overleve.

Deres fatalisme udgør en risiko for de allierede.

Er der åbne arme i den næste landsby-

eller er det en kugleregn?

De fire mænd rejser til målet: Schloss Itter.

Ruten afgøres af vejspærringer.

Nazisterne kontrollerede næsten alle dele af tyskernes liv.

Også vejnettet.

Der var en vejspærring på vej ind i byen.

Sådan kontrollerede man befolkningen.

Man tvang dem til underkastelse.

Sådan holdt man et skin af politisk kontrol.

Med Gangls og chaufførens kendskab til området-

undgik de nogle vejspærringer.

Andre gange, på vej mod byen Wörgl-

møder de tyske tropper-

som adlyder den tyske major.

Mens Gangl navigerer hvert sving-

- må Lee tænke på, om det er et svindelnummer.

Da de gør stop i Wörgl, fortæller Gangl Lee-

at byens garnison vil overgive sig.

De fortsætter mod landsbyen Itter, som ligger nedenfor slottet.

Den næste introduktion må have været rystende for Lee.

Han var klædt i civilt tøj-

- men manden introduceres som kaptajn i Waffen-SS.

SS-officerer sværgede ikke troskab til Tyskland, forfatningen eller lov.

De svor troskab overfor Adolf Hitler selv.

De var fanatikerne.

De drev koncentrationslejrene.

Måske stolede Lee på officeren fra Wehrmacht-

kun for at ende i kløerne på SS.

4. maj 1945.

I 2. Verdenskrigs sidste dage tror en amerikansk kampvognsfører-

- på en tysk officers historie om vigtige franske fanger-

der skal reddes fra et slot i nærheden.

Men mens de undersøger sagen, frygter løjtnant Jack Lee-

- at han er havnet i hænderne på en kaptajn fra Waffen-SS-

Kurt-Siegfried Schrader.

Hvorfor skulle jeg tro Dem?

Men den tyske major siger god for SS-kaptajnen.

Det er anspændt. Gangl genkender ham.

De havde arbejdet sammen i kampgruppe Geil.

Schrader siger til dem-

- at han har ansvaret for beskyttelsen af de franske fanger.

Vi kan kun gætte på, hvorfor Schrader skiftede mening.

Mente han det, eller var det opportunisme?

Vidste han, at Tyskland havde tabt?

De finder også ud af-

- at de SS-mænd, som bevogtede fangerne, er stukket af.

Fangerne er sikre lige nu, men hvad bliver det næste?

Lee står i en utrolig situation. To tyske officerer-

- den ene fra SS, har vendt nazismen ryggen-

- for at hjælpe amerikanerne med at beskytte franske fanger.

Jeg undersøger hans historie.

Lee har brug for at bekræfte Gangl og Schraders historier-

- så han insisterer på at køre til slottet.

Schloss Itter, som det hedder på tysk-

ligger i bjergene i Tyrol.

En kort bro fører over en kløft-

- og forbinder slottet fra det 13. århundrede til et bjerg.

Tyrol ligger syd for den tysk-østrigske grænse-

og har altid været eftertragtet.

Bjerge adskilt af floder gennemskåret af veje-

- danner naturligt forsvar for de tyske tropper på retræte.

General Dwight D. Eisenhower frygter, at tyskerne vil forsvare sig der.

Amerikanerne får ordre til at afskære-

- bjergpas for at hindre nazisterne i at finde et tilflugtssted.

Men da de allierede presser fra nord, øst og syd i Østrig-

- kan presset få de nazistiske tropper til at samles.

Det er Eisenhowers frygt.

Da de ankommer til slottet...

...møder Lee nogle bevæbnede mænd.

Han indser, at Gangl talte sandt.

De franske fanger findes og har brug for hjælp.

Blandt fangerne er to tidligere franske premierministre-

- to franske generaler og Charles de Gaulles søster.

Nogle af dem er distingverede soldater.

De er fremtrædende politikere.

De er en slags kerne for den politiske, franske nation.

På den måde er de meget værdifulde.

Såkaldte æresfanger levede i relativ luksus-

på hoteller og slotte under krigen.

For nazisterne var de noget at handle med i forhold til fjenden.

Men hver dag var usikker for dem-

- for deres overlevelse afhang af Hitlers luner.

Nu er han død, og kommandostrukturen falder sammen-

så SS-styrkerne kan beslutte-

- at Tyskland er bedst tjent med at henrette dem.

Man frygtede, at SS ville henrette alle-

de ikke ville se vidne efter krigen.

De er ikke bevogtet, og de har tyske våben-

- men de vigtige fanger er i umiddelbar fare.

Lee vil beskytte sine mænd mod unødvendige risici-

i krigens sidste timer-

men han kan se vigtigheden af fangerne.

De er måske afgørende for fransk stabilitet efter krigen.

Lee siger til fangerne, at han vil vende tilbage med hjælp.

Lee og Gangl henter forstærkninger i Kufstein.

Så letter vi anker, gutter.

Lige før kl. 1900 fører Lee syv kampvogne-

- og tre infanterigrupper mod Schloss Itter.

Major Gangl er med dem, og han har flere mænd med sig.

Jack Lee har kommandoen over 14 amerikanske-

og 10 tyske soldater.