Temple

- Dr. Milton, er det dig? - Hej, Victor.

- Hvad laver du her på denne tid? - Jeg har mistet min kalender.

- Det er kun her, jeg ikke har ledt. - Brug din telefon.

Som kalender, altså. Det gør jeg. Det er meget praktisk.

- Må jeg kigge på operationsstuen? - Ja, men du må ikke stjæle noget.

Tak, Victor.

Okay, så alle er med på, hvad der skal ske.

- Jamie. - Ja.

- Hvad er din opgave? - At køre.

- Og når vi kommer frem? - Døren.

- Ja, og hvad mere? - Fylde varevognen.

Så enkelt er det. Så er vi her. Dæk ansigterne.

- Du godeste. - Det var pokkers.

Vi skal være væk om to minutter. Kom så. Fart på.

Få dem ud i varevognen nu!

Kom nu.

- Kom nu. - Af sted.

Ja, det ved jeg godt. Det er fint. Det er fint.

Nej, du skal ikke spørge din mor. Du ved, hvad ...

Fandens. Jeg må løbe. Jeg elsker dig. Jeg glemmer det ikke.

- Hvad har du gang i? - Min kæreste ringede.

- Din kæreste? - Hun er gravid.

- Hun ville have mig til ... - Tager du pis på mig? Kom.

- Undskyld, Sebastian. - Nu!

- Fandens ... - Døren!

For helvede da. Sebastian, hvad nu?

- Din idiot! - Undskyld.

- Din skide klovn! - Jeg er ked af det, gutter.

Hvad laver du?

Dr. Milton, Jeg glemte helt dit tab.

Jamen det gør ikke noget.

- Hvordan går det? - Jeg klarer mig.

- Kommer du snart tilbage? - Nej, ikke endnu.

Nå, men jeg kondolerer.

Tak, Victor. Det betyder meget.

- Fandt du din kalender? - Nej, desværre ikke.

Telefonen, mand. Væn dig til det 21. århundrede.

Det skal jeg nok.

De ting, der indikerer skyld, er ofte meget tydelige.

- Ikke altid. - Som regel.

Hvad for eksempel?

- Sved. - Okay.

Stammen eller nervøs intonation.

- Ikke altid. - Jeg siger også "som regel".

Nu kommer der nogen.

- Godmorgen. - Godmorgen.

- Du har vel ikke kørekortet på dig? - Jo.

- Hvor skal du hen? - Shepherd's Bush.

- Jeg har besøgt min far i Ealing. - Klokken 5 om morgenen?

- Han har begyndende demens. - Det er jeg ked af at høre.

- Hvad sker der? - Pyt med det.

Kør forsigtigt.

Der kan du se. De uskyldige er som regel mere rolige.

Ikke altid.

Jeg sagde jo heller ikke "altid", men "som regel".

Jeg slår lige en streg.

For helvede.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Har du dit kørekort med?

- Mit kørekort? - Ja.

Nej. Det har jeg desværre ikke.

Men hvis det er vigtigt, kan jeg komme ind med det i morgen.

- Bill. - Ja.

- Kommer du lige? - Til stationen eller noget.

- Hvad laver du ude så tidligt? - Ja, det var uforudset.

Min hund stak af. Jeg har kørt rundt og ledt efter den hele natten.

- Hvad hedder den? - Hvad?

- Hunden. - Nå. Lassie.

Lassie? Vil du godt lige stige ud af bilen?

Bill!

- Vil du godt stige ud? - Jeg skal af sted.

Du skal ingen steder ...

- Men min hund ... - Drop så den hund. Kom ud ...

- Vent. - Nej. Giv slip.

- Stands. - Slip.

Stop så den skide bil.

Bill!

Bill!

Når man skal overleve en katastrofe -

- er det lige meget, hvor velforberedte vi er.

Der er nemlig to vigtige elementer, som vi ikke kan styre.

Den første er tilfældighederne.

Hvordan kan vi forberede os på det, der ikke kan forudsiges?

Den anden er menneskelige fejl.

Vi er i bund og grund en irrationel art -

- med hang til følelsesmæssige reaktioner, der ikke er kløgtige.

For helvede da også!

Hallo.

- Lee? - Ja.

- Jeg er blevet skudt. - Hvad snakker du om?

Jeg er blevet skudt i maven. Det er sgu blod overalt.

Hvad mener du? Hvor er du?

- Jeg er bange, Lee. - Ja, men hvor er du?

Sig, hvor du er.

- Jeg er ved den gamle fabrik. - Okay?

- Ovre bagved. - Fint. Pis.

- Daniel. - Anna. Skønt at se dig.

- I lige måde. Hvordan går det? - Okay.

- Du ser træt ud. - Gør jeg?

En lille smule.

- Hvordan har Jack det? - Fint.

Han havde et projektmøde i Manchester her til morgen -

- så han kan ikke komme. Men han er ked af det.

- Hej. - Hej med jer.

- Hej, Daniel. Hvordan har du det? - Jeg har det fint.

Tak, fordi I arrangerer alt det her. Mindehøjtideligheden var en god idé.

- Hun fortjener det. - Absolut.

Barry.

Jamen så ... Skal vi ...?

Jamie!

- Lort ... - Ja, det er jeg klar over.

Jeg ved, at alle her holdt af Beth.

Men jeg tror, at mange af jer er skuffede -

- eller vrede over måden, hun forlod os på.

Men min kone var en meget stolt kvinde.

Meget målbevidst og selvstændig.

Da al håb var ude ...

... var det hende, der træf beslutningen.

Måske var det selvisk. Jeg ved det ikke.

Men hun bevarede stoltheden og selvstændigheden -

- selv i sin måde at forlade denne verden på.

Jeg kan ikke afgøre, om det var rigtigt eller forkert.

Jeg kan kun sige, at sådan var Beth.

- Rart at se dig. - Michael. God vind.

- Hej. - Hej, far.

- Hvordan går det? - Fint.

- Smuk tale, Daniel. - Adam, tak.

- Det var en smuk tale. - Tak, skat.

- Hvad sker der? - Hvad mener du?

- Hvorfor har du undgået mig? - Undgået dig? Det har jeg da ikke.

Vi talte sammen for en uge siden.

Det er to uger siden, og jeg har ringet flere gange.

- Okay. Undskyld. - Jeg har været bekymret for dig.

Undskyld.

- Lad os finde en dato nu. - Okay. Ja.

Frokost? Så kan vi tale om alt ...

- Tag den. - Nej.

Nej, det er i orden. Jeg venter derovre.

- Hvad er der? - Daniel, jeg har brug for hjælp!

Ved du ikke, hvor jeg er?

Din kones ... ja, ja. Undskyld.

Hørte du det? Det er en mand med en kugle i maven.

- En kugle? - Han bløder som bare fanden.

- Red ham. - Kør ham på hospitalet?

- Det kan jeg ikke. - Hvorfor ikke?

- Vi er på vej til klinikken nu. - Nej.

Jeg har intet valg. Han dør fandeme, hvis du ikke hjælper.

- Jeg smutter. - Lee. Du skal ikke køre ... Fandens.

- Pas på jer selv. - Farvel.

- Daniel, er alt i orden? - Ja.

- Jeg beklager, men jeg må gå. - Skal du gå?

- Det er jobbet. - På hospitalet?

- Nej, jeg har fået et nyt job. - Nå.

Det passer dårligt, men det er akut.

- Undskyld, skat. - Hvad sker der?

- Jeg fortæller det senere. - Far.

Jeg ringer, så vi kan finde en dato. Det lover jeg.

Jeg er ked af det. Det var en smuk ceremoni.

Godt, han er på arbejde igen.

Det skal nok gå, Jamie. Hold ud.

- Undskyld, Daniel. - Flyt dig.

- Hvad er hans blodtype? - Aner det ikke.

Hent noget 0 RhD negativ i køleskabet.

Jeg kan ikke finde noget!

- Her. - Er det alt?

- Jeg ... - Se, om der er mere.

- Der er vist ikke mere. - Der skal være en pose til.

Fedt.

Så er poserne sat op.

Kommer det ...? Hold da op.

Jeg må fjerne milten med kuglen. Ellers dør han.

- Tag dem. - Hvorfor?

- Du skal holde incisionen åben. - Hvad?

Incisionen. Tag dem. Stik dem i.

- I incisionen? - Ja!

Forsigtig. Hold den åben, så jeg kan få hænderne ind.

- Godt. - For helvede.

Går det?

- Du skal vel ikke brække dig? - Nej. Jeg har det fint.

Godt.

Du godeste.

- Er det den? - Ja.

Okay.

- Lee. - Ja.

Koncentrer dig. Vi er ikke færdige endnu.

Her, tak.

Mor.

- Ligner det en svinesti? - Slet ikke.

- Er du sikker? - Kom og se.

- Måske. - Godt.

Jeg ringer ikke først. Jeg kommer og overrasker dig.

Det må du ikke.

Vil du godt nok fortsætte på det studie?

Jeg spørger bare.

- Ja, jeg elsker studiet. - Du kan altid skifte mening.

Undskyld mig, men jeg skal på toilettet.

- Lad hende være. - Jeg driller bare.

Du driller ikke helt.

Jeg frygter, hun aldrig kan forsørge sig selv. Men hun elsker det.

Ja. Og hun er en voksen kvinde, Daniel.