Deadliest Kids - First Season

- Jeg hedder Alana Calahan. - Jeg hedder Erica Dillard.

- Vi viser, hvordan man laver... - Cupcakes!

- Sådan holder man en kniv. - Ikke sådan, som Erica viste før.

- Hold kniven sådan her. - Alana var meget sød.

Man skærer smørret sådan her.

Hun smilede altid.

Hun smilede på en særlig måde. Hun var meget kærlig.

Hun var lyset i alle de rum, hun kom ind i.

Hun kunne vende enhvers dårlige dag til noget godt.

Det er alarmcentralen.

Min søster. Hun hoster blod op!

Hun bevæger sig ikke!

- Trækker hun vejret? - Nej!

Alana, kan du høre mig? Alana?

Vi kommer så hurtigt, vi kan.

Den 31. Januar 2011-

-blev 14-årige Alana Calahan skudt og dræbt i hjemmet i Columbia County.

Det så ud, som om nogen havde spildt saftevand overalt.

Men det var ikke saftevand. Det var min søsters blod.

Der kom bare mere blod ud af hende.

Og Aaron fortalte mig, at der var et hul i Alanas hoved.

Alanas morder var 14-årige Aaron Schmidt.

Han var en plaget ung mand.

Der foregik meget derhjemme.

Det er en ung mand med et latent personlighedsproblem.

Hvilket betyder, at han har meget dårlig impulskontrol.

Han må være gået hen bag hende, sat pistolen tæt på og skudt den vej.

Måden, hun blev skudt på, det var uden tvivl en henrettelse.

Aaron Schmidt forrådte en familie-

-der gav ham det hjem, han aldrig havde haft.

Jeg nægtede at tro det, fordi vi havde elsket Aaron.

Vi så Aaron som et familiemedlem. Som en af vores søskende.

Alanas brutale mord fik varige følger-

på lokalsamfundet i Harlem, Georgia.

Jeg har haft flere mordsager, men det her var en 14-årig dreng.

En meget ondskabsfuld og kold 14-årig, men han var et barn.

Harlem i Georgia er et lille samfund.

Det er et landligt område.

Vores huse ligger ikke tæt.

Denne del af amtet-

-er et tæt knyttet, lille lokalsamfund.

Det er meget landligt, malerisk og hyggeligt.

På nogle måder kan man sige, at Harlem sad fast i tiden.

Jeg vil ikke kalde byen "søvnig", men det er den.

Det er et afslappet sted. Det er et dejligt sted at bo.

I den stille by Harlem i Georgia bor familien Calahan-

-en militærfamilie, som i maj 2010 flyttede på landet...

...for at nyde livet på landet i USA.

Som soldaterfamilie-

besluttede mine forældre at flytte os tilbage på landet...

...så vi kunne få vores frihed, vores eget sted.

Vi kunne nyde naturen, som vi gjorde, da vi var yngre.

Det er roligt at vokse op i Harlem. Man bliver et med naturen.

Man bliver mere familieorienteret, når man bor i Harlem.

Man indser, at man kun har sin familie.

Livet i Calahan-familiens hjem-

-har nogle enkle regler, som familie og gæster skal overholde.

Du har ikke sko på indenfor. Du har ikke hat på indenfor.

Som dreng har man skjorte på ved bordet.

Pigerne skulle dække sig til, hvis der var andre drenge i huset.

Det var bare... Det var ikke så svært.

Familien består af Betty Jo, Paul Calahan og deres seks børn.

Vi er en stor familie. Seks børn.

Der er Jason, Hayley, Amanda, Alana, Paul og Chase.

Betty Jo og Pauls fjerde barn var 14-årige Alana.

Alana var meget sød. Hun smilede altid.

Hun smilede på en særlig måde. Hun var meget kærlig.

Hun kunne ikke gøre noget forkert i mine øjne.

Hun var vores faste støtte. Hun holdt sammen på familien.

Alana var altid festens midtpunkt.

Hun lyste op i alle rum, hun kom ind i.

Hun kunne vende enhvers dårlige dag til noget godt.

Hun var det perfekte barn.

Og nok et af de bedste mennesker, jeg har kendt.

Da familien flyttede hertil-

-blev børnene venner med en dreng, 14-årige Aaron Schmidt.

Han virkede meget tillidsfuld og omsorgsfuld.

Han var hjælpsom. Han var der altid og hjalp altid til.

Både med at hugge brænde til pejsen og med at slå græs.

Han var aldrig respektløs.

Han fulgte alle reglerne. Han var en god dreng.

Som tiden gik, kom Schmidt tættere på familien Calahan.

Han kom ofte for at være sammen med de to yngste drenge.

De kørte motocross og den slags udenfor.

Og han spiste ofte middag her.

Vi tog ham med på familieferier.

Vi købte julegaver og fødselsdagsgaver til ham.

Jeg behandlede ham som vores egen, som vi behandlede vores børns venner.

Aaron Schmidt blev budt velkommen med åbne arme i vores familie.

I modsætning til familien Callahan, som var faste kirkegængere-

-kom Schmidt fra en af Harlems mest udsatte familier.

Der foregik meget i hans familie.

Han blev ikke opdraget af sine forældre.

Han blev opdraget af en meget ældre søster.

Schmidt var blevet sendt rundt i socialsystemet-

-fordi hans mor var afhængig af stoffer.

Og hans far afsonede lange fængselsdomme.

Aarons far havde siddet i fængsel det meste af Aarons liv.

Han afsonede en betragtelig dom-

-for seksuelt farlige og voldelige seksuelle overgreb.

Det var en dårlig situation.

Jeg er ikke i tvivl om, at Aaron var hårdt ramt.

Der var en masse uro i hans hjem.

Men der er mange, der har det skidt.

Og endnu værre. Og de ender ikke som Aaron.

Otte måneder efter de flyttede til Harlem den 26. Januar 2011-

fik en hændelse med Aaron Schmidt...

...familien Calahan til at tvivle på den 14-årige.

Tilliden fik et knæk med Aaron-

-da min mor og jeg kom tilbage fra en af hendes aftaler.

Kort efter stod Alana af bussen og kom ind.

Alana kom hjem og blev overrasket over at se nogen i huset.

Hun blev så bange, at hun tog en kniv og en saks-

for at konfrontere vedkommende.

Alana er skrækslagen og går rundt uden at vide, hvem der venter.

Hun hørte noget i huset.

Og Aaron sprang frem fra badeværelset og skræmte hende fra vid og sans.

Aaron var på badeværelset. Vi ved ikke, hvordan han kom ind.

Aaron sagde, at vi havde ladet døren stå åben.

Jeg vidste, at det var løgn, for døren skulle låses med slå for.

Han sagde, at vi havde låst døren. Vi havde ikke ladet døren stå ulåst.

Jeg sagde, at jeg havde låst dørene.

Han sagde: "Nej." Jeg sagde: "Du lyver."

Men Aaron grinede bare ad det.

Han sagde, det var en spøg. Han mente ikke noget med det.

Men Alana troede ikke på det.

Hun brød sig ikke om, at han var her.

Efter episoden måtte Alanas mor sætte nye grænser for Schmidt.

Jeg sagde, at han ikke måtte komme i huset-

-medmindre jeg, Paul eller Alanas storesøster Amanda var i huset.

Fordi jeg ikke stolede på ham.

Jeg tabte tilliden til ham, fordi han selv gik ind i huset.

Det gjorde ham nok vred på Alana, fordi Alana sladrede.

Han var ikke moden nok.

Han havde ikke en underliggende personlighed-

-der kunne håndtere de grænser, der nu blev sat for ham...

...uden at tro eller tænke, at hjulene var hoppet helt af.

Og at det blev en ny situation, hvor hans liv blev kaotisk.

Han har bare ikke den personlighed-

-på grund af den måde, hans familie havde taget sig af ham.

Betty Jo bandlyste ham fra huset, og så skete det her.

Cirka en uge senere, den 31. Januar 2011-

-blev den otteårige Chase Calahan sat af med skolebussen...

...for enden af indkørslen.

Jeg havde ventet til allersidste øjeblik-

med at hente Chase i indkørslen...

...fordi jeg så et tv-program.

Jeg efterlod Alana ved computeren.

Min indkørsel er 800 meter lang.

Amanda spurgte Alana om hun ville køre sin fars bil i indkørslen.

For han var bortrejst med militæret.

Hun sagde nej. Hun ville lægge nogle billeder på Facebook.

Alana er alene hjemme-

-da Amanda kører den korte tur gennem skoven til busstoppestedet.

Jeg hentede Chase.

Jeg kom tilbage og gik ind ad døren-

-og så Aarons sko ved siden af Alanas støvler.

Da Amanda kom hjem-

-så hun Aarons sko ved døren, så hun vidste, at han var her.

Da hun når tilbage til huset seks-syv minutter senere-

-bemærkede Amanda også, at computerområdet var i uorden.

Man kunne se computerbordet, som mine forældre havde ved væggen.

Stolen lå væltet ved siden af skrivebordet.

Glasskydedøren bagtil stod åben.

Det så ud, som om nogen havde spildt saftevand overalt.

Og så blev jeg vred.

For jeg havde gjort rent hele dagen.

Jeg ledte efter Alana og Aaron i hele huset.

Fordi deres sko var der, gik jeg ud fra, at de begge var der.

Da Amanda så, at skydedøren stod åben-

-lukkede hun den og tog Chases hånd og sagde: "Kom."

Så blev jeg meget vred.

Ingen svarede eller sagde noget.

Jeg lukkede døren og låste den.

På det tidspunkt kom Aaron ind ad hoveddøren.

Så kom Aaron løbende ind ad hoveddøren-

og sagde: "Nogen har taget Alana."

Aaron sagde, at han så nogen løbe væk fra huset.

Hun spurgte, hvilken vej de gik. Han sagde: "Ned til bækken."

Aaron gik ind i skoven for at jage manden, han sagde, havde taget Alana.

Så kom Aaron løbende og sagde, at Alana lå i skoven.

Og så fandt Amanda hende.

Schmidt viste Amanda, hvor Alana lå på jorden i skoven-

kun få meter fra huset.

Da jeg så Alanas lig ligge der...

Og da jeg så, at hun havde...

Hun havde et sår lige ved hagen.

Jeg gik ud fra, at vedkommende, der havde været i skoven-

-havde stukket hende ned, fordi hullet var så lille.

Jeg gav Alana førstehjælp.

Og Aaron bukkede sig for at samle en pind op.

Jeg bad ham stoppe, for da han ville trække pinden ud af hendes hår-

kom der bare mere blod.

Det fossede ud af hende.

Så fortalte Aaron mig-

at der var et hul i Alanas baghoved.

Amanda prøvede at genoplive hende og få blodet ud af hendes mund.

Men det virkede ikke.

Hendes bror Chase stod ved hendes fødder.

Han ville have hende til at rejse sig og tørre blodet af.