The Good House

Min familie har boet i Wendover i næsten 300 år.

Byen blev grundlagt i 1629 som en fiskerby.

Muslingefangst og skibsbyggeri fulgte efter, men det er forbi.

Vi har dog stadig strandene og brisen. Wendover har sin charme.

Vi har den bedste udsigt nord for Boston.

Hvor er her smukt.

Det føles som snyd at vise huset på sådan en dag.

- Jeg ville intet ændre. - Undtagen prisen.

Bare vent, til du ser jordkælderen, Robert.

- Sådan en har jeg altid ønsket mig. - Har du det?

Sanderson-parret bor i en toværelses i Swampscott.

De har ikke råd til det her. Det ved de godt.

Men det skal jeg lære dem, og det begynder altid sådan her.

Med fornægtelse.

De vil ikke gå så langt ned i pris.

Men det er ikke det eneste hus, der er til salg i Wendover.

Det her er Wendover Crossing, vores udgave af centrum.

- Jeg er vild med det. - Vi finder det rette hus til jer.

At købe et for dyrt hus fører kun til elendighed.

Jeg købte et hus, jeg næsten havde råd til.

Hvis alt var gået efter planen, ville det være fint.

Men det gjorde det ikke.

TIL SALG

Det er Dwight-huset. Tæt på den fortræffelige Hathaway Skole.

- Hvor er det sødt. - I kan ikke se det i dag.

Men det ville passe godt.

Turen er ikke komplet uden at se Wendover Rise.

I kan se marsken. Muslingefangsten er stadig god.

- Hvad er det for et hus? - Det solgte jeg til McAllister.

Et par fra Boston. Han bestyrer en hedgefond.

En skøn ejendom på otte hektar. De har renoveret og er flyttet ind.

- Det ser dyrt ud. - Det var det også.

Er det Rebecca?

Hej, Rebecca! Jeg håber ikke, vi forskrækkede dig.

Det er Lisa og Rob Sanderson. De overvejer at flytte.

Wendover er et særligt sted.

Jeg rider hver dag. Der er så mange smukke stier.

Jeg er nysgerrig efter at se huset. Jeg tager en gryderet med.

Det er koldt, søde. Tag en sweater på.

Og en hue.

- Og gamacher. - Ja.

Jeg bliver revet med og gennemtænker det ikke.

- Okay. - Hav det godt, Rebecca.

- Hej, Kendall. Nogen opringninger? - Nej, og jeg har sendt 20 sms'er.

- Har nogen ringet til mig? - Det tror jeg ikke.

- Det er enten ja eller nej. - Nej.

Okay.

- Din datter ringede forresten. - Tess eller Emily?

Jeg finder ud af det.

- Går det med din nye assistent? - Jeg gør hendes mor en tjeneste.

Kendall holder sabbatår. Hun kom ikke ind på sine førstevalg.

- Stakkel. Vis lidt medfølelse. - Helt ærligt.

Jeg knoklede på universitetet og er nordkystens bedste mægler.

- Eller det var jeg indtil... - Udlejeren har sat huslejen op.

- Din lejlighed er allerede for dyr. - Ja, men den er billig i Brooklyn.

Godt. Skriv beløbet til mig.

- Sørg for, de ordner toilettet. - Du er den bedste. Mange tak.

Jeg er glad for at hjælpe, men forhåbentlig ikke for evigt.

Jeg prøver at skabe en karriere som kunstner i New York.

Tror du, jeg kan lide at bede om penge?

- Nej, det er sikkert svært. - Det er svært. Det er flovt.

Mine samboers forældre hjælper, og vi føler os som tabere.

Op med humøret, skat. Vi tales ved snart. Hej.

Gudfader.

Jeg har brug for et godt år.

- Tess. Hvordan går det? - Beklager, men Lottie er syg.

- Hvad fejler hun? - Hånd-, fod- og mundsygdom.

- Jeg frygter ikke hånd, fod og mund. - Det virker temmelig slemt.

Jeg må løbe, Tess. Sig til, hvis du skifter mening, ikke?

- Tak, mor. Jeg ringer i morgen. - Hej.

Frank, jeg har ringet i dagevis.

Hej, Hildy. Kan du huske den her?

- Tager du nogensinde telefonen? - Nej.

En advokat fra Boston er interesseret i din strandgrund.

- Hvorfor? - Det er en af de bedste grunde her.

- Du kan få en svedig pris for den. - "Svedig"? Du taler bysprog.

- Vil du ikke tjene penge? - Ikke lige så meget som dig.

Vil du ikke høre hans bud?

- Du mister adgang til Getchell Cove. - Jeg har nok kyst at benytte mig af.

"Benytte". Hvor skal du hen i den mundering?

Til fest hos Wendy Heatherton. Ikke at det kommer dig ved.

Slagterdatteren er fin på den.

- Og Frankie Getchell kan ikke synge. - Det har han aldrig kunnet.

Sig til, hvis du skifter mening. Jeg tager telefonen.

Hildy tager telefonen

Jeg plejede at elske fester. Men det var inden bagholdet.

Der er så mange biler...

Jeg skulle være stukket af.

- Hvor er min lille Lottie-Lou? - Vi er herinde, mor.

Jeg vil have Lottie lidt, inden farmor Nancy slår til.

Hvad foregår der? Har Lottie det godt?

Ja, hun har det fint. Hun er lige her.

- Er det min fødselsdag? - Sæt dig ned, mor.

Ja, søde.

Lad mig præsentere min ældste datter, Tess, og hendes mand, Michael.

Det er Lottie, mit barnebarn og min gavstrik.

Jeg ved det godt.

Jeg passer hende, når jeg kan. Ikke, skat?

Det er deres hjem i Beverly, som jeg har finansieret med glæde.

Det er min yngste datter, Emily. Hun er lidt teatralsk.

Emily er kørt helt fra New York. Er det ikke betænksomt?

Min eksmand, Scott, som jeg betaler ægtefællebidrag til, -

- selvom han forlod mig for en mand efter 22 års ægteskab.

Wendy Heatherton arbejdede for mig for 18 måneder siden, -

- inden hun stjal mit kartotek og alle mine kunder.

Og jeg vidste ikke, hvem det var.

Jeg hedder Joyce. Vil du sidde ned?

Her er folk, der elsker dig og gerne vil sige noget, hvis du vil lytte.

- Jeg putter Lottie. - Okay.

Dygtig pige.

- Det her kræver en drink. - Åh gud.

- Mor! - Det er pointen.

Jeg laver sjov.

Til min dimissionsfest var jeg rædselsslagen for, -

- at du ville drikke og danse med mine venner, hvilket du gjorde.

Er det forbudt at danse? Så var far og jeg røget i spjældet på college.

Vi drak for meget.

Du gik kold til thanksgiving.

Det hedder en lur. Jeg havde travlt hele ugen.

Jeg skulle lave små græskar fyldt med stuvet majs.

- Så var der spritkørslen. - Jeg strejfede bilen.

Der skete ikke noget. Det var bare den åndssvage betjent.

Du kørte i påvirket tilstand.

Tror du, jeg var den eneste, der kørte hjem den aften?

Tager I hjem til de andre bagefter?

Det første skridt er at indrømme, du har et problem.

Jeg var blandt de 50 bedste erhvervsdrivende i Massachusetts.

- Lyder det som et problem? - Hold op, mor.

Kunderne undrer sig.

Hvis du ikke får hjælp, kan vi ikke lade dig være alene med Lottie mere.

Jeg kan tage dig med i aften.

Jeg lod dem sende mig væk.

Det var ærgerligt, pigerne ikke havde mødt min mor, -

- for så ville de have vidst, hvordan en alkoholiker så ud.

- Hildy Good! - Peter. Dejligt at se dig.

- Og Elise, det er længe siden. - Jeg prøver at undgå den slags.

- Flotte briller. - De er ikke nye.

Rebecca McAllister, Peter og Elise Newbold. De bor nu i Cambridge.

- Vi kommer hver weekend. - Rebecca er fra Boston.

Via Brasilien. Jeg voksede op overalt.

- Jeg mødte min mand på et fly. - Hej, Hildy.

- Hvordan går det? - Jeg er tørstig.

Hildy og jeg var barnepiger for dr. Newbold.

Mamie Lang, en gammel veninde. Vi har ikke mødtes på det sidste.

I skulle have set ham hoppe rundt i de korte bukser.

- Jeg var otte år. - Peter er vores psykiater.

Jeg er mest på McLean, og så er jeg her et par dage om ugen.

Wendover holder ham beskæftiget. Hypokonderne.

Carl og jeg er glade for, at du kunne komme til vores soiré.

Mæglerdronningerne er til stede. Er byen stor nok til dem begge?

- Skal vi sige en duel ved daggry? - Jeg kan godt lide at sove længe.

Er McAllister-parret ikke et dejligt nyt indslag?

De er skønne.

- Hvordan har du det? - Jeg tror, jeg har det fint.

Carl, tjenerne går ikke rundt. Sig noget.

Jeg er så stolt af dig, Hildy.

Virkelig stolt.

Det hører jeg lidt for meget.

Brian tror, jeg kan ødelægge ting ved tankens kraft.

Nej, det er hendes kropskemi eller statisk elektricitet.

Alle ure, hun får, går i stykker. Om det så er Rolex eller Cartier.

- Brian tror, jeg er heks. - Din kone er bare uheldig med ure.

- Ved I, hvem der er heks? - Jeg vidste, jeg kunne lide dig.

- Hendes tiptiptip... - Otte generationer.

Min forfader Sarah Good blev anklaget for at være heks i Salem.

- Hildy kan læse tanker. - Læs Brians tanker.

- Der må være mere end tal derinde. - Hun har for meget tiltro til mig.

- Gør det nu, Hildy. - Kun hvis I lover ikke at hænge mig.

Brian, giv mig din hånd.

Nu skal du tænke på noget, der er sket i din fortid, et minde.

Jeg kommer med nogle spørgsmål. Du må ikke forære mig noget.

- Jeg har et godt pokerfjæs. - Kig på mig.

Lad være med at blinke eller nikke, og tænk på...

Det er et lykkeligt minde fra din barndom.

- Nej. Ikke nikke. - Jeg nikkede ikke.

- Han nikkede ikke. - Jo, med øjnene.

Det var ikke en almindelig dag. Det var en særlig dag. Juleaften.

Nej, det var ikke juleaften. Det var... Det var din fødselsdag.

- Du er dygtig. - Du må ikke hjælpe mig.

Det var, da du stadig var barn. Var du ni år?

Nej. Jeg tror, du var ti.

Det var noget, du fik. En gave.

Husk, hvor du var, da du så den.

Du var ikke indenfor. Du var udenfor.

Du blev ført udenfor og så...

den gule cykel, dine forældre gav dig, da du fyldte ti år.

- Hold da kæft. - Det sker hver gang.

Det er flippet. Det er ikke engang et vigtigt minde for mig.

Hun sagde, du skulle tænke på det. Ikke, Hildy? Det var strålende.

- Må jeg pille det fra hinanden? - Værsgo.

Jeg bemærkede først, at du fremkaldte noget.

Du sagde: "Jeg kommer med nogle spørgsmål." Kommer med.

Så sagde du: "Du må ikke forære mig noget" og "Giv mig din hånd".

Du fik ham til at fremkalde et minde om en gave.

- Jeg må være meget snu. - Derefter aflæste du ham bare.

Det er mere end det. Jeg har set det for mange gange.

- Skål for dig, Hildy Good. - Skål for heksene i Wendover.

Skål for Hildy!

Hej, piger. Hej, mine dejlige tæver. Hvordan har I det?

Mine døtre ved udmærket godt, at jeg aldrig har drukket før kl. 17.