The first 200 lines.
Over flere årtier
kæmpede tre konger om en stor befæstet by.
Byen skiftede ofte hænder.
Alle tre konger sendte deres bedste krigere.
Yans sværdkæmper slog Peis kommandør
og nærved dræbte ham.
Yan og Pei gik så sammen og slog deres fælles fjende.
De blev enige om at sende Yans bedste sværdkæmper og en elitestyrke
til at stå forsvar og bevogte byen.
Der var fred i den befæstede by.
Men i Pei-paladsets skygger lurer mørket...
Vi starter, hvor Madam, Pei-herskerens kone,
står overfor sit livs sværeste valg.
Kan jeg tale med Dem?
Herre.
Herre.
Kommandør...
Ham igen.
Hvad nu?
Han besøgte byen Jing i går.
Hvad? Tog han til Jing? Hvorfor?
For at give Yang en fødselsdagshilsen.
Han tog afsted i går, og du fortæller mig det først nu?
Lu, min mest ærede minister, er det sådan, du tjener mig?
- Er han vendt tilbage? - Ikke endnu.
Tag afsted. Vent på ham. Når han er tilbage, så bring ham til mig.
Ja.
Hvad siger de?
De taler om maskulin kraft. Der er ikke plads til kvinder her.
Qian, manden, altings oprindelse, vil herske over verden.
Læsningen er "Qian".
Dette er Guds vilje.
Bror! Der har været tale om dette i paladset. Det er også et positivt tegn.
Hvornår begynder kampen? Sommer eller efterår?
De siger... Vores tid vil komme om syv dage.
Syv dage?
Efter syv dages regn, vinder vi, når vandet stiger.
Kommandøren kommer!
- Vores modige, ensomme helt er tilbage! - Søster.
- Til tjeneste. Herre. - Herre.
Jeg hørte, du tog afsted for at fejre Yangs fødselsdag.
Ja.
Jeg er sikker på, du holdt en skøn tale.
Jeg tog til Jing for at gøre krav på en ting;
Den by, som Yan-kongeriget har holdt besat i 20 år.
- Er han villig til at give den tilbage? - Nej.
Så du erklærede krig?
Yang og jeg blev enige om, at om et par dage under byporten
vil vi duellere og se, hvem der vinder.
Vores to nationer er allierede.
En duel mellem vores øverste kommandører betyder krig.
Forstår du ikke det?
- Han gik med på det. - Okay.
Sig mig, er du sikker på, du kan slå ham?
Ja eller nej?
Hvad er oddsene?
- Tre til ti i bedste fald. - Absurd.
Var det ikke for vores fredstraktat,
ville Pei have gået tabt for længe siden.
Godt arbejde. Du har ødelagt alt.
Byen Jing tilhører stadig Pei. Den er under Yan-kongerigets besiddelse.
Alle retfærdige mand i Pei længes efter at vinde den tilbage.
Ingen regent kan modsætte sig folkets vilje.
Hvis Jing ikke kræves tilbage, vil Pei forsvinde under Deres styre.
Kommandør. Hvor vover du at sige det?
Jeg vil hellere aldrig tage Jing tilbage end ødelægge alliancen.
Jeg har sagt noget andet på Deres vegne.
Og vil du også være konge på mine vegne?
Sket er sket.
Og min straf?
Okay. Lad os ikke skændes.
Min far døde for tidligt. Min søster og jeg har kun hinanden.
Det var takket være dig, kommandør, at jeg endelig fik tronen.
Lad os droppe emnet.
Kongen har ret. Lad os nyde denne sjældne sammenkomst.
Jeg har længe hørt,
at du og din kone spiller de mest udsøgte duetter.
Jeg har altid gerne villet høre dig. Så vil du spille for mig?
Herre. Vores kongerige er i nød. Jeg... er ikke i humør til det.
Kommandør. Skuf ikke kongen.
Ja, vær nu sød. Vi nyder alle din musik.
Kom. Tag citarerne med.
Kom.
Kom. Vær nu sød.
Hvad?
Jeg, din konge, kan ikke få dig til at spille for mig?
Kommandør.
Herre, det er min skyld.
Du er ikke begyndt endnu. Hvad er du skyldig i?
Jeg vil ikke distrahere min mand med smukke syn og lyde.
Jeg har svoret ved Gud, at før Jing bliver generhvervet,
vil jeg ikke spille en tone musik. Ellers...
Ellers hvad?
Jeg vil skære min finger af for at bevise min overbevisning.
Et imponerende løfte til Gud.
Men jeg er Gud i Pei.
Jeg har bedt dig spille. Vil du ikke adlyde mig?
Fint så. Spil ikke i dag. Tag dem væk.
- Kom. - Nej.
- De vil spille. - Så vil jeg ikke lytte.
Kommandør. Madam er klar til dig.
Madams løfte...
...er også mit.
Jeg vil klippe mit hår for at bede Gud om tilgivelse.
Kommandør, lad være. Gør det ikke!
Okay, så lad være med at spille. Der er ingen grund til alt det drama.
Vi går nu.
Hvorfor insisterede De på, at kommandøren spillede?
Jeg forsøgte bare at gøre noget ved hans arrogance.
Jeg må få styr på dette rod.
Der er kun en ting at gøre.
Yangs søn, Ping, er ikke gift endnu, vel?
Det vil sige, De vil...
- Gifte min vilde søster bort. - Skal vi ikke spørge, om hun vil?
Jeg er hendes storebror. Vi behøver ikke spørge.
Du må få Yang til at forstå: Kommandøren taler ikke for mig.
Vi har ingen intentioner om at tage Jing tilbage. Eller starte krig.
Mit forslag vil vise min oprigtighed.
Okay. Jeg vil vælge en god dag til at gå hen med forslaget.
- Du kan gå. - Ja.
For at spille sammen må to hjerter slå som et.
Som det er tilfældet med dig og Madam.
Jeg har ikke engang vovet at øve. Jeg fortjener at dø.
Var du blevet afsløret, ville du i sandhed fortjene at dø.
Vi ville begge fortjene at dø.
Du må mestre citaren og udholde dette snit.
Kommandør, fortsæt endelig.
Disse urter er stærke.
Om en time vil såret hele og se ud ligesom mit.
Hvad end du gemmer på... så luk det ud. Du vil få det bedre. Ud med det!
Da jeg var otte år, løb jeg fra min mor og vandrede rundt, faret vild, i Jing.
Jeg besvimede af sult. Din onkel kom tilfældigvis forbi.
Jeg vil aldrig glemme den skål ris.
Jeg har været her i over 20 år.
Dine dage her har i sandhed været hårde.
Jeg skylder jer begge min største taknemmelighed.
Onkel var en ond mand.
Hver gang du prøvede at flygte, slog han dig så hårdt, du besvimede.
Dette sted... er dit fængsel, dit bur.
Tryk på det for mig.
Og efter han døde, tvang jeg dig igennem en brutal træning.
Du må hade mig for det.
Hvordan skulle jeg kunne hade dig?
Jeg ville være villig til at dø for at tilbagebetale din venlighed.
Det er Yang, der bør dø.
Hvis du slår ham ihjel, lader jeg dig gå hjem.
Min mand.
Onkel gjorde ret i at vælge dig.
Udover at se ud ligesom mig, er du utroligt klog.
Siden din debut for et år siden har du været så god, du har narret alle.
Nogle gange undrer jeg mig endda over, om min kone kan se forskel på os?
Jeg har fundet din mor.
Min mor...
- Er hun stadig i live? - Hun er stadig lige her i Jing.
Hun vandrer hjemløst rundt i gaderne.
Jeg har købt dit gamle hus.
Jeg fik alt sat op. Hun bor der nu.
Hvordan fandt du hende? Ved hun, jeg stadig er i live?
Så du har store ting på spil i denne kamp.
Efter Jing er indtaget, kan I to genforenes.
Din citar må stemmes.
Din er i dur. Strengene skal strammes.
Tak.
Du kan gå.
Du har kun fire timer til at putte salven på såret.
Du kan ikke komme et øjeblik for sent.
Din mand er den nobleste, mest strategiske og beundrede mand i Pei.
Og jeg? Jeg er ikke andet end en tjener. Ikke andet end hans skygge.
Du er ikke en skygge.
- Du er dig. - Og hvem er jeg så?
Du blev født i Jing. Du længes efter at tage hjem.
Måske venter din mor der.
Og kigger på alle forbigående. Venter på, du vender tilbage.
For mange år siden
blev min mor blind.
Hun kunne ikke engang se mig.
Hvis hun ventede der,
kunne hun kun høre, lytte efter lyden af mine fodtrin.
Ikke før, ikke senere, I har pludseligt fundet hende,
lige i tide til at sikre jer, at jeg vil kæmpe denne kamp for jer.
I har holdt mig indespærret i hemmelighed.
Ved I, store, noble mennesker, hvad der skræmmer mig mest?
Mørket.
Ingen andre.
Intet lys.
Ingen lyd.
Kun mig i totalt mørke. Jeg ville røre alle steder. Røre alt.
Gnubbe hver en lille sprække i væggen.
For ikke at blive vanvittig og bevise for mig selv, jeg var i live.
Så du sover altid på gulvet
med lampen tændt hele natten.
Det er tid til, du går i retten.
Hvem ønsker at tale?
- Det gør jeg. - Træd frem.
Jeg nægtede Deres ordrer. Tog til Jing og erklærede krig.
Ødelagde alliancen. Vær venlig at straffe mig.
- Og straffen? - Halshugning.
Bror. Du kan ikke halshugge ham.
Vores kongerige har brug for en stor helt. Vores store general.
Du kan ikke halshugges. Hvordan vil vi klare os uden dig?
No comments yet. Be the first to leave one.