Fog in August (Nebel im August)

Ernst Lossa, 13 år. Moderen død, faderen handelsrejsende.

Er det korrekt?

- Javel, siger man. - Javel.

- Du er sigøjner. - Vi tilhører jenischefolket.

- Arbejdsduelig? - Javel.

Godt, hr. Hechtle. Han kan arbejde i marken.

Javel, siger man.

De andre hjem, hvor du har været, har kaldt dig "asocial og modvillig".

Her står "asocial bølle" og ting som "tyv" og "løgnhals".

- Stjæler du? - Nej.

Du kan få en chance her i Sargau, Ernst Lossa.

Vi kan hjælpe dig, hvis du vil have det.

Vend dig om. Træk skjorten op.

- Slog de dig? - Ja.

Du kan godt vende dig om igen.

Her hos os bliver ingen slået.

Skøjterne må du desværre give fra dig.

Bare rolig, du får dem tilbage, når du er udskrevet.

- Er der en skole her? - Nej.

- Jeg hører ikke hjemme her! - Det siger alle.

- Hilde! Hilde! - Jeg er ikke idiot!

Heller ikke jeg.

Du har da en idiotisk frisure.

Træk vejret dybt.

Det er godt.

Vend dig om.

Sid stille.

Ret ryggen.

Sid stille.

Nå, hvordan føles det så at have en idiotfrisure?

Du skal pudse mine sko i aften.

Det er jeg ikke ret god til. Puds dem hellere selv.

Du... Jeg advarer dig.

Uha, hvor bliver jeg bange.

- Oja. - Ernst.

- Er det sådan hver dag? - Ja.

- Jeg hedder Hermann. - Ernst.

- Du vænner dig til det. - Det behøver jeg ikke.

Min far henter mig snart. Vi skal til Amerika.

Mine forældre henter også snart mig.

Man laver ikke sjov med Ch... Christoph.

Det var en godt råd, du fremstammede der.

I seng!

I seng! Der skal være ro!

Hold nu op. Det er det samme hver eneste aften.

Lig nu stille.

Så skal der være ro!

Oja!

Du... Ernst!

Kom med mig.

Kom nu.

Når jeg er ked af det, kravler jeg herop.

- Er det ikke Hechtles? - Det var det.

Bare han ikke opdager det. Ham skal man passe på.

- Og direktøren? Hvordan er han? - Ret venlig.

- Hvad vil du gerne være? - Jagerpilot.

Helst i tomotorers Focke-Wulf Falke. Den flyver 600 km i timen.

- Kender du den? - Nej.

- Hvad vil du være? - Sherif.

- Hvad er det? - Det er briterne.

Når de har bomber tilovers, smider de dem bare et sted på vejen hjem.

- Det er smukt. - Det synes jeg også.

Navnene til i overmorgen. Tag dig af det.

Christoph?

Så mister jeg jo en høstarbejder.

Han er da også blevet roligere.

Hvorfor afgøres det i Berlin? Vi kender da vores patienter bedst.

Det har De fuldstændig ret i. Hvad skal vi gøre ved det?

Vil De ændre reglerne? Vil De afgøre, hvem der sendes til Hadamar?

Nej, naturligvis ikke.

Så langt er vi ganske enkelt ikke kommet endnu.

Det ville forrykke hele operationen, hvis folk som dr. Beck og Dell...

Ja...

Passer det? At man i Berlin får 20 pfennig -

- for hvert navn, man sætter på listen?

30.

- Hvad hedder du? - Toni.

- Vil du have et æble, Toni? - Nej.

Ernst?

Ernst Lossa?

Du skal gå mig til hånde. Det har direktøren sagt.

Tag trappestigen fra min skulder.

Jeg hedder Max Witt.

Det øje fungerer.

Jeg er pedel og retsmediciner.

Og hvad dig angår, venter dine forældre udenfor.

Jeg er nødt til det.

Ja.

Hav det godt.

Lossa, du skal ikke slå rod her.

Min far kommer også snart og henter mig.

Toni! Toni!

Så, så, der sker ikke noget.

Toni...

Hr. Witt. Kan De holde hans ben?

Tag det roligt.

Nu er det bedre.

- Hvem er du? - Hun var sulten.

- Det er Ernst Lossa. - Jeg er søster Sophia.

Det er virkelig usædvanligt, at Amelie lader sig made af dig.

Hidtil har hun kun ladet mig made sig.

- Du må gerne made hende hver dag. - Jeg skal hjælpe hr. Witt.

- Det finder vi nok tid til. - De er en engel, hr. Witt.

Ja, men det er altid plads til forbedring.

Godt, Ernst. Vi går videre.

Husk skamlen.

Det klarede du godt.

Du, tag kluden og tør bordet af.

Nej, lad være med det, Ernst. Det er bedre, at du rengør instrumenterne.

- Christoph! - Jeg har intet gjort!

- Bliv der, Christoph! - Du skal bare forflyttes!

- Bliv der! Stop! - Nej!

Slip mig!

Nej!

Hvor bliver de kørt hen?

Jeg vil ikke ind i bussen! Slip mig!

Slip mig!

Ernst! Ernst!

- Du har besøg. - Nu rejser jeg til indianerne.

Far!

Far...

- Hvad er der sket med dit hår? - Ser jeg dum ud?

Nej, da.

Er det tid nu? Skal vi rejse til Amerika?

Ja.

Så skal jeg hente mine skøjter. Kom.

- Hvad er det her for et hjem? - Her bor en masse kvajpander.

Vi er nået langt med Deres søn, hr. Lossa.

- Han gør Dem ære. - Tak.

Jeg ville ønske, at flere forældre hentede deres børn.

Som De ser, er her overfyldt her hos os.

Jeg skal bare bruge noget, der bekræfter Deres faste adresse.

Det er der ingen, der har nævnt.

- Har I ikke sådan et dokument? - Nej.

Det er... uden et gyldigt dokument kan jeg ikke...

Jeg må ikke overdrage Deres søn til Dem

Kan De ikke gøre en undtagelse?

Det ville være strafbart.

Ifølge loven er jeg i øjeblikket ansvarlig for Deres søn.

- Hvorfor har De ingen fast adresse? - Fordi jeg er handelsrejsende.

Hvorfor hentede De ham ikke fra opdragelsesanstalten?

Sådanne steder har ikke så strenge regelsæt som vi.

Jeg har siddet i arbejdslejr.

Hvorfor det?

Jeg tilhører jenischefolket.

Jeg var først nødt til at finde Ernst. Jeg har besøgt mange hjem.

De må ikke tage min søn.

Det gør jeg absolut heller ikke. Tværtimod.

Jeg glæder mig, hver gang jeg kan udskrive en patient herfra.

Hr. Lossa, De tilhører det omrejsende folk.

I disse tider tror jeg, at Deres søn er sikrere her end hos Dem.

Til vinter får De en fast adresse, og så kommer De igen, ikke?

- Jo. - Godt.

Så følger jeg Dem ud.

- Jeg skal nok hente min søn. - Ja.

Hermann blev hentet af sine forældre i går.

- Har de en lejlighed? - Ja, det tror jeg.

Der ser du. Du skal kunne føle sig tryg.

Jeg kan tage med dig på landevejen.

Jeg vil ikke være dig til byrde. Det lover jeg.

Kære far, tag mig med.

Du skal bare holde ud i to-tre uger. Så kommer jeg og henter dig.

Vi jenische lader os ikke slå ud, vel?

Nej.

Gå din vej. Gå din vej.

Gå så!

Forsvind herfra!

Lad være med det.

- Jeg forstår ikke, hvad du mener. - Selvfølgelig ikke.

- Hvorfor smiler du så dumt? - Theresa er døvstum.

Men hun er ikke dum, i modsætning til dig.

Kom indenfor.

Sæt Dem ned.

Jeg bad Dem komme, fordi jeg har noget vigtigt at fortælle.

Berlin Tiergarten har indstillet sit centrale eutanasiprogram.

- Gudskelov. - Ja.

Nu da T4 er nedlagt, kan vi ikke sende flere patienter til Hadamar.

Men det indebærer mere arbejde for os. Vil De meddele personalet det?

- Naturligvis. - Tak.

Vil De have os undskyldt et øjeblik?

Berlin Tiergarten vil have, at vi fortsætter.

De grå busser vakte for stor opsigt og affødte protester i befolkningen.

- Almindelige mennesker forstår ikke. - Hvad indebærer det?

Det betyder, at programmet skrider fremad som sædvanlig.

Det vil foregå på de enkelte anstalter, ikke fra centralt hold.

Jamen, hvem skal gøre det?

Tiergarten har bedt os alle overveje -

- hvordan vi kan få det gjort på på en ordentlig og effektiv måde.

Alle dem, der vil hjælpe de syge med at finde fred -

- får 30 Reichsmark ekstra. Det er om måneden, hr. Hechtle.

Hvad skal man gøre?

De patienter, jeg udvælger, mistænkes for at have udviklet lungebetændelse.

De injicerer dem med et barbiturat.

Jeg ville på sin vis også foretrække, at de blev hentet herfra.

Men nu er det altså vores ansvar.

Nu bestemmer vi.

Pas på.

- Fuldtræffer. - Du var bare heldig.

Lad os se. Jeg var vist heldig igen.

Pas du bare på.