Gilmore Girls

Tidligere i Gilmore Girls...

Du rejser til London. Kun guderne ved, hvornår vi ses igen.

Det mærkeligste er, jeg er klar til at blive gift.

- Hvorfor gør du det? - Gør hvad?

Hvorfor tager du ham væk? Hvilken anden grund er der til at skille os?

- Jeg er træt af at vente! - Jeg har April!

Du må finde ud af, hvordan April passer til os, ikke omvendt.

- Bare vent! - Nej. Jeg venter ikke.

- Det er nu eller aldrig. - Jeg hader ultimatummer.

Er du okay?

- Jeg vil bare ikke være alene. - Kom ind.

Hej.

Hej.

Hvad laver du?

Læg dig til at sove igen.

Kom i seng igen.

Det kan jeg ikke. Jeg skal gå nu.

- Bliv. - Nej, det kan jeg ikke. Paul Anka.

Han optræder ikke så tidligt.

- Tjek din billet. - Nej, han skal fodres.

- Jeg laver morgenmad til dig først. - Nej.

Paul Anka har ingen nytte

af dig, hvis du kollapser af sult.

Ligesom på et fly,

hvor man skal tage iltmaske på før børnene.

- Det forekommer egoistisk, men... - Nej.

- Chris. - Lor.

Læg dig nu til at sove. Jeg er nødt til at gå.

- Er du sikker? - Ja.

Farvel.

Du er tilbage!

Gud, Babette, du skræmte mig. Hej.

Ja, det er min stemme.

Den skræmmer folk. Hvad skal jeg gøre?

Du kunne jo lade være med at gemme dig i folks huse

og springe frem.

- Det er knuderne. - Hvem?

Det er knuderne på stemmebåndene.

Jo mere jeg anstrenger mig, jo mere vokser de.

Det er naturens måde at bede mig om at tale lavere.

Babette, et point. Naturen, nul.

Du tænker nok på, hvorfor jeg er her.

Jeg er da glad for at se dig,

- men... - Jeg går ikke i søvne.

- Ikke? - Hvis det var det, du tænkte.

- Nej, nej. - Det tror mange.

Hvorfor mon? Jeg ser vel sådan ud.

Men du gik altså ikke i søvne.

Men jeg vågnede i morges ved,

at Paul Anka lavede den der jodle-lyd, han bruger,

når han er sulten, så jeg fodrede ham.

Dejligt. Tak.

Jeg gav ham en halv kop af det foder, du siger, han kan lide,

men han så ud, som om jeg stjal fra ham,

så jeg gav ham en hel kop.

Det blik kender jeg godt. Skræmmende.

Eftersom vaskemaskinen er i stykker...

Morey kom sine støvler i, dårlig ide.

Jeg ville vaske noget undertøj.

God ide.

- Du har ingen beskeder. - Hvad?

- Han har ikke ringet. - Hvem?

Jeg hørte om dit og Lukes skænderi.

- Gjorde du? - Ja.

Kender du Adrian Bittenbergs datter, Becky?

- Hun har en stor mund. - Becky sladrer ikke.

Men hun har en stor mund.

Hun og Eileen Whitewin stod bag Dooses rmarked

for at se, hvor mange De vil Dogs Becky kunne spise,

og da hun nåede op på fire, kunne hun ikke få luft.

Eileen løb over til Lukes café for at hente hjælp.

Hun så jer stå på gaden og råbe ad hinanden.

Dejligt, at hun kunne høre efter,

selvom hendes veninde var ved at kvæles.

Tænk ikke på det, søde, det skal nok gå.

Alle par har brug for at få renset luften.

- Det holder en oppe på tæerne. - Ja, altså...

Sov du hos Sookie igen?

- Sookie? - Jeg tænkte, at det var der, du var,

men Morey og jeg gik en tur her til morgen,

og vi gik forbi huset,

men din jeep var der ikke.

Babette, jeg skal videre.

Jeg venter bare på, at mine trusser bliver tørre.

Jeg henter dem senere.

Men gør mig en tjeneste og sæt maskinen på uldprogram

og tredive minutters tørretid.

Og tag du det bare roligt, søde, han skal nok ringe.

Det gør de altid.

EKSAMENSFORBEREDELSE Paris Geller Yale Review.

Skal dit barn arbejde hos bageren hele livet?

- Nej. - Hun går i den retning.

Hun kommer til at sælge donuts de næste fyrre år

til folk i jakkesæt,

som faktisk bekymrede sig om deres uddannelse.

Hun skal bare ind på en god skole.

Hun har potentiale.

- Det havde Charles Manson også. - Hvad?

Se hende. Helt ærligt, så er det måske allerede for sent.

Jeg bryder mig ikke om svage, forknytte sager.

Ved du, hvad "forknyt" betyder?

Det gør ikke noget.

Det kræves ikke i bagerbranchen.

- Giv hende en chance. - Hvorfor?

- Hun har brug for det. - Mor.

Kaitlyn.

- Hvad mener du? - Hendes gennemsnit er 8,

så hun er enten dum eller doven.

Det kan jeg ændre.

Dum er nogle gange nemmere.

Jeg kan skræmme det dumme ud af dig, men doven er svært.

- Tager du imod hende? - Ja.

- Fantastisk. - Mor!

Kaitlyn. Tak, Paris. Det vil du ikke fortryde.

Hvis I begge vil udfylde disse prøveskemaer,

- kan vi komme i gang. - Hvorfor skal jeg tage den?

Jeg skal have en følelse af Kaitlyns potentiale,

og genetik er den mest pålidelige indikator.

- Hvadbehager? - Jeg skal vide,

hvad der skyldes dig, og hvad der er selvforskyldt.

Tik tak.

- Hvad er det her? - Fantastisk, ikke?

Ikke for Kaitlyn.

Jeg ville bruge sommeren på at være tutor,

men så opdagede jeg, at fjolserne giver $60 i timen,

men at tutorerne kun får $20.

Så jeg tænkte, at jeg ville starte min egen forretning.

Jeg har allerede tre underentrepriser,

og jeg har flere kandidater på bedding.

Jeg tjener en formue. Er du interesseret?

- Du får $15 i timen. - Nej tak.

Vent. Skal du bruge lokalerne i sommer?

At du er redaktøren

giver dig ikke ret til at bruge dem.

Avisen skal ikke ud.

Der var frit slag, og jeg slog til.

Paris, jeg vil ikke have lokalerne.

Hvad laver du så her?

Jeg kom bare for at lave backup.

Det har du allerede gjort.

Jeg så dig gøre det.

Nu er jeg med. Logan er rejst, ikke?

Han rejste i morges, tidligt.

- Det er svært at slå op. - Hvad?

Pas dit eget papir, Marilyn!

- Vi har ikke slået op. - Ikke?

Nej. Hvorfor siger du det?

Det ved jeg ikke. Velhavende, køn,

hedonistisk arving til multinational mediekoncern

flytter til London og tilbringer aftenerne med at længes efter sin kæreste?

Lyder det ikke vildt sandsynligt?

Sådan er det ikke. Vi er sammen.

- Har I talt om det? - Ja.

Altså, nej... Jeg mener...

Men jeg skal besøge ham. Det har vi talt om.

- Hvornår? - Det ved jeg ikke præcist.

Hvad gik du specifikt med til?

Ikke noget, men det var underforstået.

Ja. For det fungerede så fint sidste gang.

- Paris. - Har du intet lært af historien?

Du sidder fast i limbo, ingenmandsland, rent bogstaveligt.

Logan er ikke særlig vaks. Skær det ud i pap.

Han skal vide, hvor grænserne går,

ellers ender han i seng med adskillige britiske duller.

Ro på. Logan og jeg har det fint.

Han er flyttet til London, verdens mest romantiske by.

Paris er verdens mest romantiske by.

Rigtigt. London er mest besat af sex.

Læg blyanterne!

Hej.

Nej, jeg skal på arbejde.

- Kan vi snakke først? - Jeg har ikke lyst.

- Jo, Lorelai. - Nej, vi har talt.

I går aftes. Der er ikke mere at sige.

Jeg er ked af det i går,

men du overraskede mig

og gav mig ikke en chance.

Jeg gav dig enhver chance.

Det gik så stærkt.

Sådan er jeg. Hurtig.

En skøn blanding af koffein og genetik.

Nu har jeg indhentet dig og vil tale om det.

Tale om hvad? Der er ikke mere at tale om.

- Os. Du og jeg. - Der er ikke noget os.

Der er dig, og der er mig. Det er slut.

Det var slut i går aftes, og det er slut nu.

- Lorelai. - Beklager, jeg er nødt til at gå.

- Du er færdig. - Nej.

Du tror, du er så fantastisk. Lille frøken Perfekt.

Men se dig nu, svag og ynkelig.

Sådan. Giv efter for smerten.

- Hvad synes du om mit skuespil? - Hvad?

Er det troværdigt eller lidt for meget?

Mine fingre! Mine fingre er knuste!

- Hvad siger du så, Michel? - Jeg kan ikke lide det.

Du snød. Du narrede mig og lod, som om du tabte.

Næ, jeg spillede armlægning.

Troede du, det var en anden leg?

- Er det derfor, du tabte? - Din skadefryd byder mig imod.

Lorelai, jeg er nok nødt til at tage fri,