Life in a Fishbowl (Vonarstræti)

DE SMÅ TING

Han er bevidstløs.

Nej. Tryk til.

Jeg kan høre noget. Han kommer til bevidsthed nu!

Sådan. Hvad skete der?

- Hej. Alt er klart. - Fint. Han venter deroppe.

- Hej. - Hej.

- Hvordan er det gået? - Det er gået fint.

- Værsgo. - Er det ikke for meget?

Nej. Det er for sidste gang og for gangen før det.

- Vi tales bare ved, ikke? - Jo.

Tak for i aften.

- Pas på dig selv. - Ja. Hej, hej.

- Hej. Er du stadig vågen? - Ja.

- Har du hygget dig med Lena? - Ja.

- Kan du ikke falde i søvn? - Nej.

- Skal jeg læse lidt for dig? - Ja, i "Den blå planet".

Kan du huske, hvor langt vi er kommet?

Var vi ikke nået til kapitlet om træerne?

Nå, jo... Vi er kommet til kapitlet med den grumme bjørn.

- Jeg vil gerne sætte de her ind. - Ja. Kontonummer?

- 17-18. - Eik?

Ja. Værsgo.

Der står kun 2300 på kontoen -

og dit lån er forfaldent.

Ja. Jeg har lidt økonomiske problemer i øjeblikket.

Men jeg kommer til at arbejde ekstra meget i denne måned -

- så jeg ville høre, om jeg kunne få bevilliget et overtræk?

Bare indtil der går penge ind igen?

Jeg undersøger det lige...

Det er i orden. Men det er sidste gang, for nu har du ramt loftet.

- Og jeg sætter også lige det her ind. - Ja.

- Hvad laver du her? - Er der ikke eftermiddagsmad nu?

Det er da først klokken halv.

Hej, Maísól... Jeg tog fejl af tiden.

Jeg henter dig igen om lidt. Gå bare ud igen. Undskyld.

Der var en pervers stodder med blod i hele ansigtet -

som ville tale med hende.

- Hvor er han? - Lige udenfor. Jeg bad ham gå.

Han er der.

- Hvor vil du tage hen nu? - Jeg tænkte på at tage hjem til dig.

- Ja, klart. Festen er slut. - Må jeg ikke sidde foran?

Nej, ikke denne gang.

- Hør... - Op med dig. Sådan, ja.

Fint. Sæt dig ned. Så kører vi op på stationen.

- Jeg har glemt... - Nej, hvad skal du?

Der ligger et postkort i bilen. På instrumentbrættet.

- Skal jeg hente det til dig? - Ja tak.

Okay. Vent her.

- Skal jeg ikke blæse i noget? - Nej, det er ikke nødvendigt, Móri.

Skal jeg så suge i noget i stedet?

- Er det det her, Móri? - Digteren er vist død.

- "Livet i en fiskebowle"? - Ja.

- Det er min nye yndlingsbog. - Er det rigtigt?

Ja, det er din bedste bog siden "Lad mig falde".

- Hvis du siger det. - Jeg var meget tæt på at opgive dig.

Men jeg tror, at den her bog bliver en succes.

Jeg har bare et enkelt forslag.

Er det ikke bedre at opkalde hovedpersonen efter dig?

Folk opdager jo alligevel hurtigt, at det er din egen historie.

Sådan som jeg ser det -

- er den mand, der oplevede det, ikke den samme som ham, der skrev det.

Så jeg vil egentlig helst...

Fint. Vi beholder det, som du gerne vil have det.

Jeg tror faktisk slet ikke, vi behøver at redigere i teksten.

Jeg håber, det er i orden, at jeg lod nogle folk fra kontoret læse den.

- De var fuldstændig... bjergtagede. - Javel, ja.

Og hvad så? Skal jeg smide bukserne eller hvad?

Nej. Ikke igen... Her lugter stadig mærkeligt.

Men jeg har ikke mere at tilføje udover... Tillykke.

Mange tak.

Hvad er klokken?

Halv et.

Vil du så ikke med ned på værtshuset? Skúli?

... men så opdager han, at ham fyren hopper på det næste tog.

Dørene lukker, og så står han bare og vinker lige så ironisk -

mens toget kører væk for altid.

- Passer det? - Det sværger jeg på.

Hvad gjorde Hannes så?

Han sendte hende naturligvis hjem på det næste fly.

Forestil dig fyrens ansigt, da han åbnede sin taske -

- og så, at Hannes' værdiløse... lå der og stirrede tomt ud i luften.

Han skulle bare have vidst -

- at det var Islands rigeste mands mest værdifulde ejendel.

Mere værd end selve banken. Hej, drenge.

- Hej. Hvordan går det? - Det går fint.

Hør her, vi drikker ikke dårlig sprut i dag.

- Vi skal have whisky. Har du en god? - 12 års whisky til drengene.

- Det lyder godt. - Jeg giver.

- Whisky? - Nej tak.

- Lav dem tredobbelt. - Tredobbelt? Javel.

Så siger hun: "Politiet er på vej. Du forstyrrer de andre gæster."

"Det kan godt være, at du er restaurantchef," siger han.

"Men jeg bestemmer altså over hele solsystemet, frøken."

Det kunne ligne ham bedst.

Du skal lytte til Móri. Han har fat i den lange ende.

Det her har været skidehyggeligt.

Men nu har jeg lige brug for at være alene med mine tanker, okay?

- Går du ikke med i spiritusbutikken? - Nej, jeg gider ikke.

- Jeg gider ikke! - Kom nu...

Jeg kan låne dig nogle...

Hold da kæft, du er jo rig. Lån mig 250.

- Du kan låne 200. - Er vi ikke venner?

- Jo. - Så lån mig til en flaske.

Jeg kan da også bare give dig en kassekredit?

- Hej. Hvad laver du? - Jeg kigger bare på, hvad du laver.

- Hvorfor det? - Fordi jeg synes, du er sød.

- Har du slået dig? - Ja. Lidt. Det er ikke slemt.

Maísól, gå indenfor. Der er eftermiddagsmad nu.

- Hej. - Goddag.

- Kender du Maísól? - Hende der? Nej, ikke rigtig.

Går du og lurer på børnene? Du hørte godt, hvad jeg sagde.

Er du ikke på vej videre?

- Må jeg da ikke være her? - Jamen skal du ikke videre?

- Jeg er på vej hjem. - Fint. Så skrid hellere med dig.

Sölvi...

- Hvad? - Er du okay?

Ja, jeg har bare ikke lyst til det.

Lad os nu få det bedste ud af det. Hvis det er frygteligt, tager vi hjem.

- Lover du mig det? - Ja...

Lad os nu bare nyde, at vi er sammen. Okay?

Kan du se ham der i slangeskindsstøvlerne?

- Det er Hannes. - Nej... Det er da løgn.

Træk vejret ind, pust ud...

Mærk mine læber. Kom her...

- Gemmer du ikke lidt til mig? - Det er min chef...

- Siggi. - Hej. Agnes.

Agnes, jeg ved alt... Hyggeligt at møde dig.

- Hvad synes du om det? - Det er helt fint.

- Er du glad? Også for bilen? - Ja, den er...

Ja, ikke? Jeg sagde det jo.

Sölvi, jeg skal lige præsentere dig for Hannes.

Det er på tide, at han møder vores nye stjerne.

- Det er godt for babyens blod. - Hvad?

Det er godt for babyens blod.

Se. Hun sparker.

- Lægen har anbefalet det. - Ja...

Skål, alle sammen. I er skønne. Skål.

Hvis det bliver ved med at gå så godt -

- må manden i slangeskindsstøvlerne snart udbetale nogle større bonusser.

Bare lige så vi har det på det rene.

Men vi fester også, fordi vi har fået en ny spiller på holdet.

I har måske bemærket ham. Han har et Colgate-smil og utrolig blå øjne.

Han har allerede bevist, at han kan mere end blot at sparke til en bold.

Ikke, at jeg ikke gerne vil have ham med på mit firmafodboldhold.

Jeg lukkede handlen i går. Direkte fra landsholdet... Sölvi, kom herop.

Jeg har ikke givet ham smæk endnu. Det har vi til gode. Så, piger...

Undskyld, Agnes... Skål for Sölvi og hyg jer nu.

- Er du sur, fordi jeg gik fra dig? - Nej. Jeg var jo ikke alene.

Jeg stod og drak vin sammen med hende den gravide.

- Du ved, hvordan de fester er... - Ja.

Kys mig.

Hør her. Gør sådan her.

- "Jeg hedder Sölvi." - Jeg hedder Sölvi.

"Jeg vil aldrig gå med slangeskindsstøvler."

Jeg vil aldrig gå med slangeskindsstøvler.

- "For de er afskyelige." - For de er afskyelige.

"Jeg vil ikke miste min kone på grund af et par slangeskindsstøvler."

- Jeg vil ikke miste min kone... - Ingen slangeskindsstøvler.

Afterparty?

- Min skat... - Ja.

- Hvor kender du ham fra? - Altså...

Det var ham, jeg fortalte dig om.

Maísól, tag kagen med over til Katla i sandkassen og sig, at den er færdig.

Det er ham skiderikken, som ville lokke hende hen til sig.

Det er Móri. Forfatteren.

- Nej... - Nej?

Er han pervers eller hvad?

Han er vist bare alkoholiker. Jeg tror ikke, han er pervers.

Vi bør stadig holde øje med ham, hvis han kommer tilbage.

- Hej. Hvordan gik det i skolen? - Fint.

Det var godt.

Mor... Kom lige.

Jeg ved, du siger nej, men hvis jeg lover at gå direkte i seng -

må jeg så ikke godt få en film?

Mor?

Hvad? Nej, det er... Nej, ikke nu.

Må jeg så få en slikkepind i stedet?

Slikkepind? Du ved da godt, at du ikke bare må få en slikkepind.

- Hvorfor? - Fordi de er fyldt med sukker.

- Mor... - Heida!

Du køber da selv chokolade.

Jeg har ikke købt noget. Gider du lige?

Hold nu op. Jeg kan købe en gulerod til dig.

- Gulerod? Det er da ikke lækkert. - Vel er det så.

Nå...

- Hvordan gik prøverne? - Fint.

Vil du ikke godt spise din mad, Heida?

Får du så også en tryllestav?

- Ja. Jeg er ved at lave en selv. - Okay.

Jeg får også lov til at få en fin kjole på.

- Og måske vinger. - Hold da op!

Det lyder virkelig godt. Hvornår skal I opføre stykket?

Om en måned.

Så er det jo snart.

- Kommer der nogen? - Lena skal passe dig i aften.

- Skal du på arbejde? - Ja.

- Jeg vil ikke have, du skal arbejde. - Jeg er snart tilbage igen.

Du ved, jeg er nødt til at arbejde. Spis nu din mad.

Du er ambitiøs, hva'?