The Ottoman Lieutenant

Jeg vil fortælle jer om min rejse.

Hvor jeg tog hen, hvordan jeg kom dertil, og hvad jeg så på vejen.

Jeg troede, at jeg skulle forandre verden.

Men selvfølgelig var det verden, der forandrede mig.

Vi har brug for en læge! Hjælp os!

I må ikke være her.

Denne vej.

- De må ikke være her. - Det gør intet.

- Hvad er der sket? - Et bor.

- Hold ud, Sam. - De skal nok klare det.

- Du klarer det, Sam. - Hjælp mig dog.

De hører ikke til her.

- Han forbløder. - Han skal ud.

Hjælp mig!

- Hvad foregår der? - Et dybt sår.

- Han er på det forkerte hospital. - Han når ikke det rette.

- Få ham ud herfra. Nu! - Han forbløder!

- Han bløder! - Det er forkert!

Kom så! Få ham ud!

- Hvad er der galt med Dem? - Tag bagtrappen.

Det er mig en stor fornøjelse at introducere vores taler og ven:

Dr. Jude Gresham.

Tak.

Østanatolien er et barskt område. Folket er fattigt, men hårdtarbejdende.

For dem er moderne medicin et revolutionært koncept.

- Du kunne have skiftet. - Undskyld. Jeg havde ikke tid.

Derfor er det amerikanske missionshospital i Van så afgørende.

For mange i regionen er hospitalets den eneste tilgængelige lægehjælp.

Folk rejser hundreder af kilometer.

Og vi kan kun hjælpe dem-

- på grund af generøse donationer fra hjertevarme kristne som jer.

Vi møder naturligvis forhindringer.

I Østanatolien kan man møde ubeskrivelig vold og krænkelser.

Men man møder også en stærk ånd.

Og de, der har overlevet...

Da jeg først ankom til Van som nyuddannet læge...

...var det min plan at arbejde der et år-

- vende hjem til USA og åbne en blomstrende praksis.

Det er otte år siden.

Jeg havde ikke planlagt det-

- men da jeg lærte disse mennesker at kende og levede blandt dem-

vidste jeg, at jeg aldrig ville rejse.

Tak.

- Det Iyder som en hvirvelvind. - Det har det været.

Jeg har besøgt flere hospitaler for at komme ajour med udviklingen.

Ja, den medicinske videnskab har gjort fantastiske fremskridt.

Bare vi kunne fremme lægernes tankegang.

- Lillie... - Hvad mener De?

I går blev en mand afvist fra hospitalet-

- fordi hans hud havde den forkerte farve.

De må undskylde vores datter, dr. Gresham.

Jeg kan forsikre Dem, at vi ikke afviser nogen-

på grund af deres farve eller religion.

Det er imod alt, hvad vi tror på.

Jeg vil gerne vise Dem noget, dr. Gresham.

Er den ikke smuk?

- Den er meget flot. - Den var min brors.

Han læste til læge, da han døde.

- Jeg kondolerer. - Jeg vil donere den til Deres mission.

Kan De ikke bruge en bil?

Naturligvis, og jeg sætter pris på tilbuddet.

Men jeg kan ikke få den til hospitalet.

Hvorfor ikke?

Toget kører kun en tredjedel af vejen-

- og vejene er bare uvejsomme spor gennem bjergene.

Gedestier faktisk.

Jeg skal nok få den frem.

Den skal have et formål.

Er det mon ikke Dem, der vil have et formål, miss Rowe?

Jeg leder nok efter noget, en måde at bidrage på.

Hvad end den er, skal De nok finde den.

Jeg håber, at vi skal mødes igen.

Også jeg.

Europa er på vej i krig.

Der er ingen garanti for, at bilen eller lægemidlerne-

vil nå frem til dr. Greshams hospital.

Hvad nu hvis jeg selv bragte dem frem?

Hvad mener du?

Jeg kan sejle til Istanbul og sørge for, at de når frem.

- Personligt? - Ja.

Du har hjertet på rette sted, Lillie, men den rejse er alt for farlig.

Det er utænkeligt. Det kommer ikke på tale.

En ung kvinde, alene i den del af verden?

Nej.

- Jeg har allerede arrangeret det. - Hvad har du?

Jeg har sørget for rejsen for mig selv og forsyningerne.

Jeg brugte min arv fra bedstemor.

- Det handler ikke om penge, Lillie. - Du er 23.

Alle dine venner er gift og har familie.

Vi har givet efter for dine griller.

- Griller? - Sygeplejeskolen.

Du arbejder med fattige.

Tiden er inde til at slå sig ned, ikke at løbe jorden rundt.

Desværre, kære. Vi kan ikke tillade det.

Bestemt ikke.

Jeg elsker jer begge.

Men dette er noget, jeg må gøre.

Lillie?

TO MÅNEDER SENERE

Miss Rowe?

- Deres ting bliver snart losset. - Tak, Thomas.

Sir?

Sir? Undskyld mig?

Ignorer ham. Fortsæt.

Undskyld?

En særlig velkommen. Han taber børsten, og De samler den op.

Så får De verdens dyreste skopudsning.

Undskyld. Ellers tak.

- Tak. - Det var så lidt.

- Er De amerikaner? - Ja.

Jeg ville se moskeen. Kan De fortælle mig vejen?

Det kunne jeg, men det er nok lettere at vise Dem den.

Kom. De vil vel ikke gå glip af Istanbuls smukkeste moske?

Kom.

Tag skoene af og dæk Deres hår til.

Det er som at være inde i Guds tanker.

Det lader til, at vores tid i Guds tanker er forbi.

Farvel.

Tak, mr...

Løjtnant Ismail Veli fra den osmanniske hær.

Når jeg ikke leger guide for unge amerikanske damer.

Lillian Rowe.

Jeg håber, at De får et behageligt ophold i mit land.

Behageligt, men kort. Der er krig på vej.

Jeg beklager, men jeg kan ikke længere garantere levering.

Osmannerriget kan gå i krig, hver dag det skal være.

Varer til de amerikanske missioner tilbageholdes.

Deres eneste valg er at vende hjem.

Jeg kom ikke så langt blot for at vende om.

Der er måske én måde, hvorpå De kan opnå tilladelse.

Ja?

De må finde en militæreskorte.

Det er latterligt, onkel.

Den amerikanske pige bad om dig. Se det som en mulighed.

En mulighed?

Hospitalet lægger midt i ingenting.

Når krigen starter, vil Rusland forsøge at udvide sine grænser ind i Anatolien.

Spørgsmålet er, om armenierne i regionen vil stå på Rigets side-

eller slutte sig til russerne imod os.

- Så jeg skal være spion? - Lad os nu være ærlige.

Dit navn og din charme har båret dig så vidt.

Men nu må du bevise dit værd.

Godt så.

Jeg ved bare ikke, hvornår jeg kommer tilbage.

Løjtnant Veli.

- Jeg kan ikke takke dem nok. - Faktisk bør jeg takke Dem, miss Rowe.

Nu kan jeg sætte min militære karriere på hold-

- og hjælpe Dem med at slæbe kasser og den latterlige bil ud i ingenting.

Løjtnant Veli.

De må undskylde, hvis rejsen forstyrrer Deres store planer-

- men siden Deres landsmænd har desperat brug for lægehjælp-

- bør De tænke på deres behov i stedet for Deres egne.

De må ikke være her.

Miss Rowe!

Miss Rowe!

Vi har skikke her, som De må overholde, hvis De skal klare Dem.

Tak for påmindelsen, løjtnant...

- De bør ikke strejfe om. - Jeg klarer mig fint.

Er det Ararats bjerg, hvor Noah landede?

Ja. Vi kalder det Ağri Daği.

Ağri Daği?

Noah og syndfloden. Adam og Eva.

De er også en del af islamisk kultur.

Er de?

Adam og Eva?

I den islamiske fortælling blev de dog ikke forvist fra haven.

De blev anbragt forskellige steder, så de måtte lede efter hinanden.

Hold Dem venligst i nærheden.

Vågn op!

Hvad end der sker, så vis dem ikke.

Gem Dem!

Vi har lægemidler til missionshospitalet.

Det er blot medicin og forsyninger til folk i nød.

Dine støvler er militære.

De er bare støvler.

Slip riflen, tyrker.

Jeg ved, hvem du er soldat. Spørgsmålet er, om jeg dræber dig.

Eller stopper min kristne samvittighed mig?

Hej! Skal vi dræbe denne tyrkiske hund?

Hop ind!

Kør, kør!

Kom så!

Fang ham!

Jeg kan ikke styre den!

Kom så!

Vi er heldige, miss Rowe.

- Heldige? - Ja.

Jeg mistede forsyningerne og bilen.

- Min brors bil. - Dem havde de taget.

- De havde også taget noget andet. - Hvad er det?

Vores liv.

- De kan bruge den som pude. - Tak.

- Tak, løjtnant. - Undskyld for arrangementet.

Jeg håber, at De kan sove lidt.

Hallo!

Hallo!

Hvordan siger man "hallo" på tyrkisk?

Merhaba.

Merhaba.

Er det missionen?