Nip/Tuck - Second Season

Sig mig, hvad du ikke kan lide ved dig selv.

Ved du hvad? Slet ingenting.

Forretningen går strålende. Min kone og jeg elsker hinanden.

Børnene er raske. Sådan har jeg altid forestillet mig at have det.

Var det derfor, du så efter dobbelthager i brødristeren?

Indse, at intet stopper din krop...

i at råbe: "Jeg er 40" meget højt.

Vent lidt. Der er faktisk noget.

Tillykke. Luk den op.

- Botox. - Det behøver jeg ikke.

Jo, du gør. Jeg har fyldt panden med det i månedsvis.

Vi er ikke længere skoleelever.

Dit hår viger, og din røv hænger.

Det skriver jeg på fødselsdagskortet til din 40-års fødselsdag.

Vi er plastikkirurger. Ansigterne udadtil.

At ligne sin alder er som pletter på tæppet.

Kender du en fed træner?

Vi ligner ikke vores alder, Christian.

Med sund kost og motion er 40 det nye 30.

Du lever af at sælge ungdom, dr. McNamara.

Lad være med at være sådan en hykler, og læn hovedet tilbage.

- Rynk panden. - Hold op.

At være så glat som en barnenumse vil udsætte din midtvejskrise.

Husk, det var sidste år. Mange tak, Christian.

Jeg vil bruge fyrrerne til at ældes med ynde...

og udforske det indre.

Kom nu.

Julia myrder dig, hvis vi er forsinket til min overraskelsesfest.

Ved du det?

Når man har været gift i snart 20 år...

er intet længere en overraskelse.

Vil du ikke nok se overrasket ud, for hendes skyld?

Endnu en grund til ikke at bruge Botox.

Tillykke!

Sikke en dejlig fest.

Hvordan klarede du det, uden at jeg opdagede det?

- Hold nu op. Du vidste det. - Jeg anede intet.

Har du andre overraskelser til mig?

Min mor kommer.

Sikke en overraskelse.

Jeg prøvede at stoppe hende, men hun insisterede.

Jeg har åbenbart fjernet hende fra familien, fordi hun er en trussel.

Hun skræmmer mig.

Og jeg har kun set hende i tv.

Du må lære at leve med...

at din mor er en naturkraft.

Til dit bryllup så hun sej ud for en dulle i fyrrene.

Æblet falder ikke langt fra stammen.

God redning.

Jeg ved ikke, hvorfor hun kommer og hvor længe hun bliver...

for hun er pokkers selvoptaget...

så vi må nok alle tilpasse vores planer.

Det er i orden, skat. Hun driver dig til vanvid, ikke mig.

Jeg skal nok gribe ind.

Det var ikke den overraskelse, jeg havde håbet på.

Vi har en nødsituation.

Hvad nu?

- Du må die. - Hvabehar?

Mine bryster er fulde. Silkeblusen bliver skjoldet.

- Du må suge det ud. - Det er ulækkert.

Vær ikke så dramatisk. Det smager som sukkervand. Se?

- Du er syg. - Nej, Christian.

Jeg er en arbejdende mor, som glemte sin brystpumpe.

Hør, jeg udtrykte mig klart.

Der bliver ikke noget sutteri mere.

Vi er kun forældre.

Hverken du eller faderskabet holder mig som gidsel.

Malk dem selv, Heidi.

Jeg er ikke en ko, Christian.

De er for ømme til at røre ved.

Dine brystvorter ligner tallerkner.

Hvis mælkekanalerne hæver, kan jeg inficere Wilber.

- Jeg synker ikke. - Hvorfor ikke? Det gør jeg.

- Vil du have mælk til kagen? - Nej, tak.

- Er du nervøs, makker? - Nej, det er vist alderdom.

Hvad kunne De ikke lide ved Dem selv?

Det var en ulykke.

Hvor mange operationer har De fået?

To. Hun fik en infektion. Derfor fik hun arrene.

- Undskyld, hr... - Chad. Chad Myers.

Er De gift med fru Zucker?

- Nej, jeg er bøsse. - Og jeg er en heks.

Vi har været bedste venner, siden vi var 17 år.

- Hvornår skete ulykken? - For ni måneder siden.

På min 34-års fødselsdag. Der var gang i den.

Jeg blev...

så at sige fyret af.

Så vidt jeg ved, er en ladt revolver ikke et normalt selskabslegetøj.

Hun har en i sin taske.

Hvorfor tog De den frem?

Som hun sagde, fejrede vi hendes fødselsdag i Fort Lauderdale.

Vi lejede en limousine, gik på natklub og blev plørefulde.

Vi drak og prøvede at tænke på...

to, som havde klaret det forbi de 30 år.

Som havde fået opfyldt deres drømme senere i livet.

Vi kunne kun komme i tanke om...

Nelson Mandela og Danny Aiello.

Jeg tænkte: "Herfra går det ned ad bakke.

Vi kan lige så godt slå os ihjel."

- Jeg tog pistolen frem for sjov. - Jeg grinte og bad hende fjerne den.

Jeg gik over til minibaren, og da gik den af ved et uheld.

Frøken Zucker, lad mig være ærlig. Det kan ikke klares hurtigt.

Vi taler om mindst fem operationer eller måske flere.

Hvad er alternativet? Slør er gået af mode.

- Der er ingen garanti. - Det ved jeg, okay? Jeg ved det.

Små børn skal holde op med at glo på mig og græde.

Undskyld afbrydelsen. Du skal ringe til Julia derhjemme.

En nødsituation med hendes mor.

Jeg vil have en ansigtsløftning.

Hvor er "kvinder bør bære deres rynker med ære" blevet af?

Det virkede, da jeg var naiv...

og kunne stikke mine bh-fri babser...

i næsen på freudianerne.

Skønhed er magt, Julia.

Begge dele blegner efter 40.

Heldigvis havde jeg på det tidspunkt været leder...

af psykiatrisk afdeling i fem år.

Jeg husker, at du aldrig var hjemme.

Godt jeg ikke opgav min karriere...

så min datter kunne få en.

Det er ikke dit alvor, Erica. Du ser godt ud.

- Det handler om far, ikke? - Det har intet med ham at gøre.

Jeg udgiver en ny bog.

Billedet fra de to sidste kan ikke bruges.

Ærlig talt, mor.

Han havde en midtvejskrise og skred med en yngre kvinde...

- og nu vil du skænde dig selv. - Det er alderen, der skænder, Julia.

Det opdager du tidsnok.

Hvis du virkelig vil, skal jeg henvise dig til Mark Rosen.

- Nej, Sean, du skal gøre det. - Skal jeg lave din ansigtsløftning?

Du får ikke din svigersøn til at operere dig, mor.

Jeg vil have den bedste. Og jeg bruger mine forbindelser.

Jeg fatter det ikke, Erica.

Dit litterære værd beror ikke på dit udseende.

Du er en af de mest respekterede børnepsykologer i landet.

Respekt sælger ikke længere bøger.

Det gør sex.

Se det billede her?

Da var jeg 41 år.

Fotografen havde en kæmpeerektion under hele optagelsen.

Gudfaderbevares!

Jeg var eftertragtet.

Kan du gøre det, Sean?

Få mig til at se ud, som var jeg i min bedste alder?

Gøre mig attråværdig igen?

Jeg tænker på den leg, Libby Zucker legede...

inden hun skød sig selv.

Kender du nogen, hvis liv blev bedre efter 40?

- Os. - Alvorligt talt, Christian.

Vi står stille. På et højt plan må jeg indrømme, men...

Det er alvor, Sean. Opturen er lige startet.

Med Bobolit ude af billedet bliver vi...

de bedste plastikkirurger i det sydlige USA.

Verden ligger for vores fødder...

og det skåler vi på i champagne.

Vil du gøre det med en baby på slæb?

- Dine prioriteter ændrer sig. - Nej, de gør ikke.

Velkommen til børnelægebesøg, skolekomedier...

og hvis du bliver gift og får svigerforældre...

må du også opdrage dem.

Se bare ud som en 30-årig.

- Du kan ikke leve som en. - Vås, Sean.

Jeg vil bolle dobbelt så mange sild...

på mere udsvævende måder.

Tror du, Gina vil gå med til det?

Gina fik ikke mine nosser, da jeg gik med til at opdrage Wilber.

Jeg hyrer en barnepige og får gang i sagerne.

- Mon hun ønsker, at hun var død? - Jeg tror faktisk, hun ønsker...

at se så normal ud, at ingen stiller det spørgsmål.

Kniv nr. 15.

Er der noget galt?

Projektilets ødelæggelsesbane er underlig. Sug.

Hun svingede pistolen i fuldskab.

Et held at hjernen ikke havnede på maleriet...

ligesom hendes kæbe.

- Hvad? - Yips.

Yips? Intet på skanningen?

Ingen neurologiske sygdomme. Ingen Parkinsons eller Huntingtons.

Ud over at være en hvalpelyd...

hvad er så yips?

Forestil dig en dejlig eftermiddag på golfbanen.

Dit slag havner 30 cm fra hullet...

og du er på nippet til en birdie.

Og lige som din putter rammer bolden...

forstyrrer et tic dit perfekte slag...

og din bold går forbi hullet.

Fra da af kan du ikke få bolden i hul...

lige meget hvad.

Det er yips.

Det er ikke et spil. Det er alvor.

Jeg er alvorlig.

Min svoger havde en fremtid inden for golf.

Yips kostede ham karrieren.

Jeg har diagnosticeret mange med yips i det sidste års tid...

tandlæger og pianister...

og de har alle været førsteklasses.

Det er desværre det typiske.

Så hvad er det, du siger? Er det en slags selvdestruktion?

Jeg ved det ikke. Det er ikke en sygdom. Det er psykologisk.

Er du bekymret over forventningerne?