Generation Wealth

Do… Dolce.

-Dolce. -Dolce.

Dolce.

-Dolce og Gabbana. -Ja, Dolce.

-Louis Vuitton. -Louis Vuitton.

-Louis Vuitton. -Louis Vuitton.

Jeg kunne købe alt legetøj.

Jeg kunne købe både og fly.

Jeg kunne købe alt.

Jeg elsker penge. Kom til mig.

Eden, hvad vil du gøre med skønhedskonkurrencerne?

Hvad vil du vinde? Hvad er dit mål?

Penge.

Penge, penge, penge.

Jeg vil have penge så stort som det her rum.

Hvad vil du med alle de penge, Eden?

Bruge dem. Og kysse dem.

Det er uamerikansk at sige: "Man kan tjene for mange penge."

I Federalist Papers står der, at hvis jeg vil arbejde 100 timer ugentligt

og aldrig se min familie og dø tidligt...

så er det mit valg.

Dette er fra Atlantis i Dubai.

Hvad lavede du i Dubai?

Prinsen.

Man vil bruge penge.

Folk skal se én. Det er magt, penge, magt!

I aften tænker vi ikke på i morgen.

Skråt op med det.

Det er lidt ligesom Roms undergang.

Pyramiderne blev bygget

i et en tid, hvor Egypten var i forfald,

og det er det, der altid sker.

Samfund samler deres største velstand...

i det øjeblik, de står for døden.

Jeg har været fotograf i 25 år...

med linsen rettet mod velstand og vores kulturs overflod.

Mængden af overflod blev klar, da jeg dokumenterede

familien, der byggede Amerikas største hus.

Jeg så, at hvor meget folk end havde...

...ville de stadig have mere.

Jeg tænkte, om de utallige individuelle historier, jeg havde fotograferet,

om penge, berømmelse...

...sex...

kropsbillede, endda plastikkirurgi til hunde,

alt sammen var forbundet, og hvad det sagde om os.

For at forstå, hvad det hele betød,

begyndte jeg i 2008 at arbejde på en bog og udstilling om velstand.

Det førte mig tilbage til mit tidligste arbejde.

I 1991 var jeg lige begyndt som fotojournalist.

Jeg havde studeret visuel antropologi på college

og fået min første opgave for National Geographic

for at fotografere en Mayaindiansk landsby i Chiapas, Mexico.

Min mor var psykologiprofessor

og havde forsket der 20 år tidligere,

så vi arbejdede sammen på projektet.

Min mor talte sproget

og følte sig hjemme der,

men jeg kæmpede med at forstå kulturen

og havde svært ved at blive accepteret i folks liv.

Efter månedsvis i marken

droppede National Geographic historien.

Jeg var knust.

Jeg holdt næsten op med at fotografere.

Min kæreste sendte mig et bånd for at opmuntre mig.

Hej, Laura, det er Frank.

INDTALT BREV

Jeg fik dine breve i dag. Jeg savner dig virkelig.

Gå ud og tag dine billeder, og vær aggressiv.

Jo mere af dig selv, du lægger i arbejdet,

jo mere selvsikker bliver du i at lede efter andre job

og alt andet.

Så arbejd hårdt, okay?

Frank sagde, at jeg ikke måtte give op...

og at jeg måtte finde en historie,

hvor jeg havde en større forbindelse til emnet.

Jeg fandt tilfældigvis en gammel kopi

af Bret Easton Ellis' Less Than Zero.

Hans fiktive verden af udkørt overflod

og for mange penge gav genlyd i det, jeg huskede fra min opvækst i L.A.

Jeg begyndte at tænke på min egen kultur

i næsten antropologiske termer...

og jeg indså, at jeg ville hjem og udforske det.

L.A.-dagbog, 4. marts 1992.

4 UGER FILM

Mine billeder vil omhandle teenagelivets ritualer.

Jeg vil fotografere pjækkedagen på sidste år,

overdådige fester med udsmidere med radioer,

piger i designerkjoler med frisørsat hår,

Mercedeser og BMW'er.

En dag tog jeg billeder på min gamle high school,

en privatskole i Santa Monica.

LYDOPTAGELSE, 1992

Så er det nu.

Prøve, en, to, tre.

Hvad synes du om at vokse op i L.A.?

Disse tre drenge sagde:

"At vokse op i L.A. handler om penge,"

og så trak de deres penge frem.

Og det var først, da jeg fremkaldte filmen,

at jeg så, at de havde hundreddollarsedler,

og de var 13 år gamle.

Penge ødelægger bare unge.

De har ødelagt mange unge, jeg kender.

LYDOPTAGELSE, 1993

På første skoledag, sagde Kate Hudson:

"Jeg siger ikke, hvem min mor er, hun er en stor stjerne,

og min far er en større stjerne."

Det påvirker børn, jeg kender, du kender,

hvor rig du er, hvad din far laver,

hvad din mor laver, hvad du har, hvad jeg har.

Den narcissisme, der er så udviklet i kulturen nu...

FORFATTER, LESS THAN ZERO

...var kun lige begyndt at vise sig i L.A.

Fotografen Lauren Greenfield

har fanget livet for nogle af Hollywoods børn,

hun viser dem frem i bogen kaldet

Fast Forward, Growing Up in the Shadow of Hollywood.

Lad os se den unge mands bar mitzvah.

Fortæl os om det. Det ligner ikke et religiøst ritual.

Familien, der holdt festen, lejede natklubben Whisky A Go-Go

på Sunset Strip og hentede Go-Go-piger ind

som underholdning for børnene.

Når jeg ser billeder,

står jeg tilbage med med en uvirkelig følelse

som om der er en ultraoverflod.

Dette er billederne af et samfund i enorm forfald.

Men hvad ledte du efter?

Jeg anede ikke, hvad jeg ledte efter,

men nu så jeg et forhold...

MOSKVAS ELITE

...mellem indholdet af min bog i 90'erne

og hvor vi var i dag.

Det fik mig til at ville opklare, hvorfor vores besættelse af...

OPVÆKST I L.A.

...penge og status var vokset,

og hvorfor jeg så skånselsløst ville dokumentere det.

Så jeg tog tilbage til teenagerne i Los Angeles.

-Hej! -Hej! For fanden da.

Halvfemserne var vilde.

De inhalerer luftfrisker i spisepausen.

Dejligt.

Den fest, du tog billeder af mig til, var nok en af de kedeligste fester

nogensinde. Det lort, jeg plejede at lave.

Min far er sanger i REO Speedwagon.

Da jeg blev født, begyndte han at få succes.

Hvilket er godt for ham, ikke for et barn, der mangler en forælder.

Vi blev opdraget af en roadie.

Jeg slap af sted med alt, fordi min far var på turne,

min mor var optaget og...

jeg fik opmærksomhed ved at skabe mig og komme i knibe.

Og det kræver en landsby at opdrage børn.

Og det fik jeg ikke. Jeg var nærmere..

På en ø med en butler.

Hvad er det ved L.A.,

der gør børn voksne så hurtigt?

Alle har bare travlt med at blive voksne,

så de mister uskylden så unge nu.

LYDOPTAGELSE, 1994

Jeg håber at være evigt ung. Jeg vil ikke blive gammel.

Jeg var nok 17, da vi mødtes.

TOPANGA, CALIFORNIEN

Du kom til min skole og fortalte om dit projekt.

Vi blev venner, og du begyndte at følge mig.

Du kan se udefra og tænke:

"Hendes liv er perfekt," eller "hun er køn,

og baldronnning," og dit og dat.

Min familie kæmpede meget med pengeproblemer,

og disse rige Beverly Hills-børn kan få alt, hvad de begærer,

ikke?

Det var én måde, jeg ikke passede ind.

Det hed sig bare: "Du er køn, så du må være vores ven."

Jeg var baldronning og havde "den bedste krop."

Hed det det? "Den bedste krop"?

Sidsteårseleverne stemte vel på, at jeg havde den bedste fysik.

Så man klædte sig i stramt tøj

og prøvede at se sexet ud, som bladene viste,

for at få det mandlige blik.

Gud, se den pige, Scotty.

Hop ind!

!Chica!

Mija var min kæreste i 7. eller 8. klasse...

-...i mellemskolen og... -Og din lækre latina.

Hun havde nok skolens bedste lunger.

Ikke værst. Lad os være ærlige, Eddie.

Forhåbentlig bliver det klippet ud. Vær ikke respektløs.

Jeg er ikke respektløs. Det er sandt, Eddie.

Det er det.

Da vi voksede op her, troede vi, at hele verden...

drejede sig om os.

Jeg føler mig faktisk ret mærket af den tid.

Og blev noget af det siddende?

Hvad der end sker i skolen, er altid

det, man prøver at hele fra senere i livet, ikke?

Det er virkelig... Man er så ung og påvirkelig,

at jeg tror, de oplevelser former én.

Da jeg gik i high school,

var jeg genert og lidt usikker,

og som de fleste teenagere følte jeg ikke, at jeg passede ind.

Jeg begyndte at fotografere for at få verden til at give mening.

Du gik på en ret fin skole.