Harold and the Purple Crayon

Der var engang en dreng ved navn Harald,

som tog på et eventyr.

Og han tog sit lilla farvekridt med.

Han kunne tegne lige, hvad han ville.

Det gav ham nogle gange problemer.

Men han tænkte altid hurtigt.

Og så var det videre til næste eventyr.

Han tegnede, hvad alle ville have gjort.

Han tegnede tærter, og han tegnede venner.

Han kaldte dem Elg og Pindsvin.

Kom med, venner.

Af åbenlyse årsager.

Ikke igen!

De var altid sammen.

Selv når de fór vild, fandt de altid hinanden.

Uanset hvor de var,

huskede Harald altid, hvor vinduet til hans værelse var.

Rundt om månen.

Godnat, Harald.

Godnat.

Slut.

Godnat, folkens.

Snydt! Selvfølgelig slutter historien ikke her.

Kom så, venner!

Jeg vil ned nu!

Hans verden blev større.

Og det gjorde hans fantasi også.

Det kan du tro, fortæller!

Mine maver skvulper rundt!

-Pas på, Harald! -Hvad?

Hej med jer!

Og han fik stadig problemer.

Men han tænkte altid hurtigt.

Lidt hjælp?

Endnu hurtigere.

-Harald! -Bare rolig!

Halløj.

Med hans lilla farvekridt var alt muligt.

Haps!

-Pas på. -Undskyld, Elg.

Jeg har tænkt lidt.

Hvis jeg har tegnet jer, hvem har så tegnet mig?

Dybt.

Det har jeg, Harald.

Har du?

Det kan du tro.

Hvordan ser du ud?

Engang så jeg lidt ud som dig.

Men jeg er en gammel mand.

Man kan vel sige, at jeg er din gamle mand.

Min gamle mand.

Hvorfor kan jeg så ikke se dig, gamle?

Fordi jeg er et andet sted.

I den virkelige verden.

Den virkelige verden.

Hvad er det?

Den minder om din verden,

bare mere farverig.

Og langt mere kompliceret.

Det lyder fantastisk. Kan jeg besøge dig en dag?

Gid det var muligt.

Med farvekridtet er alt muligt. Ikke?

Godnat, Harald.

Vent, gamle. Sidste spørgsmål.

-Hvorfor tegnede du mig? -Godnat, Harald.

Okay.

Godnat, gamle.

Jeg har tænkt lidt, gamle,

og jeg har nogle opfølgende spørgsmål.

Gamle?

Er du der?

Gamle?

Gamle!

Gamle!

Blev han bare pludselig stille?

Det tror jeg ikke.

Manden elskede at snakke.

Han er virkelig ude i den virkelig verden.

Jeg er dyb.

Præcis! Venner, vi skal ud i den virkelige verden.

Det er ikke nogen god idé.

Alt er muligt med farvekridtet.

Sådan fungerer det ikke. Du kan ikke bare...

Okay, vi gør det!

Du hørte den gamle. Den virkelig verden er kompliceret.

Hvem ved, hvad det betyder?

Fint. Så bliver I her, hvis han skulle komme tilbage.

God idé.

Jeg leder derude. Bare rolig.

-Jeg har styr på det. -Vent!

Hvad har han dog på?

Hvor er her lyst.

Hvor er her smukt.

Hvad laver I dog?

Meget forvirrende. Jeg er ny her, men...

Halløjsa.

Meget kreativt.

Nært.

Fjernt.

Nært, fjernt. Tre dimensioner.

Det er sejere, end jeg havde troet!

Og alle de venlige mennesker.

-Undskyld. Hvor er vi? -Skrid, smølf.

-Vi tager med, ikke? -Niks.

Bare et kig?

-Okay så. -Ja!

Bare et kig.

Hvordan ser det ud?

Det kan jeg ikke se. Det ser mystisk og sløret ud.

Måske skal du se lidt nærmere.

Helt ærligt!

Den virkelige verden.

Hvorfor er mine hove så bløde?

Hej!

Hvad stikker vi af fra?

En voksen mand i heldragt.

GRATIS TING

Den virkelige verdens tøj.

Anderledes.

Efterlader I mig?

I holder ikke én dag.

Men frygt ej.

Pindsvin er på vej.

Ja!

Ingen tommelfingre.

Det er ikke godt.

Det er ham. Gamle!

Gamle!

Harald?

Harald! Det er mig, Elg!

-Elg! -Ja.

Hej.

Du ser meget anderledes ud.

-Jeg ser mærkelig ud, ikke? -Nej, du ser sej ud.

-Er du sikker? -Ja, da.

Så den virkelig verden er ægte.

Ja, det er den. Og gæt engang.

Det bliver kun bedre, for vi har fundet ham.

Den gamle mand. Han er lige her.

Kom!

Gamle! Det er mig, Harald!

Hold dig væk!

Hvorfor gjorde du det?

Måske er det den forkerte mand.

Du har nok ret, Elg.

Hav en god dag, Ikke-gamle mand.

Det er en enorm verden.

Her må være mindst 10-20 gamle mænd.

Ja. Det bliver et stort arbejde.

Virkelige verden, her kommer jeg!

Tommelfingre!

Fedt!

Se lige mine ben!

Pas på, verden.

Jeg er stor.

Hej. Jeg hedder Pindsvin.

Jeg er en kanin.

Det er løgn.

Hej!

-Væk fra vejen! -Dejligt cykelvejr.

Hej, Prasad.

Ja, det sker ikke igen...

Jeg misser ikke en vagt til.

Kom nu, Prasad.

Jeg skulle noget i skolen med min søn.

Hun burde ikke tale i telefon, mens hun kører.

-Harald? -Ja.

Vi gør det vist forkert.

-Okay. -Pas på!

Undskyld os!

-Prasad. Vent. -Mor!

-Er du okay? -Ja.

Er du okay, Carl? Det er okay.

Jeg følte mig lige som mit gamle jeg.

Måske tog frygten over.

Er I okay? Det er jeg ked af.

Jeg så jer slet ikke.

Jeg syntes, jeg så en elg. Gjorde I også det?

Ja, jeg er en elg.

Du har vist fået hjernerystelse.

Min finger vender med vrangen ud.

Jeg har vist et plaster i tasken.

Åh nej.

Jeg er punkteret. Vent lidt.

Giv mig to minutter.

Hej. Jeg skal bruge et hjul.

Jeg er punkteret og har intet reservehjul.

Tak for det.

-Hvordan gjorde du det? -Hej, jeg...

Det er du godt nok god til.

Hun skifter jo ikke dækket.

Hun sætter det bare fast på bilen.

-Det er sådan, man skifter dæk. -Det er sådan, man skifter dæk.

Hvad er det?

Det er fløjten til Carl.

Det var højt!

Hvem er Carl?

Det er min øgledragegator. Han står der.

Er han meget lille?

Han kan camouflere sig.