The Swarm (Der Schwarm)

SAINT-JEAN-DE-LUZ FRANKRIG

Jeg siger jo, at du skal se morgenens fangst.

Her! Det er næsten tid.

Hummerne skal derhen.

Se de hummere, de er smukke.

-Godmorgen. -Hej.

-Der er godt udvalg i dag. -Ja, ikke dårligt.

Den kunne fungere. Måske er den lidt let.

Den er fin til en ravioli eller en salat.

Så nu planlægger du menuen?

Hvad ved jeg, jeg har ikke råd til dine priser.

Snart vil jeg ikke have råd til dine.

Men den her er fin. Læg den på is, tak.

To brasen og en hummer til bord syv.

Den er god.

Gilberto, skaf hummeren af vejen, og ryd og i det her rod.

Straks.

Skaf den af vejen.

Gilberto, afslut det her.

Jeg får noget luft.

Jeg vil gerne herfra før midnat.

DET CENTRALE UNIVERSITETSHOSPITAL SAINT-JEAN-DE-LUZ, FRANKRIG

Han er souschef.

Han arbejder i køkkenet på Le Sinquet.

-Hvor vi var til din fødselsdag? -Ja.

Han kom i morges, tøjet svinet til at sort opkast.

Høj feber, akut diarre. Vi måtte lægge ham i koma.

-Kokken kollapsede også udenfor. -Hvornår?

I aftes.

Hans tøj var dækket af det samme opkast.

Han døde, før vi kom frem.

Vi venter på familiens tilladelse til en obduktion.

Det gør mig ondt.

Sig til, når I har resultaterne. Tak, Sofia.

-Hvad er der sket? -Far er taget til Antwerpen.

-Han skulle til møde. -Hvad med Tanya?

-Hun er i Portugal. -Han ved det ikke.

-Hvad? -At vi er rejst.

Der er intet at lave der. Vi har ingen venner, far er ikke hjemme.

-I skulle have ringet! -Jeg kan godt tage toget.

-Vi tog næsten det forkerte. -Ti nu stille.

Du kan ikke tage afsted sådan. Sæt der var sket noget?

-Sket hvad? -Det er ikke pointen, Isabelle.

Vi skal vide, hvor du er.

Vi taler om det senere.

I piller ikke ved noget.

Hvorfor sagde du det?

Skrid.

-Tre uger, og du kunne ikke... -Der dukkede noget op.

-Det gør der altid. -Jeg skal arbejde, Cécile.

Det skal vi allesammen..

-Jeg er tilbage i morgen, og... -De er her, Michael.

-Hvad? -De kom hjem.

-Alene? -Ja, alene!

Jeg kører ned i weekenden og henter dem.

-Tror du, de får lov til det? -Hold nu op, Cécile.

De burde ikke være kørt. Og det sagde jeg til dem.

Men de var alene. Og ikke for første gang, hører jeg.

Og du efterlader dem aldrig alene?

Selvfølgelig, men ikke natten over, uden der er nogen.

Og ikke i deres ferie, når jeg har lovet at bruge den sammen.

Forventer du bare, at de sidder og venter på dig?

Ja, faktisk, de er børn!

I en by, de ikke kender uden deres far.

Jeg er nødt til at gå. Ring til dem om nogle dage.

Hej.

Hej.

Ikke noget at spise?

Hvis du ville have noget, skulle du have sagt det.

Jeg troede, du ville overraske mig.

Det gjorde jeg vist også.

-Hvad vil du have? -Nej, jeg henter det.

Det er min tur til at overraske dig.

Hun tror, at ferier er lig med seks måltider om dagen.

Du holder foredrag. Om... hvalsang.

Der er en flyer på hotellet.

Det skulle jeg.

Det blev aflyst efter alt det, der er sket.

Det må have været forfærdeligt.

Er du... cetolog?

Dig?

Du kigger derud...

Jeg... kigger derop.

Astronom?

Astrofysiker.

De siger, vi ved mere om rummet end om havene.

Jeg ved ikke, hvem "de" er.

Mine forældre spurgte mig, hvorfor jeg ville bruge livet

på at søge efter noget, ingen vidste, fandtes.

-Hvad sagde du så? -Håb.

Det lød godt på det tidspunkt.

Men inderst inde...

ideen om ikke at være Alene er...

underligt... betryggende.

Jeg må afsted.

Her.

Vi er på hotellet et par aftener til.

Hvis du har lyst til at tale...

så skriv.

THORVALDSON - FORSKNINGSFARTØJ

Femogtyve på approach, 25.

AA137 er lige landet.

Professor, velkommen om bord.

Kaptajn.

-Du er blevet ældre, Sigur. -Godt seks år.

Du er slet ikke blevet ældre, Jasper.

Måske kan jeg bare ikke blive ældre.

Det overrasker mig at du stadig tager Nordturen.

Jeg har aldrig brudt mig om varme. Eller land, for den slags skyld.

Hej, Sigur.

Tina.

Skal vi gå ned?

Kurs 0-1-4.

Den burde komme til syne...

nu.

Sirsoe methanicola.

-Hvad er det? -Is-orme.

-Hvor længe har de været her? -Vi fandt dem for nogle dage siden.

Du sagde, de dækkede 50 kvadratmeter.

Det gjorde de, da vi opdagede dem.

-Er det det samme sted? -Lad mig dobbelttjekke.

-Samme sted. -Kan du komme tættere på?

-Hvad laver de? -Æder.

-Æder hvad? -Kan du se de brune pletter?

Det er bakterielaget, som ormene lever af.

De hvide pletter er frossen metan.

Har I optagelser fra den oprindelige dykning?

-Ja. -Dem vil jeg gerne se.

Jeg får det arrangeret.

Skru op.

-Hvad var det? -Nogle gange er der interferens.

Fra krøller i kablet.

Der. Billede.

Billede.

Tak.

Billede.

Billede.

-Kan du uploade dem? -Dem alle, professor?

Tak.

Vil du have æren?

Den er ikke fra kantinen.

Jeg tænkte, det ville gøre måltidet lettere.

Du havde noget at vise mig?

Ja. Der lever arter af is-orme så langt nordpå, men...

ingen af dem har tænder, endsige kæber som den her.

Og det er ikke det hele.

Is-orme formerer sig ved at gyde.

Det vil sige, at de sprøjter milliarder af sædceller og æg ud,

hvoraf nogle få bliver befrugtet, og dem, der gør,

er flere uger om at klækkes.

Der er ingen kendte arter, der kan formere sig så hurtigt,

at de dækker så stort et område på nogle få dage,

og de er større.

Næsten dobbelt så store som dem, I så for nogle dage siden, så...

Jeg ved, det ikke er det, du vil høre, men...

det er et ret godt gæt, at vi kigger på en ny art.

Og hvis vi gør... så opkalder jeg den efter dig.

Se det som en... afskedsgave fra en gammel ven.

Jeg sender dig nogle navne på eksperter, du kan følge op med.

-Jeg holder mig til dig. -Tina.

Det bliver ikke ligesom sidst.

-Det gør det ikke. -Jo, for det er den eneste måde...

Så ville jeg ikke have ringet til dig.

Du ringede, fordi du havde brug for mig.

Hovestad Energi har brug for mig.

Ja. Men det betyder ikke...

Regeringen åbner 50 nye felter i Norskehavet.

Til udforskning af olie, gashydrater, mineraler,

hvilket ingen kan udvikle uden godkendelse fra de miljøgrupper,

der ånder Hovestad i nakken.

Og derfor vil du tilføje mig til den liste eksperter,

-som du har konsulteret. -Vi gør det rigtigt nu.

-Det siger du... -Jeg mener det også.

Hvis ormene eller noget andet, som vi opdager,

viser sig at være miljømæssigt følsomme,

vil det stå i min rapport.

Intet bliver slettet eller begravet i fodnoter.

Og hvis det ødelægger Hovestads plan om at udvikle?

Så vil det stadig stå i min rapport.

Okay, men denne gang, når du...

skriver din rapport, før du indsender den,

underskriver jeg den. Hver side. Top til bund.

Okay.

Hvor længe tog du prøven?

Lidt over 24 timer.

Som du kan se, har ormene ædt sig gennem bakterielaget

og direkte ned i isen.

Hvilket forklarer tænderne og de forvoksede kæber.

Men det forklarer ikke, hvorfor de åd sig gennem bakterierne.

Der er intet i isen, de kan leve af.

Uanset grunden fortsatte de, til de blev kvalt.

Hvorfor skulle de gøre det?

Nogle arter udviser selvdestruktiv adfærd.

Nogle gange er det bestandkontrol,

ofrer for gruppen, men det lader ikke til at være tilfældet her.

Nej. Vi har også tjekket formeringsraten i bakterierne.

Den er hurtigere end nogen anden kendt bakterie.

Det lader, som om I har fundet en ny art is-orm.

Og en ny stamme bakterier.

Midt i Hovestads felter i Norskehavet.