Secrets of the Earth

Vi har opdaget en forunderlig planet.

En verden med ekstremt vejr, ugæstfri landskaber...

...og mærkelige fænomener.

Det er universets mest komplekse system.

Den planet...

...er Jorden. Og vi er kun lige begyndt at forstå den hemmeligheder.

Livet trives her på Jorden.

Forholdene er perfekte. De er virkelig perfekte.

Vandet i havene gør livet muligt.

Men det er ikke nok.

En række komplekse forhold har skabt livet på Jorden

og ikke på mange andre planeter.

Ingen anden planet er identisk med Jorden.

Hvad gør Jorden så perfekt?

Hvorfor er den afhængig af månen, vulkanerne og selv planeten Jupiter?

Hvorfor befinder Jorden sig i den heldige guldlokzone?

Det er Secrets of the Earth.

Den 19. maj 2012.

I Arizonas ørken omkommer en 35-årig tysk turist

under en hede på 40 grader.

Han er den første af to vandrere, som dør i den weekend på grund af hede.

TIDLIG HEDEBØLGE KOSTER ENDNU ET LIV

Vores organisme består af op til 60 procent vand.

Hvis man mister bare 2 til 3 procent kropsvæske,

begynder man at få symptomer på dehydrering.

Mennesket er på en hårfin balance mellem liv og død.

Vi kan kun overleve inden for et smalt temperaturinterval.

Det samme gælder i solsystemet,

hvor kun et lille interval kan skabe komplekst liv.

Zonen, hvor det hverken er for varmt eller for koldt, kaldes guldlokzonen.

Goldlokzonen befinder sig

et sted mellem 108 millioner og 449 millioner kilometer fra solen.

I den zone findes det, som er en forudsætning for livet:

Flydende vand.

Vandet kan ikke fordampe

og heller ikke fryse til is. Det er helt perfekt.

Vi befinder os i Ka'ū-ørkenen på Hawaii.

Når man er så tørt et sted,

kan man se, hvor vigtigt vand er for dyr og planter.

På øen Hawaii er der også regnskove,

vandfald, havkyst og endda snedækkede bjerge.

Her forstår man fuldt ud, hvorfor livet trives på Jorden.

Der findes en forudsætning for liv, som kræver mere end bare vand.

Inden for de sidste 20 år har vi indset,

at rigtig mange vilkår skal opfyldes for at gøre Jorden beboelig.

Foruden afstanden til solen er livet også afhængigt af Jordens vulkaner,

dens store måne og selv planeten Jupiter.

Flydende vand er vigtigt og findes under mange temperaturer,

som ikke alle egner sig til liv.

Mikrober kan leve under helt andre temperaturer end os.

Vi har svært ved at klare temperaturer på over 45-46 grader.

Regnskoven Nahuku på Hawaii er en guldlokzone på en guldlokplanet.

Jeg er omgivet af flere arter her end noget andet sted på Jorden.

Den her regnskov og andre som den

er de mest artsrige steder på Jorden.

Den mangfoldighed skyldes ikke kun den høje fugtighed, men også varme,

uden at det er for varmt.

Livet trives i varmen.

20-30 grader er en ideel temperatur for væsner som os.

Vulkanerne fungerer som Jordens termostatsystem.

Uden de ildsprudlende bjerge ville hele planeten fryse.

Den 3. januar 1983.

Vulkanen Kilauea på Hawaii indleder sit længste udbrud i historisk tid.

Lavaen flyder gennem beboelseskvarterer.

Den første bølge ødelagde 16 huse kort tid efter udbruddets start.

Det er en tydelig påmindelse om vulkanens dødelige kraft.

Vulkanernes raseri fylder mennesket med rædsel.

Men de bærer på en hemmelighed.

De er afgørende for livet og for Jordens status som guldlokplanet.

Vulkaner er udbredte i vores solsystem.

Der har været udbrud på Mars og på Jupiters måne Io,

og der er tusindvis af dem på Venus.

Men Jordens vulkaner er forbundet med pladetektonik,

som bevirker, at jordskorpen er i konstant forandring.

Jorden er den eneste kendte planet, hvis skorpe består

af en række tektoniske plader.

Ifølge mange forskere er pladetektonik lige så vigtigt som vand

for at gøre Jorden egnet til liv.

Det hele handler om kuldioxid.

Lige nu opvarmer den måske Jorden,

men livet har faktisk brug for en vis opvarmning.

Uden kuldioxid ville Jorden være et meget koldt sted.

Der ville være minus 18 grader.

Uden kuldioxid ville hele Jorden være et frossent ødeland.

Vulkanerne udløser kuldioxid sammen med den farlige lava.

Denne gas bevæger sig gennem atmosfæren og fungerer som en termostat,

der sikrer, at her hverken er for varmt eller for koldt.

Det er muligvis en af Jordens bedst bevarede hemmeligheder.

En række gensidigt forbundne reaktioner, som får Jorden til at fungere.

Et eneste svagt led i denne kæde af hændelser vil gøre livet umuligt.

Man skulle ikke tro, at vulkanerne var så vigtige for at gøre Jorden beboelig.

Men uden dem ville hele Jorden være dækket af is,

og livet ville have svært ved at overleve.

Hemmeligheden er den kuldioxid, som vulkanerne slipper ud i atmosfæren.

Det her er en af de mange vulkanske revner på Hawaii.

Gennem dem slipper der kuldioxid ud i Jordens atmosfære.

Som drivhusgas bidrager kuldioxid til, at temperaturen stiger,

og den bliver dermed central for planetens termostatsystem.

Det er en meget skrøbelig balance.

Ved kulde afgives der kuldioxid, så luften bliver varmere.

Ved varme optager Jorden kuldioxid, så temperaturen falder igen.

Jorden kan blandt andet sænke kuldioxidindholdet i luften

ved at accelerere den kemiske forvitring af bjergarter.

Kuldioxid og regnvand danner en svag syre,

som tærer på bjergarterne.

Når temperaturen stiger, går denne proces hurtigere.

De forskellige kemiske reaktioner optager kuldioxid fra luften.

Forvitringen hjælpes af en anden proces,

der også optager kuldioxid fra atmosfæren.

Høje temperaturer skaber også en rigdom af planter og dyr i havene.

Mange af dem optager kuldioxid fra luften for at bygge deres skaller.

De synker derefter langsomt til bunds, hvor de danner et kalkstenslag.

Skallerne på havbunden og forvitringen af bjergarter