A Taste of Hunger (Smagen af sult)

"HVIS DU SPØRGER, HVAD JEG VIL HAVE, SÅ ER SVARET ALT." KATHY ACKER

Ja.

Det er virkelig godt.

Virkelig gode kontraster mellem fedt og friskt og sødt og salt.

Ja, men altså, alle smage er der. Jeg forstår fuldstændig, hvad du vil.

– Det er ligesom noget andet. – Hvad?

– Ah, større tallerken. – Ja.

– Figenen i midten. – Ja.

Paradisets frugt.

Lad gæsterne selv sammensætte retten og opdage, hvad det er.

Slip kontrollen.

Forestil dig, at alt lyset slukker. Der skal være mørkt i spisesalen.

Så kommer lyset oppe fra skoven.

Vi får lavet en dekoration, hvor det kan lyse op gennem mosset –

og oplyse træet i midten.

Det skal være centrum. Det hele udspringer fra det.

– Værsgo. – Tak.

Nu skal du se.

Vildt æble med paradisæblegelé og en creme lavet på æblekerner.

– Kan du lide det? – Det er smukt. Lækkert.

De æbler er fantastiske. Kan jeg få nogle?

– Jeg tror ikke, der er flere. – Du har dem alle sammen?

– Jeg vil have dem for mig selv. – Ja, okay.

– Det er superlækkert, mand. – Fedt.

– Undskyld, den er optaget. – Det så jeg ikke.

– Han er lige på toilettet. – Jeg går hurtigt.

En whiskey sour, tak.

Hvad får vi?

Jeg spiser lidt vildtæble med paradisæblegelé.

– Lækkert. – Det er superlækkert.

Vidste du, at det er en fejl, at det er den forbudne frugt?

Adam og Eva spiste ikke et æble. Man ved ikke, hvad de har spist.

Det kan have været en figen eller en blomme eller en lille, fræk citron.

– Det tror jeg sgu ikke. – Nej?

Det hebraiske ord i Biblen kan betyde enhver frugt, der hænger fra et træ.

Kig på Det Sixtinske Kapel. Michelangelo.

Slangen, der vrider sig om træet. Det er et figentræ.

– Du tager bare. – Uha, æble. Den syndige frugt.

– Jeg datede engang en katolsk præst. – Ja.

Vil du med?

Jeg er meget utålmodig efter pik, når jeg har fået en whiskey sour.

– Nu stopper du fandeme. – Jeg slukker den.

Helt ærligt, Carsten!

– Hvad? – Der er en ener.

– I vores restaurant? Nu? – Det tror Frank.

Jeg vidste ikke, Michelin var i byen. Gjorde du det?

– Det er første gang i restauranten. – Fuck.

– Ja, shit. – Skynd dig. Du kan nå hovedretten.

Michelin er pisseligeglad med, det er vores første aleneaften i to år.

Jeg elsker dig.

Måske skulle du lukke bukserne, inden du begynder på hovedretten.

Hils ungerne.

Vi skal lige have fikset det heroppe.

– Anders? – Ja, chef?

Hvordan gik det, før jeg kom?

– Det gik fint. – Fint?

Nogle havde ikke spist østersretten, men sådan er det nogle aftener, ikke?

Frank? Lav mig lige en østersret.

– Ja tak. Sofie, en østers. – Ja tak.

– Værsgo. – Ja tak. Chef.

– Værsgo. – Tak.

Hvad fanden er det her? Hvad er det her?

Hvad er det her lort?

– Det var en flot service i aften. – Tak, chef.

Jeg kan simpelthen bare ikke forstå, hvordan det så kan være, –

– at vi serverer overfermenteret citron.

– Frank? – Ja, chef?

Kan du ikke lige ...

Forklar mig lige, hvad der skete her. Vi tager den et skridt ad gangen.

Jeg satte gang i starterretten. Østersene.

Halvvejs igennem løber jeg tør for citroner fra bøtte et.

– Smagte du på dem? – Så tager jeg dem fra ...

– Smagte du på dem? – Nej, chef.

Du smagte ikke på den mad, du skulle servere?

Nej. Der var travlt ...

For travlt til at bruge ti sekunder på at smage på maden?

– Jeg glemte det ... – Du glemte det.

Og hvad fik så englænderen på stol 12?

Han fik de dårlige fra bøtte to. Men ved vi, han er fra Michelin?

– Det er sgu da pisseligegyldigt! – Ja.

– Sofie, hvad laver en kok? – Mad.

Hvordan ved en kok, om den mad er god eller dårlig?

– Han smager på den. – Han smager på den.

– Smagte du på maden, Frank? – Nej.

– Så er du jo ikke nogen kok. – Undskyld, chef.

– Jeg er ikke din chef. – Nej.

Du er færdig her. Og det er lige nu.

– Tak. – Ja.

– Synes nogen, det er synd for Frank? – Nej, chef.

I har fri. Smut. Af sted.

I tager lige køkkenet. Bare af sted med jer.

Jeg sagde, I skulle gå hjem!

Ja, vi går hjem. Vi klarer det i morgen. Kom!

Bare få det væk. Hvad har han gang i?

– Jeg er den første til at beklage. – Jeg hyrer aldrig jer igen!

Jeg har lavet en sæsonafstemt menu ...

Aftalen var fucking sushi! Helt almindelig ris og chilimayo.

Nu kører jeg ud og køber det, som vi har aftalt, vi ville servere.

Det her job koster os penge.

Hvor dumt er det at tage penge med på arbejde, lillebror?

– Smag på det. Har de smagt på det? – Ja, og de hader det, mand!

Jeg er tilbage om 45 minutter med den rigtige mad.

De har ingenting deroppe. Fiks det!

I to er fyret! Så kan du kraftedeme selv vaske op, lillebror!

Tak for i aften. Undskyld, drenge. I skal nok få løn.

Du skal ikke spise det der. Der kommer noget sushi om lidt.

– Er der andet, jeg kan hjælpe med? – Hvad vil du gøre i mellemtiden?

I ventetiden. Hvad vil du servere?

Jeg er lidt presset nu, så tag dit gode humør og gå op til festen.

Må jeg ikke foreslå en drink? De har sindssygt meget sprut.

– Der kommer en bartender senere. – Jamen har du ikke et problem nu?

– Jo. – Så lad os lave en drink til dem.

Jeg vil gerne hjælpe.

– Bare sig ja. – Okay.

– Kan du rive appelsiner? – Jeg kan godt rive appelsiner, ja.

– Du skal lige vaske hænder først. – Frækt.

– Hvad laver vi? – Whiskey sour.

En halv citron, og så presser du den ned igennem.

Den er til mig.

Skal man ikke smage på den mad, man laver?

Hvad vil du så? Med livet? Hvad er drømmen?

Du går sgu da lige til den.

Ikke noget med, hvor du kommer fra, eller hvor mange du har knaldet med.

– Jeg ved det ikke. – Du virker ikke som sådan en.

Jeg kan fortælle, hvad jeg ikke vil.

Jeg kender dig jo ikke ret godt, vel?

Du står sgu da ikke og laver hotdog ud af min mad.

Jeg elsker hotdogs. Det er en sjov ting inden for det, jeg laver.

– Og hvad er det? – Antropologi.

Det er en meget demokratisk spise.

Alle kan spise sådan en på en pølsevogn klokken fire om natten.

Den kan nydes af høj som lav, hvor alle samfundets skel opløses.

Alle taler med alle hen over en varm hund med remoulade og ristede løg.

Prøv lige engang at tage en bid her.

Det smager megagodt. Hvad er det?

Det er en bornholmsk figen i lage.

Du har altid vidst, du skulle lave mad?

Ingen troede, jeg ville blive til en skid.

Jeg tog til Japan. Løb tør for penge. Fik et job som opvasker.

Så møder jeg en kok, og han ...

Han laver mad. Han laver fuldstændig fantastisk mad.

Men det er helt enkelt. Struktureret. Det er sundt.

Der er nogle principper, som ... Det rammer mig bare. Det ... Ja.

Så blev jeg der i ti år.

Så en dag, så gav han mig faktisk den her.

En japansk kokkekniv.

Og så siger han: "Hold godt fast i den."

"Hvis du holder godt fast, kan du blive alt, du vil."

"Men husk, der kan kun være en, der har kniven i køkkenet."

Og så fyrede han mig, og så tog jeg hjem.

– Med japansk knowhow, ingen ønsker? – Jeg laver ikke japansk mad.

Så skulle du ikke have sagt ja til at lave en sushi–ekstravagancemenu.

Jeg laver mad og bruger den natur, den kultur og de råvarer, der er her.

Det er det eneste, man kan. Det er det eneste, man skal.

Så du laver mad, som er værd at blive fyret for?

– Som er værd at kæmpe for? – Ja, det er måske sådan. Ja.

Du skal da have din egen restaurant. Du skal da have en Michelinstjerne.

Er det drømmen? Er det dét, du vil?

Ja.

Så kunne det være, du skulle se dig om efter en anden arbejdsgiver.

Nu er det tid til, du fortæller mig, hvad du gerne vil.

Jeg vil det hele.

– Det hele? – Mm.

– Karriere og familie? – Ja.

Jamen hvad er problemet i det?

Det kræver, at du er lydhør, at du er dedikeret og passioneret.

Sådan er det i køkkenet. Sådan er det jo også i kærligheden.

Sådan er det i livet.

Men hvem bestemmer?

Altså, det gør den, der har kniven.

– I køkkenet. – Okay.

Jeg bliver nødt til lige at løbe ned i restauranten.

– Ned til far? – Mm.

– Men hvorfor? – Fordi far ikke kan undvære mig.

Der er en meget vigtig mand på besøg.

– Skal jeg bede Gitte om at komme? – Ja.

Kys kys, skat.

Carsten?

Skat?

– Hey. – Hej, skat.

– Hvor er folk? Hvordan gik det? – Det gik ad helvede til.

Overfermenterede citroner.

Frank havde ikke lige haft tid til at smage på vores fucking signaturret.

– Så vi har serveret dårlig mad? – Ja.

– For hr. Hamden fra Michelin. – Sendte han det tilbage?

Nej, og det er også lige meget. Vi har serveret dårlig mad.

– Hvad har du gjort, Carsten? – Jeg har fyret Frank. Vi er færdige.

Jeg skal lige have noget frisk luft.

Har du ikke en smøg?

Det var så det. Det var den drøm.

Hvad skal vi så? Skal vi forpagte en McDonald's?

Tag hjem. Jeg tager ud og prøver at finde ham.

Hvad snakker du om?

Jeg må overtale ham. Han må komme tilbage og give os en chance til.

– Det kan du sgu da ikke. – Det handler om hele vores liv.

Det ved jeg sgu da godt, for fanden. Hvordan?

Michelin er i byen. Jeg må bestikke ham, hvis det er. Alle har en pris.

– Jeg skal nok finde ham. – Det er for latterligt.

Tag nu bare hjem!

Tak.