Super/Natural - First Season

Kom til en verden…

der findes udenfor din fatteevne.

En verden af ekstraordinære dyr…

med skjulte kræfter og supersanser.

Hvis du tror, du kender naturen…

så tro om.

FORTALT AF BENEDICT CUMBERBATCH

Dybt i det Canadiske vildnis…

lever et dyr, der er så sky…

at hun kaldes Skovens Fantom.

Duehøgen.

Nul til 64 kilometer i timen…

på under et sekund.

Verdens hurtigst accelererende rovfugl.

Korte, afrundede vinger, og en 30 cm lang hale, styrer gennem krattet

med præcision uden sidestykke.

Men selv hun kan udmanøvreres.

Andre, meget mindre væsener her…

har utrolige evner, de kan bruge til at overvinde Skovens Fantom.

Med et specialiseret syn tilpasset lav belysning,

er mejsen den første, der spotter truslen fra luften…

og den første, der slår alarm.

En kodet besked…

der transmitterer høgens placering og hastighed.

Egern genkender ikke blot mejsens kald…

men kan efterligne det…

næsten helt nøjagtigt.

På få sekunder videregives advarslen blandt dyrene.

Den spreder sig gennem skoven, med mere end 160 km i timen.

Mere end dobbelt så hurtigt som høgen.

Besked modtaget, højt og tydeligt…

"Fjende nærmer sig lavt og hurtigt."

Når de små fyre beskytter hinanden…

er de altid et skridt foran.

Man behøver ikke altid være stor og sej for at overleve.

Det, man virkelig har brug for, er venner.

Velkommen til en verden af dyrealliancer…

hvor levende væsener kommunikerer og samarbejder på utrolige måder…

og skaber de mest overraskende partnerskaber.

UNDERLIGE RELATIONER

Selv i denne brutale verden…

hjælper partnerskaber…

dyrene med at overvinde ekstreme udfordringer.

Når vejret ændrer sig i denne Nordamerikanske skov…

kan sammenhold betyde forskellen mellem liv og død.

Med sine blot 142 gram, har dette egern ikke nok kropsfedt til at gå i hi.

Så han må søge efter føde hele vinteren.

Men hvis han forlader sine venner…

ville han fryse.

Når temperaturen falder til minus 30 grader…

vil kun de allerstærkeste egern…

klare turen hjem i live.

Han skal have føde…

og hurtigt.

de store øjne ser gennem halvmørket.

I mørket ser han…

lige så godt, som vi ser om dagen.

Og hans skarpe lugtesans hjælper ham med at finde mad på skovbunden.

Men en svamp giver kun fire kalorier.

Han skal have 20, for at overleve natten…

Ikke en nem opgave midt om vinteren.

Brænder han mere energi af på at springe rundt, end han kan nå at finde,

bliver denne nat hans sidste.

Men den lille letvægter har en hemmelighed.

Han kan flyve.

Nordiske flyveegern har en pelset flyvedragt,

fra håndleddene til anklerne, der kaldes et patagium.

De kan svæve, næsten så langt som en fodboldbane.

Og for at lande bruger han halen som en luftbremse.

Ved at svæve mellem træerne finder han mad nok, uden at anstrenge sig.

Men nu er nattens ninja langt fra sine venner.

Hvis han ikke finder dem snart…

dør han.

Han udsender en ultralydsbesked.

De fleste rovdyr kan ikke høre den…

men hans venner kan.

Og når de svarer…

ved han, hvilken vej han skal.

Nu må de sammen finde hjem…

for at få varmen, inden det er for sent.

Med mere en 20 forskellige huler spredt rundt i skoven…

kunne det blive svært at holde styr på, hvor alle svæver hen…

specielt med den fart.

Men en ny opdagelse har fundet et endnu mere spektakulært talent.

Flyvende egern…

lyser.

Med ultraviolet film ser man, at de lyser fluorescerende…

ved at absorbere månelys i en farve…

og udsende det som en anden.

Man mener, at deres selvlysende maver

bruges som pejlemærker…

så de kan se deres venner i natten…

og følge dem hjem hele vejen hjem…

til hvor der er sikkert og varmt.

Ved at holde tæt sammen, for at klare de koldeste nætter,

går visse dyr et skridt videre i deres samarbejde…

og skaber et stærkt sammenhold…

der giver næste generation en tryg opvækst.

Prærieugler opfostrer deres unger i en farlig verden.

Kun 25 cm høje, lever de under fødderne…

på kæmper…

Og i konstant fare for rovdyr.

På Montanas vidtstrakte områder…

kommer truslerne fra alle retninger…

Heldigvis har prærieugler veludviklede øjne og ører.

Kikkertsigte og skarp hørelse, der lader dem lokalisere fare.

Endnu mere imponerende er, hvordan de passer på hinanden.

De er de eneste ugler, der lever i grupper på op til 100 fugle.

De skaber det mest komplette nabovagtværn.

Et trygt sted for deres unger at vokse op…

og lære de nødvendige færdigheder.

Den en måned gamle ugleunges syn er allerede fuldt udviklet.

Men nu, kun uger før de forlader reden…

skal de stadig udvikle deres lytteevner…

ved at lære at rotere deres konkave ansigter…

så lyd dirigeres ind mod deres ører.

Gøres det rigtigt, forstærker det lyde op til ti gange…

men det kræver øvelse og koordination.

Alt imens deres forældre passer på dem

ved at holde udkig…

og give dem føde.

Ugler er kødædende, men har ingen tænder at tygge med.

Så selv deres unger sluger måltiderne hele.

Kløer, pels, knogler, det hele.

Og alt, der går ind… skal også ud igen…

som en kugle.

Men, tilbage til timen.

Hvordan man undgår farer…

ved at lytte til forældrene, og gøre som dem.

Når klapperslangealarmen lyder…

ved ugleungerne, at de skal holde afstand.

Dens gift er stærk nok, til at dræbe selv de største dyr

på de amerikanske sletter.

Men at være nysgerrig kan redde ens liv.

Så længe de er på vagt og holder afstand…

er de i sikkerhed.

Nogle farer er sværere at undgå.

Bisoner.

De bader i støvet rundt om uglernes huler.

Denne kæmpe på over et ton…

kunne nemt mase hulen, og indespærre alle i den.

Så ugleungerne gør noget virkelig utroligt.

De mestrer nemlig kunsten at efterligne…

og kopierer næsten perfekt klapperslangens klapren.

De afskrækker et bæst, der er 11.000 gange større end dem.

Disse mageløse små kopister er snart

fuldt udviklede medlemmer af prærieuglernes vagtværn.

Se op, se rundt, se nærmere…

og du vil opdage…

underlige relationer, gemt overalt i denne vidunderlige verden.

På nogle få, specielle nætter hvert år…

er dette lille stykke skov i de mexicanske bjerge…

baggrund for et af klodens mest fortryllende eksempler på samarbejde.

Denne ildflue han har ventet i to år under jorden.

Nu er det hans tur til at stråle.

Og han har lige den rigtige kemi til at gøre det.

Han presser ilt ned i sin bug.

Den blandes med de potente kemiske forbindelser…

luciferin og luciferase… i en eksplosion af bioluminescens.

Men selv denne fortryllende evne er i sig selv ikke nok.

Hunnerne kan lide at blive forblændede.

Jo mere strålende, jo bedre.

Så hans eneste valg…

er at samarbejde med sine rivaler.

Når tusinder af ildflue hanner samles…

er det klart mere strålende…

men også mere kaotisk.

Hunnerne nærmer sig først, når hannerne blinker i takt.

Så langsomt justerer de deres blink…

indtil der til sidst sker noget magisk.

De opnår en overnaturlig synkronicitet…

en funklende mexicansk bølge, kun filmet få gange før.

Ud af 2000 ildfluearter…

stråler kun 12 af dem i grupper…

og effekten er så imponerende…

at selv de mest kræsne hunner ikke kan modstå fristelsen.

Hun viser interesse…

Men hendes lys er så svagt…

at hun må at blinke ind i mellem hannernes blink.

Der er ti rivaliserende hanner om hver hun.

Så nu er det hver han for sig selv.

Det er denne målrettede fyr, der først når hende…

og endelig får lov at parre sig.

Men i sidste ende