The first 200 lines.
VITERBO KIRKEGÅRD
Rolig nu.
- Skete der noget? - Det er noget hernede!
Oscar de la Valeé, 1815.
Klip kæderne.
Vi begraver ham igen på den anden side af kirkegården senere i aften.
Og urnen?
- Læg den i min bil. - Et øjeblik, monsignore.
Kære Michael. Vi fandt noget foruroligende i dag -
lige uden for kirkegården.
Jeg sender denne urne til dig -
så du kan undersøge indholdet.
Du ved mere om magiens historie og de esoteriske kunster -
- end jeg gør, og jeg håber, at du kan afkræfte det, jeg frygter.
ROM MUSEUM FOR OLDTIDSKUNST
Hej, Sarah. Har du set Michael?
For nogle timer siden. Paul skulle til lægen.
Nå ja. Det undrede mig, han ikke tog sin mobil.
- Kom og se på noget. - Hvad?
Det skal jeg vise dig. Kom med mig.
- Hvad er det? - Det skal du få at se.
Jeg ved, klokken er mange, men du skal altså se det.
- Sig nu, hvad det er. - Det er en urne.
- Er det? - Ja.
- Hvor kommer den fra? - Viterbo. En Brusca har sendt den.
De fandt den med en kiste, som blev begravet i 1815.
- Er den ikke fantastisk? - Jeg har aldrig set noget lignende.
Michaels telefon er stadig slukket.
- Skal vi åbne den uden ham? - Det skal du ikke spørge mig om.
Vi åbner den bare. Jeg rører ikke brevet.
Lad os gøre det.
- Skal jeg hjælpe? - Nej, jeg klarer det.
- Fandens! - Hvad skete der?
Jeg skar mig. Nå, pyt med det.
- Er du klar? - Ja.
Så åbner vi. Den er lidt stram. Sådan.
Forsigtig.
Se nøje på skaftet og fortæl mig, hvad du ser.
Ædelstenene er indsat med en middelalderteknik, ikke?
Flot. Fra det 13. århundrede, formodentlig.
- Se, tre statuer. - Han er lidt uhyggelig.
Her, tag den.
Der er mere. Se engang!
De er virkelig godt bevaret.
Se skriften.
Der er mere.
Det er en slags talisman.
- Kan du læse, hvad der står? - Nej, ikke umiddelbart.
Det er et oldtidssprog.
Henter du de aramæiske og mykenske ordbøger?
Han vil nok gerne have, at vi går i gang med det samme. Tak.
"Seem.
Leraji.
Sabnack."
Nej!
Mater
Ahrb!
Ahrb!
Gå nu!
Gå nu!
Hjælp!
Du så fire mennesker, og du siger, de var vanskabte?
Jeg så ikke deres ansigter. Men de bevægede sig på en mærkelig måde.
- Hvordan? - Det var, som om
Det er forfærdeligt. De rev hende i småstykker. Blodet
Hvordan bevægede de sig?
De var nærmest krumryggede. Men jeg så dem kun et kort øjeblik.
- Altså tre vanskabte personer - Ja, og en abe.
- En abe? - Ja. Den fulgte efter mig.
Sarah.
Hvad laver du egentlig her på instituttet?
Jeg studerer kunstrestaurering og arkæologi.
Fik I katalogiseret kunstgenstandene, før de blev stjålet?
Nej. Vi skulle lige til at begynde at undersøge dem.
Jeg har fortalt jer, hvad jeg ved. Må jeg ikke nok gå hjem nu?
- Det er i orden. Lad ham komme ind. - Sarah!
- Michael! Det var slemt! Giselle - Så så. Jeg er her nu.
- Michael Pierce, museumsdirektør. - Enzo Marchi, efterforskningsleder.
- Jeg følger hende hjem nu. - Helt i orden. Tak.
Utroligt. Hørte du, hvad hun sagde?
Hun er skør.
Du er lidt af en politimand. Hold øje med hende.
Må jeg ikke overnatte hos dig? Jeg har ikke lyst til at være alene.
Selvfølgelig må du det.
Det er iskoldt udenfor.
- Må jeg tænde op i pejsen? - Ja. Jeg skal bare lige se til Paul.
Han sover stadig.
Jeg var ude for noget meget mærkeligt i aften.
Jeg kan næsten ikke lide at fortælle dig om det.
- Lov, at du ikke vil tro, jeg er skør. - Det lover jeg.
Jeg var fanget derinde og kunne ikke slippe ud derfra i live.
- Og så - Hvad?
- Nej, glem det. - Jo, fortæl.
Men så hørte jeg en stemme i mit hoved.
Som sagde jeg skulle gå. Og så åbnede dørene sig!
De var låst, og så åbnede de sig!
- Og der var også en kvinde - Far?
Er du stået op? Jeg troede, du sov. Kom her.
- Hej, Paul. - Hej, Sarah.
- Vil du have varm chokolade? - Ja. Må jeg være sent oppe?
Ja, du må gerne være sent oppe.
Vi finder en af dine bøger og tager med ind i din seng.
Hvad for en vil du have? Den her?
Jeg kommer med chokoladen. Gå ind i din seng.
Jeg kan bare ikke forstå det.
Hvorfor dræbte de Giselle? Hvorfor var urnen så vigtig?
Ud fra det, du har fortalt mig, kan de være talismaner.
Jeg opsøger Brusca i morgen. Måske kan han fortælle mere.
- Hvor kender du ham fra? - Han kom til London for at forelæse.
Han er en autoritet inden for mysticisme og de okkulte videnskaber.
Videnskaber? Du tror vel ikke på det vås?
Det okkulte? Måske, måske ikke.
Hvad er der? Tror du ikke, der er kræfter derude, som vi ikke forstår?
Nej. Du og jeg er forskere. Vi skal tro på det, vi kan se og røre ved.
- Chokoladen! - Der kan du se. kræfter
Jeg hører stadig den stemme som et ekko i mit hoved.
- Jeg tror, jeg er ved at blive skør. - Du er ikke ved at blive skør.
Du er ikke ved at blive skør. Du er bare
Du har brug for at sove.
Prøv at sove.
Kaos!
Blod!
Tårer!
Mater!
Maghdat Roma!
- Godmorgen, pater. - Godmorgen.
Jeg skal tale med monsignore Brusca.
Så ved du det altså ikke
Han fik et slagtilfælde, dagen efter vi fandt kisten.
Han var kun ved bevidsthed i nogle minutter, før han gik i koma.
Det gør mig ondt.
Jeg ved, det er et dårligt tidspunkt -
men jeg må vide mere om urnen.
Jeg aner ikke, hvorfor nogen ville tage den urne.
Jeg ved kun, at der stod et navn på kisten: Oscar de la Valeé.
Oscar de la Valeé? Ved du, hvem han var?
Monsignoren mente, det var den mand, som er omtalt i et sagn -
-der har været populært i Aosta i århundreder.
De fleste, deriblandt mig selv, anser det for at være en legende.
Det gjorde Brusca ikke. Derfor sendte han genstandene til dig.
Kan du fortælle mig sagnet?
I 1814 renoverede nogle arbejdere kirken i Aosta.
De fandt en urne med flere genstande i-
- deriblandt en kjortel, som kan have været fra hedensk tid.
Legenden fortæller, at ulve kom ud af skoven natten efter urnefundet.
De gravede nyligt begravede lig op på kirkegården og flænsede dem.
Præsten besluttede at sende urnen til Vatikanet.
Oscar de la Valeé skulle overbringe den.
Han var ridder af adelsslægt, og kun han fik lov til at tale med paven.
Men hvor han end kom frem, fulgte der død og ødelæggelse med.
Børn døde, afgrøder brændte. Hele landsbyer blev lagt øde.
Mange byer nægtede at tage imod de la Valeé. Folk gik i panik.
Da han kom til Viterbo, var han syg og blind. Kirken tog imod ham.
Han døde seks dage senere og blev begravet et hemmeligt sted.
Urnen blev lænket til hans kiste og forseglet med krucifikser.
Efter at urnen blev fundet, var monsignoren helt forandret.
Han begyndte at tale i vildelse.
Vent. Vent
Han skrev det her, da han faldt om. En liste over det, der var i urnen.
- Mater Lacrimarum. - Mater Lacrimarum, ja.
Monsignoren mente, at urnen og dens indhold var magisk.
At den tilhørte en ond heks, som hed Mater Lacrimarum, Tårernes moder.
Det er synd og skam. Han var meget dygtig. Venlig.
Og en fantastisk lærer.
At han skulle ende sine dage med at tro på det her sludder
Han fortalte nok dig det samme, som han så ofte fortalte mig:
At Guds planer med os er et mysterium for alle andre end Ham.
Der var en grund til, at Brusca skrev det her.
En, vi måske ikke forstår, men den var der alligevel.
Farvel, pater.
Nej! Hjælp!
Hjælp mig!
Stands!
Michael?
Hallo? Er der nogen hjemme?
Michael?
Paul?
Michael?
Michael? Hvad er der sket?
- De har taget ham. - Hvem har taget ham?
Barnepigen gik ud i to minutter, sagde hun.
Da hun kom tilbage, fandt hun det her.
"Hvis du vil se din søn igen, så overhold dit 'silentium'."
Silentium ...? Michael, det gør mig ondt.
- De symboler var også på urnen. - Ja, det er de samme mennesker.
- Det er en slags sort magi. - Sort magi? Jeg ved ikke
Hvad? Tror du, det her er et tilfældigt sammentræf?
Du er fandens naiv! Giselle er død, Brusca i koma, og de har taget Paul!
Det har forbindelse med urnen og talismanerne. De vil stoppe mig.
- De vil have mig til at holde mund. - Holde mund om hvad?
Mørket, som samler sig Har du ikke set det?
Det sker Kom med mig!
Nu skal jeg vise dig det. Hvad tror du, det her er? Hvor er det?
"En selvmordsepidemi. 52 på to dage."
"Voldsbølge i byen. Drab, brænde, kidnapninger, kirkevandalisme."
Du skræmmer mig.
Jeg tager til Monteleone, til pater Johannes.
- Og hvordan kan han hjælpe? - Han er eksorcist, Vatikan-godkendt.
Han ved alt om okkultisme. Han vil hjælpe mig med at få Paul tilbage.
- Skal vi ikke ringe til politiet? - Nej!
No comments yet. Be the first to leave one.