The first 200 lines.
Det er skidekoldt med den tåge.
Så må du jo holde dig varm, din nar.
Arbejd noget hurtigere.
Du kan sutte min pik.
Ja, hvis jeg kunne finde den.
Hold kæft, hvor er det koldt.
Du er sgu en svækling.
- Det er pænt. - Hvad?
Tågen rundt om lysene.
Det ligner et helt kunstværk.
- Du er skæv. - Altid.
- Det ved du da. - Idiot.
Hold da kæft!
Hvad fanden?
Gabriel!
Pis.
Gabriel.
Er du der? Kom her.
TO ÅR SENERE
Hej, kom herhen.
Hvad så? Værsgo.
Beklager, men ham den tykke er flyttet.
Jeg finder noget bedre i morgen.
For helvede da!
Fede røvhul! Det er fandeme ikke din avis!
Tak.
Tak for det, søde.
- Er du klar? - Ja. Tak, skat.
Bare lad flasken stå.
- Javel. - Tak.
Hvad laver du her? Du må ikke være her.
Hvorfor ikke?
De kan miste deres bevilling for eksempel.
Bare en detalje.
De mister kun deres bevilling, hvis de serverer alkohol for mig.
Hvis jeg skal have mad eller kaffe eller cola, er det helt i orden.
Ja ja, har du nogen penge?
Det har du.
Og du har sagt, at det er lovligt for mindreårige at sidde i baren
i delstaten Californien.
Jeg holder op med at fortælle dig noget.
Hver gang jeg vil opdrage dig, rammer det mig lige i røven.
Det gør det sgu.
Hvad så, skat?
Skriv under.
Vil du læse det først?
Nej, du giver mig det, så det er næppe noget slemt.
Hvorfor skrev din mor ikke under?
Jeg så hende ikke i morges.
Det er en tur østpå for at se på universiteter.
Arrangeret af skolen.
Hvilken klasse går du egentlig i?
Ellevte, far.
Ellevte klasse.
- Nå ja... - Helt ærligt!
Jeg ved det godt.
Ellevte klasse, undskyld.
Vi ved jo, hvor du skal på universitetet.
Du behøver ikke tage med.
Ikke Indiana.
- Jo da. - Nej.
Du skal ikke til Miami,
så meget ved jeg.
Hvis du går et sted inde i landet, kan du studere.
- Jeg siger ikke Pittsburgh... - Jeg må smutte.
- Men jeg siger... - Jeg er sent på den.
Du skal til Indiana, skat.
Ved du, hvem der gik der?
Bortset selvfølgelig
fra Ernie Pyle og Hoagy Carmichael...
- Jeg ved det. - Lee Majors.
Hvem ellers?
- Bobby Knight. - Godt så.
David Ansbob. Jeg kunne blive ved.
- Dick Enberg. - Det ved jeg.
- Joe Buck. - Og det gør du.
Jane Polly.
Jane Polly gik på Indiana. Hun klarede sig da fint.
Hvor gik du i skole?
Jeg gik på Northwestern.
Northwestern?
- Ja. - Hvad fanden laver du så her?
- Det gik ikke. - Åbenbart ikke.
SOCIALE YDELSER
Han sagde jo, at det ikke var hans stoffer.
Det siger de alle sammen. Se dig omkring.
Alle herinde siger, at det ikke var deres stoffer.
Han lyver ikke for mig. Det var ikke hans.
Jeg ved godt, at din søn er en god dreng.
Han er en ung mand i 20'erne.
Han har en fremtid, og den må vi værne om.
Ikke sandt?
- Hvad hedder han? - Undskyld?
- Min søns navn? - Hvis han kommer for retten,
kan han få 15 år,
- og hvis dommeren synes mere... - Jeg spurgte dig, hvad min søn hedder.
Jeg forstår godt, at du er vred.
Du ved det ikke engang.
Du har ikke mødt ham, siden han blev sigtet.
Du vil sende ham fem år i fængsel,
men du gider ikke engang lære hans navn?
Jeg er færdig med dig.
Jeg finder en, som ikke er ligeglad.
Hej.
Hejsa.
Patty Solis-Papagian. Må jeg give dig det her?
- Nej, tak. - Hr. McBride?
Ikke? Er du tilfældigvis Billy McBride?
Selveste Billy McBride. Gud, hvor vildt.
Det er fandeme en fornøjelse. Patty Solis-Papagian.
Jeg har kontor hernede.
Oven over La Fagada, den mexicanske restaurant.
Jeg tager mest straffesager, men...
Har du tid nu? Vi kan tage en kop kaffe.
Mit kontor er lige derhenne.
- Eller en drink? - Jeg har travlt.
Jeg har en civil sag.
En venindes bror arbejdede for Borns Technology
og døde på en af deres både.
Du ved, hvad jeg mener. Dit gamle firmas store fede klient.
Jeg vil sagsøge dem, men jeg tager ikke civile sager.
Jeg har sendt en anmodning,
men de ikke ringer ikke tilbage. Pis med dem, ikke?
Det er du sikkert enig i. Pis med dem.
De sagde, at hendes bror begik selvmord
på en af deres både, men det tror hun ikke på.
Skibet er forsikret, så jeg tror,
de vil indgå forlig, hvis jeg kan råbe dem op,
og det kan jeg ikke.
De vil sikkert give hende 30-40.000.
Jeg giver dig 5.000,
hvis du bare kan formidle kontakten.
Tror du, du kan det?
Nej, det tror jeg ikke.
Jeg har allerede alle papirerne.
Du skal bare udfylde dem.
For fanden da.
Jeg er nervøs nok i forvejen, og du kæfter op.
Det bryder jeg mig ikke om.
Vil du virkelig ikke tage røven på dit gamle firma?
Seriøst?
Det ville jeg.
Vi er blevet store og magtfulde i Cooperman og McBride,
men én ting har ikke ændret sig.
Vi går stadig op i at hjælpe vores klienter og vores fællesskab.
Den eneste forskel er størrelsen på vores fællesskab.
Da jeg begyndte hos Cooperman og McBride,
var vi bare et lokalt kontor.
Vi sagde for sjov, at vi var advokatfirmaernes In-N-Out.
Et godt produkt, bedre service og lavere priser.
I dag har vi over tusind advokater
på kontorer over hele landet og i hele verden
og en omsætning sidste år på 2,1 milliarder dollar.
Vi er nået langt på kort tid.
Og fremtiden har aldrig set lysere ud.
Vi har aldrig haft større rækkevidde.
Det gælder også for vores nyeste kontor i Qatar.
Jeg ved, jeg taler for vores grundlægger, Donald Cooperman, når jeg siger:
Velkommen til firmaet.
Frankie, hvad hedder sådan en, der er halvt menneske, halvt hest?
- Ingen anelse. - En kentaur.
Det hedder en kentaur.
Hej. Var hun tilfældigvis her i går?
- Hvem? - Vores datter.
Seksten år. 1,67 høj. Almindelig af bygning.
Morsomt. Nej, det var hun ikke.
Hun sagde, hun sov hos en veninde,
men da jeg ringede, vidste veninden ingenting.
Så hun er væk.
Hun kom i skole. Hun har det fint.
- Hun var ikke sammen med dig? - Nej.
Godt.
Måske skulle du besvare mine opkald, hvis nu hun bliver væk igen.
Så fordi jeg ikke besvarer dine opkald, er jeg pludselig indblandet.
Hvad betyder det?
Du kvajer dig, så hun bliver væk...
Bliver du aldrig træt af det her?
- Det er jeg. - Træt af hvad?
Det her.
Nej, ikke af det her.
Han var allerede fuld.
Det passer.
Ikke for at brokke mig over min eksmand,
men han var en af de allerbedste advokater.
Hvordan så han ud på en skala fra et til lort?
- Ikke værst faktisk. - Lige et øjeblik.
Ville De sige noget?
Jeg talte bare med min klient, hr. dommer.
Ja, mens jeg talte, hvilket er uhøfligt.
- Var det Deres hensigt at være uhøflig? - Nej...
Nej, hr. dommer.
For fanden da!
Det troede jeg, hun var holdt op med.
Også mig.
Cooperman og McBride, hvem skal De tale med?
- Hej, Lucy. - Hej.
Hej.
- Hej. - Undskyld.
Jeg blev nervøs og...
Det er jeg ked af.
No comments yet. Be the first to leave one.