Salem's Lot

Tak, fordi du kom, Snow.

Da jeg flytter fra London til din by,

har jeg brug for din hjælp til at hente en sidste vigtig genstand.

En stor kasse ankommer til kajen præcis klokken atten i aften.

Du er der, når den ankommer og læsser kassen ind i din lastvogn.

Kassen er meget tung.

Og indholdet er meget gammelt.

Så du må passe på, når du flytter den.

Den er unik.

- Forstår du det, Snow? - Indtil videre.

Når du har hentet forsendelsen, leverer du den til mit nye hus

oppe på bakken. Kender du det?

Ja. Alle kender Marsten House.

Når du er der, åbner du kælderdøren på siden af Marsten House,

bærer kassen ned i kælderen,

forbi trappen og stiller den bagved.

Jeg sørger for, at du har adgang.

Dokumenterne til kassen er i denne konvolut

ud over dit honorar selvfølgelig.

Min bedstemor fortalte historier om huset for, at vi makkede ret.

Hun sagde, Hubert Marsten tilbad Satan.

Derfor skød han konen og begik selvmord...

Det er bare historier.

Vi skal bære den derned.

- I kælderen? - Det sagde Straker.

Fandens.

Jeg bakker lastbilen tættere på,

men du kan bare lukke op.

Skal jeg lukke op?

Fandens.

Hvad var det, du sagde, det var?

Sedlen sagde en kommode.

Det er sgu en stor kommode.

Kan vi sætte den ned nu?

Jeg kan ikke se en skid, og jeg har ikke fat.

Pis.

Jøsses, Hank! Jeg kan ikke se, hvor jeg skal hen!

Der er bare jord i.

Hvorfor skulle en kommode være pakket med jord?

Det vil jeg ikke vide.

Løft den. Stil den om bagved. Kom så.

Jøsses.

Pis.

Drej.

Godt. Stil den. Forsigtigt.

Royal.

Kom nærmere.

Nærmere.

Følg mig.

Royal!

Du vil jo ikke vide det, vel?

Lad os stikke halen mellem benene.

Det er den første efterårsdag, 23. september 1975,

og du lytter til WVAB radio.

Det var sidste nyt fra Raspberry Brothers,

der er nummer to i efterårets Top 25.

Drengene spiller en halloween-koncert i Portland i næste måned.

Billetterne sættes til salg i morgen.

Du milde!

Er du faret vild?

Nej, undskyld.

Jeg er bare turist. Jeg boede her engang.

- Så du er tilbage på besøg? - Ja.

- Hvad er du? En slags forfatter? - Ja.

Vil du gøre mig en tjeneste? Lav ikke ballade her.

Ballade giver mig arbejde.

Jeg kan ikke lide at arbejde.

Du får ingen ballade fra mig. Jeg er her bare for inspirationen.

Okay. Hav det godt.

Her er sidste års udgivelse fra Gordon Lightfoot,

så din køretur får lidt mere solskin på denne smukke dag.

VELKOMMEN TIL JERUSALEM'S LOT I MAINE

JERUSALEM DRIVE-IN-BIOGRAF

Vi ses, Robbie.

Mere kaffe?

- Ja tak. - Værsgo.

Du, Ray. Se her.

ÅBNER SNART - BARLOW & STRAKER

FINE MØBLER - UDVALGTE ANTIKVITETER

Jeg har styr på alt papirarbejdet.

Ja. Det er alt sammen her.

Og så skal du bare underskrive.

Du ser bekendt ud.

Kan du lide bogen?

Jeg er kommet til der, hvor læseren beslutter,

om hun gider læse den færdig.

Kan jeg hjælpe med noget?

Et værelse til leje. Hvis du har det.

- Kun til dig? - Ja, det er kun til mig.

Er du sikker på, du vil være her?

Susan! Hvem der?

Goddag!

Larry Crockett. Hyggeligt at møde dig. Vil du have en kop kaffe?

Sæt en frisk kande over, Susie, ikke? Jeg har lært hende at lave den perfekt.

Jeg skal ikke have kaffe. Ellers tak.

Jeg ville spørge din kollega her...

Sekretær.

Ja, jeg tror, jeg så nogen på vej ind i Marsten House.

Bor der nogen der nu?

Hvis du kender Marsten House, beviser det, jeg kan sælge hvad som helst.

Det har stået tomt i næsten 40 år.

- Hvem købte det? - Hvem der købte det?

En europæer. Han går i fine jakkesæt.

Det er ham, der åbner en butik på den anden side.

Hvordan kender du Marsten House? Er du herfra?

Jeg boede her, til jeg var ni år.

Det er nok derfor, du ser bekendt ud.

Hvad sagde du, du hed?

Ben Mears.

Nej, det vækker ikke genklang.

- Mears, vil du købe noget? - Nej, jeg skal bare leje noget.

Du kender sikkert Maines skønhed. Måske som en investering...

Eva Miller har ledige værelser.

Hun bor på Railroad Street.

Eva Miller. Railroad. Modtaget.

Nyd din bog.

Det gik sørme godt, Susan.

Flot, Suz.

LAD CROCKETT EJENDOMSMÆGLER PEGE DIG I DEN RIGTIGE RETNING

Ja, ryk lidt i den, så virker den.

Jeg har ofte bedt Weasel om at reparere den.

Hvem ved? Måske gør han det en dag.

Regn ikke med det.

Så er vi her.

Der er morgenmad klokken syv, hvis det var noget.

Aftensmaden er på bordet klokken atten.

Der er vaskedag om tirsdagen.

Og ingen gæster.

Hvad sagde du, du var? En slags forfatter?

Nemlig. Ja.

Jeg tager betaling på forskud.

- Godmorgen, Jim! - Godmorgen!

STANLEY STREET FOLKESKOLE

- Se ham den nye. - Han laver vist et tryllenummer.

Det klarer han ikke!

Bind det stramt.

Ja, okay.

Ralph, jeg kan godt.

Han slipper ikke fri.

Stil uret klar. Sig til, når jeg skal begynde.

Klarer han den?

- Næppe. - Slet ikke.

Åh, pis.

Det er Richie Boddin.

- Her. Lad mig hjælpe. - Nej. Jeg kan godt.

- Kom nu, Mark! - Jeg har den.

Kom nu, mand.

Åh nej.

Velkommen til, pissemyre.

Hvad glor I på?

- Så I hans fjæs? - Nej, bliv liggende! Vent!

- Han rejser sig igen. - Lad være!

Nej...

Skide fjols!

Sig "onkel".

Sig "onkel", eller jeg brækker den!

Rend mig i røven!

Endnu engang til brechen.

Okay! Onkel! Du vinder! Onkel.

Onkel. Slip mig så, for fanden!

- Sig: "Jeg er en grim lort." Sig det! - Okay.

Gå tilbage til jeres hjørner.

Og beslut så, hvem af jer der fortæller mig, hvordan det begyndte.

Du kan vente dig.

Han er ny, mr. Burke. Han ved ikke, han skal holde sig fra Richie.

Sikke en måde at skabe dig et navn, Petrie.

Vi kan følge ham hjem senere, hvis Richie får gode idéer.

At Richie Boddin skulle få en idé, er så sandsynligt

som hvis Royal River løb baglæns.

Og dig, mr. Petrie, når du beder en mand om at sige "onkel", og han gør det,

så slipper du ham fri.

Vi tager folk på ordet her.

Javel.

Den kan godt bruges.

MARSTEN DRAB OG SELVMORD

24. OKTOBER 1937

BRAND I VESTLIG BYDEL

7. NOVEMBER 1951

Han er den flinke, flotte mand, der kommer fra en god familie.

Og jeg forstår ikke, hvorfor du ikke giver ham en chance til.

Jeg ville ikke give ham den første chance, mor.

Men Susan, altså...

Vi er på biblioteket.

Hvem taler vi om, de damer?

Floyd Tibbits måske?

Pas dig selv, Mabel.

I ved, han er lige derovre.

Floyd?

Ben Mears. Forfatteren.

Vidste I, han boede her som barn?

Husker I mon,

at der skete en slem ulykke på Halliwell Road for 20 år siden.

Spritkørsel. Hvad var efternavnet?

Nå, men det viste sig, at dem, chaufføren dræbte,

var hans forældre.

Tragisk. Hvorfor mon han kom tilbage?

Men han har tilbragt meget tid her.

Jeg tror, han researcher til sin næste bog.

Hvad mon han finder så interessant ved en lille by som Salem's Lot?

Skal I noget sjovt i weekenden?