Pennies from Heaven

En dag... Hvis lykken står mig bi...

En dag...

Hej-ho...

Joan?

Joanie?

Joanie, skat?

Er du vågen?

- Kom nu, Joanie... - Lad være, Arthur.

Det er tidligt. Jeg er ikke vågen. Vi kan ikke nå det.

Det her kan man altid nå. Kom nu, Joan. Vær nu sød.

Nej, Arthur! Jeg sagde nej!

Hvorfor ikke?

- Hvorfor? - Du ville jo tidligt af sted.

Du har aldrig lyst mere. Aldrig.

- Aldrig? - Du har ikke rigtig lyst.

Det er noget fjollet noget at sige, Arthur. Jeg er ikke vågen endnu.

Det er bedst, når du er søvnig.

- Lav en kop te til mig, skat. - En skide kop te!

- Ikke bande! - Jeg skal være væk i fire dage.

Derfor behøver du da ikke at bande. Det gør du da ikke, vel?

Nej, men jeg var... Hvad siger man? Jeg var irriteret.

- Det var ikke et slemt bandeord. - Det er ikke pænt i huset.

- Det er det ikke nogen steder. - Men især ikke derhjemme.

En kop Kina-tjære, søde? Er jeg for simpel?

Det vidste jeg jo. Min mor advarede mig.

- Simpelt skidt! - Men du er god til at lave te.

- Du laver da te, ikke? - Jo, hvis du vil.

- Lave te? - Nej! Det andet.

- Hvad? - Det andet. Lidt af det andet.

Beskidte gris.

Solen den finder vej

så søde græd du ej

Et sted er himlen blå

og skyen flytter sig

Jeg hør' en rødkælk pippe

for både dig og mig

Den foden for os vippe

og skyen flytter sig

Tårer og tristesse

bringer os to ganske nær

Bare se i morgen

hvor jeg har dig inderlig kær

Ad kærlighedens vej

vi vandrer du og jeg

Farvel til storm og uvejr

skyen den flytter sig.

Hvad sagde du?

- Ikke noget. Jeg laver te. - Tak, Arthur.

Du er nu sød, Arthur. En af de bedste.

Er du sikker på, du ikke vil have noget? Ikke engang et blødkogt æg?

Du har en lang køretur foran dig. Helt til Gloucester. Det tager tid.

Godt vestpå, mod solnedgangen.

Jeg ville ikke bryde mig om at skulle køre så langt på tom mave.

Jeg er vant til at føle mig tom. Jeg kan godt lide at føle mig tom.

Pjat. Du siger altså nogle sære ting, når du er i det humør.

- Du ved, hvad jeg mener. - Sig, hvad du vil...

- Det gør jeg også. - Jeg føler mig i hvert fald tom.

- Ja, når du ikke spiser noget... - Der er ingenting inden i mig!

- Du har da dine organer, søde. - Ja, men jeg er tom.

- Der er ikke noget... her. - Hvad?

Ikke engang en sang? En sang i dit hjerte?

- Ikke engang en lillebitte melodi? - Dem har jeg i min taske.

- Ja, og i hovedet. - Ja, og i hovedet.

Ingen i England ved mere om sange, der sælger, end jeg.

Men sælger de, Arthur? Nok, altså?

Det afhænger jo af de forbandede butiksindehavere.

Vil du ikke nok lade være med at tale sådan?

De er da forbandede! Hold nu lige op, Joan.

Jeg ved, hvad jeg taler om. Glem, min far var murer. Det her er mit gebet.

- Det betvivler jeg ikke. - Tag nu den her sang...

"Roll Along Prairie Moon".

Jack Jackson spiller den næsten konstant for de fine på Dorchester.

Den bliver spillet i radioen flere gange dagligt. Den er skøn.

Den er lige kommet på grammofonplade.

Snart vil samtlige slagterdrenge og postbude fløjte den.

Hvor mange bestillinger får jeg de nærmeste dage?

De butiksejere fatter ingenting. Hører de overhovedet radio?

Eller kigger de på månen? Drømmer de? Det kan de ikke.

Ved de, hvad det er for en verden, vi lever i? Om en måned -

- kontakter de grossisten og springer mig over. Det er de nødt til.

Først kommer der én kunde, og så en til -

- og til sidst en hel busfuld og spørger efter den.

"Prairie Moon" vil de spørge om. "Mener du ikke "Harvest Moon"?

"Prairie Moon" kender jeg ikke. Har du fået ri'ti' fat i titlen?

- "Rigtig". - Jeg leger butiksejer.

Han kan ikke grammatik, og mange af dem bander. Det kan du tro!

- Butiksejere bander. - Det gjorde min far ikke.

Han er også metodist. Mere det end butiksejer.

"Prairie Moon" vil de butiksejere sige.

"Aner det ikke!" De vil have glemt, at det var mig, der sagde det.

"Prairie Moon"? Vilde så spørge mig. Den har vi ikke brug for her.

- Er der nogen prærier i Gloucester? - Nej, kun en ørken.

Skal du ikke af sted? Ville du ikke køre tidligt?

Der kan du se? Der var masser af tid.

- Pyt med det. - Jeg bestemmer selv.

Når man er sin egen herre, må man knokle for at få det til at fungere.

- Holder du aldrig op, Arthur? - Det ville da være rart hernede.

På sofaen med gardinerne rullet for.

Det var bare en tanke.

- En sær tanke, hvis du spørger mig. - Sær?

Sær? Lytter du aldrig til teksten i sangene?

Sådan er det jo ikke i virkeligheden.

Ved du noget om, hvordan den er?

- Kommer du så hjem på torsdag? - Ja.

Tilbage til virkeligheden.

Omkring... tetid på torsdag.

Te til to?

Mere end te, håber jeg.

Vi får nymåne på torsdag.

Egentlig er det jo bare den samme, gamle måne.

Pas godt på dig selv, søde. Kør forsigtigt.

Uanset månen.

Svæv af sted måne gul svæv af sted til min sang

Giv mig dit smukke skin måne gul

Hos dig højt i det blå er der koldt ligeså

Lys på mig og min vej måne gul.

Jeg ville gerne hjælpe, men vi er ikke interesserede.

Du ved jeg er så ensom i nat

Kast dit lys varmt og klart på min pi' kom nu snart

Jeg føler mig åh så hul måne gul.

Svin! Umusikalske idioter!

Røvhul!

- Hvad råbte du? - Råbte? Jeg råbte ikke noed, hr.

"Noget." "Jeg råbte ikke noget."

Det gjorde jeg heller ikke.

Du er sgu da ikke for kvik, hvad?

Hov, hov! Jeg har faktisk min værdighed.

- Men du har ikke nogen bil, vel? - Nej, ikke lige i øjeblikket.

Vil du have et lift?

- Hvor langt skal De? - Hvor langt skal du?

- Gloucester. Skal De så langt? - Jeg er en fri mand.

- Måske, måske ikke. Jeg er uforudsigelig.

- Må jeg så stige ind? - Værsgo.

Din kuffert skal vel også med?

Det koster ikke ekstra. Stil den bagi.

Tusind mange tak, hr.

Tak. Tak. Tak.

Går det for hurtigt?

De biler er nu rare... de køretøjer.

De er ikke så dumme. Den er slet ikke så dum.

Jeg... ønsker...

- Jeg ville ønske, jeg havde en. - Det er ikke noget for en som dig.

Nej... men allige... men alligevel.

Hvad har du i kufferten?

En harmonika.

En harmonika? Kan du spille rigtigt på den?

Det er det, jeg lever af, hr.

Du er da ikke musiker, vel?

- I et orkester? - Ja.

I et orkester...!

Helt ærligt...

Nej, ikke i et orkester. Ikke i et rigtigt orkester.

Jeg er snarere det... man i branchen kalder solist.

Giver du så koncerter?

- Ja, det gør jeg. - Hvor?

- Hvor? - Her og der. Mange steder.

Du er en sjov fætter, hvad?

Mange steder!

Ja, men hvor? Albert Hall, måske?

Hvor som helst. Der, hvor to, tre eller-

- helst fire livlige gader krydser hinanden.

Bare De kendte Gertie Lawrence.

Hun er billedet på en begavet, smuk og attraktiv kvinde.

Hun er indbegrebet af personlighed og feminin charme.

Besøg hende, og du vil opdage, selv fra scenen -

- at hendes, ifølge mig, magiske kvindelighed og tiltrækningskraft -

er noget, du kan få fat i.

Kig på den og lær af den.

Kig på den og lær af den.

Så bliver en af de første, der bliver forskønnet af mit forsøg -

dig!

Det bliver mig.

Stjerneskuddet Joan Parker

På vej til New York Millionærdatteren Joan Parker

Den lykkelige vinder Miss Joan Parker

Engang for længe siden før jeg smilede

hadede jeg måneskinnet

Nattens mørke skygger som digterne besynger

de tit mig tynger

Før jeg våg ned' tidligt

så ikke morg'nens lys

Nu vågner jeg i himlen

til hele verdens kys

Månestråle

Du så mig stå åh så ene

uden en drøm i mit hjerte

og uden kærlighed

Månestråle

Du vidste li' hvad jeg ville

Du hørt' min bøn li' så stille

Find mig en kærlighedskilde

Og så stod han li' plus'li foran mig

Den eneste der...

Godmorgen, frue.

Er Deres... mor tilfældigvis hjemme?

Det her er... det er meget venligt af Dem. Meget venligt.

Det er derfor, vi er her, ikke? For at hjælpe hinanden.

Åh, det var godt.

- En kristen handling. - Det kan man vel godt sige. Skål.

Skål.