True Blood

Jeg tager ikke med! Jeg vil hellere dø end lægge mig i kisten!

-Du gør, hvad din skaber befaler! -Men han tog sig ikke af mig!

Det var Tara, der lærte mig at suge blod og styre mine impulser.

Han skred, og du skred fra hende, da vi havde brug for dig!

Vi har fandme større problemer end dine mor- og farkomplekser!

Du har ret. Jeg har været en dårlig skaber.

Det beklager jeg, men jeg fortryder ikke at have skabt dig.

Og jeg er stolt over at kalde dig mit afkom.

-Hvorfor kom du tilbage? -Vi dræber Sarah Newlin, før jeg dør.

-Det vil jeg ikke være med til! -Hun var nærmest din stedmor.

Hvis du har den mindste idé om, hvor hun er, skal jeg vide det.

-Jeg kommer ikke med! -Nej, fandme nej.

Jeg fortæller, hvad jeg ved, hvis du slipper mig fri.

Willa Burrell. Jeg giver afkald på vores blodsbånd-

-og min magt over dig som mit afkom.

Som din skaber...

...slipper jeg dig fri.

Det er som at blive sparket i skrævet af en kænguru, ikke?

-Sarah har en søster. -Det ved alle. Du må vide mere.

Hun hedder Amber. Amber Mills.

Og hun er vampyr.

Hvordan kan hun have en vampyrsøster, uden at nogen ved om det?

Jeg overhørte, at hun talte i telefon hos guvernøren.

Hvis hun ringede igen, sagde Sarah, ville hun blive sendt i lejr.

-Har du nogen idé om, hvor Amber bor? -Hun ringede fra Dallas-området.

God pige.

Ginger! Sig til chaufføren, at vi skal til Dallas.

-Vi har kun brug for to rejsekister. -Hvad? Nej!

Du er først lige kommet tilbage. Skal jeg så aldrig se dig igen?

-Lad mig rejse med i en kiste! -Beklager.

Du beklager?

I mine femten år som din sexslave har vi aldrig haft sex!

Hverken blow- eller håndjob. Aldrig!

-Hvad er en sexslave uden sex? -En slave?

Du tager mig med til Dallas!

Og hvis du nægter, skal du kneppe mig, inden du rejser.

-Ginger, jeg er syg. -Det er jeg også!

-Sook? Hej. -Hej.

-Jeg kom, straks jeg fik det at vide. -Om Alcide?

Om alt. Hvordan klarer du den?

-Huset er så tomt. -Din store mand optog meget plads.

-Undskyld. -Nej, jeg undskylder.

Jeg skal gøre rent. Jackson kommer i morgen.

Nej, du skal sove. Hvornår har du sidst sovet ordentligt?

-Lafayette. -Ja?

-Du må ikke gå. -Jeg er her, når du vågner.

Vær ikke bange.

Nat nat.

Hvad fanden?

-Nogen er vågnet. -Hvor er alle hans ting?

I bilen. Da Alcides mor døde, var det værste at gå tingene igennem.

Du siger til, når du har lyst til at gøre det, ikke?

Når du er klar, henter jeg og Jenny dig. Så finder vi ud af det.

Ja, det gør vi.

-Hallo, den udøde er opstanden! -Hej Sookie.

Lafayette, hvorfor er der mad nok til en hel hær på mit spisebord?

Jeg og Jenny har knoklet som svin og lavet mad hele dagen.

Det er virkelig sødt, men jeg kan ikke spise alt det.

Det her rækker til hele byen.

Det er, fordi hele byen kommer.

Hvad?

Vent lige...

...holder I fest? Hjemme hos mig, dagen efter...?

Jeg ved, hvad du tænker, men døden behøver ikke være så sørgelig.

Jo, det behøver den faktisk. Døden er sørgelig af natur.

Jeg er ikke i festhumør.

Sook. Sook!

Hvad sagde du i går, da du kom hjem, om at huset føltes tomt?

Vi fylder huset, giver døden fingeren og sig hej til livet.

Det er, hvad vi gør. Vi skal fandme fejre livet.

-Jeg går tilbage i seng. -Hvad havde Tara og Alcide valgt?

-Alcide ville, at du har selskab. -Netop. Gå og gør dig i stand.

Snart kommer der folk med noget topklassesprut.

Den eneste regel er, at ingen får lov at kondolere.

Ikke det lort. Hørt, siger jeg.

-Nemlig. -Kom, lad os bære resten ind.

-Sookie? -Åh, det sker bare ikke.

-Kommer jeg for tidligt? -Ser jeg ikke klar ud?

Lad være at svare. Jeg har først lige hørt om festen.

Jeg forstår. Jeg havde desværre ikke noget alkohol derhjemme-

-og min mor lærte mig, at det ikke sømmer sig at komme tomhændet.

Så jeg tog dem her med.

Jeg må hellere gå i sminken, men kom ind så længe.

-Amber Mills? -Hvem er I?

Jeg var familiens sorte får.

Jeg datede vampyrer. Min perfekte søster giftede sig med Steven Newlin.

-Hun er her ikke. -Det sagde jeg jo.

-Vi måtte være helt sikre. -Er det din kæreste?

Jeremy. Han gjorde mig til vampyr og fik mig på ret køl.

Men Sarah flippede. Hun giftede sig jo ind i Solens Broderskab.

Men jeg var flad, så hun betalte mig for at holde mig i kisten.

Derefter sagde hun, at jeg var blevet bortført af vampyrer-

og var sporløst forsvundet.

Men jeg var her hele tiden.

Jeremy og jeg så "House Hunters", mens vi drak TruBlood.

-Hvad skete der med Jeremy? -Det samme, der sker med os.

En dag blev årerne tydelige. Få måneder senere døde han.

Nogen gange bebrejder jeg mig selv. Havde jeg ikke taget imod pengene...

Så havde hun dræbt dig uden at tøve.

Det her er ikke din skyld, men din søsters.

Derfor jagter jeg og Pam hende.

Vil du hjælpe os med at finde hende?

Slår I hende ihjel?

Der er en god chance for, at det sker, ja.

Så kan I regne med mig.

Jeg kan lide hende. Jeg kan lide dig.

Er det okay, at jeg ikke ved, om jeg kan lide dig endnu?

Ja, jeg kan virkelig godt lide hende.

Hvornår så du Sarah sidst?

Det er længe siden, men hun ringede i morges.

Hun var i Dallas og skulle bruge et skjulested. "Skrid," sagde jeg.

-Hun er i Dallas. -Hvor kunne hun ellers tage hen?

Hjem til mor og far som altid. De lader sig altid narre af hende.

-Og hvor bor mor og far? -I Preston Hollow selvfølgelig.

Men de er ikke hjemme i aften.

De er nok allerede taget af sted til det her.

Da jeg sagde, at mor og far skulle derhen, lagde hun på.

-Hun kommer derhen. -Har du et foto af dine forældre?

Vampyrer kommer ikke ind. Vagterne er strikse, og kun svin er inviteret.

Du kender os slet ikke, sødeste.

Vi kan være svin.

-Jeg vil til festen. -Der vil være alkohol og vampyrer.

Du plejer at sige, at øjnene er sjælens spejl.

Se mig i øjnene. Jeg er ikke ude efter vampyrblod.

Jeg vil sige farvel, for Tara får ingen grav, jeg kan besøge.

Der er ingenting tilbage at begrave.

Desværre, skat. Jeg må gøre det, der er bedst for dig.

Lad mig passe på dig i aften, ikke?

Godt. Smag på det her. Det skal smage lige, som du kan lide det.

-Mere spidskommen. -Okay.

-Piger, det var nær gået galt. -Ja, det var det.

Utroligt, hvad en smule søvn kan gøre for nerverne.

Efter det vi har været igennem, vil jeg ændre mit liv.

-Fantastisk, Jane! -Jeg får endelig styr på mit liv.

-Godt, min pige! -Jeg begynder i morgen.

Skål for, at vi ikke døde!

Minus.

Mr Compton. Jeg har ikke set Dem, siden Deres fader døde.

Godt at se dig, Minus. Hvad foregår der?

Det, der sker, er, at Lincoln indkalder sine soldater.

Indkaldt sine soldater? Charles, mener du...

Netop, William. Krig. Alle stiller op.

På grund af vores uddannelser og familier bliver vi nok officerer.

Er der ikke spændende?

Gud har skænket os retten til at leve livet, som vi vil!

Jeg vil gøre alt, med livet som indsats-

for at forsvare denne ret!

Skal vi lade nogle nordstatskrystere tage vores frihed fra os?

I så fald har vi i Louisiana ret til at forlade unionen!

Mr Dupont har ret. Fort Sumter var bare begyndelsen!

Vi kan ikke lade dem ødelægge vores måde at leve på!

Vi har intet andet valg end at gøre modstand!

Med hvad?

Det er håbløst!

Nordstaterne har bedre artilleri og mere avancerede våben.

De vil ødelægge vores by og brænde vores jord.

Vores levebrød!

Ud af min bar, William Compton. Overløbere hører ikke hjemme her.

Jeg beklager, hvis sandheden støder Dem, mr Bodehouse.

-Hej Sook. Du er virkelig fin. -Tak. I lige måde.

Ja, det gør en forskel, når man endelig kan gå i bad.

Jeg mente Violet.

Sookie, min søster.

Jeg må jo ikke kondolere, men jeg er virkelig ked af det.

Hundrede af mine kærester døde, og de første gange var det hæsligt.

Der er du jo, Sookie. Du skal spise. Kom, der er vist to slags kylling.

Undskyld os.

-Hvad? -"Hundrede kærester døde..."

Hold kæft og dans med mig.

Alcide kunne være en arrogant skid. Endda som barn.

Han var Rasmus Modsat bare så man blev vred.

Han satte spørgsmålstegn ved alt. At slås er en del af livet for os.

Men Alcide ville ikke bare slås.

"Jeg slås, når jeg er klar," sagde han.

"Jeg slås, når jeg har noget, der er værd at slås for."

Du var det værd, Sookie.

Ellers var han ikke faldet for dig.

Min dreng døde som helt.

Men man kan ikke dø som helt uden det rette formål.

Tak.

-Skål for Alcide. -For Alcide.

-Undskyld mig. -Ingen scener her, Lettie Mae!

Jeg kondolerer.

Lettie Mae. Vil du sige et par ord om Tara?

Først vil jeg sige, at jeg føler med dig, mr Herveaux.

Jeg sørger med dig, men din søn døde trods alt som helt.

Min Tara var også en helt.

De fleste af jer ved, at jeg ikke tog mig af hende.

Fordi I tog jer af hende. Hendes venner.

Alligevel ofrede hun sit liv for at forsøge at redde mig-

-selv efter al den smerte, jeg pådrog hende.

Det er mere end heltemodigt, synes jeg.

Så jeg vil bede jer skåle med mig...

-Har I noget alkoholfrit? -Ja.

-Værsgo. -Tak, vicesherif.

-Skål for min lille pige. For Tara. -Skål for Tara.

-Hvordan er festen? -Du burde komme ind.

Jeg har det fint.

-Jessica. -Andy.

Jeg kan ikke.