Miles Ahead

Lad os prøve det.

- Er du klar til lyd? - Ja. Altid.

Værsgo.

- Giv mig det blå bånd. - Du kender gåden.

Okay.

Det er det, det handler om.

- Ja? Det er... - Hey.

Når man laver sin egen musik... Er selv himlen ikke grænsen. ~ Miles Davis

Sådan.

Jeg skal have noget te. Noget til halsen.

Min hals skratter.

Er den stol god nok til din hofte?

- Ja. - Okay. Nærmer vi os?

- Næsten. - Godt.

Hurtigere. Spol frem her.

Okay, vent. Denne her.

Stop der.

- Agharta? - Netop.

Lad mig se.

Osaka, Japan. 1975.

Funky.

Skru ned for lyden.

Miles, jeg ved, du altid siger fremad, videre.

Og jeg vil ikke bare gennemgå den sædvanlige klagesang.

Stofferne, kvinderne, din muse.

Men hvis vi kunne gå lidt tilbage

og tale om dine tidligere værker, om modal jazz

- og dens indflydelse... - Jeg kan ikke lide det ord, "jazz."

Kald det ikke "jazz."

- Det er et opdigtet ord. - Okay.

Det prøver at sætte folk i en bås. Kald ikke min musik for "jazz."

Okay.

- Det er social musik. - Okay.

Social musik. Perfekt.

Men hvad fik dig til at stoppe?

Jeg havde ikke noget at sige.

Jeg havde meget enkelt ikke noget at sige.

Hvad lavede du i al den tid?

Mange ting, som intet havde med musik at gøre.

Miles Davis, fem år helt uden musik. Jeg mener, det er...

Hvordan fandt du tilbage til musikken?

Du ved nok. Mange ting.

Der går mange ting gennem hovedet på én, når man er stille.

Man har mange tanker.

Og til tider kan de kæmpe mod hinanden. Som i en krig, du ved nok.

Mit stjernetegn er tvilling, så jeg... Jeg er i forvejen to personer, forstår du?

Jeg er født modal. Og alt det.

Så pludselig en dag er der noget der klikker.

Og det er det. Man begynder at spille.

Det er det.

Får I noget af det her på bånd?

Gutter, for pokker, er vi klar?

Jeg var klar.

Hvorfor siger ingen så, at de er klar?

Okay. Jeg er klar.

Om tre, to...

I 1975 blev en af musikkens mest produktive stemmer

tavs i fem år,

- og efterlod verden i... - Du er ikke Walter Cronkite, mand.

Hvis du skal fortælle en historie,

så kom med lidt attitude. Lad være...

Lad være med at være sentimental.

Okay, Miles, det er dig, der er kunstneren. Hvordan ville du sige det?

Møg, båndet! For pokker da!

Kør fra den skiderik!

Af sted!

Drej til højre!

Er det ham?

Pokkers! Drej!

TROMPET!

Den er gået i stå! Ud! Af sted!

Miles, ud med dig!

Af sted!

- Min musik! - Vend ikke tilbage efter det! Nej!

Miles!

Nøjagtig tre minutter i et, er Jack Johnson...

Johnson er altid den første i ringen.

Han tager sit ritual så alvorligt...

Hr. Davis, hvis du lige gad lukke op.

Men hundredvis, der ikke har fået billetter, venter på udfaldet udenfor.

Jeffries rygtes at være den stærkeste mand, der nogensinde er trådt ind i ringen.

Hvad i alverden kigger du på?

Hvad?

Sæt ikke dit liv på spil, junkie.

Jeg gav dig coken på kredit. Ved du, hvad det betyder?

Rend mig, Mack. Stil dig bag i køen.

Det filmes, så hele verden kan se det.

Højt oppe brænder ørkensolen...

Temperaturen stiger og temperamenterne opildnes.

Klokken ringer for runde 15.

En fæl uppercut og tre rungende venstreslag!

Jeffries går ned!

I hører Phil Schaap fra WKCR-FM New York,

Miles Davis-festivalen.

I har lige hørt den skelsættende So What fra Kind of Blue, 1959.

Den skal i tidskapslen, folkens.

Den kommer man til at tale om om 1.000 år.

- Det er den I skal redde, hvis huset brænder. - Narrøv.

Det er højdepunktet. Bjergtoppen.

Over 100 optagelser, og nu stilhed.

Fem år er simpelthen for længe.

Verden savner dig, Miles. Kom tilbage.

WKCR-FM.

Det er Miles Davis. Giv mig Phil Schaap.

- Virkelig? - Ja, det er mig. Lad mig tale med ham.

Ja. Okay. Selvfølgelig.

Virkelig?

Du godeste, folkens, jeg tror skam, vi har Miles Davis i røret.

Hr. Davis, er det virkelig Dem?

- Ja, det er mig. - Sikke en ære.

- Jeg fortalte lige lytterne... - Hør her, Schaap.

Du snakker for meget, mand.

Tidskapsel? Den er til gammelt ragelse.

Dødt ragelse, okay? Og jeg ramte forkert med Kind of Blue.

Forkert? Men hr. Davis,

jeg tror, folk ville sige, det er et mesterværk.

Hvorfor mener De, De ramte forkert?

Hov, det er ikke noget interview, okay?

Hvis du optager det, slår jeg dig ihjel. Forstår du det?

- Ja, hr. - Godt.

Det var ikke ment som en provokation. Jeg beklager, hvis...

Nej, nej. Glem det.

Lad mig høre noget fra Sketches of Spain.

Solea.

Den er til Dem, hr. Davis.

Solea fra Sketches of Spain.

DE GULE SIDER

Frances.

Frances.

Undskyld, ved du om han er hjemme?

Hvor skulle jeg vide det fra?

Hr. Davis, bare et øjeblik.

Jeg har stået ved Deres hoveddør ret længe nu.

Jeg er ret sikker på, De er derinde.

George Butlers kontor.

- Det er Miles. - Ja, hr.

- Hej, Miles. - Min check er ikke kommet i dag, George.

Hvor er mine penge? 20.000?

Prøver du at irritere mig, mand?

Selvfølgelig ikke, men hvor er indspilningsbåndet?

Vi kan ikke frigive flere penge, før...

- Det er det sædvanlige vrøvl. - Før Columbia får den nye musik.

Tyve tusind er ingenting i forhold til, hvad vi kommer til at tjene.

Jeg ved, der er guld på det bånd, mand.

Lad os få dig i kampform og begynde at arbejde på det comeback.

Jeg er lige her, George.

Hvis du vil have noget musik, så send mig mine penge.

Okay...

Hr. Davis, hvis De ville åbne døren et øjeblik...

- Hvad? - Hr. Davis,

undskyld, jeg forstyrrer.

Mit navn er Dave Braden, fra magasinet Rolling Stone.

Jeg er her for at skrive om Deres comeback.

- Okay, træd lidt tilbage... - Ja.

Skrid fra min...

Skiderik!

Hov, det var der ingen grund til!

Åbn den forbandede dør!

Narrøv!

- Hey! - Tag den med ro, hr. Davis!

Åbn den forbandede...

Er du gået fra forstanden?

Skøre skid!

Jeg mener det!

Hallo?

Åbn døren, for pokker!

Du har bare at lade være med at røre noget derinde!

Luk op!

Ja, ja.

Inde i mesterens rodede hule,

bliver rygtet til virkelighed.

Jazzens Howard Hughes afsløret og åbenbaret.

Åbn den forbandede...

Okay. Jeg kommer nu.

Okay, hr. Davis, jeg åbner døren,

men De må tage den med ro. Der er ingen grund til vold.

Luk op!

- Hr. Davis. - Skrid ud af mit hus!

- Skrid ud af mit hus! - Slap nu af!

Du går den forkerte vej, skiderik!

Hør, det er unødvendigt.

Jeg vil bare snakke med dig.

Møg!

Columbia!

Dit pladeselskab har arrangeret det.

- Columbia? - Ja, jeg skal bare skrive en artikel.

Kan du køre, skiderik?

Tosse.

Åbn bildøren.

- Hvad? - Åbn bildøren.

- Hvad er det? - Gør det noget?

Fjern den tingest fra mit instrumentbræt.

Irske skiderik.

Lad os køre.

Der er han! Miles!

Miles!

Vi er vist kommet lidt skævt ind på hinanden.

Jeg skal bare have lidt baggrund.

Jeg kunne godt bare skrive noget ud fra et blad,

men jeg vil hellere høre det fra dig, det forstår du vel?