Jana - Marked For Life (Jana - Märkta för livet)

-Jeg er der om lidt. -Sover du eller hvad?

Nej, slet ikke.

Kan du skynde dig? Det er den værste fest her.

Jeg er på vej hen til bilen.

-Vi er på GIN nu. Kom efter kl. 22. -Ja, helt sikkert.

-Fedt. Vi ses senere. -Ja.

-Jojo? Er det dig? -Ja.

-Har du talt med Jana? -Hun er på vej!

-Gæsterne er her allerede. -Ja!

Skynd dig nu.

-Hvor er Jana? -Hun er her snart.

-Typisk at komme i sidste øjeblik. -Jojo har lige talt med hende.

-Skat, glem ikke at trække vejret. -Nej, det ville være dumt.

Jana.

Undskyld, jeg ville ikke forskrække dig.

-Skal du fejre Karl? -Nej, jeg tænkte, du måske var her.

Jeg har prøvet at komme i kontakt med dig.

-Har du skiftet nummer? -Jeg vil ikke tale med dig.

Jeg lover, at der er noget, du skal se denne gang.

Dine løfter betyder intet for mig.

Jeg forstår, at du har det sådan, men der er en...

-Der er en pige, du skal møde. -Hvad foregår der her?

Hej, Karl. Der var noget, jeg måtte vise Jana.

Det er godt, at du er så engageret i udsatte unge.

Men jeg går på pension i dag og vil fejre det med min familie og mine venner.

-Hvis du vil have mig undskyldt. -Jeg beder dig, Jana.

Så er det nok! Vi er ikke interesseret.

Hvorfor kommer du så sent? Du er sidst.

Beck-Friis har aflyst. De havde en maveinfluenza.

-Jojo! Hej, skat. -Det var noget fra Bali.

At spise salat i Asien er ikke så klogt.

-Hvor blev du af? -Hans Juhlén var udenfor.

-Hans Juhlén? -Ja.

Den mands engagement i ødelagte unge kvinder virker ikke helt sundt.

-Ødelagte unge kvinder? -Hold nu op, Jana.

-Skal det stå på hele aftenen? -Vi skal jo fejre far.

-Hvide liljer? -Tillykke. Eller skal jeg kondolere?

-Det er begravelsesblomster. -Jeg beder dig.

Op med humøret og mundvigene. Og så siger du noget.

Jeg har allerede budt alle velkommen.

Kan du køre mig til byen i aften?

Jeg er glad for, I kom tilbage. Vi troede, at hele familien Berzelius var flygtet.

Mit fokus nu er at konfrontere Jonas og Miriam

med sandheden om deres økonomi, som de har ignoreret så længe.

Jeg tror ikke, de aner, hvor slemt det er.

Hvad fanden?

Du skal lukke vinduet efter dig nedenunder.

-Hvad? -På kontoret.

Jeg har ikke åbnet det.

-Har du taget nogle kantareller? -Nej.

-Så bliver det pizza. -Hvad?

Nej, vi skulle jo have risotto.

-Jeg køber noget. -Nej, risotto.

Det bliver pizza.

Det har været en stor ære at arbejde for Sveriges bedste chefanklager.

Den uovervindelige statistik taler sit tydelige sprog.

-Smiger er vejen frem. -Ja, selvfølgelig.

Men nu gælder det noget andet, Karl. Nemlig hvile.

-Du kender ikke det ord. -Nej, det ved jeg.

Det betyder: "At en person eller genstand

bevarer den samme position i forhold til andre ting."

Det vil sige, der ikke sker en skid, Karl.

Det, jeg vil sige, er tak, Karl, og held og lykke.

-Skål og nyd friheden. -Skål.

Tak, tak. Skål.

Nu tror I, jeg er færdig, men det er jeg ikke.

Det er sådan, at forbryderne er glade for, at du stopper.

Men de skal ikke juble endnu, for vi har endnu en ting at annoncere i aften.

-En lille overraskelse. -Jeg kan ikke lide overraskelser.

Den her vil du kunne lide.

Det første, jeg har gjort som din efterfølger, Karl, er,

at jeg har rekrutteret Jana som assisterende anklager.

Vi klarer os ikke uden en Berzelius i huset.

Jeg synes, vi skal tage noget mad.

Velkommen til bords.

Hvordan kunne I foran alle de mennesker uden at informere mig?

-Jeg ville selv have sagt det. -Du har jo allerede et job, der venter.

-I Stockholms bedste bureau. -Det her passer mig bedre.

Der er tusind områder, du kunne...

Forstyrrer jeg? Jeg ville præsentere dig for en kommende kollega.

Kom så. I ses jo på mandag, men jeg tænkte, det ville være godt.

-Peer Bruckner, Jana Berzelius. -Hej.

-Hej. -I kender måske allerede hinanden?

-Ja, det gør vi jo. -Vi var notarer sammen.

Ja, det er sandt.

-Tord, må jeg tale med dig? -Ja, selvfølgelig. Vi ses senere.

Det er længe siden.

Hvordan går det med at løbe?

-Går du lige så hårdt til den? -Jeg løber, til jeg brækker mig.

Det lyder intenst.

Jeg giver den hele armen med BJJ.

Brasiliansk jiu-jitsu. Blåt bælte nu. Det er en slags brydning.

Der er masser af kropskontakt.

Men det er hårdt. Det er en hård sport.

Du tænker, at det ikke er noget for mig?

Jo, det jeg mener virkelig. Du er velkommen til at være med.

-Hvis du vil. -Jeg holder mig til at løbe.

Jeg skal ud i morgen tidlig. Kl. 6.30 ved jernbanebroen.

-Vil du med? -Helt sikkert.

Det er sgu absurd.

Jeg gør ikke andet end at hjælpe dig. Hvad fanden?

Du taler med ham.

-Jeg skal prøve. -Ikke prøve, du taler til ham.

Er du med?

Hallo...

Det er vigtigt, okay?

Vi finder ud af det. Men tal med ham.

Glem det, Jana. Det går over.

Jeg troede, at han ville være stolt.

Han er stolt. Jeg er også stolt af dig. Vi er begge stolte.

Men du ved selv, hvor hårdt det er.

Hvordan har du det? Hvordan går det med at sove?

-Godt. -Skønt.

Du bliver en fantastisk anklager. Det ved jeg.

Du skulle give mig et lift. Festen er jo forbi. Kom.

Nej, tag ikke afsted. Vi skulle jo fejre det for os selv nu.

-Hvad? -Vi skulle fejre din fødselsdag.

-Vi har fejret Karls pension. -Det ved jeg godt.

-Lad os fejre Jojo lidt. -Min fødselsdag er om en uge, mor.

Nå, ja. Afsted med jer.

-Nu ordner jeg det her. -Jeg hjælper dig.

Det behøver du ikke. Afsted med jer. Gå ud og mor dig. Tak, fordi I kom.

-Kys, kys. Farvel. -Farvel. Kys, kys.

Du... Du gjorde det så fint.

Hvad skete der med mor?

-Hvad? -Hun er bare virkelig sær.

-Hun har travlt og er stresset. -Det er ikke bare stress.

Hun har været forvirret, og det føltes som noget helt andet nu.

Det føltes helt skørt.

Hvad med far?

Hvad fanden var der galt med ham? Hvorfor var han så sur?

Fordi jeg ikke tog det job, som han havde arrangeret.

For fanden, Jana. Han kan rende os.

Jeg synes, det er så fedt. Jeg er så stolt af dig.

Tak.

Han er bare bange for, at du overgår ham.

-Hyg dig. -Tak.

-Vent. Hvad er det? -Hvad?

Det hvide på telefonen.

Jeg har bagt kanapéer hele dagen. Det er mel.

-Hvem skal du hjem til? -Hvorfor lyder du som mor? Hold nu op.

-Tak for turen. -Hallo...

Hallo?

Kerstin?

Kerstin?

Kerstin?

Kerstin!

Kerstin!

Vågn op!

Jeg kan ikke svare. Sig noget. Kys.

Kom nu, drik.

-Kom så. -Shot, shot, shot!

Kom nu, jeg vil se det! Nej, nej!

-Jojo? Jojo? -Hvad?

-Du godeste. Kom, vi skal hjem. -Godt.

-Vent. Av. -Er du okay?

Vent, vent. Sådan.

-Jana, nu skal du love mig det. -Hvad?

Jeg må bo hos dig. Jeg kan ikke klare mor og far.

Okay, et par uger. Hvis du opfører dig ordentligt.

-Ja. Tak. -Ja. Sådan.

Sover du?

-Jeg troede, du kunne lide at træne. -Ja, men vi løber normalt ikke så meget.

Vi slås, du ved.

Okay ... er du 12 år gammel?

-Nej, det siger man. -Hvis man er et barn.

Det er ikke så let, som det ser ud. Du bør tage med en dag.

Så får vi at se, hvem der smiler eller ligger på ryggen og beder om nåde.

Er det det, du vil have? At man skal bede dig om nåde?

Nej, nej.

Måske lidt.

Hvad tænder dig?

Telefonen ringer.

Ja, Bruckner?

Okay.

Hvornår?

Jeg kommer.

Udlændingestyrelsens chef blev fundet død.

-Myrdet derhjemme. -Hans Juhlén?

-Ja. -Jeg så ham i går.

I går?

Han var til festen.

-Var han der? -Han kom ikke ind.

Han blev for at sige tillykke til Karl.

-Jeg må derhen nu. -Må jeg komme med?

Ja.

Peer. Godt, du kunne komme så hurtigt.

-Det er Jana Berzelius. -Hej.

-Amin. -Hun begynder som assisterende anklager.

-Har I en hypotese? -Nej.

Men en leder af immigrationsmyndighederne kan selvfølgelig have fjender.

Lindgren er ovenpå, så tal med hende.

Kommer du, Jana?

-Har du set en myrdet person før? -Nej.

Man vænner sig aldrig til det.

Afskåret pulsåre i armhulen.

-Så forbløder man vel hurtigt. -Han er også blevet kvalt.

-Har vi et mordvåben eller noget? -Ikke lige nu.

-Ved vi noget om gerningsmanden? -Nej.

-Var han alene hjemme? -Nej, hans kone var her.