The first 200 lines.
-De stener hende, Fred. -Læser du en af Shirleys noveller?
Hele byen... Selv hendes eget barn stener hende.
-Lyder uhyggeligt. -Det er alle tiders.
Hov! Mål i bevægelse giver bonuspoint.
-Det ser lækkert ud. -Tak.
Velkommen til vores hellige verdenshjørne, min dreng.
-Velkommen til Bennington. -Godt at se Dem, professor.
-Hvem er denne skønjomfru? -Rose Nemser, professor Hyman.
Kald mig Stanley. Her er jeg ingen professor.
Følg med. Lad os give dig en drink. Han kommer uskadt tilbage, Rosie.
Okay.
Jeg hentede nogle ting i byen...
Jeg slæbte mig op ad bakken og forbandede hele menneskeheden.
Så slog det mig. Det hele.
Jeg satte mig ved skrivebordet, og efter to timer havde jeg-
-den mest udskældte novelle i The New Yorkers historie.
Jeg læste den som en antisemitisk lignelse i Isaac Babels tradition.
Kalder vi min kone antisemitisk?
Hun hadede ikke en eneste jøde, før hun giftede sig med mig.
Kurtiseringen var vidunderlig. Ikke sandt, min kære?
Han bød mig på cheeseburgere. Hvem kan modstå sådan en romance?
Pludselig dissekerer han en af mine noveller.
Dernæst har han den frækhed at sige, at han har mistet sin tegnebog.
Den har været væk i over 20 år.
Det var den mest utrolige novelle, jeg nogensinde havde læst.
Jeg vidste, at jeg skulle giftes med kvinden, der skrev den.
Jeg ville jagte hende og tvinge hende til det.
Skål for vores pinsler, min kære.
Der er ikke nok whisky i verden til den skål.
Hvad skriver du så på nu, Shirley?
En historie, der hedder det rager sgu ikke dig.
Undskyld, jeg hedder Rose.
Rose Nemser.
Betty, Debbie, Kathy... For mig er I alle ens.
Jeg er Fred Nemsers kone. Han hjælper professor Hyman i år.
Vi skulle bo her i nogle dage, indtil vi kunne finde vores eget.
Ingen sagde, at du var gravid.
Vi har ikke sagt det til nogen endnu.
-Jeg læste Deres novelle. -Der er flere.
"Lotteriet".
Da jeg læste den følte jeg mig...
...vidunderligt afskyelig.
Det var Lead Belly.
Huddie Ledbetter.
Dette er "Myter og folketro".
Jeg er professor Stanley Hyman, jeres frygtløse leder i 12 uger-
-idet vi sammen stiger op til guderne-
-og synker ned i menneskehedens afgrundsdybe fordærv.
-Hej. -Hej. Er han ikke god?
Jo. Jeg er ked af, at mine Chaucer-timer ligger samtidig.
-Der er andre semestre. -Ja.
Må jeg spørge...
Hvad?
Shirley får nogle anfald.
Hun kan ikke...
Hun kan ikke håndtere husholdningen og indkøb.
Vores sidste husholderske har lige sagt op.
Hun havde problemer med ryggen, eller lungerne. Måske gigt.
Det ville være en enorm hjælp, hvis du kunne rydde lidt op.
Måske hjælpe med vasketøjet og madlavningen.
-Uha... -Nej, det er for meget.
Jeg ved, at du ikke er køkkenpige, men vi er i lidt af en knibe.
Måske imellem lektioner...
Gratis kost og logi.
-Nej, det kan vi ikke... -Jo, jeg insisterer.
Kan I blive boende, indtil vi er...
...faldet på plads?
Kan du lave culottesteg? Jeg elsker at spise varm mad i varmt vejr.
Han lader til at være i knibe. Det bliver måske sjovt?
Ellers siger vi nej.
FORSVUNDET
Jeg tæller ned fra tre.
Tre, to, et...
Klæd dig på til middag, skat.
Vil du ikke nok? Prøv.
-Gå din vej. -Det vil gå med de to.
Så du vores køkken?
Et rent hus tyder på mental underlegenhed.
Gudskelov for de enfoldige og deres rene lagener.
Har du ansat spioner?
Jeg prøver at hjælpe dig, så du kan få arbejdet.
Jeg vil ikke have fremmede her. Jeg kan ikke lide dem.
Vi har allerede talt om det.
Fred letter mit arbejde, så jeg kan være mere her.
Vil du ikke gerne have det?
Du forventer vel ikke bare, at jeg skal føje dig i det her?
-At du ligger i sengen hele dagen? -Festen tærede alt for meget på mig.
Du må hen til skrivebordet!
Din tilstand lægger et urimeligt pres på mine skuldre.
Skal mit arbejde også lide?
Nej.
Jeg skal nok få det bedre.
Det lover jeg. Det får jeg.
-I morgen. -Nej, i aften.
Du tager rent tøj på og sætter dig ved bordet og spiser.
-Jeg kan ikke. -Jo. Desuden...
Det er tid til en drink. Op, op, op...
Det bliver så kedeligt.
Jeg bad dig ikke om at opføre dig ordentligt.
-Pragtfuldt stykke kød. -Det er da ingenting.
Smid jakken, min dreng. Vi er ganske uformelle.
Jeg har ofte overvejet at deltage-
i indianernes svedhytteritual.
-Ofte? -Ja. Men så opdagede jeg...
...at man skal kravle igennem en jordtunnel.
Så skal man sidde rumpe mod rumpe med andre mænd-
-mens en shaman holder bålet på omkring 40 grader-
-og tvinger dem til at drikke en giftig og hallucinerende te. Hov.
Hvornår føder du så barnet?
-Barnet? -Ups.
Du sagde ikke, at det var en overraskelse.
-Jeg håber, at det er dit. -Selvfølgelig.
-Februar. Ikke sandt, min skat? -Jeg vil hellere tale om noget andet.
Februar? Fortalte du ham, at du var med rogn før brylluppet?
Historier om kopulation må nok gå sultne i seng, min skat.
Men hun har en sjette sans om børn.
Hun gætter altid kønnet hver gang. Bliver stakkels Freddie her skuffet?
-Okay, skal jeg...? -Bliv siddende.
Du lovede at tage dig af det.
Som du vil, min kære.
Rose fortalte om jeres tvangsægteskab.
-Undskyld mig. -Jeg bør se, om hun klarer sig.
Det føles, som om vi er med i det skotske teaterstykke.
Tanen af Cawdor er jeg.
Med en morderisk profeti hængende over hovedet...
Og De, Lady M, er ved at miste forstanden...
Hvad vil der ske?
Jeg har en titel: "Hangsaman". Det handler om den der pige.
-Hende der er forsvundet. -Welden-pigen?
-Hvad siger du til det? -Du har ikke sagt så meget.
Det er bare en idé. Jeg kan prøve...
Forsvundne collegepiger lyder banalt og simpelt, men prøv dog.
-Jeg læser det naturligvis. -Det kommer til at tage tid.
-Giv mig det om et par dage. -Det er en roman.
Nej, skat...
Du er ikke...
-Du kan ikke klare det. -Du tager fejl.
Elskede... Du har ikke forladt huset i to måneder.
Du kan knapt tage strømpebukser på. Jeg vil bare mane til besindighed.
Hvis den telefon ringer en gang til, mens vi spiser middag-
-så tager jeg selv hånd om det, Stanley.
Jeg holder mig indenfor rammerne af vores overenskomst.
Den omfattede ikke skøger, der forstyrrer min aftensmad.
Jeg skal nok tale med hende og fortæller dig alt, som altid.
Du er virkelig nede og rode i dyndet for tiden?
-Nej, intet han sagde... -En uge er nok. Kom nu.
Hun får det bedre.
Hun er sgu et monster.
Hør. Hør...
Kig på mig.
Kig på mig. Bliv nu ikke oprørt.
Det er en stor chance for os.
-Kan du lide dine elever? -Jeg kan godt lide dig.
Er de smartere, tror du, end min årgang?
Kun rigere.
Hun bar en rød frakke og blev sidst set der, hvor stien startede.
Paula var 17 og allerede skuffet...
Frygten for at starte på college... Nej.
Hun var 17, en alder som indeholdt et løfte om et helt liv... Fandens.
...en jagende nervøsitet for-
-at hendes liv kunne gå helt og aldeles... Pis!
En artikel sammenligner druider og Appalachernes ballader-
-i det andet bind af Francis Childs' samling.
Det er jo helt fantastisk.
Det var det, jeg henviste til i kapitel syv af min afhandling.
Har du nået at læse den?
Du godeste, mand. Må jeg drikke kaffe i fred?
Hold øje med min kone. Ikke, min kære?
Naturligvis, professor.
Vil du så holde op, mrs Nemser.
Stanley, Stanley. Få mig ikke til at sige det igen.
Okay.
Du vil se, hvad en forfatter laver.
Overhovedet ingenting.
Kom her. Kom her!
Led efter hvad som helst med-
-fertilitet, moderskab eller fuldmåne i titlen.
Okay.
Har ingen sagt, at jeg er heks?
Et lykkeligt og raskt barn. Den trylleformular må vi finde.
Medmindre du ønsker det andet alternativ.
Hvordan... Hvordan kan du sige det?
Moderskabet har sin pris.
Del kortene.
Kom så. De bider ikke.
Sæt dig.
Hvad så du?
Paula... Paula foretrak at have lave forventninger til andre.
Hvorfor lade sig narre?
Hvorfor lade sig skuffe igen og igen?
Men hun spekulerede på, hvad hun gik glip af.
Det her...
Tvivlen forstærkedes af pigen i matchende nederdel og trøje-
på modsatte side af bordet.
Shirley?
...GÅR PÅ BENNINGTON... ...SÅS VED STIEN I RØD FRAKKE...
-Hvad laver du her? -Kommer med kaffe...
-Forsvind. Forsvind! -Undskyld, undskyld.
Rør ikke mine tekster. Rør ikke ved noget. Ud!
Du er fuld. Skulle ikke du rådgive Shakespeare-selskabet?
No comments yet. Be the first to leave one.