Dave Chappelle: Deep in the Heart of Texas

Han er i trance.

Men han tænker ikke på jokes.

Han udtænker det, jeg siger lige nu.

At jeg gik med til det, havde han ikke forestillet sig i sin vildeste fantasi.

Og han har ikke tid til pjat.

Dette er det komiske geni Dave Chappelles telefonsvarer.

Desværre kan eller vil han ikke tale med dig nu,

så læg venligst en udførlig besked.

EN ORIGINAL COMEDY-SPECIAL FRA NETFLIX

Tak.

Tak skal I have.

Tak.

Hvad så?

Det er godt at se jer.

Tak.

Jeg kan se jer.

Sæt jer ned. Sæt jer til rette, og slap af.

Det er vel nok godt at være tilbage i Austin, Texas.

Det er rart at vide, at skovmandsskjorter er in igen.

De fleste mænd her går klædt som en lebbe i New York, så det glæder mig.

Mand! Texas, for fanden. Her er ret fedt.

Fandens godt.

Jeg var i Santa Fe,

og en kvajpande smed en bananskræl efter mig.

Det var ikke så rart.

Han var selvfølgelig hvid.

Ikke for at anklage de hvide. Jeg siger det bare. Ikke for at generalisere.

Og ikke nok med, at han smed en bananskræl efter mig...

Det var planlagt. Det kunne man se.

Det kunne ses. Skrællen var for brun. Forstår I, hvad jeg mener?

Du spiste ikke den banan for nylig, dit svin. Du havde gemt den til mig.

Og alle i publikum var hvide, så det blev straks uhyggeligt,

og alle gloede, som om de så 12 Years a Slave.

De så alle ud som...

Hvem fanden gør den slags?

Så anholdt de fyren, hvilket var...

"Nogen vil kneppe dig i røven i arresten. Det ved du godt, ikke?

Smid ikke bananskræller efter Dave Chappelle.

Du slipper ikke godt fra det."

Pressen ringede: "Må vi få en udtalelse?"

"En udtalelse?! På grund af en skide bananskræl? Nej!

Jeg har ikke noget at sige."

Fyren blev sgu berømt for at have smidt en bananskræl efter mig.

Om tyve år putter han sine børn,

og de siger: "Far, fortæl om dengang,

du smed en bananskræl efter niggeren i Santa Fe."

"Knægt. Det sorte svin var selv ude om det.

Jeg så hans navn på udhænget en uges tid før.

'Mand, hvis bare jeg kunne komme tæt nok på ham...

ville jeg smide en bananskræl efter niggeren..."

Det rene Bananagate. Jeg ville ikke engang...

Jeg ville ikke engang anmelde det. Jeg har oplevet det før.

Ikke en banan. Jeg bor i Ohio, ikke?

Det er nogle vintre siden. Jeg anede ikke, det var noget at klappe ad.

Men okay. Det er sgu første gang, jeg har oplevet det.

"Ohio?!"

Nå, men...

Jeg bor blandt de hvide.

I en lille by i Ohio.

Det var vinter og havde sneet for nylig,

så der lå store snedriver. Jeg gik sammen med min søster.

Min søster var iført muslimsk klædedragt ligesom sine børn,

og jeg var klædt som Dave Chappelle. Vi gik og talte om et eller andet,

og en bil kom drønende om hjørnet, vinduet blev rullet ned,

og nogen ramte mig på skulderen med en snebold.

Hvad gik det ud på? Hvorfor skete det?

Fordi jeg er sort? Fordi hun er muslim? Fordi jeg er Dave Chappelle?

Jeg vidste det ikke. Men endnu en gang vidste jeg, det var planlagt.

For hvem fanden har en snebold i en varm bil?

Men han gennemtænkte det ikke.

For han måtte standse for rødt. Han var fanget i trafikken.

Jeg løb ud på gaden og bankede på ruden.

"Må jeg tale med jer et øjeblik? Stig ud, jeg vil bare tale med jer."

De var fire hvide fyre. De sagde: "Slap nu af."

Jeg sagde: "Bare rolig. Jeg vil bare snakke."

Det er et af de sortes gamle tricks.

Jeg ville ikke bare snakke. Jeg ville tæve dem.

Så hvis I nogensinde sidder fast i trafikken,

og en sort mand siger det til jer, så luk ikke døren op.

Heller ikke hvis han er mig og smiler.

Og de sagde: "Slap nu af, mand."

Og ham på bagsædet, han var vel mere kæphøj end sine venner.

Han sagde: "Til helvede med det, mand! Jeg står ud!" Jeg begyndte at flå i døren.

"Nu skal jeg hjælpe dig ud, din skid."

Jeg så ikke, vinduet var rullet ned.

Han kastede en snebold, som ramte mig lige i brystet.

Han sagde: "Fuck dig, din skide nigger!" Så blev der grønt, og de drønede af sted.

Jeg smilede over hele femøren.

Jeg så på min søster, som sagde: "Jeg fik nummeret."

Og jeg var glad, for at smide en snebold efter et fjols er en mindre forseelse.

Men kalder man ham en nigger imens, er det en grov hadforbrydelse.

Min søster og jeg dansede. "Vi sender svinet i fængsel!"

Jeg havde ikke set det, men samtidig

havde der samlet sig en flok af hvide, for der bor kun hvide i byen.

Jeg troede, jeg ville blive overfaldet.

En af de hvide fyre kom hen og sagde: "Det brød jeg mig slet ikke om.

Det er ikke det, byen står for. Den slags skal ikke ske i nærheden af mig.

En anden hvid fyr sagde: "Jeg kunne heller ikke lide det!"

En gammel hvid mand sagde:

"Unge mand, hvis du vil anmelde det, vil jeg gerne gå med og gøre ligeså."

"Ville I gøre det for mig?"

Hele flokken råbte: "Hurra!" Jeg sagde: "Kom, alle!"

Jeg lignede Malcolm X på vej til broder Johnson med en flok hvide.

Utroligt. En time senere sad vi på politistationen,

og en betjent sagde: "Nå, hr. Chappelle...

seksten ens politirapporter.

Vi tjekkede nummerpladen. To unge, som kørte i deres mors bil.

Vi har hentet alle fire mistænkte, og moderen er her.

Det er op til Dem. De bestemmer.

Vil De have dem sigtet, går vi videre.

Har De det skidt?"

"Undskyld, jeg er bare lidt befippet. Jeg har aldrig haft mulighed for

at afgøre hvide børns skæbne før, men...

det er en svær beslutning.

Jeg kan ikke beslutte mig."

Jeg så en kvinde gå op og ned ad gangen,

og jeg sagde: "Er det..." "Ja, det er moderen."

"Må jeg tale med hende først?"

Og da moderen kom ind og så, det var mig, brast hun i gråd.

"Åh nej. Han må ikke komme i fængsel.

Undskyld. Jeg har ikke opdraget ham sådan. Vi elsker Deres shows og Dem."

Jeg sagde: "Tag det nu... Hør her.

Jeg vil ikke nødvendigvis have Deres søn fængslet.

Men det, han gjorde, var ret åndssvagt.

Så kan vi gøre noget andet end at sende ham i fængsel

for at vise ham, at han er galt på den?"

Hun sagde: "Hvad har De i tankerne?"

"Jeg har aldrig været i den situation før.

Ved De, hvad vi kunne gøre? Det er måske for meget forlangt.

Men hvis De nu... Måske kunne De...

sutte pik på mig. Bare lidt. Ikke så jeg kommer.

Bare nok til, at jeg kan fortælle ham, at De gjorde det."

Det er gas.

Det er gas. Det ville jeg ikke udsætte nogens mor for.

Måske mine børns mor, men ikke andre.

Ebola har været i Texas. Ebola kom på besøg.

Den tog livet af ham manden i Dallas. På fem dage smeltede han ihjel.

Hvad skete der med broderen i Dallas?

"Hvor var det hemmelige serum?" spurgte vi.

Jeg kan huske, at da ebola dukkede op, blev to amerikanske læger syge i Afrika.

Man fløj dem i privatfly til Centret for Sygdomskontrol i Atlanta.

Jeg vidste ikke engang, CDC tog imod patienter.

Der fik de efter sigende, ifølge New York Times, et hemmeligt serum.

Jeg ved ikke, hvad det indeholder. Det er som oberst Sanders' opskrift.

Men begge de fjolser overlevede. De læger er gudskelov raske.

De er derude i aften i Whole Foods og rører ved grøntsager og går omkring.

Alt er i orden.

"Hej, Frank. Alt vel?"

"Har du ikke hørt, jeg har haft ebola? Men jeg har det fint nu.

Jeg blødte ud af øjne og endetarm og blev bekymret, men jeg har det fint."

Og hvad med broderen i Dallas?

De smurte Vicks på hans bryst. "Held og lykke."

Jeg vidste, han ville dø.

Det husker jeg. Trist.

Jeg læste i New York Times, at ebola er den nye aids.

Hvad siger I så?

Jeg syntes, den gamle aids fungerede fint, og så er der allerede kommet en ny aids.

Er det ikke forbløffende?

Er det ikke mærkeligt, at der bryder en sygdom ud i 1980,

som kun tager livet af niggere, bøsser og junkier?

Er det ikke et fandens mærkeligt tilfælde,

at den sygdom hader alle, som gamle hvide mennesker hader?

Enten er Gud hvid, eller også skjulte myndighederne det skidt i diskokugler.

Kun sjove mennesker får aids.

I sidste måned havde New York Times mæslinger som forsidehistorie.

Jeg måtte tjekke avisdatoen. "Mæslinger? Er det 1850?

Hvad fanden sker der her? Hvorfor skriver avisen om mæslinger?"

Man prøver at beslutte, om obligatorisk vaccination af børn er vejen frem.

Nogen tanker?

I stemmer ja? Jeg beklager, mine damer og herrer.

Jeg kan ikke beslutte mig.

For det første stoler sorte generelt ikke på læger.

Efter Tuskegee-forsøgene og alt det.

Endnu vigtigere, glem ikke, at Michael Jackson blev myrdet af en læge.

Vel var han på stoffer. Men hvis jeg var afhængig af heroin,

og en autoriseret læge sprøjtede heroin ind i mig, så burde jeg overleve.

"Jeg klarer den, ikke? Det er ikke for meget, vel?"

Dr. Klodrian dræbte Jackson.

Efter det tænkte jeg: "Jeg skal sgu ikke til lægen."

Hvorfor skal mine børn vaccineres mod en gammel sygdom som mæslinger?

Så kan man lige så godt få dem vaccineret mod diarré.

Diarré har flere lig på samvittigheden end mæslinger.

Diarré er morsomt i dag, men...

fik man tyndskid for 100 år siden,

så var man færdig. Der var nul chance for at overleve.

Ved det første sprøjt:

"Jeg må hellere få ordnet mine sager.

Jeg har ikke meget tid. Det er diarré. Det er meget alvorligt."

Man så sin ven dø langsomt i en pøl af lort.

"Jeg giver op, diarré. Du er for stærk."

Nu siger ens ven: "Har du diarré?

Spis en banan. Drik noget vand. Lad os tage i klubben.

Vi kan nå sidste omgang."

Det er hårde tider for de sorte.

Det er ikke gode tider for de sorte. I ved, hvad jeg mener, ikke?

Politiet dræber os igen.

Det er meget uheldigt, for det gik lige så godt.

Amerika har en racistisk varm stol. Det kan vi vist godt blive enige om.

Vi kan også blive enige om, at der sidder traditionelt set

afroamerikanere, især afroamerikanske mænd.