Fanny and Alexander (Fanny och Alexander)

Fanny?

Mor?

Siri?

Maj?

Farmor?

Alexander? Hvordan har du det?

Skal vi spille lidt kort inden middagen?

Det er 43. gang, vi fejrer jul sammen.

- Kan det virkelig passe, frøken Ester? - Jo, det er 43. gang.

- Tænk engang. - Ja, det er underligt.

Lille frøken Ester.

- Godaften, fru Ekdahl. - Godaften, piger.

- Alida kan gå ind til de andre piger. - Tak, fru Ekdahl.

- Hvorfor er du sur? - Jeg er ikke sur.

Det kan jeg se, du er. Du er altid sur juleaften.

- Jeg forstår ikke, hvad fruen taler om. - Hører du ikke? Du er sur.

Forbandede kælling.

frygt ikke, Josef kær din engel er dig stedse nær

nu sender jeg et hastigt bud alt fra din skaber og gud

Maria og barnet skal du vække fort og føre dem fra landet bort

Herodes truer med morderhånd hvert drengebarn i dette land

alt har jeg på sinde lagt jeg vil gøre som du har sagt

priset være Gud på sin trone som værner om min eneste søn

nu slutter vores skuespil det slutter godt, det slutter vel

Guds søn er reddet, det er vist reddet er vor Jesus Krist

af dette vi os lære kan at Herren værner om hver mand

hver kvinde og hvert barn for sand

en jul så rig og lys ønsker vi i hvert et hus

ingen skal i mørket være

en god jul til jer hver især

Familien Ekdahl har tradition for at holde julefest for teatrets personale.

Gæsterne er en broget skare, ganske ulig hvad vi er vant til heroppe.

Trods dette frabeder jeg mig fornemme miner og løftede øjenbryn.

Jeg vil se glad generøsitet, varme og hjælpsomhed.

- Forstået? - Ja, hr. direktør.

Alma og Petra tager julekurven. Jeg tager punchen.

- Er vi parat? - Ja, hr. direktør!

Fremad, march!

Kom nu straks, Carlchen. Vi må ikke komme for sent til din mor igen.

Kom nu.

Skynd dig dog. Kom nu.

Kom nu. Kom.

God jul!

- God jul, Oscar. - Tak.

Værsgo! Tag for jer!

Træd nærmere, træd nærmere. Vær ikke generte. Kom.

Mine kære venner.

I 22 år har jeg i min egenskab af teaterdirektør -

stået her og holdt tale.

Uden at have det fjerneste talent...

... for den form for optræden.

Især ikke når man tænker på min far -

der jo var en strålende festtaler...

Mit eneste talent, hvis man kan tale om talent i mit tilfælde -

- er, at jeg elsker den lille verden inden for husets tykke mure.

Og så holder jeg af dem, der arbejder i denne lille verden.

Udenfor findes den store verden -

- og nu og da formår den lille verden at afspejle den store -

så vi forstår den lidt bedre.

Eller også gør vi det muligt for de mennesker, der kommer her -

for en kort stund eller...

... nogle sekunder...

... nogle sekunder...

... at glemme den vanskelige verden derude.

Vort teater er en lille...

... et lille rum med orden, rede, omsorg...

... og kærlighed.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg føler mig så...

... tåbeligt højtidelig netop i aften.

Når du har givet Ismael mad, lukker du butikken og låser døren.

Jeg har nøgle med.

- Godnat, Aron. - Godnat, morbror Isak.

Isak!

God jul.

Jeg forstår ikke, hvor de bliver af. De burde have været her for længst.

Oscar holder nok en lang, kedelig tale.

- Jeg synes, jeg kan høre dem nu. - Ester, kom med min pels.

Der kommer min familie.

- God jul. - God jul, farmor.

God jul.

Mor. Hvor er du smuk.

Hvad er der, min kære?

Moster Emma, hvor er det rart at se dig.

- Velkommen, moster Emma. - Tak.

- Så mangler vi bare Carl og Lydia. - Måske har de glemt, hvornår det er.

Vi har altid spist julemiddag klokken halv fem.

Alexander, løb ned og ring på hos Carl og Lydia og se, om de er der.

- Søde Carlchen, skynd dig nu. - Hold mund!

- Vi er frygtelig sent på den. - Hold mund!

- Det er for din skyld, at jeg gør det. - Ikke mere, mein Carlchen.

Det er for din skyld!

- Mor! - Goddag, Carl.

- God jul, tante. - Nå, så kan vi endelig spise.

Hvad ville frøken Maj sige til et lille besøg på værelset i aften?

- Er der noget galt? - Jeg har det fint.

Jeg må hellere hjælpe pigerne med træet.

Har du set, at min mand er begyndt at gøre kur til lille Maj?

- Gør det dig ikke vred? - Vred? Jeg synes, det er sødt.

Kom her, unger.

Nu skal farbror Carl byde på et allerhelvedes julefyrværkeri.

Bliv her.

Alexander.

Hør engang.

Nummer et.

Nu kommer nummer to.

Og nu... Nu kommer den tredje.

Alexander.

Det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus -

- at alverden skulle skrives i mandtal.

Det var den første indskrivning, mens Kvirinius var statholder i Syrien.

Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.

Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazareth -

- til Judæa, til Davids by, der hedder Bethlehem -

thi han var af Davids hus og slægt -

- for at lade sig indskrive med Maria sin trolovede, som var frugtsommelig.

- Overgiver du dig? - Nej!

- Overgiver du dig? - Nej!

Undskyld, her er vist lidt rodet.

- Kom op til os. Så får du en gave. - Tak, søde fru Ekdahl.

Kom så, børn. Nu skal I i seng.

Skynd dig nu, Alexander. I seng, børn.

- Så beder vi aftenbøn. - Tak, kære Gud, for i dag.

Hjælp mig til at blive et artigt barn.

Gud bevare far, mor, farfar, farmor, mig, mine søskende -

- mine onkler og tanter, Vega, Ester, Maj, Siri og Berta -

- Alida og Lisen og onkel Isak og alle mennesker, amen.

- Godnat, Alexander. - Godnat, min skat.

- Godnat, sov godt. - Tak.

Putte kysser som en mand.

Alexander.

Alexander. Se, hvad jeg har fået i julegave.

Se, hvad jeg har fået af fru Ekdahl.

Er jeg ikke frygtelig smuk? Er jeg ikke fin?

Jeg ligner en dame. Det gør jeg.

I nat kan han ikke sove hos Maj, for Maj får besøg, må han forstå.

Maj kan ikke have så mange mænd i sengen.

Men han er Majs yndling, det ved han nok.

Nu må vi sige godnat, mine kære. Vi skal tidligt op.

Godnat.

Carl. Carlchen. Carlchen, du skal vågne. Vi skal hjem.

Godnat, mor. Carl er lidt træt. Jeg hjælper ham.

- Kom nu, vi skal hjem. - Kom så.

- Godnat, tante. - Godnat.

Godnat, godnat.

Der ligger hun. Den smukke pige. Den stakkels Arabella.

Hun ved ikke, hvad der venter hende.

Hun er alene. Den eneste i hele huset.

Hendes mor er død, og hendes far er ude med sine svirebrødre.

Hvem kommer der, da klokken slår 12 i slotstårnet?

Jeg bliver bange!

Hvad er det for en frygtelig hvid skikkelse -

- der svævende på månens stråler nærmer sig min seng?

Det er min døde mor. Det er min mors spøgelse.

Nu skal I være stille! Sov så, børn. Godnat.

Jeg synes, der lugtede af petroleum på børneværelset.

Der er da ingen petroleumslampe inde på børneværelset.

Se, Isak. Nu har jeg lavet noget rigtig stærk kaffe.

Meget bedre end frøken Vegas forfærdelige sjask. Værsgo.

Hvad mon klokken er? Ti minutter over tre.

Så har vi to timer, inden jeg skal klæde om til froprædikenen.

Hvor er det dejligt, at du er her.

Du er min bedste ven. Hvad skulle jeg gøre uden dig?

I fjor syntes jeg, julen var morsom. I år havde jeg bare lyst til at græde.

Jeg er nok ved at blive gammel.

- Er jeg blevet gammel, Isak? - Du er blevet ældre. Det er du.

Det tænkte jeg nok.

Jeg havde bare lyst til at græde.

Men det er nu morsomt med børnebørnene her.

Oscar ser syg ud. Han slider sig ihjel på det forbaskede teater.

Og hvorfor skal han nu spille genfærdet? Han burde skåne sig.

Og desuden er han en forfærdelig dårlig skuespiller.

Jeg gad vide, om Emilie er klar over, at han er svag og har brug for hvile.

Jeg må hellere tale med hende.

Men han er nu dygtig, Oscar. Dygtig og samvittighedsfuld.

Tænk engang, teatret løber rundt og giver et lille overskud, Isak.

Før måtte jeg bidrage med mindst 50.000 kroner om året.

Det gjorde intet, men Oscar brød sig ikke om at bede mig om penge.

Det er noget andet med Carl.

Nu har han bedt om et nyt lån. Men jeg har sagt nej.

Beder han dig om et lån, må du også sige nej. Lov mig det.

Jeg forstår det ikke. Gang på gang ordner jeg det hele for ham -

men efter et år er han i knibe igen.

Han siger, at han ikke går til ågerkarle, men jeg ved snart ikke.

Så er der hans stakkels tyske kone. Hvordan kunne han falde for hende?

Det må være noget erotisk, tror jeg. Hvad tror du, Isak?

- Erotisk? Jo, det skal nok passe. - Du hører jo ikke efter.

Det gør ikke noget. Det vigtigste er, at du holder mig med selskab.

Carl og Gustav Adolf er overerotiske.

Det har de efter deres far. Han var overerotisk.

Jeg syntes, det blev lidt for meget af det gode, men jeg sagde aldrig nej.

Gustav Adolf er værst.

Alma siger, at hun er ligeglad med hans små sidespring -

- fordi han er verdens rareste og bedste ægtemand.

Det er et held, at Alma tænker, som hun gør.

Måske burde man advare pigen. Maj eller hvad hun nu hedder.

Virkelig sød, må jeg sige. Godt tag på børnene. Kønne farver. Net figur.

Det er synd, at hun er halt, staklen.

Er du ked af, at du er blevet gammel, Isak?

Nej, det er jeg sandelig ikke. Alt bliver bare værre.

Værre mennesker, værre maskiner, værre krige.