The Big Door Prize

- Hvordan går det? - Ikke værst.

- Lang køretur, men... Hvad med dig? - Det går godt. Hvad vil du have?

Lad mig se, hvad har du på fad?

Ja, du kan jo se hanerne med ølmærkerne på. Dem har vi.

Nå, det er dem, I har. Fedt.

Kan du ikke give mig den, du bedst kan lide?

Jeg kan ikke vælge en. Jeg holder meget af alle disse øl.

Hvad med en pilsner?

- Pilsner lyder godt. - Godt, så får du den.

Når jeg har set noget ID.

- Du smigrer mig. - Ja. Du er vel for gammel til at drikke.

Jeg elsker at blive spurgt. Ligesom i min skoletid.

Helt sikkert.

Sådan der.

Flyt lige tommelfingeren.

Og du er 40 år. Wow.

Du ser godt ud af din alder, "Beau Kovac". Hvad er hemmeligheden?

Hårimplantater. Og Botox. Lidt kryoterapi.

Hvad hedder du rigtigt?

Kolton. Kovac. Ja, det er min far.

- Ved din far, du har det, Kolton Kovac? - Han ved ikke, jeg har bilen.

Biltyveri, flot.

- Han får den tilbage. Formentlig. - Formentlig?

Jeg er bare så træt af min by.

Meningsløse mennesker, der gør meningsløse ting.

Sådan er det alle steder. Bare surt, du allerede har opdaget det.

Ja, så du kunne i det mindste give mig en øl.

Det er en ale.

- Skål. - Skål.

Ginger ale.

- Ginger ale, den fineste ale. - Den var god.

Jeg skal beholde det her.

- Må jeg låne toilettet? - Værsgo.

Tak.

OPDAG DIT LIVSPOTENTIALE

- Jeg må videre. - Ja.

Hjem til kone og børn, så fruen ikke bliver sur.

Jeg er glad for, jeg mødte dig.

Kør forsigtigt.

Pis. En prik mere.

For fanden da.

VELKOMMEN TIL DEERFIELD

Hej. Beau Kovac.

Ja, det er min far.

Det ved jeg. Har hårimplantaterne det godt?

Undskyld, jeg skal lige... tjekke nogle ting.

- Er du Jacobs ven? - Hvad?

Nej, jeg...

Har han en bror eller noget?

Det havde han. Du må være ny her i byen.

Ja.

Jeg håber, du bliver lidt.

Jeg må i banken. Jeg skal bruge jakke, hjelm og handsker.

Dem uden fingre, tror jeg, men jeg kan ikke vælge.

Hvad køber man først? Jakken eller Harley'en?

- Hvad synes du, bartender? - Om hvad?

Jeg følger bare mit potentiale.

Hvor har du det fra?

Hvad venter du på? Prøv engang.

Mr. Johnson?

- Hvad står der? -"Er I klar til næste stadie?"

Det plejer den ikke.

Hvad?

Hvad mener du med "plejer ikke"?

- Det, den gør. Hvad gjorde I? - Vi gjorde ingenting. Den lyste blåt.

Og nu spørger den, om vi er klar til næste stadie.

Der står: "Er I klar til næste stadie?"

- Det sagde jeg jo. - Du gjorde det.

- Den grønne knap virkede ikke. - Trykkede du? Vi bør stemme om det.

Du bestemmer ikke her. Du ville vende hele byen mod maskinen.

Jeg åbnede en dialog og vækkede interesse.

- Er der sket noget med Morpho? - Jeg standser jer lige.

Beklager, folkens, vi står i en helt normal situation her.

Gud, Hana, du er tilbage.

Okay!

Der er intet usædvanligt eller mystisk at se her.

Så vær venlige at gå hjem igen.

Jeg trykkede på alle knapperne. Intet.

Træk stikket ud. Og sæt det i igen.

- Nej, ikke det. - Pust på den.

Bank på den som en ketchupflaske.

Ja. Hallo? Morpho? Vi er klar til næste stadie.

Måske skulle vi spørge Hana.

Hvordan når vi næste stadie?

Jeg aner det ikke. Men jeg kan fortælle jer, hvad jeg ved.

Okay.

Morpho stod der, da jeg fik jobbet, men folk gik ikke op i det.

Folk fik deres potentiale og gik igen. Jeg vidste ikke, hvad der skete bagefter.

Undskyld, Hana, men jeg drikker ikke whisky.

- Har du en tør chardonnay? - En martini til mig.

- Jeg er ikke på arbejde. - Så tager jeg din whisky.

- Nej, du gør ej. - Vent lidt. Folk i den anden by,

de ændrede ikke deres liv på grund af et kort fra en maskine?

Det ved jeg ikke. Det var ikke en by. Bare en bar ude på landet.

Et trist sted for triste mennesker. Fader Reuben har været der.

Havde du set Morpho før?

Nej, jeg var kun på den bar én gang. Jeg så ikke maskinen.

Men her begyndte I at dele jeres kort med hinanden

og støtte folks underlige drømme. Det har jeg aldrig set før.

Og jeg har aldrig set maskinen gå til et nyt stadie.

- Jeg har vildt mange spørgsmål. - Også mig.

Må jeg stille nogen til The Digest?

Alle får ét spørgsmål. Ikke flere lige nu. Ja, Giorgio?

Er "Superstjerne" det bedste kort, nogen har fået?

Nej.

Ja... Hana?

Er "Superstjerne" blandt de bedste tre?

Jeg har et spørgsmål. Hvad foregår der her?

- Hvad mener du? - Spørgsmål til alle.

Ved I godt, at jeg reddede Izzys liv?

Lad os holde os til emnet.

Jeg vil vide, hvad der førte Hana her til byen.

Jeg valgte et tilfældigt sted på kortet. Men da Morpho kom, føltes det...

Som et tegn?

Som om det hang sammen.

Ligesom de skide prikker? Morpho-prikker?

Du har dem på ryggen, og jeg har dem på min... mig selv.

Hvad betyder det?

Har du prikker? Blå prikker?

Ja, Morpho-blå prikker.

Hana og jeg er de eneste, der har dem, så vi må være noget særligt.

- Jeg har prikker. - Hvad?

- Har du? - Ja, under foden.

Jeg har ikke sagt noget, fordi jeg var flov.

- Ser I ikke hinanden nøgne? - Vi ser tit hinanden nøgne forfra.

Fedt.

Jeg har en kæmpeprik på brystet.

- Det er et modermærke. - Okay. Har andre et modermærke på brystet?

- Ikke det samme. - Hør her. Jeg ved ikke med prikkerne.

Mine kom for flere år siden.

- Hvordan når man næste stadie? - Aner det ikke.

Bare fordi jeg var samme sted som Morpho, er jeg ikke...

Der er stadig mange ting, jeg ikke forstår.

- Lyset kom tilbage. - Godt set.

Baren er lukket.

I kan spørge videre i morgen uden at få svar, men nu skal I gå.

- Lad mig hjælpe dig, Izzy. - Mit knæ har det fint. Det behøves ikke.

Det var en god første date.

- Vi får flere dates. - Hvor mange prikker?

- Nogle stykker. - Du må se mine, hvis jeg må se dine.

Jeg skal have fingre i dine fødder.

- Jeg er næppe din yndlingsperson lige nu. - Hvorfor siger du det?

Jeg har jo ikke været... fuldstændig ærlig over for dig.

Nej, jeg tænkte netop, at du havde ret.

Vi kender slet ikke hinanden.

Hvad med dit spørgsmål?

Vil du ikke spørge om noget?

Lad os stoppe inkvisitionen for i aften.

For fanden da.

- Dejlig aften. - Ja, den er perfekt.

Altså jeg ved godt, det regnede meget, men jeg kan godt lide regn.

Jeg kan også godt lide, når det holder op med at regne.

Også mig.

Godt.

Hvor holder du?

Jeg er ikke i bil. Jeg fulgte bare efter dig.

Hold da op! Hvor er det sjovt!

- Jeg fulgte efter dig. - Gud, er det rigtigt?

Ja, jeg gik bare...

- Ikke så mærkeligt, vi gik så langsomt. - Jeg er heller ikke i bil.

- Parkering til Deerfest er vanvittig. - Vanvittig.

- Deerfest var vanvittig. - Ja.

Vi reddede byen, du vil være sted-Giorgio for min datter, vi kyssede, alle jublede.

Ja.

Det kan jeg godt huske.

Jeg vil gerne invitere dig med ind, men du skal vel hjem til Savannah.

Gud! Savannah. Hun forstår nok ikke, hvor jeg bliver af.

Jeg ringer til hende.

Medmindre hun sover.

Det ville ikke være så godt, hvis jeg vækkede hende.

Hallo? Er det formanden for klubben for dårlige mødre?

Ja, I har fået et nyt medlem.

Jeg er så sulten, det er svært at tænke. Jeg har ikke fået aftensmad.

Heller ikke mig. Vi kan tanke op, og så kan du ringe til Savannah?

Ja, det lyder som en fornuftig idé.

Ja... Men hold da op, det er allerede meget sent.

Har du et ekstra værelse, hvor jeg kan sove,