Paradise

Spis mig først!

Børst jeres tøj! Klæd jeres tænder på!

Hej, Carl. Lidt køligt her til morgen, ikke?

- Det bliver snart varmere. - Det gør det altid.

MARKED

Godmorgen.

- Du pruster ret tungt, du gamle. - Min vejrtrækning er fin.

Er du sikker? Er din venstre arm følelsesløs?

Kan du lugte toast? Vi har babyaspirin. Jeg kan køre dig på hospitalet.

Du lukker meget lort ud af en, der løber så langsomt, agent Pace.

Fordi jeg løfter jern.

Når skurkene kommer, kan du stikke af. Jeg kan kvæle dem.

Hvem er så helten?

Træningsmuskler er ikke rigtige muskler.

Det er sjovt. Den her er åbenbart indbildt.

- Stille aften? - Dødstille.

Brooks og Rainey holdt vagt. Jeg stempler tidligt ud.

Garcia gav mig en klam suppe i går, og jeg skal på tønden.

Den helt store tønde.

Jeg vækkede Jane. Hun tager over.

Bad du staklen møde tidligt ind, så du kunne tage hjem og skide?

Det er dem, der vil have ligestilling. Hun havde intet imod det.

- Vi ses. - Ja.

Verdens største biceps vejer ikke op for verdens mindste pik.

Det er nok sandt, chef. Men det kan ikke skade.

- Det er din pik, jeg taler om. - Det vidste jeg godt.

- Hvilken side er du nået til? - 88.

Jeg ville lave pandekager til jer, Presley.

Du er for sent ude.

Vi får æg.

- Du får æggehvider. - Æggehvider er ikke mad. Det er luft.

Dit stofskifte er ikke, hvad det har været.

Undskyld. Siger du, jeg er ved at blive gammel?

Nej, jeg siger, du er ved at blive buttet.

- Du ved, jeg ser godt ud. - Spis nogle æggehvider.

- Har du hørt hende? - Mine æg er gule.

Lad mig smage.

- Tak, fordi du lavede morgenmad, skat. - Det var så lidt.

- Har du ikke sovet? - Hold op med at bekymre dig om mig.

Det gør jeg, når du sover.

- Det gør jeg, når du ikke bekymrer dig. - Og sådan fortsætter det.

Din brors cykel stod ude i forhaven igen.

- Træk det fra min løn. - Hallo.

Undskyld. Jeg holder øje med den.

Og glem ikke, at min debateksamen er klokken tre.

Jeg vil ikke gå glip af det. Jeg stempler tidligt ud.

Jeg har lige lavet æg til dig.

Det er mit hus, så... mine æg.

Og husk, at nok er du voksen,

men for mig er du stadig bare en lille ting, der hyler som en baby,

når hun bliver kildet under højre arm.

- Nej. Du må ikke kilde. Hold op. - Okay.

Okay.

- Tak. - Det var så lidt.

Hvad i alverden læser du?

James og den store fersken.

- Hvor har du den fra? - Presley gav mig den.

- Den handler om... - Det ved jeg.

Hvis du støder på...

Hej, far. Er du okay?

Ja, undskyld.

Undskyld, Jay.

Far sov ikke så godt.

Kan du lide bogen?

Ja, den handler om en dreng, der havde nogle magiske bønner,

men han snublede og tabte dem i græsset.

De rørte ved alle en masse tusindben, edderkopper og mariehøns.

Og selv det store træ...

Jane.

Chef.

Du er her tidligt.

- Billy skulle ordne noget derhjemme. - Han tog hjem for at skide.

- Ja, altså... - Du må gerne sige nej til ham.

Det ved jeg godt.

- Er Brooks og Rainey derinde? - De venter på dig.

Chef.

Stille aften, hører jeg.

Ja. Soveværelsesdøren blev lukket kl. 22.

Han er stadig ikke oppe.

- Det er sent. - Han kommer nok snart.

Udmærket. Jeg er på.

Så går vi.

Vi er på området en time endnu, hvis der er noget.

Hr. præsident.

Klokken er næsten otte. Er alt i orden?

Hr. præsident, jeg kommer ind.

Agent Collins, kom ind.

Stil skoene, tak.

Jeg tager gas på dig.

Jeg vil bare se, hvad folk gør. Den sidste sad på gulvet.

Tag plads.

Jeg går ud fra, du ved, hvorfor du er her.

Jeg har en formodning.

- Vil du have vand eller sodavand? - Nej tak.

- Vil du have sprut? Vi har det hele. - Nej tak.

- Det var en test. - Ja.

- Du bestod. - Ja.

En potentiel ny ledende agent må ikke drikke på jobbet.

Selvfølgelig.

Jeg tager en drink.

Bare som reparation.

Bare rolig. Det sker ikke hver dag. Vi havde noget af en aften i går.

- Tillykke. - Ja.

Den anden havde en IQ som en goldendoodle.

En siddende præsident slår knap nok en goldendoodle.

Det er ikke ligefrem mit lysende øjeblik.

Det er en reference til college-basketball.

Et lysende øjeblik. De spiller den sidst i turneringen.

Ja.

Okay, kortene på bordet. Jeg slog en goldendoodle,

så det ser ud til, jeg har jobbet i fire år mere,

indtil jeg kan gå på pension et smukt sted og ligge i en pool resten af mine dage.

Husk på, at jeg bliver ekspræsident i starten af halvtredserne.

Så jeg finder det største palæ, jeg kan,

og fylder det med den bedste sprut og den bedste kunst.

Og jeg vil tilbringe fire til fem årtier i den pool.

Selvsagt medmindre nogen skyder mig først.

Jeg skal bruge en, der sørger for, jeg ikke bliver skudt,

så jeg kan ende i den pool. Forstår du det?

Det gør jeg.

- Har du nogen spørgsmål til mig? - Nej.

Kors, det føles som den værste første date nogensinde.

Kom nu, stil mig et spørgsmål.

Hvorfor skifte ud?

Jeg kender agent Monroe. Han er dygtig.

Han er kedelig, og han er gammel.

Hvis min ledende agent ikke er sjov,

skal han i det mindste kunne løfte tunge ting.

Jeg leder efter en, der kan være ved min side de næste fire år

og potentielt ind i mine poolår.

De lader os beholde nogle vagter, efter vi forlader det store hus.

De gav mig en liste og en bunke navne.

Jeg så på listen og navnene og bad om at mødes med dig.

"Hvorfor? Hvorfor bad De om at mødes med mig?"

Godt spørgsmål, agent Collins. Jeg er glad for, du spurgte.

Jeg lover, det her ikke sker hver dag.

For at svare på det spørgsmål...

...du ikke stillede, hører jeg, du er den bedste af de bedste.

Jeg er ret sikker på, du kan løfte tunge ting.

Og det skader ikke, at du er sort.

Jeg skulle være sydstats-progressiv, men en flok hvide fyre hænger over mig.

- Så jeg er her, fordi jeg er sort? - Du er her, fordi du er dygtig.

Og den anden fyr var kedelig og gammel. Det skader bare ikke, at du er sort.

- Generer min ligefremhed dig? - Nej.

Men...

Nej.

Der var et "men".

Er det virkelig så progressivt at lade sig bevogte af en sort mand?

God pointe.

Min udenrigsminister og min forsvarsminister er også sorte.

Men de står ikke ved siden af mig, når jeg kysser babyer, så...

Agent Collins. Jeg gik fra at være en af verdens rigeste mænd

til præsident i nu to perioder næsten fra den ene dag til den anden.

Jeg drikker whisky i Det Ovale Kontor.

Og jeg er ærlig, når jeg fortæller en potentiel ny ledende agent,

at han til dels fungerer for mig på grund af sin hudfarve.

Jeg nåede ikke hertil ved at gøre tingene efter bogen.

Jeg aner ikke, hvem USA's ottende vicepræsident var,

og jeg er ikke sikker på, hvor Syrien er på et kort.

Men folk lader til at kunne lide mig,

og ledere fra andre lande lader til at stole på mig.

Verden er 19 gange mere på røven, end nogen aner.

Og hvis nogen skal gøre det utænkelige,

er jeg et fornuftigt og anstændigt menneske, som vil gøre det rette.

Forhåbentlig er det en, du gerne vil tage en kugle for...

...hvis du får opgaven.

Ja.

Okay. Tak, fordi du kom.

Vi tales ved.

Sydvestasien.

- Undskyld? - Syrien.

Det er i Sydvestasien ved Middelhavets østkyst.

Det siger du ikke?

- Og den ottende vicepræsident? - Martin Van Buren.

Det vidste jeg selvfølgelig godt. Det er en test. Ligesom med whiskyen.

Naturligvis.

Marsha, vil du informere kabinettet om, at Syrien ikke er i Canada?

Vi har taget fejl hele tiden.

- Jeg er den sjoveste præsident. - Ja.

Er alt i orden, chef?

Nej. Vent, giv mig lige et øjeblik.

Undskyld?

Jane, lås af og gennemsøg boligen. Ingen ind. Ingen ud.

- Hvad sker der? - Giv mig et øjeblik.

- Jane, hvem er i kontrolrummet nu? - Garcia.

Garcia. Okay, godt.

- Bør jeg ikke varsko Robinson? - Nej. Ikke endnu.

- Ifølge reglerne... - Jane.

Du skal stille og roligt lukke stedet ned de næste 30 minutter

uden at stille flere spørgsmål.

- Kun Billy må komme ovenpå. - Billy er her ikke, husker du nok.

- Han kommer. - Modtaget.

- Du skræmmer mig lidt, chef. - Modtaget. 30 minutter.

- Agent Collins. - Ja?

- Nyder du din første uge med os? - Ja. Tak.

Det er godt at høre.

Det er rigtig godt at høre.

Du er gift, ikke?

Jo.

Jeg bemærkede ringen.