The Last Kingdom

Jeg er Uhtred, søn af Uhtred.

Jeg var saksisk adelig, men blev berøvet mit land

og opdraget som dansk hedning.

Jeg er Uhtred, og jeg tager, hvad der er mit.

Men jeg blev kong Alfreds bedste kriger.

Jeg forsvarede Wessex og hans drøm om et forenet England

sammen med min loyale bande af barbarer og en falden præst.

Jeg beder til, at når slaget skal stå, vil jeg ikke svigte.

Jeg har fundet lykken med min kone, Gisela, som har givet mig to børn.

Alfred har ægtet sin datter til Aethelred, der betragter sig som Mercias konge.

Men hun blev taget af danerne, faldt for Erik, og begæres af Haesten.

Haesten lader til at have allieret sig med Alfred, men er ikke til at stole på.

Med Alfreds svigtende helbred er det en farlig tid for alle folk i dette land.

Skæbnen betyder alt.

Gud bevare kongen!

Fader Beocca.

Hvis det er sandt, at himlen venter os...

Det gør den uden tvivl.

Selv hvis jeg kom ind, ville det føles som skærsilden.

Nej. Det kan det ikke. Det er himlen.

Hvad er ændret siden min kroning?

Danerne plyndrer, og drabene vil fortsætte selv efter min død.

Hvad har mit formål været?

Jeres formål er, at I er Guds konge.

Uden Jer var der ingen kirke, intet Wessex, ingen love.

Ingen tilflugtssteder. Ingen idé om England.

I har lagt grunden til et stort og gudfrygtigt land.

Intet er ændret. Intet er afsluttet.

Og når jeg er væk, hvad sker der så?

Hvad I har påbegyndt fortsætter. Det skal det.

Ja.

Tak, Beocca.

Det skal det.

Gardere! Vend jer om!

Ingen mand må vise mig sit ansigt. Ingen mand må se mig før Blodhår.

Mind lejren om, at jarl Sigurd skal se mig først.

Når han får mit budskab, må de frit kigge.

- Jeg sværger, at jeg ikke kiggede. - Jeg tager dine øjne.

- Nej, vis nåde. - Og din tunge.

Mær! Jeg myrder dig!

Vend jer om!

Kun kvinder må se mig, indtil jeg har fortalt min herre, hvad jeg har set.

Sigurd, min elskede. Drik mig og gør mit syn til virkelighed.

Lad mig give dig styrke.

Jeg ser en konges død.

Hvilken konge?

Jeg ser Alfreds død.

Det er set.

Det er set!

Alfreds død og Odins krigeres storhed er set!

Vor vej bliver ikke let.

Guderne vil kræve, at vi gør os fortjent til hæderen. Men jeg lover jer dette.

Fra den mindste gris til guldkronen på Alfreds hoved

vil Wessex og al dets rigdom tilhøre Blodhårs krigere!

EFTER ROMANERNE AF BERNARD CORNWELL

Ja.

Nej. Igen.

Uhtred. Hvad mener du om Edwards sværdkunst?

Steapa spilder tiden.

- Forklar venligst. - Så gerne.

Steapa, hold op med det pjat. Man lærer bedst med en stav.

Jeg foretrækker sværdets vægt.

- Det viser hans mod. - Lad os nu bare se.

- Kom så. - Han bliver bedre hver dag.

- Mor... - Vis mig det.

Herre, den lurvede daner Haesten er her.

Udfordr drengen.

- Lad ham falde på røven. - Du skal tie.

Hvor uheldigt, Edward.

Vi har en gæst. En af dine gamle venner.

Meget blev ofret for, at du kunne leve. Øv med staven. Lær af at blive slået.

Der er en kriger i dig. Vi finder ham.

Tak.

Gør, som Uhtred siger, prins Edward.

- Han har Jeres ve og vel i sinde. - Biskop Erkenwald, tak.

- Har din kone det godt? - Ja.

Køn pige. Jeg husker ikke navnet.

Gisela, min herre. En hedning. Hun er med barn igen. En dreng.

I får en dreng.

Broder Godwin har en gave. Givet af Gud.

- Undskyld mig. - Naturligvis.

Edward, I kommer for sent til timen. Kom.

Nogle aldermænd ønsker dig død.

Du gjorde en pige til skøge og gav hende unger.

- Hun er ingen hore. - Slemme Edward.

Hun er ingen hore.

- Sig det igen, hvis du tør! - Slemme Edward.

Hans navn er Sigurd. Mændene kalder ham Blodhår.

Jeg vil ikke vide hvorfor. Noget modbydeligt.

Min mand overvåger hans lejr.

Men har han ikke bedt dig om at slutte dig til ham, Haesten?

Jo. Jeg afslog. Ligesom dig har jeg givet mit ord.

Ulig dig har jeg modtaget kongens missionær.

- Dit ord betyder intet. - Holder vor fred ikke?

Ønsker min kone og børn ikke at blive kristne?

- Gør de? - Ja, frue.

- Jeg har bedt præsten sørge for det. - Godt nyt.

Nyt er det.

- Det bør fejres. - Jeg vil overveje det.

Når vi er færdige med Blodhår. Vil han angribe eller plyndre?

Han vil plyndre og vurdere Jeres styrke. I må angribe.

Knus ham og send et budskab til alle nordboere.

Har min herre spist noget dårligt?

For meget vin?

Du har ret. Vi kan ikke acceptere, at Sigurd lægger til i Wessex.

- Vi angriber før vinter. - Snarest.

Vi marcherer.

Send bud til Aethelred af Mercia. Truslen gælder begge lande.

- Vore allierede må slutte sig til os. - Jeg skriver straks.

Vi møder ham ved Aescengum.

Nu vil jeg trække lidt frisk luft.

Hvordan har lady Aethelflaed og barnet det?

Hvem ligner hun?

Pas på, eller jeg propper maden så langt ned, at du skider den ud straks.

- Jeg har set ham gøre det. - Hendes mand siger det samme.

Du står i gæld til Aethelflaed.

Du har mænd og skibe, fordi hun dræbte din herre, Sigefrid.

- Jeg har ikke glemt, hvad den tæve gjorde. - Så er det godt.

- Jeg beder til, at vi må mødes igen. - Stop så.

Blodhår har en kvinde, du ville kunne lide. Skade.

Hendes skønhed blænder som solen, men hun har nattens mørke.

Hun er sandsigerske. Hun tilhører djævlen, fader.

Jeg ville sige "godt at se dig"...

- Men det er det aldrig. - I lige måde.

Jeg ville gerne hugge hovedet af ham med en sløv økse.

Kongens helbred. Det bliver værre.

Af og til, ja.

Derfor er din tid med Edward så vigtig.

Alfreds arbejde må fortsætte. Det kan du sikre.

Jeg møder kongen på vej til Aescengum.

- Hvad skal du? - Se min kone.

Og så se Blodhår med mine egne øjne.

Bed kongen om tilladelse. For en gangs skyld.

KONGERIGET WESSEX

- Godmorgen, herre. - Gør klar. Vi rider før mørkets frembrud.

- Hvorhen? - I kamp.

Det var på tide.

Jeg er kriger.

Jeg tager den.

Hvad er nu det, Gisela? Vi har tjenere. Du burde hvile dig.

Det har jeg sagt til hende.

- Jeg kan ikke hvile med den vilde dreng. - En præst har sagt, at det er en dreng.

Selvfølgelig. Han vil ikke holde sig i ro.

- Han bliver den sidste. - Det kan du ikke forhindre.

Jo, jeg kan. Han bliver den sidste.

Marcherer du?

Ja, jeg slutter mig til Finan.

Thyra er her.

Jeg har sendt bud efter Hild.

Hun er her til fødslen, hvis jeg ikke er tilbage.

Jeg lover at vende tilbage.

Og så kommer du til at sove alene.

- Ville du gøre det mod mig? - Ja.

Et stykke tid.

Af sted!

Godaften.

Selv om jeg sætter sværdet mod dit hjerte, er jeg en ven.

Ren vane.

Kom. Fortæl mig om din landsby.

Hellige Fader, skån mig.

Stop mit hjerte og tag mig nu. Ved alle himlens helgener, dræb mig.

Tag min sjæl og mit hjerte. Jeg frygter ej døden, blot vejen.

Herre, stop mit hjerte og tag mig nu.

Jeg beder dig.

- Hvor er sølvet? - Der er intet.

- Hvor er sølvet? - Tro mig. Jeg lyver ikke.

Hvis du vil brændes i live, så brænder jeg dig.

Der er intet sølv. Jeg sværger!

Sølvet!

Svar hende.

Jeg har svaret! Her er ingen rigdomme.

Sænk ham ned i ilden.

Nej, jeg beder dig!

Sølvet?

- Kan nogen svare for ham? - Gud hjælpe mig!

Hjælp mig!

Han var min at udspørge og dræbe.

- Det har du ingen ret til. - I en kirke er der sølv.

Dig. Hvad er dit navn?

Broder Hubert.

Vi er fattige. Vi har mad og øl, intet andet.

Broder Hubert, hvis du taler sandt, så tag dit eget liv.

Gør det og red dine venner.

- Min sjæl vil være fortabt. - Tag dit liv som en kriger!

Så beder vi kun om mad og øl.

Jeg sværger. Der er intet sølv.

Gør med dem, som du vil.

- Vil I ikke bruge vognen? - Vi rider til Aescengum.

Steapa.

Blodhår drager mod den næste by på jagt efter sølv.

- Han tager af sted. - Lad ham.

Vi bliver her, til jeg er færdig med præsterne.

Vi kommer senere. Han skal efterlade mine mænd.

Ja.

Godmorgen, Hubert. Jeg tror dig nu. Der er intet sølv.

Hvad kan du ellers give mig?

KONGERIGET MERCIA

Vi er klar til at marchere.

Så lad os det. Men kun med den halve garde.

Kommer I?