House of the Dragon: The House that Dragons Built

Vi var nogle ret barske steder.

"Hvordan skal vi lave det?"

- Pis, det er tronen. - Jeg var så spændt på idéen.

Det vil ramme en steder, hvor man ikke vil rammes.

Det er ærefrygtindgydende. Man tænker: "Det her er alvor."

GAMLE HÆNDER, NYT BLOD

Vi skulle leve op til de enorme -

- forventninger fra den originale serie.

"Game of Thrones" var sin egen.

Den var et kulturelt fænomen, og den var genial.

Det her er en anden historie.

Den fortælles på en helt anden måde.

Det, der adskilte "Game of Thrones" -

- fra andre fantasyserier, var, at man holdt af figurerne.

Den havde stadig noget "Game of Thrones" over sig -

men fra en anderledes vinkel.

Det er vores rejse -

- og vi skal få det meste ud af vores erfaring i showet.

Jeg har haft mange samtaler i stil med:

"Lad os starte med Thrones, være gode til den og udvikle den."

Vi havde brug for en kombination af gamle hænder og nyt blod.

Det var et stort pres, fordi "Game of Thrones" var så god.

Vi har en standard at leve op til.

Det skulle fornys, men stadig foregå i "Game of Thrones"-universet.

Hensigten var ikke at lave sæson ni.

Vi ville finde på noget nyt og anderledes.

Det er et underligt øjeblik, når man får at vide, at man skal lave den.

Og man er glad i et par sekunder. Og så indser man:

"Nu skal jeg lave den her."

DET ER ALVOR

Det store råd føltes som en god måde at starte på.

Det er første scene. Det er vigtigt at gøre det rigtigt.

Og værsgo, to, tre. En, to, tre. En.

Viserys på den ene side og Rhaenys på den anden.

Foran hele hoffet -

- stemte rådet om, hvem der skulle være regent.

Rhaenys føler sig som en deltager på "Blind Date".

Det er godt. Paddy, hvis jeg må få dig ud.

Vi gør det samme, men uden Paddy.

Her er en hemmelighed. Den er filmet i tronsalen.

Halvvejs gennem byggeriet -

maler vi det meste grønt.

Og så bygger vi bordet og tronen.

En masse VFX-arbejde, så vi ikke behøver bruge en masse penge -

- og bygge hele Harrenhal. Vi har brug for baggrunden og tronen.

Så vi byggede en endesektion på en green screen-scene -

og resten placeres virtuelt.

Harrenhal er halvt ødelagt.

Man kan se hallen og omgivelserne udenfor i CGI.

Harrenhal var med i "Game of Thrones".

Men vi opfandt flere detaljer. Hvis man ser godt efter, kan man se -

- en række engelske katedraler og kirker.

Whitby Abbey er med.

Og vi integrerede vigtige referencer fra George R.R. Martins bøger.

Det skulle være en stor sal -

- så vi har prøvet at få en fornemmelse af størrelsen med.

Man bliver imponeret og tænker: "Åh gud, det her er alvor."

Vi brugte hele dagen på scenen -

- med maesterne og den gamle konge.

Skuespilleren, der spillede kongen, ville ikke have replikker -

og nød idéen om ikke at tale.

Det var Bib Fortuna fra "Jedi-ridderen vender tilbage".

Så jeg måtte holde styr på mig selv -

og ikke begynde at lyde som en Hut.

Vores reference var et meget royalt, flamboyant, næsten bryllup.

Så jeg ville give det et element af storhed -

- men selvfølgelig i et ret forfaldent rum.

Det var et sats. Når man så kulissen, var det ret vildt -

- med det færdige produkt. For meget af det var green screen.

Det erklæres, at prins Viserys bliver arving til Jerntronen.

SKARPE GENSTANDE

I bøgerne beskrev George, at tronen er lavet af tusindvis af sværd.

Jeg ville lave en hybridversion, der hyldede den originale trone.

Tronen bredte sig ud og blev til et sværdtæppe.

Det antydede, at tronen ændrede sig på et tidspunkt.

Ryan fortalte mig, at tronen er lavet af de erobrede sværd.

Og det var vigtigt, at det handlede om magten i Targaryen-dynastiet.

I begyndelsen kopierede jeg bare en masse sværd.

Det ødelagde computeren, fordi der var så mange sværd.

Konceptet var fedt, men hvordan lavede vi det?

Jeg ville lave en struktur af stålstænger pakket ind i gips.

Når det var vådt, hang det på konstruktionen.

Det så smeltet ud.

Det er min største og mest genkendelige rekvisit.

6-8 mennesker arbejdede med den i 4-5 måneder.

Vi købte, smedede og støbte mindst 2500 sværd.

Det krævede en del logistik og sikkerhed.

Der er mange klinger, der stikker op af gulvet.

Da vi kom derind første gang -

- var der skilte, hvor der stod "fare".

De var rædselsslagne for, at nogen ville spidde sig selv.

Vi var nødt til at udskifte søjlerne i tronsalen.

Det skulle være på en måde, hvor vi kunne vise fortiden.

Så vi lavede en masse på dem, før Conrad og hans hold overtog.

Og så blev den lavet til en tredimensionel model og forstørret.

De ser godt ud på papir.

Men når det er en seks meter høj genstand, kræver det planlægning.

Så vi ville have nogle detaljer med.

Vi så på historien om targaryernes kampe og drager -

for at skabe en slags historie.

Det påvirkede ham følelsesmæssigt. Når Viserys sidder på tronen -

hviler historiens byrde på ham -

- fordi tidligere konger ser ned på ham.

For enden af rummet står den delvist udskårne søjle -

der engang bliver til ham.

Det viser, hvor vigtig slægten er for Targaryen-dynastiet.

Kulissen er fantastisk. Den gør, hvad den skal.

Den er stor og intimiderende.

Det er en af de smukkeste kulisser, jeg har set.

Og fordi tronen er så ikonisk -

- har det været fedt at kunne bygge videre på det gamle.

Første gang jeg gik på scenen, var det et følelsesladet øjeblik.

At indse, at vi faktisk laver det her.

Jeg tænkte bare: "Pis. Det er tronen."

Da jeg trådte ind i tronsalen -

- havde jeg et øjeblik, hvor jeg tænkte: "Wow."

Jeg gik op ad trappen og satte mig på tronen.

Jeg prøvede ikke tronen, og det er jeg sur over.

Jeg er skuffet over, at jeg ikke sidder på den. Jeg var øm over den.

Jeg vil ikke se andre sidde på den. Jeg vil smide dem af.

Det er dragernes tid.

Der har aldrig været så mange drager -

- siden Valyriens tid, hvor der levede tusind drager.

Og det, vi prøvede på, var at skabe en verden, hvor drager eksisterede.

Dragerne her er symbolske for en række ting.

Targaryen betragtes som tættere på guder -

på grund af deres drager.

Så symbolsk har de denne rolle.

Far, er der sket noget?

Balerion var det sidste væsen, der så det gamle Valyrien.

Både dets storhed og fejl.

Når du ser på dragerne, hvad ser du så?

- Og tak. En stor, fed ... - En drage.

DEN SORTE SKRÆK

Man ser Balerions kranie og dragernes størrelse.

Dengang var de større -

end dragerne i "Game of Thrones".

Den er episk. Man vil ikke møde den sorte skræk.

Vi lavede nogle skitser -

- som hurtigt blev præsenteret for kunstnerne.

Jeg formede den i Zbrush, og så printede vi en udgave i 3D.

Det hjalp skulptørerne.

Den var fantastisk at lave.

Den var omkring ni meter lang, så den er enorm.

En genvej, når man laver noget stort -

- er at lade tænderne hvile på hinanden og blive til søjler.

For at få den til at se mere aggressiv ud -

- ville vi have tyndere tænder. Så vi lavede tænderne hver for sig.

Vi lavede metal i munden, så den kunne holde sig åben.

Vi lavede den på syv uger med fire skulptører.

Og så er der selvfølgelig meget at male.

Teksturer, ændringer og den slags. Det kan fortsætte for evigt.

Stærke, men ikke uovervindelige.

I "Game of Thrones" var der mindre respekt for dragerne.

Derfor syntes vi, at katedralen skulle være mere respektfuld her.

Vi byggede en kulisse med en kuppel og satte den på et alter -

- så den viste vigtigheden af dragerne i vores historie.

Hvis du vil have hele Balerions kranie i billedet -

bliver det ikke på settet.

Man kan kun bygge en kulisse op i en vis højde.

I de fleste optagelser kigger man op -

- på det enorme kranium. Så vi tilføjer et loft.

På settet kan jeg lide at tegne og finde ud af -

- hvordan vi forlænger det. Jeg arbejder lidt i Photoshop.

På den måde kan jeg vise det til instruktøren og få hans mening.

Så bliver konceptkunsten godkendt -

- og jeg får den og sender den videre til dem -

- der skal lave det. Det blev smukt.

En Targaryen skal forstå det for at være konge.

Eller dronning.

Da man ser hende der, virker hun lidt skræmt -

- for hendes far har sagt: "Verdens skæbne hviler på dig.

Og du bliver dronning."

Jeg, Viserys Targaryen, rigets beskytter, erklærer hermed ...

Undskyld.

STOLTHED OG FRYGT

Rhaenyra indser for første gang, at hun er god nok til sin far.

Hendes far har altid prøvet at få en mandlig arving -

og så ser han hende pludselig.

Jeg sagde:

"Det er vigtigt at se en kombination af frygt og stolthed."

Hun sagde: "Hvordan spiller jeg det?" Jeg sagde: "Ikke kvaje dig."

Hun bragte så meget modernisme og magt til sin kjole.

Hendes tøj var middelalderligt. Det var så ...

Så jeg prøvede at komme tilbage til det byzantinske element.

For det skulle være en kåbe -

- som var blevet båret af tre, fire, fem tidligere generationer.

Det tog tre personer ti uger at brodere kåben, som Rhaenyra bar.

Den er et kunstværk.

Makeuppen er ret skarp i det.

Vi gik efter et look af, at hun ikke ved, hvad der venter.

Vi brugte mange forskellige ting for at skabe en smuk bar hals -