The Time Machine

Undskyld, mr. Filby.

- Det er direkte uforskammet af ham! - Han er blot en smule forsinket.

Det er spild af tid!

Jeg har vigtigere ting for.

Hvad er der, kvinde?

Nå...? Er vi inviteret til middag eller ej?

Det er vi åbenbart.

- Hvor længe har han været væk? - Det ved jeg ikke, sir. Flere dage.

Jeg har ikke set ham et stykke tid. Han forlader knap nok laboratoriet.

Han stikker kun til maden, men han bad om middag i aften.

Han efterlod disse instrukser.

Tak, mrs. Watchett.

- Nå, Filby? Hvad er der i vejen? - Ikke noget.

Vi begynder uden George, hvis han ikke er her klokken otte.

Hvad er klokken, Walter?

- Middagen er serveret, d'herrer. - Endelig noget fornuftigt.

Det er højst besynderligt. Han plejer at være så punktlig.

Han gør os til grin ved ikke at være her.

For ikke at tale om tidsspildet!

George har det sydlige Englands bedste vinkælder -

- og mrs. Watchett er verdens bedste kok.

Det skåler vi for.

- Du milde! Hvad er der sket? - Bare rolig.

Noget at spise...

... og noget at drikke.

Jeg kunne knap kende Dem...

- Hvad er der sket? - Giv ham lige et øjeblik.

- Jeg fortæller, mens jeg husker det. - Prøv at slappe af.

Du har oceaner af tid.

Du har ret, David.

Det er lige netop, hvad jeg har.

Oceaner af tid...

Siden vi mødtes for fem dage siden, den sidste dag i 1899...

I skrinet ligger resultatet af to års arbejde.

Jeg ville være færdig før århundredskiftet.

Jeg klarede det med nød og næppe.

- Skål, mine herrer. - Enestående, gamle dreng.

Men hvad er det for noget?

Det har med tiden at gøre.

Jeg har længe hævdet, at landet mangler et pålideligt kronometer.

Søværnet har brug for et, ligesom hæren, til artilleriet.

Udmærket, George. Så det er derfor, du har skjult dig?

Intelligent af dig.

Jeg tror ikke, George taler om en ny slags kronometer.

Når jeg taler om tiden, tænker jeg på den fjerde dimension.

Fortsæt, George.

Den fjerde dimension kan hverken ses eller føles.

Kan du begynde med at fortælle om de tre første dimensioner?

Filby, noget må de da have lært dig i skolen.

- Doktoren vil måske forklare? - Naturligvis.

Bevæger jeg mig frem eller tilbage langs en linie, er det en dimension.

Flytter jeg mig til venstre eller højre, har vi to dimensioner.

Op og ned er den tredje dimension.

Tag f.eks. skrinet der...

Skrinet har tre dimensioner; længde, bredde og højde.

Men hvad er så den fjerde dimension?

Ingen ved, om der overhovedet findes en fjerde dimension.

Tværtimod. Den fjerde dimension er lige så virkelig som de tre andre.

De ville ikke findes uden den.

- Hvad mener du? - Tag skrinet som et eksempel.

Den har som sagt tre dimensioner.

- Ja, men hvad er der i den? - Det kommer jeg til.

Vi glemmer den fjerde dimension, fordi vi ikke kan bevæge os i den.

Vi kan bevæge os i de tre andre. Opad, nedad, frem og tilbage.

Derimod er vi fanger i tiden.

- Forstår du, Bridey? - Nej.

Du har givet en tydelig forklaring, men jeg forstår stadig ikke helt.

Der er meget her i verden, vi ikke rigtig forstår.

- Men du nægter ikke at tro? - Ikke når jeg ser det med egne øjne.

Godt, Walter.

Mine herrer, jeg beder jer overvære en bevægelsesdemonstration -

i den fjerde dimension.

- Vil doktoren hjælpe til? - Javist.

Den er smuk!

- Enestående. - Den er flot, George.

Fascinerende.

- Hvad er det? - En lille eksperimentalmodel.

Der skal en større til for at transportere et menneske...

... til fortiden og ud i fremtiden.

- Det her er en tidsmaskine. - Nu har du vist moret dig rigeligt.

- Sig, hvilken himstregims det er. - Det har jeg allerede gjort.

Den større model kan transportere et menneske i tiden.

Ikke gennem rummet.

Skaber du ikke problemer for os, hvis du farer omkring i fremtiden?

Fremtiden er der allerede og kan ikke forandres.

Gad vidst om...

Det er lige det spørgsmål, jeg håber at kunne besvare.

Kan mennesket styre sin skæbne?

- Kan det forandre fremtiden? - Er du blevet skør, er du tilgivet.

- Men hvis du spilder vores tid... - I er her kun som vidner.

- I skal bare kigge på. - På hvad?

Det eksperiment, jeg vil udføre.

Lad mig forklare, hvordan det virker. Tidsfareren sidder i sadlen her.

Foran ham sidder styregrejerne. Lad os gøre det her korrekt...

Lån mig en cigar, doktor.

Lad os antage, at cigaren er tidsfareren.

Her sidder pinden, der styrer bevægelsen.

Fører han den fremad, rejser han ud i fremtiden.

Tilbage fører til fortiden.

Jo hårdere tryk, desto hurtigere bevæger maskinen sig.

Eksperimentet kan kun udføres én gang.

Hvis det lykkes, mister jeg min model.

Derfor skal jeg bruge vidner.

Værsgo, George.

Er I parat?

Lån mig Deres hånd, doktor.

Det var pokkers!

Det virkede.

Hvor blev den af?

Ingen steder. Den er her stadig.

Men den findes ikke i nuet.

Den færdes gennem tiden. Nærmere betegnet til fremtiden.

- Mener du, vi skal tro på det? - I så det jo... Naturligvis.

Du sagde, den ikke har flyttet sig. Hvorfor kan vi så ikke se den?

Vi står her den 31. december 1899...

... men modellen kan være hundrede år væk.

Måske findes det her hus ikke om hundrede år.

Men tidsmaskinen findes det samme sted, som før den tog af sted.

Hvorfor kan jeg så ikke mærke den?

Du færdes i dagens rum.

Du kan ikke føle i morgendagens rum.

Rummet forandres ikke! Det er altid det samme rum.

Nej, Phillip! Tiden forandrer rummet.

Jorden, vi betræder, kan have været havbund for millioner af år siden.

Om millioner af år findes den måske inde i et stort bjerg.

Antag, at alt det der er sandt... hvad skal vi så med himstregimsen?

Himstregimsen?

Jeg har tænkt mig at foretage en rejse til fremtiden.

Eller doktoren vil måske rejse...?

Men sæt nu, du farer vild i 5000-tallet eller sådan noget?

- Hvordan vil du så finde tilbage? - Jeg er parat til at tage chancen.

Hør nu på mig, George...

Tro ikke, vi er en samling tåber. Vi er praktiske forretningsfolk.

Jeg spekulerer på følgende:

Selvom du nu har opfundet en tidsmaskine -

- hvem vil så købe sådan en, og hvad skulle de give for den?

Har du tænkt på de kommercielle muligheder?

Egentlig ikke.

George... Der er krig i Sydafrika.

Boerne gør stor modstand. Landet mangler opfindere som dig.

Jeg kan formidle en kontakt i krigsministeriet, hvis det er.

Hvad siger du, David?

Dr. Hillyer siger noget.

Nu råder fornuften igen. Jeg ordner det straks i det ny år.

- Tiden flyver af sted, mine herrer. - Vi har vel alle planer for i aften.

- Alt i orden, George? - Jeg klarer mig.

Kommer du, Bridewell?

- Tak, fordi I kom. - Godt nytår, George.

Godt nyt århundrede.

Godt nytår!

BOERNE VINDER NY SEJR

George...

Jeg mente, jeg burde blive.

Det havde du ikke behøvet. Jeg har det udmærket.

Nej, du har ikke.

Du har opført dig underligt i over en måned nu.

- Jeg går ikke, før du siger hvorfor. - Jeg vil helst gerne være alene.

Du har forandret dig... en hel del.

Jeg beklager.

Vil du svare mig ærligt på et spørgsmål?

Jeg skal prøve.

Hvorfor er du så besat af tiden?

- Hvorfor ikke? - Så let slipper du ikke.

Jeg er ikke så interesseret i den tid, jeg lever i.

Folk dør ikke hurtigt nok. Man vil have, videnskaben opfinder nye -

og effektivere våben.

Jeg er enig med dig, George. Men vi må få det bedste ud af situationen.

- Måske dig, men ikke mig. - Så rejs dog med din himstregims.

Hvad skal du være...? Græker eller romer?

- Måske en farao? - Jeg foretrækker fremtiden.

Du tror vel ikke i ramme alvor, at du kan gøre det?

- Du så jo eksperimentet! - Jeg så et stykke legetøj forsvinde.

Der er sikkert flere måder at udføre det trick på.

Det kan en hvilken som helst troldmand sikkert klare.

Det var ikke et trick.

- Vil du se maskinen i fuld skala? - Nej!

Jeg vil ikke udfordre skæbnen.

Det burde du heller ikke gøre. Det er ikke noget at spøge med.

Nu lyder du som Hillyer og Kemp!

Deres sunde fornuft taler faktisk for dem.

George, jeg taler til dig som en ven.

Mere end det, som en bror.

Hvis maskinen kan det, du siger, bør du ødelægge den.

Ødelæg den, inden den ødelægger dig!

Du har vel planer for nytårsaften? Jeg skal ikke opholde dig.

Mary er sløj, så vi bliver hjemme hos barnet.

Går du ikke med hjem? Du har ikke set Jamey i lang tid.

Jeg er ked af det, men jeg kan ikke.

Hvorfor ikke?

Jeg vil bare afslutte det gamle århundrede på egen hånd.

Som du vil, George.

George... Vil du love mig, at du ikke forlader huset i aften?

Jeg lover dig ikke at gå ud ad døren.

David... Undskyld.

Det er ikke for at være uvenlig. Kom til middag næste fredag.

- Tag de andre med. - Som du vil, George.

- Godt nytår. - Godt nytår, David.

MIDDAG

- Spiser De hjemme i aften, sir? - Det tror jeg ikke.

- Hold fri og gå ud og mor Dem. - Jeg tror, jeg vil sove.