The Sunlit Night

Nej. Det er dovent.

-Ikke dovent. Det virker bare ikke. -Det er prosaisk.

Det minder mig om et farvehjul.

-På et hotel. -Det er problemet.

Baggrunden kræver større sammensathed.

Det er koldt. Jeg ved intet om kunstneren.

I sidste måned sagde Peter noget om at styre formerne.

Hun har fjernet alt, hvad der er interessant.

Jeg er færdig.

Det gør mig lidt forarget.

Det kan jeg godt forstå.

Det var alt for nu. Held og lykke næste gang.

-Nogle spørgsmål? -Nej.

Ingen spørgsmål. Tak.

Jeg er måske ikke kunstner.

Jeg er måske bare datteren af to andre kunstnere.

Far begyndte at male dyr i Albrechts Dürers stil.

Så malede han blomster for et plakatfirma.

Og så blev han medicinsk illustrator.

Han har illustreret 16 lærebøger.

Så kan han tegne sine egne mitokondrier. Lort!

Men han vil bare male ugler lige så godt som Dürer.

Mor designer møbelstof til herregårde i Connecticut-

-men bor i en lejlighed på Manhattan og sover på en sovesofa med far.

Succes er måske ikke en valgmulighed for os.

Lejligheden ligner et klaustrofobisk Mondrian-værk.

Sovesofaen er den røde rektangel.

Min søsters og min køjeseng er den blå-

-og brandtrappen er den gule, og det er det eneste sted, man kan få luft.

-Hej. -Hej.

Fran, jeg har haft en skør dag.

-Samme her. -Kom her.

-Skulle du ikke over til Robert? -Jo.

Hvad laver du så herhjemme? Er der sket noget?

Vi har slået op.

Beklager.

-Din mor driver mig til vanvid. -Levi, tal ikke om mig!

Til vanvid. Hvad er der sket med dig?

Sikken pæn måde at hilse på nogen...

Jeg troede, du var ude i Roberts hus ved søen.

Når man slår op, er det ikke længere sjovt at bade sammen.

-Slog han op med dig? -Hvordan gik det?

De slog op!

-Se her. -Slog han op med dig?

Hvorfor går I omgående ud fra det?

-Jeg troede, du slog op med ham. -Tak, Gaby.

-Vidste du det? -Lort!

Slap nu af. Din energi er...

Du kan ikke bo her.

-Jeg venter på pladsen i Tokyo. -Du skulle have gjort det i starten.

-Flyt dig. -Hvor skal jeg gå hen?

-Stå stille. Hvad er det der? -En igle.

Du har en igle. Kom her.

Gå hen til vasken. Hvad sagde jeg om den sø?

-Det så klamt. -Tokyo bliver aldrig til noget, Fran.

-Vær ikke så hård ved Frances. -Glem, at jeg sagde noget.

-Hent lagnet. -Hvad kommer der til at ske?

Jeg føler mig lettere optimistisk. Tokyo bliver sikkert til noget.

LYDIA FRANK. PLADSEN I TOKYO GIK TIL EN ANDEN KUNSTNER.

Træk dem op.

-Hvad sagde jeg? -Beklager.

Vil I se noget rigtig tragisk? Kig på dette lort.

-Har du malet det? -Nej, da. Hvordan kunne du tro det?

Det ligner en forbandet rigatone. Lad mig vise dig noget.

-Det her er mit. -Det er flot.

Hvad har du i hånden? Hvad er det, du laver?

-Ikke noget. -Du godeste.

-Hvad sker der? Mirela? -Har han friet?

-Hvad sker der? -Jeg er blevet forlovet!

-Jeg er blevet forlovet. -Med Scott Glennie?

Vi tog færgen til Staten Island for at spise med hans forældre.

Jeg poserede som Frihedsgudinden som en spøg.

Da jeg vendte mig om, havde han taget en æske frem.

Så friede han. Vi skal giftes.

Godt. For jeres mor og jeg skal separeres.

-Hvad? -Det er godt. For du er flyttet ud.

Det gælder også dig, Frances.

-Levi! -Mor?

-Nu er hemmeligheden afsløret. -Til lykke.

Hvor tager de hen?

Jeg ved ikke, om de har en plan-

eller om det bare er følelser.

Jeg troede aldrig, de ville gøre det, Fran.

Der var sikkert engang, hvor han tog hende med storm.

Tror du, kærlighed kan overleve?

Hvordan skal Scott forsørge hende?

Hun læser jura. Hun kan forsørge sig selv.

Scott Glennie er en tumpe. Jeg ved, hvordan det der slutter.

Jeg har savnet dette sted.

Det bliver rart at have dig her i sommer.

Se. Hele væggen er din. Der er et godt lys.

Vi skal tilpasse os.

Vi flytter den lidt.

-Jeg har ikke brug for min seng nu. -Vores seng.

Jeg skal bo i atelieret i et stykke tid. Hvilken side vil du have?

-Norge. -Norge?

Det er ikke Tokyo, men det lyder ikke dårligt.

-Norge er ikke problemet. -Hvad er problemet?

-Nils Auermann. -Jeg troede, han var død.

Han fyrede lige sin assistent. Han skal bruge en til at male en lade.

Kun med farven gul.

Godt. Jeg vil bare gerne væk herfra.

-Får jeg tid til at male i Oslo? -Ikke i Oslo. Lofoten.

En øgruppe langt oppe nordpå.

Hvor langt oppe nordpå?

Mr Auermann?

-Jeg hedder Frances. -Nils.

Det er en fornøjelse at møde dig.

Jeg glæder mig til at se, hvor langt du er nået med projektet.

Alle her virker så venlige.

Her er så smukt. Næsten ligesom et dårligt maleri.

Jeg mener... Det ligner et maleri, man ville lave...

Ikke dig.

Men hvis man forsøgte at male det, ville det virke billigt.

Det er magisk, at solen aldrig går ned. Lyset er forbløffende. Se!

Jeg har aldrig set et mægtigere landskab.

Men du maler ikke landskaber. Jeg elsker dine tidlige værker.

Det er, som om alt er så...

Det er et mirakel at have så mange forskellige farver.

Træd ikke på midten. Træet er råddent.

-Så meget affald... -Ikke affald. Jeg genbruger.

Toilet. Bruser.

Rene lagner, håndklæder... I resten af huset er der adgang forbudt.

-Forstået? -Ja.

Det var en gammel fiskefabrik.

-Hvor mange kunstnere bor der her? -Mig.

Den her er din.

Sov, lav mad... Der er alt det nødvendige.

Det er en ære... at være her.

Det er en ære at være her sammen med dig.

VELKOMMEN TIL HELVEDE

Nils Auermanns værker er blevet kaldt det samme som mine.

Dovne, kolde, virker ikke...

Det er her, man havner, når man forvises. Til jordens ende.

Til arktisk internering, hvor man skal sove i solen.

Hej. Din husvogn kunne godt bruge nogle tykkere gardiner.

-Spørg mig ikke om søvn. -Det er for lyst til at sove.

-Kan du arbejde? -Ja.

-Hvad er det? -Vikingemuseet.

VIKINGEBYEN

Godt. Så kører vi.

Din officielle titel er “lærling”.

Det er fantastisk at være din lærling.

Brug ikke ordet “fantastisk”. Det er hårdt arbejde, som du vil hade.

Sejt.

Du får ansvaret for interiøret.

Brug denne væg som et eksempel. Forstået?

Her har du spande med numre. Brug den spand til den bjælke.

-Godt. -Fik du den? Godt.

Jeg maler den udvendigt.

Om en måned kommer det norske kunstinstitut og inspicerer værket.

Kan de lide det, sætter de mig på kortet.

-Bogstavelig talt. -Et rigtigt kort...

Jeg vil have, at du skal male på fuldtid.

Jeg vil gerne arbejde på mine egne ting her til sommer.

Det var ikke det, jeg hyrede dig til.

-Det var derfor, jeg kom. -Her maler vi ikke, når vi vil.

Vi arbejder fra klokken 07.00-19.00.

Er der et sted, jeg kan male klokken 20.00?

Nils’ projekt var i princippet et stort “maleri efter tal”.

Det var en malebog, men jeg havde altid været en fingermaler.

Det her skulle blive Nils’ værk og kamp, ikke min.

Fint. Jeg kan også være en soldat.

Hej.

Hop ned.

Lyset er vel hele tiden å smukt.

-Ja, der er hele tiden lyst. -Føler du dig ensom?

-Den fabrik er lukket. -Mænd synes om dig.

-Det er et unyttigt udsagn. -Hold nu op. Mor dig.

-Din krop er på sit bedste nu. -Jeg vil ikke tale om det her.

Gem dig ikke, Fran. Du skal have det godt med dig selv.

Du ser anderledes ud. Hvad spiser du? Du ser tynd ud.

Jeg spiser en masse brun ost. Man spiser den på kiks.

-Det lyder utiltalende. -Det er, hvad det er.

“Killing”.

“Killingen Rambo reddede en anden killing på en gård ved Tangstad.”

-Står der det? -Ja.

Han hedder Rambo.

“Han hedder Rambo.”

Du hedder Frances. Jeg hedder Nils.

-Jeg hedder Frances. -”Rigtig flot.”

-Hvad betyder det? “Rigtig flot”? -Rigtig flot.

-”Du hedder Nils.” -”Rigtig flot.”

Tak for vinen.

Lort.

-Kan vi samle ham op? -Vi er langt bagud med arbejdet.

Vi kan tage ind til byen senere og handle.

I aften laver jeg min mors hemmelige opskrift.

Skønt for dig...

Du kan gøre mig selskab i køkkenet.

Du godeste...

Sarkasme klæder dig ikke.

Hej.

Arbejder du herinde?

Hun lignede en renæssanceengel-

-og levede det mest åbne sted, jeg havde set.

Men hun arbejdede i en sort kube, der var lige så trang som fars atelier.

Følte hun sig også interneret?

Jeg så det måske bare sådan, fordi jeg ledte efter en fælle.

Forkerte ost.