The Righteous Gemstones

Gemstone! Jeg har et udestående med dig.

Er du stadig sur over, at min bøssebror gav dig røvfuld?

Det var ham, ikke dig.

Du er lige så uimponerende og ubetydelig som altid.

Bare så du ved det, din slatne, gamle skede -

- så er der værdighed i at operere bag kulisserne.

Det tæller stadig som en sejr.

Mundlort! Du har aldrig besejret mig.

Fejden mellem dig og mig fortsætter.

Derfor har jeg åbnet endnu ti kirker i indkøbscentre ved siden af dine.

Jeg satser hele butikken nu. Nu skal det afgøres.

Ti indkøbscenterkirker?

Jeg sagde jo, at du skulle holde dig fra mine kirker, dit dumme svin.

- Hold dig væk, knægt! - Jeg er din knægt.

Jeg er ingens knægt.

Det er, fordi begge dine forældre er døde.

Din slyngel. Du har været respektløs over for mig for sidste gang.

Et gult lommetørklæde? Vance Simkins, er du klar over, hvad du har gjort?

Det er jeg, hr. Jeg udfordrer Jesse Gemstone til pistolduel.

- Til døden? - Nemlig, Jesse. Er du bange?

Nej, selvfølgelig ikke. Mod en forældreløs taber som dig? Aldrig.

Så skal duellen finde sted.

Lad Herren afgøre, hvem der har ret og uret.

Har I jeres sekundanter?

Jeg vælger pastor Brad som min sekundant.

Jeg vil være pastor Simkins sekundant.

- Hvad fanden er det her? - Nuvel.

Pastor Gemstone?

Ja ...

Hvad så, venner? Er der nogen, der forsøger at blive sekundant?

Pastor Jeffrey, hvorfor kigger du ned i gulvet?

Op med hånden, hvem som helst. Dig? Nej?

Jeg vil sekundere pastor Gemstone.

Jeg vil stå sammen med min søn.

- Så lad os duellere. - Lad os duellere.

- Massér mine fingre. - Okay, aftrækkerfingeren.

- Du gode Gud. - Du behøver ikke gøre det her.

Han udfordrede mig, fornærmede Kelvin og bygger centerkirker op ad vores.

Desuden er det for sent at bakke ud nu, hvor de står og trommer på række.

- Vi kan begge to melde os ud. - Jeg kan ikke droppe Kappe & Pistol.

Så har jeg intet, der beviser, at jeg er noget særligt og bedre end andre.

Min søn, det håber jeg sandelig ikke, at du tror. Du imponerer mig.

Det har du altid gjort. Din hengivenhed til din familie.

Se på Gideon. Sikke en god mand, du har opdraget.

Du er tydeligvis en bedre far, end jeg var.

- Fordi han blev bedre end mig? - Du behøver ikke gøre det her.

Duellanter? Træd frem.

Det tog er kørt. Tiden er inde, far.

Sekundanter, pistolerne er nu ladt. Overræk dem til duellanterne.

Mine herrer, ryg mod ryg.

Ti skridt, gør omkring, og affyr på min kommando.

Er I klar, duellanter?

- Klar! - Klar!

Mine herrer? Begynd.

Og fyr!

Fandens også.

Åh, Gud. For fanden da! Jeg er på røven!

Jesse, jeg beder dig. Gør det ikke. Jeg mente det ikke.

Jeg ville ikke dræbe dig. Du må ikke dræbe mig, Jesse!

Jeg har et liv at leve og folk at hjælpe.

For Guds skyld, jeg er forældreløs!

Årh, pis. Min fejl. Det var ikke meningen. Den rikochetterede.

Jeg behøver ikke et hemmeligt selskab for at bevise, at jeg er imponerende!

Kapper og pistoler betyder ikke en skid.

Ens handlinger gør en til en imponerende mand.

Så jeg melder mig ud.

Jeg viser dig nåde i dag, forældreløse.

- Er du okay? - Hold dig væk.

Da jeg var barn ... Nej, I kan rende mig.

Utroligt!

- Wow. Wow! - Det gik op i en højere enhed.

Hvor er jeg glad for, at træhytten er færdig. Flot arbejde, Keefey.

- Se lige alle de små udsmykninger. - Jeg har også virkelig knoklet.

Wow ...

Jeg er ked af at sige det, men vi må nok hellere tage hjem.

Det trækker op til storm, og djævlens pis indgyder rædsel i dig.

Ikke længere. De dæmoner har jeg manet i jorden.

Mange ting skræmmer mig ikke mere.

Edderkopper i toilettet. Mr. Rogers' gammelkonedukke.

- Hunden i bønnereklamen. - Skrækindjagende.

Selv ægteskab plejede at gøre mig vildt bange.

Nu ved jeg ikke.

Ægteskab? Men husk nu Siegfried og Roy.

Hvad hvis alle forlod salen, og ingen blev for at se tigrene?

Måske er det lige meget, om de bliver og ser tigrene, Keefe.

Hvad er det, du siger, broder?

Keefe Chambers?

Vil du gifte dig med mig?

Det vil jeg. Det vil jeg. Jeg er klar.

- Så på med den! - Jeg ved godt, jeg har tykke fingre!

Det er sjovt. Jeg troede, at den her ville bevise, hvor mandig jeg var.

At klatre op ad den lange stang -

- og glide langsomt ned, mens jeg klemte om den med lårene -

- og viste min styrke. Overskægget føjede et udråbstegn dertil.

Men hvad fik jeg ud af det?

Du troede, at du styrede stangen, men stangen styrede dig.

- Godt, at du fik dine ben tilbage. - Det er jeg glad for.

Okay, nu kommer den op. På med hænderne.

- Lige her ved roden, ikke? - Jo, jo, klem, men ikke for hårdt.

- Er det her rigtigt? - Ja, vi river den af.

Flot arbejde.

- Den er lidt slimet. - Derfor skal man tørre den af.

Kun én ting afholder mig fra at have det skønt.

Bare sig til, så skal jeg sutte, kneppe, æde eller tæve den.

- Det er dr. Watson. - Nå ...

Okay, så gør jeg ingen af de ting, jeg lige sagde.

Jeg savner ham. Jeg håber, hans nye ledsager behandler ham godt.

Lille dr. Watson.

- BJ, græder du? - Nej, selvfølgelig ikke.

Mænd med overskæg græder ikke så tit.

Dine unger har været så søde.

De kan lide mig igen nu, hvor vi ikke dater længere.

De har da altid kunnet lide dig.

- Hvordan har Corey det? - Åh, Gud. Jeg er bekymret for ham.

Cobb var et mareridt, men han var stadig Coreys far.

Og det har taget hårdt på ham.

Jeg kan ikke få ham ud af huset, og det tærer på ægteskabet.

Stakkels Jana er flyttet over til sine søstre.

Han har været noget grumt igennem.

Vi har alle været igennem noget lort.

Det har vi virkelig.

Jeg er glad for, at vi i det mindste kunne være her for hinanden.

Ja.

Nå, men jeg var ved at rydde op, og så jeg fandt nogle mindegenstande -

- som jeg tænkte, at du måske ville synes var sjove.

- En farverig afskedsgave. - Værsgo.

"Lori Milsap Show".

Hov. Hvad er det her?

Det er bare et brev, Aimee-Leigh skrev til mig, da jeg blev skilt.

Det løftede mit humør, og måske kan det gøre det samme for dig.

Ja. Ja. Tak.

Jeg tror, at hun har våget over os hele tiden.

Og ført os sammen.

Du må indrømme, at vi hjalp hinanden. I hvert fald hjalp du mig.

Du hjalp mig.

Nå, jeg må hellere gå.

- Dr. Gemstone, formoder jeg. - Det er sandelig formelt, miss Lori.

Kom her.

- Opfør dig ordentligt. - I lige måde.

Du skal nok klare dig.

Selv de romerske soldater! Mine skurke!

Tak! Tak, alle sammen. Jeg er så glad for at være i live i dag!

Tilbage på arbejdet.

Jeg er taknemlig for, at Gud gav mig fokus i sindet -

- og fysisk styrke, næsten som en teenagedreng -

- til at redde Eli Gemstones liv såvel som mit eget.

Jeg var en helt under alligatorparkmassakren -

- fordi Gud gjorde mig til en helt. Jeg tager ingen ære selv. Nul ære.

Selvom jeg gjorde meget mere end Eli, men det er okay.

Så lad os klappe ad Gud!

Klap ad Gud! Ikke ad mig, kun ad Gud!

Okay, tilbage til arbejdet. Hav en god dag. Tilbage til arbejdet.

Tilbage til det hårde arbejde. Lad os klatre op på det kors.

Arbejd, arbejd, arbejd.

Man må tage det, mens man kan, inden det hele tørrer ud.

Er det alt, hvad der betyder noget for dig?

Tag så de børn.

Hvorfor pakker jeg coleslaw? Det er kun Baby Billy, der kan lide det.

Stop, alle sammen. Stop arbejdet. Stop!

Jeg klatrer ikke op på det kors og ofrer mig selv for underholdning.

Jeg siger op, selvom det kan koste mine niecer og nevøer millioner.

Jeg ved, hvad der er vigtigt for mig nu.

Det er ikke at hænge på et kors dagen lang og realistisk spille teenager.

Serien er slut. Den er i kassen, alle sammen.

Op i røven med tv.

Du er ikke krøbling længere. Gå! Bliv ved med at gå!

En restaurant? En telefonkiosk, hvor jeg kan få et nyt SIM-kort?

Lutter forkerte gæt. Tag bindet væk fra øjnene.

Amber? Hvad er det her for et sted?

Det er sergent Cliftons hjem, dr. Watsons nye herre.

- Mener du menneskelige ledsager? - Ja.

Sergent Clifton lader dig besøge ham. Judy sagde, at du har savnet ham.

Judy, har du arrangeret alt det her? Men du hader jo dr. Watson.

Jeg ved, at han betyder meget for dig, så gå ind, og sig hej.

Medmindre du frygter noget i stil med en abeskrækfilm -

- hvor dr. Watson i raseri flår dine læber og din pik af -

- og stikker dine afbidte fingre op i din røv.

Sommetider udtrykker aber sig sådan.

- Det tror jeg ikke, han gør. - Nå, okay.

Jeg tror, at dr. Watson bliver rigtig glad for at se dig, BJ.

Han render altid rundt uden tøj på, men ellers er han ret rolig.

Vi kommer okay overens. Vi har ingen problemer haft.

Dr. Watson, kan du huske ham her? Han vil gerne sige hej.

Hej, dr. Watson. Se, hvem det er.

Du tænker sikkert: "Hvad foregår der? Jeg er helt paf."

Men jeg var nødt til at kigge forbi.

Dr. Watson, det er mig. Det er B.J. Barnes.

Doc, svar ham! Jeg beklager. Jeg ved ikke, hvad der stikker ham.

Han er tydeligvis kommet videre. Jeg var bare et job for ham.

Det indser jeg nu. Undskyld forstyrrelsen. Vi går.

- Nej, I behøver ikke ... - Tak, fordi vi måtte komme ...

Nej, sådan skal det ikke ende.

Hallo, din lille møgkælling? Jeg taler til dig.

Jeg forstår. Du er uforskammet, fordi du er såret. Det har jeg selv prøvet.

Det er ikke noget særligt. Det kan alle seje finde ud af.

Måske er der noget dybere lort på færde her.

Fordi din mor døde, har du måske et stort hul af smerte indeni.

Og derfor sætter du en facade op. Ved du, hvordan jeg ved det?

Fordi jeg har det samme hul indeni. Jeg føler med dig, makker.

Men at være et røvhul mod folk, der holder af dig, løser ingenting.