The first 200 lines.
Miss? Undskyld mig?
Vent! Er du okay?
Hører du mig?
Ved du, hvor du er?
Er du kommet til skade?
- Er der nogen efter dig? - Undskyld, jeg...
Jeg er okay. Jeg er Sarah Foster og er studerende. Du kan få min adresse.
Vil du have et lift tilbage?
Er du okay? De ringede og jeg sagde, at du stadig lå og sov.
- Jeg låste døren op igen. - Ja, det er sygt. Er alt vel?
- Ja, det er fint... - Du skræmte mig.
Undskyld, men jeg troede ikke, det ville ske igen.
Hallo?
Laver du kaffe? Jeg tog bussen.
Mine fødder er stadig våde.
Du sagde, du ville skifte fotoet.
Det ligner mig ikke engang.
I stedet for at gå ud til frokost kan vi bestille noget.
Vi kan blive i varmen...
Jonathon?
- Bliv der. - Hvad er der?
- Du skal ikke se... - Se hvad?
- Hvad laver du? - Beklager, men det er for sent.
Jonathon, stop... Jonathon!
Dr. Cooper, Deres næste patient er her.
Sarah Foster? Jeg syntes jeg kendte navnet. Jeg har undervist dig.
- Husker du det? - Selvfølgelig.
Jeg læste blanketten du udfyldte og universitetet havde stadig din mappe.
Desuden har jeg set aviserne. Det gør mig virkelig ondt.
- Dette synes at være noget andet? - Ja, hans død vil altid forfølge mig.
Jeg gik hos en psykiater i et år, men nu vil jeg gøre mit studie færdig.
Jeg vil tilbage til, hvor jeg var før, men siden jeg kom tilbage-
- har jeg gået i søvne. Forleden fandt politiet mig langt væk fra min bopæl.
- Var døren ikke låst? - Jeg låste den op i søvne.
Har du gået i søvne før?
- Hvordan er din søvn i øvrigt? - Dårlig. Jeg har svært ved at sove...
- ...og jeg har mareridt. - Vil du fortælle mig om dem?
Oftest er det en mand. Jeg ser ham ikke, men ved han vil gøre mig ondt.
- Sommetider kan jeg ikke få vejret. - Er drømmene tilbagevendende?
Det er altid samme mand. Jeg ved ikke hvem han er eller kan tænkes at være.
- Og humøret? - Jeg er trist og føler mig ensom.
Men jeg gør fremskridt.
Sorg kan være overvældende og det er noget du oplever nu.
Men dine søvnproblemer kan være et medicinsk problem.
Jeg vil gerne have dig tjekket. Jeg vil også præsentere dig for nogle folk her.
- Er det fint med dig? - Selvfølgelig.
Du skal nok få det bedre, Sarah. Det bliver hårdt-
- men du viser stort mod. Og du er altid velkommen her, okay?
- Tak. - Og få en ekstra lås på døren.
Okay.
Jeg skal hen på søvnforskningscentret i aften.
For at sove? Sært. Forresten, husker du Neil Owens?
Jeg sendte en sms til ham. Du skulle have læst den først.
Hvis man ønsker noget, må man jo udtrykke det, så det gjorde jeg.
- Er han ikke din underviser? - Teknisk set...
...men hvis det lykkes kan jeg jo droppe holdet.
- Jeg tænkte på at sende billeder. - Nej, lad ham bruge fantasien.
- Jeg har aldrig set dig date nogen. - Ingen har spurgt.
Jeg læste et sted, at man hver dag skal prøve at finde tre soul mates-
- og så visualiserer man alle detaljer ved dem og gør dem levende.
Okay, kan du se ham der? Hvis han inviterer mig ud?
Til en begravelse? Lidt dystert, men hvem af dem?
Ham som stiger ud af bilen.
- Han ser lidt gift ud. - Jeg forestiller mig, han er single.
Godt. Præcis. Første trin er at tænke det.
Prøven ser fin ud, men udelukker ikke alt. Drømmen, hvor du følte dig kvalt-
- kan være et tegn på søvnapnø, en tilstand hvor man stopper med at ånde.
- Er det farligt? - Vi ved om du har det i morgen.
Du skal sove her i nogle nætter, så vi kan se dit søvnmønster.
Denne maskine måler dit åndedræt og hjerteslag.
- Mine drømme? - Nej, mest din neurale aktivitet.
Men vi kan se når du drømmer og hvad der sker i din hjerne før.
- Hvad hvis jeg går i søvne? - Du overvåges hele natten.
- Du kan ikke gå nogen steder. - Så jeg kan ikke komme væk?
- Selvfølgelig kan du det. - Men kun når du er vågen.
Sir? Det er doktor White, han er chef her.
- Sarah Foster. - Dav. Kommer du når du er færdig?
- Jeg er straks tilbage. - Tak.
Undskyld! Undskyld mig.
- Skal du have fat i dr. Koslov? - Jeg prøvede, men det virker ikke.
- Den virker ikke. Hvad ville du? - Tror ikke, jeg kan falde i søvn her.
- Det er normalt. - Jeg sover ikke ret meget.
- Jeg ved, jeg kender dig. - Det tror jeg ikke.
Til begravelsen. Jeg så dig der.
- Var du der? - Jeg var i nærheden på kirkegården.
- Hvem var det? - En ung kvinde. En studerende her.
Det gør mig ondt. Jeg så dig i bilen med din kone.
- En anden læge. Jeg er ikke gift. - Heller ikke mig. Jeg mener, jeg var...
- Med forfatteren? - Ja.
Det må have været interessant.
At elske ham indebar ikke at jeg elskede hans arbejde. Eller snarere...
Jeg vidste, at hans bøger var gode, rigtig gode, men...
...nogle gang læste jeg hans bøger og forstod det ikke som jeg forstod ham.
- Det får han aldrig at vide. - Jeg beder dr. Koslov om en ny.
- Sov godt. - Tak.
Godmorgen, Sarah. Håber det er okay, at vi flyttede dig hertil.
- Vi har bedre udstyr herinde. - Okay...
- Hvordan har du det? - Jeg har ikke sovet så dybt længe.
- Gjorde jeg noget mærkeligt? - Nej, du sov roligt.
- Jeg tror ikke, jeg drømte. - Det er ret almindeligt i starten.
- Utroligt, jeg ikke vågnede. - Dr. White tager over fra nu af.
Vi fandt ud af, at du har usædvanlige neurale mønstre.
- Men du behøver ikke bekymre dig. - Din status er meget unik.
Oftest ser vi gentagelser, men dine hjernebølger er...
- Er det derfor jeg går i søvne? ...Det er muligt, men ikke sandsynligt.
Vi finder ud af det. Lige nu skaber vi bare en grundlæggende profil.
Du skal blive mindst tre nætter denne uge, hvis du kan.
Jeg sover her hver nat, hvis jeg sover så godt.
Godt.
- Hej, hvordan var det? - Fint, jeg kunne sove.
Jeg havde glemt, hvor skønt det var. Jeg skal tilbage i morgen.
Husker du manden til begravelsen? Han er chef for centret.
- Din lille ægteskabsbryder! - Det var en læge, ikke hans kone.
- Hvor kedeligt. - Han er flink.
- Er det din underviser? - Nej, han har ikke svaret.
Jeg tror, det er slut med det. Jeg burde have sendt billederne.
Vi ses.
Prinsen var afhængig af dopaminen som udløstes ved tanken om hende.
Og han blev stadig mere besat.
Lad os indse faktum. Kærlighed er en slags bipolær lidelse.
Den kan føre til heltemod, mord og evig lykke, men for vores prins-
var historien slut før det første kys.
- Du køber det vist ikke. - At der ikke findes en fri vilje?
Jeg ser videnskaben, men kærlighed er mere end jagten på dopamin.
- Det han gjorde var smukt. - Men se på hans mentale tilstand.
Søvnløshed, opstemthed, appetitløshed, besættelse-
- sorg, vrede. Er jeg den eneste som mener at de mest romantiske-
- kærlighedshistorier er kemisk ubalancerede?
Okay, hvem er på miss Wells' side?
Hvad?
- Er vi på samme side? - Foster.
- Undskyld? - Du sagde Wells, men det er Foster.
Jeg forstår desværre ikke.
- Jeg hedder Sarah Foster, ikke Wells. - Sarah Foster?
- Hvis det er sådan du ønsker det. - Er det en slags joke?
Du hedder da Sarah Wells.
- Hej, hvad hedder jeg til efternavn? - Hvad? Wells, sidst jeg tjekkede.
Troede du ikke, jeg vidste det?
Til min smukke og hengivne hustru og partner, Sarah Wells.
Dr. Cooper gik klokken fem. Hun er tilbage i morgen tidlig.
- Det er vigtigt. Fik hun mit nummer? - Ja.
Er der andet jeg kan gøre, miss Wells?
Sarah? Han kommer ind lidt senere.
Jeg er også læge, hvis du vil fortælle noget.
Jeg venter helst på dr. White.
Må jeg spørge om noget? En ansat fandt det her uden for dit rum i går.
Når en patient har en vigtig drøm udfylder vi en af disse blanketter.
- Dit navn står på den. - Jeg drømte ikke noget.
Det mente jeg også, men du beskrev, at du blevet jaget af en kvinde.
- Det er ikke min drøm. - Er du sikker?
Ja, og det er ikke min håndskrift. Se.
Vent...
Godmorgen.
Jeg kom i går aftes, men du sov allerede.
- Du ville spørge om noget. - Jeg har det bedre nu. Jeg var nervøs.
- På grund af hvad? - Intet. Det var ingenting.
- Ingen drømme i nat? - Ikke hvad jeg husker.
Det siger maskinen også, og du kommer tilbage i overmorgen.
- Undskyld, arbejder du her? - Ja.
Er der bøger om hukommelsestab, hvor man glemmer kun en ting?
- Er det til en opgave? - Hvis en patient kun glemte sit navn.
- Men alt andet var normalt. - Delvis hukommelsestab.
- Kan det kureres? - Det kan være permanent...
...men i de fleste tilfælde går det over. Det kan opstå ved traumer-
hjerneskader eller afbrudt søvn.
- Men oftest går det over af sig selv? - Næsten altid.
Det almindeligste er at patienten skal finde sine rutiner igen.
- Virkelig? Er det alt? - Det er det der sker.
Hvis hukommelsessvigtene bliver til hallucinationer er det psykose.
Jeg kan forklare det over en kop kaffe.
Nej, tak.
- Hej, hvordan gik det? - Hej.
- Er Dawn på sit værelse? - Hvem?
- Dawn, er du hendes veninde? - Hvem er Dawn?
- Er det sket igen? - Hvad?
- Søvngængertingen. - Kender du til det?
Ja.
- Bor du her? - Jeps.
Siden starten af skoleåret?
Er du sur på mig eller noget, for jeg har undervisning om ti minutter.
- Slet ikke. Kan du sige dit navn? - Hvorfor er du så underlig?
- Det er bare... hvad er det? - Nicole Wyatt.
- Bør jeg være bekymret for dig? - Nej, jeg havde en mærkelig nat.
- Hallo? - Sarah.
- Hvem er det? - Sarah. Du ved hvem det er.
- Hvad? - Jeg kan kun tænke på dig, Sarah.
- Hvem er det? - Jeg er ham ude i mørket.
Ingen har rørt dig som jeg gør.
Kan du lide det når jeg ser på dig?
Når jeg er tæt på?
- Undskyld mig? - Undskyld?
Jeg hedder Elaine Cooper. Jeg har tid om et øjeblik.
- Dr. Cooper, det er Sarah. - Jeg kan se dig om lidt.
- Vi talte sammen for nylig. - I telefonen?
- Nej, jeg er Sarah. Sarah... - Jeg kunne ikke finde nogen mappe.
Jeg kom forleden. Du huskede mig fordi jeg studerede her.
- For tre dage siden? - Sarah Foster.
- Sarah Wells? - Jeg tjekkede begge navne.
Min mand var Jonathon Grey, forfatteren.
- Du husker det ikke? - Det kommer med alderen.
No comments yet. Be the first to leave one.