The Swarm (Der Schwarm)

-Stop! -Charlie!

Nej! Efterlad mig! Slip mig!

-Vi skal afsted nu, ellers dør vi! -Efterlad mig! Stop!

Sigur, det er mig.

Du skal vide...

at jeg eller ikke kan forestille mig livet uden dig.

...er også blevet knust, og tidlige rapporter anslår,

at flere landsbyer langs kysten er blevet ødelagt,

og over 350 er meldt savnet.

...hvis liv er blevet for ændret

-for den nærmeste fremtid. -...i hele verden.

Katastrofen omfang vurderes stadig.

Over 700 savnes i Trondheim i Norge.

...søger indenlands, væk fra kysterne.

Storbritannien er også blevet knust, og tidlige rapporter

anslår, at flere landsbyer langs kysten er blevet ødelagt.

Charlie?

Sigur, det er mig.

Du skal vide...

at jeg heller ikke kan forestille mig livet uden dig.

Ét spørgsmål...

Undskyld forsinkelsen. Må jeg begynde?

Jeg er så ked af at...

Jeg er sent på den.

Kom tættere på. Vent.

Hvis jeg må bede jer rette opmærksomheden mod skærmen.

Det røde, I ser, er, hvor de smittede krabber

gik i land i Japan.

Må jeg se dit skilt, tak?

Efter angrebet af smittede krabber,

der oversvømmede kystområder i Sydafrika,

Brasilien, Marokko og Indien.

-Hvordan går det? -Godt. Godt at se dig.

Fra den første kontakt

har bakrierne infiltreret samtlige vandkilder,

menneskeskabte og naturlige, hvor det er blevet introduceret.

Fyrre procent af Jordens befolkning lever ved kysten.

Hvis sværme af krabber dukker op andetsteds,

vil vi se en af de største bortdrivelser af mennesker,

som verden har set.

-Dr. Roche? -Ja?

Vi er klar over effekten

som opvarmning af havet vil have med stigende vandstande,

og antallet af mennesker, der vil blive drevet bort

såvel som den virkning det kunne have på bakterier,

vira, svampe, parasitter...

-Ja? -Sigur?

-Ser du det? -Ja.

Jeg ringer tilbage.

Dr. Roche, så...

fremkomsten af en mere dødbringende stamme er...

-desværre ingen overraskelse. -Nej, det er det ikke.

Men vi kunne ikke forudsige, at det ville blive båret til lands

i en invasion af en ukendt art,

der ikke lader til at have andre funktioner end at smitte os

med de bakterier, den bærer på.

Dr. Roche, antyder du, at krabberne bevidst forurenede vores vand?

Jeg antyder det ikke, hr. Peak. Det gør dataene.

-Hallo. -Riku, hej. Det er Sigur.

Jeg vil gerne tale med dr. Roche. Kan du arrangere det for mig?

Jeg taler med hende i eftermiddag.

Godt. Ved du også, om Leon Anawak skal tale?

Eller nogen fra Vancouver Island havinstitut?

Han står ikke på talerlisten. Hvorfor?

-Jeg vil gerne møde ham. -Hvornår?

Så snart som muligt.

Tror du, der er en chance for det?

Jeg ser, hvad jeg kan gøre.

Vil du sende mig ind i landet?

Det bliver værre, før det bliver bedre.

Det her er vores hjem.

Det ved jeg godt.

Jeg kan godt huske dig derude.

Da du var halvt så stor.

Du løb fra bølgerne, din mor jagtede dig på stranden.

Du følte dig mere hjemme derude end mellem nogen vægge.

Du har ret.

Det gør jeg stadig.

Tak for omtanken, Leon.

Men så længe Murray Cove er her...

vil de fleste af os blive.

Jeg er stolt af dig, knægt.

Der er en trøst i at vide, at man er, hvor man skal være.

Tak.

Tror du virkelig, det gør en forskel at rykke ind?

Det er sikrere end på kysten.

Jeg er enig med Kit. Rykke ind i landet. Hvorfor?

At konfrontere det på mine betingelser lyder bedre.

-Mens jeg er væk... -Holde øje med tingene? Ja.

Jeg skal gøre mit bedste.

Lad os håbe, at alt stadig står, når du kommer tilbage.

Gør os stolte, knægt.

NY BESKED RIKU SATO

Hvis vi antager, at angrebene ikke var tilfældige...

Hvilket jeg ikke tror, de er.

Ja, det ville betyde, at de er strategiske...

-En del af en samlet plan. -Jeg ved, hvordan det lyder.

Jeg har tænkt, så det knager over en anden forklaring.

-Og du finder ingen? -Nej.

Og det mere alarmerende er, at jeg tror,

at hvem der end står bag det, lærer.

Lærer?

Den bakteriestamme, vi fandt i hummerne,

blev bragt i land af fiskerne, der fangede dem.

Krabberne kom i land alene.

Du forstår vel, hvorfor jeg ikke nævnte det for rådet...

Jeg er tilfældigvis enig. Ligesom flere andre.

Kan du mødes?

I Trondheim?

Nej. I Kiel, Instituttet for havbiologi.

Jeg tror, du kender Katharina Lehmann.

Ikke godt, men vi har talt sammen nogle gange.

Sagen er...

Jeg lovede mine børn at komme hjem.

Jeg ved, det er meget at bede om.

-Hvornår? -I morgen.

Okay, jeg kommer.

Hej, Rahim. Leon Anawak er på vej. Kan du møde ham?

Tag ham med i laboratoriet.

-Fint. -Kan du? Tak.

Leon Anawak?

Ja.

Rahim Amir, jeg arbejder med professor Lehmann.

-Var det en god tur? -Jeg har aldrig fløjet i privatfly.

Så er vi to. Værsgo.

Kafeteriet er lukket, men vi har kaffe og sandwich

på kontoret, hvis du vil spise, før vi begynder.

Har du talt med de andre?

-Ja. Cécile. Leon. -Professor Lehmann?

Nej, jeg ville vente, til jeg havde støtte.

I de sidste dage...

uger... har vi alle set ting, der ikke burde findes.

Og... dog gør de det.

Bestande af havdyrearter vokser så eksponentielt,

at det trodser biologien.

Hvaler opfører sig som besat...

Udbruddet og omledningen af vand fra punkter i dvale

over lange distancer...

Arter smittet med mutantstammer af bakterie, der forgifter vand...

Jeg tror, at noget...

står bag de hændelser, vi alle har været vidne til.

Noget, der har gjort havene til et våben mod os.

Hvis de her fænomener... faktisk er forbundet,

så ligger de ude for de rammer, vi kender til,

at de på en måde skyldes...

en slags intelligent liv,

der vil fordrive os fra havene... Er det det, du antyder?

Ja.

Men vi har dårligt taget hul på overfladen af,

hvad der kan være en sandsynlig forklaring.

Professor Lehman...

Det er sandt, jeg enig.

Men instinkt siger mig, at det er noget andet.

Leon, jeg vil aldrig betvivle vigtigheden i at følge sit instinkt,

eller at intuition har været drivkraften

bag mange gennembrud i vores felt.

Men at forlade alt, hvad vi ser som sandt...

og drage den slags slutninger.

Katharina, det er, fordi det sande ikke længere er sandt,

at jeg begyndte at kigge andetsteds.

Og jeg kan ikke undgå at tro, at hvad der end sker i havet,

er en slags reaktion...

en respons på, hvad vi har gjort ved det.

Cecile, du beder mig om...

at underminere det fundament, hvorpå min uddannelse,

min research, min undervisning, er bygget.

Det kan jeg ikke.

Jeg beklager.

Jeg lader jer arbejde.

Men før jeg gør det...

Må jeg advare jer.

Det kan være en farlig vej at begive sig ud ad.

På sådan et tidspunkt, hvor verden er så ustabil.

At antyde, at vi ikke kan finde sandheden i videnskaben

og forstå den, må I forstå den oprykning,

der kan ske i verdens psyke...

Professor Lehmann.

Charlie.

Tror du ikke, der er en chance for, at vi har ret?

Det handler ikke om chancer, men om sandsynlighed.

Og når sandsynligheden er lav, er det bedst at være forsigtig.

-Hvilket I ikke er. -Vi har ikke tid til forsigtighed.

Det kan være let at sige,

men det er præcis der, hvor der er mest brug for forsigtighed.

-Dit og deres ry står på spil. -Hvad nytter vores ry...

Du har stadig brug for et ry.

Hvis du forventer, at folk lytter til dig.

Hvis du tror på noget, så følg det.

På trods af risikoen. Det har du lært mig.

Charlie, jeg forstår din lidenskab...

men i min erfaring ender den slags risici normalt skidt.

Tidsrummene er 30 minutter.

Hvis dit forslag vælges, er der en opfølgning med rådet.

Understøttende dokumentation skal sendes på forhånd.

Ja, det arbejder vi på lige nu.

Det bliver sværere at rejse.

Jeg får mit kontor til at arrangere det.

Jeg skal bruge navnene på dine rejsefæller.

Cecile Roche. Leon Anawak. Charlie Wagner.

Og Rahim Amir.