Vir Das: Abroad Understanding

EN ORIGINAL COMEDY-SPECIAL FRA NETFLIX

Hvad ser du lige nu

En mand i søgelyset

Kameraet svinger rundt Han er brun, ikke hvid

Er du overrasket? Hvem er inderen?

Han er en Netflix anbefaler

Nemt at se mangfoldigheden

Lad mig introducere mig selv

Medmindre du er gået

Så er du en racist

Hvis du digitalt

Kommer til Indien

Er jeg et hit

Se bare dette stadium Jeg fyldte med min familie

Og nu føler du dig fremmed Fordi du ikke deltog

Det kan få dig til at le

Du har aldrig mødt en indisk fyr Du har aldrig hørt en indisk joke

Så vil du forstå?

Slap dog af

Lad kameraet styre

Fordi når kameraet Går bag min ryg

Ser du, mit show har en anden side

Nu er vi i New York

I en amerikansk Comedy club Den er ret lille og fin

Jeg har rejst langt

Men på jeres marked er jeg lige startet

Jeg er ikke brudt igennem

Jeg har downgradet Til dette amerikanske publikum

Hey, yeah

Yeah

Mine tasker er pakkede

Og det er tid til at gå

Giv lyd Hvis du vil se mit show

Mine damer og herrer, jeg hedder Vir Das.

Tak, fordi I ville være en del af min Netflix-special.

Tak.

Det er godt at være i min hjemby, Delhi, mine damer og herrer.

Jeg er en Delhi-dreng.

Det er min drøm, mine damer og herrer.

Ikke Netflix-special eller stadium.

Jeg har aldrig haft otte ure.

Pænt, ikke?

Det kræves for at et Delhi-publikum møder til tiden.

Otte ure.

Hvad handler det om i aften? Om ting, jeg ikke forstår.

Det er hele showet.

Forhåbentligt ved slutningen kan vi alle ikke forstå det pis sammen.

Jeg må fortælle jer noget.

Dette show filmes halvt her og halvt i USA.

Så lige nu, efter tre sekunder,

klippes til 200 rådvilde amerikanere i en comedy club.

De venter på at høre, hvad vi siger.

Jeg håber ved Gud, de forstår.

Intet engelsk.

To timer kun på hindi.

Alle de hvide siger: “Åh, nej.

Som dengang vi så Narcos .”

Damer og herrer, jeg hedder Vir Das. Tak, fordi I kom.

Har I det godt, New York?

Jeg har en meddelelse, før vi starter.

Lad os få det af vejen. Jeg har en indisk accent.

Den næste time af jeres liv hører I den.

Den ændres ikke. Jeg laver ikke en parodi.

Jeg efterligner ikke et sjovt familiemedlem.

Der kommer ingen Apu fra The Simpsons -joke.

For første gang i jeres liv

er en indisk accent et perspektiv, ikke en pointe.

Ville det ikke være rart?

Giv det tid. Min accent vænner I jer til, okay?

Bare vent fire til fem generationer, så går det.

Det er ok ikke at forstå hinanden.

Der er ting ved mig, som I ikke forstår, som min accent.

Der er ting ved jer, jeg ikke forstår. Som jeres kvinder.

Jeg forstår ikke amerikanske kvinder.

Jeg forstår ikke, hvordan I kan modstå dette.

Har du prøvet indisk endnu, søde?

Det må du.

Når man først har prøvet brun, skuffer alle andre farver en.

Bagi sidder to mexicanere og siger: “Skriv det ned, mand.

Det er sgu også os, ese .”

Nej, undskyld, jeg ville ikke fornærme mexicanere. Undskyld.

Jeg er komiker, ikke præsidentkandidat.

Vi må tale om det pis. Det må vi.

Er I okay? Undskyld. Er I okay?

Fuck Netflix-showet. Sluk kameraet.

Vi giver bare hinanden knus i en time.

Tro mig, indere forstår.

Vi forstår.

Vi har i et meget poetisk tilfælde

også valgt en meget populær, meget skræmmende

og orange leder af vores lande.

Kan I lide vores nye statsminister?

Det kan jeg også.

Ikke alt er Modis skyld.

Man kan ikke beskylde Modi for alt i et parlamentarisk styre.

Hvis statsministeren skal beskyldes, skal han jo være til stede.

Det gode ved et amerikanske præsidentstyre

er, at man altid ved, hvor præsidenten er, ikke?

Han er i Det hvide hus, som man kender

fra ti film, hvor det eksploderer.

En anden ting ved amerikanske film.

Det hvide hus springes altid i luften.

Det er meget forløsende.

Marsmænd og Gerard Butler sprang Det hvide hus i luften.

Donald Trump springer det i luften.

Men det ses ikke i indiske film, vel?

Man ser ikke marsmænd over Delhi, der springer Lok Sabha i luften.

Fordi indere ville ikke tro på det.

Altså: “Dumme marsmænd.

Det er parlamentet. Der er ingen der.

Det er mandag.”

Men de får en sej adresse i USA. Det hvide hus, mand.

Hvad er Modis adresse?

Hvor bor Modi?

I hinduers hjerter og muslimers minde?

Hvem ved? Jeg siger det bare.

Men det sker i film.

Jeg kan huske den amerikanske film, Air Force One .

Kan I huske den?

De kaprede den amerikanske præsidents fly.

Det pis sker ikke for Modi. Han flyver Air India.

Ved I, hvor svært det er at kapre et Air India-fly?

“Alle ned på gulvet.”

“Undskyld, hr.”

“Hold kæft. Hænderne i luften.”

“Undskyld, hr.”

“Hold kæft. Flyet tilhører kalifatet af broderskabet...”

“Undskyld, hr.”

“Hvad?”

“Vegetar eller ikke-vegetar?”

“Jeg prøver at tage gidsler her.”

“Det har vi ikke. Kyllinge-tikka eller palak paneer.”

“Fint. Vegetar. Okay?”

“Der er ikke flere vegetar.”

“Men hvorfor spurgte du...?

Du danner kø i gangen. Tab dig eller skrid.

Hvem er piloten af flyet?”

“Jeg er piloten af flyet.”

“Ring til din regering og sig,

statsministeren ikke kommer i morgen.”

“Hr., han forventes ikke i morgen.

De ved aldrig, hvornår han kommer.”

“Hvordan ved de ikke det? Han er statsminister, ikke en monsun.”

“Hr., dessert?”

“Jeg halshugger dig og skyder dit halshuggede hoved.

Hvor er statsministeren?”

“Han sidder i økonomiklasse.”

“Lyv ikke overfor mig.”

“Air Indias førsteklassesæder kan ikke ligges ned.

Men hvis man har tre økonomisæder, kan man ligge ned.

Det er komfortabelt.”

Jeg vil ikke fornærme mit land.

- Jeg er patriotisk inder. Er du? - Ja!

Min patriotisme er baseret på det simple faktum,

at det er her, jeg bor.

Sådan er det.

Jeg bor i Indien. Jeg er stolt af Indien.

Hvis jeg boede i Estland, var jeg stolt af Estland.

Hvis jeg boede i Zimbabwe, ville jeg flytte til Estland.

Der er ingen mellemvej i Indien.

Man må vælge side. Enten venstre- eller højre vinge.

Venstre eller højre vinge.

Som om man tror, Indien er en fugl.

Indien er ikke en fugl. Fugle er fri.

Indien er en guldfisk, damer og herrer.

En god guldfisk, men en guldfisk.

Vi har 15 sekunders hukommelse.

Det er Indien.

“Jeg er Indien. Jeg bor i en bowle.

Jeg elsker min bowle.

Jeg vil kun have min bowle og det i den.

Men se. Bowlen er lavet af glas.

Der er en anden verden udenfor.

En verden med forskellige kulturer, ideologier, tro

og seksuel orientering.

Jeg må lære. Jeg må omfavne. Jeg må...

Jeg er Indien. Jeg bor i en bowle.

Jeg vil kun have min bowle og det i den.”

Men bare rolig. Det er positivt.

Som jeg ser det, er det for jer ligesom, at I er en pige.

Og I er i et forhold med en fyr i syv år.

Barack var en fin fyr, men det fungerede ikke.

Og I slog op.

Så mødte du en ældre fyr, Bernie, men han var for nørdet,

selvom han havde gode idéer.

Så var I i et lang-distance forhold

med en pige, Hillary,

men alt var på e-mail, og det kunne I ikke lide.

Jeres forældre tvang jer da til at gifte jer med en fyr.

Det er jeres arrangerede ægteskab.

I bogstavelig forstand valgte jeres forældre ham til jer,

fordi I stemte ikke på ham.

Se de triste indere klappe.

Jeg tror ikke meget vil ændre sig. Det er midlertidigt.

Men det redefinerer amerikansk patriotisme i noget tid.

Jeres patriotisme bør være accepterende.

Som: “Mand, velkommen til USA, de fries land, de modiges hjem.

Giv os jeres trætte, jeres fattige, jeres krøblinger, jeres jetlagget,

jeres sultne og sådan.”

Det var alle.