Wise Guy: David Chase and The Sopranos

Fik du et billede?

Sopranos- feberen nåede nok toppen sidste juli...

22. JULI 2000 HARRISON, NJ

...da 14.000 mafia-wannabes kom til showets åbne optagelsesprøve

i det helt igennem uglamourøse Harrison i New jersey.

Folkemængden blev vurderet til mellem ti og 25.000.

Ja, det var efter den første sæson.

Køen gik hele vejen ud til motorvejen...

DAVID CHASE SKABER AF SOPRANOS

...og det var helt tosset.

- Videre, folkens. - De damer, træd frem.

Rygtet siger åbenbart,

at man skal tage sit billede med til Jersey.

Der er politifolk, brandmænd og lærere her.

Hvem ønsker ikke rigdom og berømmelse?

Jeg vil sige dig en ting. Jeg passer til rollen i Sopranos.

Man bliver ikke mere italiensk. Sådan laves de ikke mere.

Min ven og jeg har klædt os ud,

og der var 482.000 mennesker foran os.

Jeg ved ikke, om vi har en chance nu.

Du skal komme herover, hvis du vil...

Forlad området!

I kan blive anholdt, hvis I ikke forlader området.

Politiet i Harrison, der var bekymrede for sikkerheden,

lukkede optagelsesprøven ned.

Det er slut, det er slut.

Så de fleste måtte nøjes med bare at aflevere deres billede

i kassen og håbe på en chance.

Vi fandt Ginny Sack i den gruppe.

Hun havde gået på samme high school som mig.

Hun var kosmetolog, havde aldrig spillet skuespil.

Hvad helvede er det her?

Jeg var svimmel. Mit blodsukker var lavt.

Hvad blev der af frugtsalaten?

Du skulle stoppe med at ryge, men gjorde det ikke.

Nikotin er vanedannende!

Hvad er der galt med dig? Hvorfor råber du?

Man tvivlede aldrig på hende.

Jeg ved, jeg har taget på de sidste par år.

Jeg ser de andre hustruer, hvordan mænd ser på dem.

Ser jeg ikke sådan på dig?

Har jeg ikke altid gjort det?

Jeg elsker dig.

Som tiden gik

gik det op for mig, at publikum fordelte sig

på to forskellige typer.

Der var typerne, der søgte en dramaserie,

og så var der dem, der blev kaldt:

"Mindre snak, flere mord."

Showet var ikke let at afkode, forstået på den måde,

at det skiftede mellem lys og mørke,

så man skulle være forberedt på, at begge dele kunne ske

på et hvilket som helst tidspunkt.

Noget, der er meget vigtigt for mig,

er, at mørket er blandet med humor. Og når jeg tænker på det,

tænker jeg på mig selv som barn, der gik til mine første begravelser

og så min bedstefar død i kisten

og hørte en vanvittig samtale,

et eller andet tåbeligt, som en af mine tanter sagde.

Man tænker: "Hvad taler du om?

Altså, der ligger din far i kisten."

Det gjorde indtryk på mig som forfatter.

At se hende sådan, Mariolina, hun gav mig min første spiller,

mig og Vincent Maniscalco i gyden bag kyllingefabrikken.

Junior.

Jøsses, hvad er det, jeg siger ved den stakkels kvindes begravelse?

Lad os gå.

Jeg vil sige om Sopranos,

at jeg ikke rigtig ved, om det var drama eller komedie.

For eksempel, Tony Sirico...

han var en seriøs gangster-skuespiller,

men komikken begyndte bare at komme frem.

Åh, satans også.

Det absurde, der delvis var ham selv.

- Lad være! - Satans giftig efeu overalt.

Jeg blev født i Brooklyn. Jeg voksede op på gaderne.

Jeg har stadig cement i skoene.

Så jeg kender alt til det liv.

Jeg kender mange, der er involveret i det liv.

Det klør allerede.

Han brugte ikke makeup, for han gik i solarium.

Sådan... Han havde sådan en reflektor, så han blev brun.

Sådan var Tony i virkeligheden. Tony var altid brun.

Jeg mener, min karakter opfører sig som mig.

Men sig det ikke til nogen.

Du ved godt, at når Caitlyn er færdig med college,

så er vi i 2027 eller noget?

Hun ligner dig, hun færdiggør ikke fjerde klasse inden da.

- Hvad laver du? - Ikke noget.

Og tak! Rigtig godt. Tjek det, tak.

Tony Sirico var meget pertentlig

og meget optaget af, hvordan han så ud.

Ingen måtte røre hans hår.

Ingen hår-medarbejdere måtte røre hans hår.

FORFATTER/PRODUCER

Han fortalte mig om det.

Han stod op klokken tre, og han øvede replikker,

og han redte sit hår, og han sprayede i luften,

og så ville tågen lægge sig,

og det gjorde han et par gange, til det var hårdt som shellak.

Hvad fanden laver du?

SÆSON 3: EPISODE 11

- Graver vi et hul? - Vi laver "Pine Barrens".

Nemlig, pissemyre, kom i gang.

Jeg ved, jorden er hård, men brug de sibiriske muller.

Paulie og Christopher ville myrde en fyr

ude i skoven, men så undslipper fyren,

og de farer vild i skoven.

Vent lige.

Vi er gået i ring. Hvordan fanden er det muligt?

Et af aspekterne i episoden er, at da man første gang ser Paulie...

Lad os vælge satin-finishen.

...sidder hans hår perfekt, og han får en manicure.

Undskyld mig.

Og hele tanken er, at han totalt nedbrydes

til den værste udgave af sig selv i slutningen.

Skide nar.

Jeg har tabt min sko.

Han er et stort rod.

Jeg sagde til Tony Sirico:

"Det er, hvad der ville ske med dit hår"

"Jeg ugler ikke håret." Jeg siger: "Kom nu, Tony.

Hele pointen med det er, at...

Paulie er ét stort rod."

Så sagde han: "Okay." Så gør han... Jeg sagde: "Kom nu."

Og han sagde: "Okay, din skid," og han uglede sit hår helt vildt.

Og jeg sagde: "Få det filmet, inden han ændrer mening."

Og det er den eneste gang, man har set Tony Sirico

- med håret på den måde. - Du har mayonnaise på hagen.

- Hvad? - Mayonnaise. Mayonnaise!

Mens showet blev mere kompliceret, købte Denise og jeg hus i Frankrig,

og vi tog dertil og arbejdede og forsøgte at finde på næste sæson.

Hun ordnede altid have,

så jeg sad derude, mens hun klippede og sådan noget,

og jeg fortalte hende historierne.

Hendes indflydelse var ekstraordinær.

Det var altid 13 episoder.

Så lavede jeg 13 linjer.

Så begyndte jeg at lave de linjer, hvor der stod: "Tony".

Hvad gør Tony i episode et? Hvad gør Tony i episode to?

Hvad sker der...? Og sådan fastholdtes plottet.

Så tilføjede jeg Carmela. Hvad laver Carmela?

Hun havde sin egen sæson.

"Chris." Og de havde alle deres egne sæsoner.

Nogle af dem havde to eller tre. Tony ville have to eller tre linjer

med, hvad der skete med ham i den sæson.

Så tog jeg tilbage til forfatterne, jeg forklarede det for forfatterne,

så de vidste, hvilken retning sæsonen skulle i.

Og så satte vi os og sagde:

"Okay, episode et, jeg ved, hvad der står deroppe,

men hvad skal den i virkeligheden handle om?

Vi byggede et drama op.

De mødes trods alt i kælderen.

Vi sad og pjattede, som vi to gør...

- Ja. - ...dagen lang.

Og vi talte om det, og pjat, pjat, pjat,

og det kommer der en masse godt ud af.

Det var bogstaveligt talt som at sidde med vennerne

og: "Hvad lavede du i aftes?"

Og det udviklede sig til en historie, eller: "Engang skete det for mig,"

eller det eller...

Og nogle gange kom det af, at David sagde ting som:

"Hvad er det værste, du har gjort mod nogen i et forhold?"

Sig det bare, Tony. Hvorfor kan jeg ikke se dig igen?

- Fordi du knalder Ralph. - Er du pludselig blevet moralsk?

Jeg er ikke moralsk, men jeg har regler.

Og vi fortalte bare historier, og det var meget terapeutisk.

Altså, vi var også sammen i mange år.

Så i det rum gik vi gennem skilsmisser,

fødsler og forældres dødsfald

og en masse af livets begivenheder.

Skuespilleren er instrumentet til at udtrykke ideerne.

I næste...

Jeg fortalte en historie om, at... da jeg begyndte at skrive,

- tog jeg skuespillerundervisning. - Er det her skuespil for forfattere?

Og det blev en del af den første episode, jeg skrev.

Hjælp mig, farmand!

Far, hjælp mig! Farmand.

Du kan regne med mig. Stol på mig.

Jeg fortalte dem om et besøg hos en synsk person.

Og det blev historien om, at Paulie besøger en synsk person.

- Charles Pagano. - Hvordan fanden vidste du det?

Han siger, han var din første, men jeg føler mange flere.

- Hov! - Ham her griner.

Giftig efeu?

Han vil vide, om det stadig klør?

Lav ikke pis med mig. Hvem har du talt med?

Alle mine historier...

FORFATTER/PRODUCER

...kom direkte fra mine personlige erfaringer

og fra at se og høre og betragte.

- Grady Court nummer 26. - Seksogtyve, godt.

Jeg voksede op her. Jeg voksede op i bygningen her.

Og her er min berømte lejlighed, lige her, 107.

Jeg voksede op et sted, der hedder Maverick Housing Projects i Boston.

Om det var butikstyveri

eller hvad vi nu gjorde for at tjene penge som børn.

Og da jeg var omkring 13, 14,

fandt jeg vej til den lokale klub

med nabolagets gangstere.