Miami Supercops

Den virker ikke. Kan De ordne det?

Lad os prøve at se på den.

Måske sidder udløseren fast.

Jeg skifter den ud. Det tager kun et øjeblik.

Rør dig ikke! Udløs ikke alarmen!

Vi vil have våben og ammunition! Bliv stående dér!

Rør jer ikke, eller jeg skyder!

Du dér ... læg skyderen fra dig. Langsomt!

Du dér ... hænderne oven på hovedet.

Ned på knæ ... Ned på knæ!

Bliv dér! Og du dér ... op på disken!

Langsomt.

Bliv dér!

Hænderne oven på hovedet.

Okay, gutter. Tipset var godt nok. Der var bid. Kom.

Din ven Forrest tager ikke telefonen.

- Skal jeg prøve igen? - Jeg prøver selv senere.

Er det her din første flyvetur?

Ja.

En helikopter er som en kvinde ... en smuk kvinde.

Den skal tages med fløjlshandsker.

Kan du lide musik? Forestil dig, du danser vals.

Jeg har kvalme. Helikoptere er ikke noget for mig.

Er du sikker? Hvorfor ikke? Det er da nemt nok.

Det er Doug Bennet fra New York. Må jeg tale med Steve Forrest?

Han er ude at flyve? Godt. Jeg ringer senere.

- Hvad nu? - Han spiller fræk.

- Lad ham være. - Din skid! Du er værre end ham!

Det er mit eneste billede af min ven Steve.

Det er jeg ked af, Steve.

- Tampa Flyveskole. Hvad ønsker De? - Det er Bennet igen. Er han landet?

Et øjeblik.

Hvem er det?

Det her er Steve Forrests automatiske telefonsvarer.

Jeg er ikke hjemme.

Så efterlad venligst navn, nummer og en besked efter bippet.

- Meget morsomt, Steve. - Min yndlingsstemme.

- Joe Garret blev løsladt i går. - Hvad angår det mig?

Det var den eneste sag, vi ikke fik opklaret.

Jeg forlod politiet for to år siden.

Jeg vender ikke tilbage, før jeg får lov til at give øretæver.

- Jeg er træt af dydsmønstre. - Hør her ... angående Garret ...

Han har kontaktet en eller anden i Miami. Han er på vej derned nu.

Jeg har en nyhed til dig.

Ti elever aflægger prøve i næste uge, og du ævler løs om et gammelt røveri.

Røveriet over alle røverier. 20 millioner dollars.

Om det så var 200 millioner, er mine elever vigtigere.

Hold nu op, Steve. Garret er taget med Rute Eastern 181 .

Han lander om tre kvarter. Du kan nå derud og skygge ham. Jeg tror ...

Du tror fejl! Over and out!

Kør videre! Tag tegnedrengene og smykkerne!

Af sted!

Det her er alle mine penge! Nej, der er ikke andet end dokumenter i den.

Stop her.

Rolig, rolig!

Rolig, folkens!

Der er en politistation i nærheden. Jeg kører derhen.

- Chef? - Ja, Lyon?

En af passagererne er åbenbart smuttet.

- Hvorfor tror du det? - Hans bagage er her.

Bravo. Tjek bagagen og find et navn.

Det har jeg gjort. En løsladelsesseddel fra San Quentin. Han hedder Garret.

- Han blev lukket ud for to dage siden. - Garret. Siger navnet dig noget?

- Beklager ... - Det tænkte jeg nok.

Joe Garret blev dømt for at have røvet 20 millioner dollars.

Han blev anholdt af torigtige politimænd. Mine venner.

Han sad i ni år uden at sladre. Hvorfor mon han skyndte sig herned?

Før eller siden kommer alle til Miami. Solen skinner altid.

Ja ... solen skinner altid.

Har du ild?

Hov... Jeg rørte jo knap ved dig.

Du kunne i det mindste hilse. Jeg er vist stærkere, end jeg selv ved af.

- Det var ikke med vilje. - Nå, Bill, har du fået selskab?

Sluk for solskinnet. Jeg er nattemenneske.

- Han er død. - Død?

Jeg er uskyldig! Jeg vil tale med min sagfører!

Richie, to ambulancer! En til hospitalet, en til lighuset.

Politichef Risner er på nakken af mig.

Da vi hørte, Garret var her, prøvede vi at finde ham.

- Men forgæves. Resultat: Han er død. - Jeg har hørt det.

Vi i FBl er interesseret i sagen.

Lad mig ordne det. Jeg vil ikke tvangspensioneres af Risner.

Jeg har haft problemer på det sidste. Det elsker han at minde mig om.

Du må gerne efterforske sagen, så længe du ikke generer mine folk.

Det er i orden, men så lad mig vælge dem.

- Hvem tænker du på? - Doug Bennet og Steve Forrest.

Dem kender jeg ikke.

De arbejder for FBl i New York. Førsteklasses agenter.

Da jeg var oppe nordpå, arbejdede de sammen med mig.

- Det var dem, der fangede Garret. - Hvad skaljeg gøre?

- Overfør dem til mit korps. - Forklædt som betjente?

Godt. Jeg ringer til New York i dag.

Agent Bennet, chefen ønsker at tale med Dem straks.

- De ville tale med mig? - Er De interesseret i Garret-sagen?

Ja. Jeg lod ham skygge, da han blev løsladt.

Og De bad Deres gamle ven Forrest om hjælp. Men han sagde nej.

- Det er korrekt. - Og så blev Garret slået ihjel.

Så vi tror, at hans medskyldige og de 20 millioner er et sted i Miami.

De skal flyve til Tampa og få Forrest til at være med.

Deres foresatte bliver Deres gamle ven inspektør Tanney.

Sig mig ... Hvordan vil De overtale ham?

Jeg vrider hans arm en smule.

Ét skridt til, og jeg brækker dine ben.

- Hej, Steve. Det er længe siden. - Og lad det blive ved det.

- Sikke en modtagelse. - Spar på krudtet. Du spilder tiden.

- Jeg vil gerne have dig med ... - Er du døv?

Du spilder tiden.

Steve ... Du kommer til at ombestemme dig.

Niks, min blåøjede ven.

Hvad, hvis jeg siger, at de har myrdet vores gamle chef, inspektør Tanney?

- Hvornår? Hvem? - Måske de samme, der dræbte Garret.

Lad os komme af sted.

Sært. Efter syv års fængsel -

- tager Garret herned efter pengene og bliver i stedet dræbt.

Livet er løjerligt, hva'?

Er det ikke skønt at komme væk fra New York -

- og al den vold, der konstant truer os dér?

Kør videre.

Okay, abefjæs, hit med gysserne!

Vågn op. Han taler til dig.

- Steve, vågn op! Han taler til dig. - Klap i!

Hænderne op!

- I to deroppe! - Lad hellere være!

Stop!

Sæt dig dér.

Ligesom i gamle dage. Tilbage i sadlen igen.

Tag min taske og kør slynglerne på stationen.

Hvorfor? Hvor skal du hen?

Jeg vil aflægge Tanneys enke et besøg.

- Hej, mrs. Tanney. - Steve!

I gamle dage kaldte du mig Carol. Kom indenfor.

- Jeg hørte, hvad der skete, og jeg ... - Ja. Det er vel nok pænt af dig. Tak.

Tag plads.

Jeg kommer virkelig til at savne ham. Han var så sød.

- Det er en tragedie. - lntelligent, følsom.

Ja, en virkelig kærlig ven.

Det er sandt. Jeg skrev det på hans gravsten.

Han var altid så glad.

Glad? Tja ...

Han hoppede rundt og slikkede og gnavede og kradsede.

Hoppede rundt ...?

- Og han var så velopdragen. - Velopdragen? Hvis De siger det ...

Han lavede aldrig på tæpperne.

Han ventede foran bagdøren, så han kunne gøre det i haven.

Har l udendørs das?

- Han bliver så glad for at se dig. - Se mig?

Han kommer tidligt hjem i aften.

Hør her, Carol ...

Jeg ved, den slags altid kommer som et chok, men jeg er ...

Det er nok ham. Undskyld mig.

Ja, skat. Da vel ikke de unge bøller igen?

Åh, Doug anholdt dem? Hils ham fra mig.

Du gætter aldrig, hvem der er her. Nej, det skal være en overraskelse.

Du kommer sent hjem?

Nej, skidt med det, skat. Farvel.

Han sagde, han kommer ... Det var da sært.

Tog de noget fra Dem? Vil De anmelde dem?

Kan jeg hjælpe Dem med noget?

Kan jeg hjælpe Dem? Vent! Hvor skal De hen?

Hvorfor tog det så lang tid? Jeg har ventet.

Også jeg!

- Steve! - Ja?

Ja ... hvad? Jeg er Steve. Davs.

Den tølper fortalte mig, at du var død.

Så vidt havde du ikke behøvet gå, Doug.

- Hvad snakker du om? - Politichefen er på nakken af mig.

Løser jeg ikke Garret-sagen, fyrer han mig.

Og hvad skal jeg så lave efter alle de år i politiet?

Hvad kan jeg gøre for dig?

- Jeg har virkelig brug for din hjælp. - Det har han.

Klap så i! Jeg skal nok selv afgøre det.

Tja, hvis jeg udsætter mine elevers prøver et stykke tid ...

Jeg skal nok hjælpe dig.

Der sker mange røverier i nordkvartererne.

Vi er på udkig efter to hvide mænd i en mørkeblå Ford 1984.

I har fået to nye kollegaer.

Rejs jer, gutter. Det er Jess Donnel og L.A. Wray.

Lige lovlig modne af nybegyndere at være!

Hvad griner du ad, Karl Smart?

Han kan ikke gøre for det. Han er født sådan.

Født sådan? Ja, det er rigtigt.

Lad os komme i gang. l to venter her.

Husk, at ingen her må vide, hvem l er. Så kør ud og afpatruljér jeres distrikt.

Men husk at prioritere Garret-sagen.

Her er nøglerne til jeres logi. Småt, men hyggeligt.

Hvad er det for en indsamling, l har i gang?

Terry Clay var en god politimand. Han blev skudt.

Han var lige ved at få fat i motorvejs-røverne.

Men han yndede at arbejde alene.

- Læg 20 dollars i. - Jeg skulle lige til det.

- Det er fra dig. - Jeg har lige lagt dem i.

Læg 20 til i. Fra mig.

- Læg dem selv i. - Jeg har glemt min tegnebog.

Bliver du aldrig anderledes? Altid rundhåndet med mine penge!

Jeg ved ikke, hvordan vi skal mødes i aften. Det er umuligt.

Og jeg er også sur på dig.

Hvad hed han ... ham med musklerne?

Hvor fanden har du mødt ham?

Jeg tør vædde på, l kommer angående ham Garret i værelse 5.

- Du har vundet væddemålet. - Han skrev sig ind under eget navn.