Manifesto

Manifest substantiv, flertal: Manifester

Offentlig erklæring om synspunkter og mål af parti, gruppe eller individ

Alt fast og solidt fordufter.

For at udgive et manifest skal man ville-

at a, b, c skal rase mod 1, 2, 3-

- blive rasende og hvæsse vingerne for at besejre-

- og udbrede små a, b, c'er og store a, b, c'er-

- at skildre, råbe, sværge, at bevise sin non plus ultra-

- og organisere prosa i absolutte, uigendrivelige beviser.

Jeg er modstander af handling.

Jeg er for uafbrudte modsigelser, og for bekræftelse.

Jeg er hverken for eller imod-

- og jeg forklarer intet, for jeg afskyer sund fornuft.

Jeg skriver et manifest, fordi jeg intet har at sige.

Jeg taler kun for mig selv, da jeg ikke ønsker at overbevise.

Jeg har ingen ret til at trække andre ned i min flod.

Jeg tvinger ingen til at følge mig. Alle udøver sin kunst på sin måde-

- hvis han kender glæden, der stiger som pile mod stjernerne-

- eller den anden glæde, der synker til ligblomster og frugtbare kramper.

Tror nogen at have fundet en åndelig base fælles for hele menneskeheden?

Hvordan kan man ordne det kaos-

- der udgør den uendelige og uformelige forskellighed: Mennesket?

Igen. Gør det igen. Ja!

Hvor er det sjovt!

En gammel verden dør. En ny fødes.

Den kapitalistiske civilisation-

- har styret kontinenters økonomiske, politiske og kulturelle liv-

og er nu i forfald.

Den afføder nu nye og altødelæggende krige.

Den herskende økonomiske krise lægger større og større byrder-

- på verdens befolkninger. De, der arbejder med hænder eller hjerne.

Den aktuelle krise har afklædt kapitalismen.

Den står nu mere blottet som et system for røveri og bedrageri-

- arbejdsløshed og rædsel, sult og krig.

Kapitalismens overordnede krise afspejles i dens kultur.

Borgerskabets økonomiske og politiske maskineri er i forfald.

Dets filosofi, litteratur og kunst har spillet fallit.

I denne forandringstid må en kunstner spille rollen som revolutionær.

Hans pligt er at ødelægge resterne af en tom, trættende æstetik-

- og vække de kreative instinkter, der sover ubevidst i menneskets sind.

Vor kunst er revolutionens.

På en gang en reaktion på en verdens undergang og varslet om en ny tid.

En bavian...

Vi lovpriser højlydt revolutionen som livets eneste motor.

Vi lovpriser opfindernes vibrationer.

Unge og stærke bærer de revolutionens brændende fakkel.

Dette er et sted for de eventyrlystne i ånden!

De smålige og materialistiske... forsvind med jer!

Mine venner og jeg debatterede hele natten på logikkens yderste grænse-

- og fyldte masser af papir med vores afsindige ord.

Endelig ligger alle myterne og de mytiske forestillinger bag os.

Vi erklærer, at verdens herlighed er blevet beriget med en ny skønhed:

Fartens skønhed.

Vi ønsker at besynge dem, der elsker faren.

Dem, der bestandigt lever livet energisk og dristigt.

Vi vil prise det aggressive, den feberhede søvnløshed-

og den flade hånd og knyttede næve.

Vi ønsker at forherlige krigen og skønne morderiske ideer.

Et menneskes lidelser har samme interesse for os-

som en elektrisk lampes lidelser.

Vi vil tilintetgøre dyrkelsen af fortiden-

- besættelsen af klassikerne og akademisk formalisme.

Vi ønsker at befri landet fra de utallige museer,

der dækker det som utallige kirkegårde.

Skid på Firenze, Montmartre og München.

Skid på ordbøger, god smag-isme, orientalisme, akademisme.

Skid på Dante, Shakespeare, Tolstoj, Goethe, skidne dilettantismer.

Skid på Montaigne, Wagner, Beethoven, Whitman og Baudelaire.

Se på os. Endnu er vi ikke udmattede. Vore hjerter er uden træthed-

de næres af ild og had og fart.

Lad endelig det guddommelige elektriske lys herske.

Gør plads til ungdom, vold og vovemod!

Hvordan dagen med tiden skal gry... hvem ved?

Men vi mærker morgenen komme.

Vi er ej længere månesyge vandrere i historiens svage lys.

En sval, tidlig morgenvind blæser omkring os.

Den, der ikke vil skælve, må skride ud.

Vi og alle dem, der slår os følge, ser i det fjerne-

den gryende morgens første lys.

Funklende og strålende står en ny verden frem i det tidlige lys.

Den udsender sine første stråler.

Et første glimt af jublende gry.

Årtier, generationer og kunstens store sol indleder sit sejrstogt.

I dag, mere end nogensinde, tror vi på vores vilje-

- som for os skaber den eneste livsværdi.

Den værdi er evig forandring.

Du skal op nu, skat.

- Vi ses, skat. - Vi ses, mor.

Vi kæmper uafbrudt mod traditionel fejhed.

Vi er ikke længere katedralernes, paladsernes og podiernes mennesker.

Vi er de store hotellers mennesker, de strålende arkaders-

- de lige vejes og de velgørende nedrivningers.

Lad os vælte monumenter, fortove og trapper.

Lad os sænke gaderne og torvene. Lad os jævne byen med jorden.

Vi må opfinde og genopbygge den som et enormt tumultarisk skibsværft.

Adræt, bevægelig og dynamisk i hver en detalje.

Og vores huse skal være som enorme maskiner.

Over hverdagens storm, over fortidens aske og nedbrændte hjem-

- foran den tomme fremtids porte kundgør jeg i dag-

- til kunstnere, malere, skulptører, musikere, skuespillere, poeter-

- til jer for hvem kunst ikke blot er et samtaleemne-

- men kilden til sand henrykkelse, mit ord og min handling.

Jeg har forvandlet mig til nulform-

- og fisket mig selv ud af den akademiske kunsts elendige søle.

Ting er forsvundet som røg.

Jeg har ødelagt horisontens ring og er trådt ud af tingenes cirkel.

Denne forbandede horisontring, som har fængslet kunstneren-

- og leder ham bort fra målet om ødelæggelse.

Former bevæger sig og fødes, og vi gør hele tiden nye opdagelser.

Det, vi opdager, må ikke holdes skjult.

Det er absurd at tvinge vores tid ind i en svunden tids former.

Livet må renses for fortidens rod, så det kan udvikle sig normalt.

Kunsten bør ikke gå mod forkortelse eller forenkling-

men mod kompleksitet.

"Venus fra Milo" er et grafisk eksempel på tilbagegang.

Det er ikke en kvinde, men en parodi. Angelos "David" er vanskabt.

Alle renæssancens mestre opnåede store anatomiske resultater-

- men de opnåede ikke sandfærdige indtryk af kroppen.

De var tjenestemænd, der gjorde status over naturens egenskaber.

Det levende blev forvandlet til en ubevægelig, død tilstand.

Kom og find mig!

Kom og find mig!

Fanget!

Du snyder.

Hvad er det?

Her kaster vi anker i frugtbar jord.

Som spøgelser berusede af energi-

- støder vi treforken i intetanende kød.

Vi er en styrtregn af forbandelser-

- så tropisk talrige som svimlende vegetation.

Gummi og regn er vores sved. Vi bløder og brænder. Vi tørster.

Vores blod er kraft.

Jeg siger jer: Der findes ingen begyndelse, og vi bæver ikke.

Vi er ikke sentimentale.

Vi er rasende vind, der ituriver skyer og bønners beskidte vasketøj-

- og forbereder et skue af katastrofe, ild og forrådnelse.

Vi skal sætte en stopper for sorg-

- og erstatte tårer med sirener, der skriger mellem kontinenter.

Pavilloner af intens glæde og enkemænd med giftens vemod.

For at slikke halvskyggen-

- og flyde i den store mund fyldt med honning og afføring.

Jeg spreder fordærv, hvor end jeg går-

- og kaster min hånd fra himlen til helvede-

og mit blik fra helvede til himlen.

Man dør som helt eller som idiot, hvilket er det samme.

Det eneste ord, der ikke er flygtigt, er ordet "død".

I nyder sikkert livet, men I har dårlige vaner.

I er for glade for det, I har lært er være glade for.

Kirkegårde, melankoli, den tragiske elsker, venetianske gondoler.

I skriger af månen.

Hvis I ikke var så feje og vejet ned af alle de ædle tanker-

- og ikke-eksisterende abstraktioner, I er tvunget ind i-

- alt det vrøvl, der er klædt ud som dogmer-

- ville I ranke ryggen og spille massakrespillet ligesom os.

Men I er for bange for ikke længere at tro.

I indser ikke, at man kan være bundet til ingenting og være lykkelig.

Vi ser alting.

Vi elsker ingenting.

Jeg er imod systemer.

Det mest acceptable system er i princippet intet at have.

Afskaffelse af logik: Dada.

Afskaffelse af minder: Dada.

Afskaffelse af arkæologi: Dada.

Afskaffelse af fremtiden: Dada.

Dada er stadig lort, men fra nu af...

fra nu af vil vi skide i forskellige farver-

- og dekorerer kunstens zoo med alle de konsulære flag.

Dada er hverken galskab, visdom eller ironi.

Dada betyder ingenting.

I er idioter, komplette idioter, lavet af alkohol af renset søvn.

I er som jeres forhåbninger: Ingenting.

Som jeres paradis: Ingenting.

Som jeres idoler: Ingenting. Som jeres politikere: Ingenting.

Som jeres helte: Ingenting. Som jeres kunstnere: Ingenting.

Jeres religion: Ingenting.

Ikke længere nogen malere. Ingen forfattere.

Ingen musikere. Ingen skulptører.

Ingen religioner. Ingen republikanere.

Ingen royalister. Ingen imperialister. Ingen anarkister.

Ingen socialister. Ingen bolsjevikker. Ingen politikere.

Ingen proletarer. Ingen demokrater. Ingen borgerlige.

Ingen aristokrater. Ingen hære.

Intet politi. Ingen fædrelande.

Nok med alle de tåbeligheder. Ikke mere noget. Ikke mere noget.

Ingenting, ingenting, ingenting, ingenting.

Inden jeg træder derned blandt jer for at rive jeres rådne tænder-

- sårfyldte øre og pestbefængte tunger ud...

Før jeg river jeres grimme, inkontinente, lurvede små pikke af...

Før alt det skal vi-

i et stort, antiseptisk bad!

Og vi advarer jer!

Det er os, der myrder alle jeres små nyfødte børn!

Det, vi behøver, er kunstværk-

som er stærke, lige, nøjagtige-

og for evigt uforståelige.

De bedste og mest ekstraordinære kunstnere er dem-

der hver eneste time-

- river deres medtagne kroppe op ad livets rasende fos.

Som med blødende hænder og hjerter-

holder fast i sin tids intellekt.